Behov og præferencer | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich brauche Hilfe.

   Jeg har brug for hjælp.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   Hilfe

   hjælp

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental: den talende henviser til sig selv. Formen bruges som subjekt, for eksempel: Ich lerne. — “Jeg lærer.” brauche er nutidsformen af verbet brauchen i 1. person ental. Her betyder det “har brug for”; konstruktionen er ich brauche + substantiv. Andre nutidsformer er for eksempel du brauchst — “du har brug for” og er/sie braucht — “han/hun har brug for”. Eksempel: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” Hilfe betyder “hjælp”. Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Ordet bruges ofte uden artikel, når man taler generelt om at have brug for hjælp, som i denne sætning. Eksempel: Wir brauchen Hilfe. — “Vi har brug for hjælp.” Sætningen bygges sådan: Ich er subjektet, brauche viser “jeg har brug for”, og Hilfe er det, der er behov for. Tilsammen betyder Ich brauche Hilfe. “Jeg har brug for hjælp.”

2. Ich brauche Wasser.

   Jeg har brug for vand.

   Ich brauche

   jeg har brug for

   Wasser

   vand

   Uddybende forklaring

   Ich brauche betyder her “jeg har brug for”. brauche er en bøjet form af brauchen (“at have brug for”); med subjektet ich står verbet i 1. person ental i nutid. Det er et almindeligt verbum, som kan bruges med det, man har brug for: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” Wasser betyder “vand”. Det er et stofnavneord, som normalt bruges uden ubestemt artikel, når man taler om vand generelt eller om en ikke nærmere angiven mængde. Eksempel: Ich trinke Wasser. — “Jeg drikker vand.” Sammen danner Ich brauche Wasser. mønstret Ich brauche + [det, man har brug for]: “Jeg har brug for vand.”

3. Ich möchte das hier.

   Jeg vil have det her.

   Ich

   jeg

   möchte

   vil gerne

   das

   det

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg”. Det er første person ental, altså den, der taler. Formen bruges om taleren selv; den ændres ikke efter det, man ønsker. möchte betyder her “vil gerne” eller “ønsker”. Det er første person ental af den høflige ønskeform, der hænger sammen med mögen; den bruges ofte til at udtrykke, hvad man gerne vil have eller gøre. Den er ikke den almindelige nutidsform for “jeg kan lide”, som er ich mag. Eksempel: Ich möchte Wasser. — “Jeg vil gerne have vand.” das betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen, som peger på noget bestemt, uden at selve sætningen identificerer præcist, hvad det er. Formen das er neutrum ental i denne brug; den skal ikke forstås som en ubestemt mængde eller som et bestemt navngivet substantiv. Eksempel: Das möchte ich. — “Det vil jeg gerne.” hier betyder “her” og angiver stedet eller placeringen tæt på taleren. Det er et stedadverbium og bøjes ikke. I den næste sætning står den tilsvarende stedangivelse da, “der”, så kontrasten er hier “her” over for da “der”. Samlet bliver Ich möchte das hier: Ich angiver taleren, möchte udtrykker talerens ønske, das er det, ønsket gælder, og hier præciserer, at det peges ud som værende her. Den faste betydning er derfor: “Jeg vil have det her.”

4. Ich möchte das da.

   Jeg vil have det der.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   das

   det

   da

   der

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne / jeg ønsker”. möchte er formen, der bruges med ich; den udtrykker et ønske på en høflig måde. Den faste vending Ich möchte ... kan genbruges, for eksempel: Ich möchte Kaffee. — “Jeg vil gerne have kaffe.” Her er Kaffee et nyt eksempel og ikke en del af den givne samtale. das betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen, som står som genstand for ønsket. Formen das viser her ikke, hvem eller hvad “det” konkret er; den faste oversættelse identificerer det kun som “det”. Et eksempel er: Ich möchte das. — “Jeg vil gerne have det.” da betyder her “der” og angiver stedet eller genstanden, der peges på dér. Det står i kontrast til hier (“her”), som ses i den forrige sætning. Et eksempel er: Das da ist gut. — “Det der er godt.” Sætningen bygges således op: Ich (“jeg”) + möchte (“vil gerne/ønsker”) + das (“det”) + da (“der”). Samlet betyder Ich möchte das da.: “Jeg vil have det der.”

5. Ich mag das hier.

   Jeg kan lide det her.

   Ich

   jeg

   mag

   kan lide

   das

   det

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er subjektet, altså den person der har præferencen. Eksempel: Ich lerne. — “Jeg lærer.” mag betyder her “kan lide”. Det er nutidsformen af verbet mögen med ich: ich mag, du magst, er/sie/es mag. Formen mag er altså den bøjede form, der bruges med ich og også med er, sie og es. das betyder her “det”. Her står det alene som et stedord og er objekt for mag; det identificerer ikke nærmere, hvad der menes. das kan også stå foran et navneord som bestemmende ord, men det er ikke funktionen i denne sætning. hier betyder “her”. I forbindelsen das hier fungerer det som en deiktisk præcisering af das, svarende til “det her”, snarere end som en selvstændig oplysning om et sted. Som kontrast betyder da “der” i den foregående sætning Ich möchte das da. Sætningen følger mønstret Ich mag das hier: subjekt + bøjet verbum + stedord + deiktisk præcisering. Samlet betyder den “Jeg kan lide det her.” Ich mag udtrykker præferencen, das er det, præferencen gælder, og hier gør udpegningen nærværende som “her”.

6. Ich mag es nicht.

   Jeg kan ikke lide det.

   Ich

   jeg

   mag

   kan lide

   es

   det

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. persons ental, altså den talende. Formen er den personlige subjektform; sammenlign du (“du”) som 2. person ental. mag er nutidsformen af verbet mögen i 1. person ental: ich mag. Her betyder mögen “at kunne lide”. I andre sammenhænge kan verbet også udtrykke, at man gerne vil noget, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er “kunne lide”. Eksempel: Ich mag Kaffee. — “Jeg kan lide kaffe.” es er et personligt stedord i akkusativ, som her betyder “det”. Det peger i denne sætning på det, der omtales eller allerede er kendt i sammenhængen; den præcise genstand identificeres ikke yderligere i selve sætningen. Formen es bruges også som grammatisk subjekt i andre tyske konstruktioner, men her er det genstanden for mag. nicht er nægtelsen “ikke”. Det gør den foregående udsagns betydning negativ: Ich mag es (“Jeg kan lide det”) bliver til Ich mag es nicht (“Jeg kan ikke lide det”). Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet mag, genstanden es og nægtelsen nicht: “Jeg kan ikke lide det.” Mønstret kan genbruges som Ich mag [noget] nicht, for eksempel Ich mag Tee nicht. — “Jeg kan ikke lide te.”