At have og kunne | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe dieses hier.

   Jeg har denne her.

   Ich habe

   jeg har

   dieses

   denne

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er 1. person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” dieses er her et demonstrativt pronomen, der står som genstand for habe, og betyder “denne”. Formen er akkusativ ental neutrum; den samme form bruges også i nominativ neutrum. Formen skal derfor ikke forklares ud fra danskets køn, men ud fra den tyske form og dens rolle i sætningen. Eksempel: Dieses ist neu. — “Dette er nyt.” Her står dieses selv som subjekt, mens det i grundsætningen er det, der haves. hier betyder “her” og angiver sted eller nærhed. Det er et adverbium og bøjes ikke. Sammen med et demonstrativt ord kan det understrege, at der menes den konkrete genstand her: dieses hier — “denne her”. Hele ytringen samler mønstret Ich habe + dieses hier: taleren siger, at vedkommende har den genstand, som udpeges som “denne her”. Den faste danske oversættelse er derfor “Jeg har denne her.”

2. Ich habe es nicht.

   Jeg har den ikke.

   Ich habe

   jeg har

   es

   den

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er første person ental af grundformen haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” Konstruktionen ich habe kan genbruges med et navneord eller et pronomen som det, man har. es er et tysk personligt pronomen i akkusativ, og i denne sætning betyder det “den” ifølge den faste oversættelse. Formen es bruges blandt andet som objektsform for et intetkønsord; dens konkrete antecedent er ikke angivet i selve sætningen. I næste kontekst forekommer es også i Ich kann es machen, hvor det er objektet for machen; pronomenets grammatiske form og rolle skal derfor læres ud fra den konkrete konstruktion, ikke som et fast dansk ord i alle sammenhænge. nicht betyder “ikke” og benægter her det at have objektet. Det står efter objektpronomenet es: Ich habe es nicht. Samlet bliver delene Ich habe + es + nicht til “Jeg har den ikke.” Sætningen siger, at taleren ikke har det omtalte objekt; den ændrer ikke, hvem taleren er, eller hvilket objekt pronomenet henviser til.

3. Ich kann es machen.

   Jeg kan gøre det.

   Ich kann

   jeg kan

   es

   det

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. kann er 1. person ental af modalverbet können; grundformen er können, og formen ændres efter subjektet, fx Du kannst = “du kan”. Når können bruges sammen med et andet verbum, står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu: Ich kann warten = “Jeg kan vente”. es er et pronomen i neutrum, her i akkusativ, og betyder “det”. Den konkrete henvisning til “det” er ikke angivet i den faste sætning, men pronomenets grammatiske form og rolle er tydelige. Det er ikke en artikel eller en del af verbet. machen betyder “gøre” her. Det er infinitiven, som står efter modalverbet kann; det er altså kann, der viser person og tid, mens machen forbliver i infinitiv. Det samme mønster ses i Ich kann es sehen = “Jeg kan se det”. Sammen betyder Ich kann es machen “Jeg kan gøre det”: Ich er subjektet “jeg”, kann udtrykker evnen eller muligheden “kan”, es er objektet “det”, og machen er handlingen “gøre”. I den næste kontekst kan negationen tilføjes som Ich kann es nicht machen = “Jeg kan ikke gøre det”; nicht ændrer hele udsagnet til en benægtelse.

4. Ich kann es nicht machen.

   Jeg kan ikke gøre det.

   Ich kann

   jeg kan

   es

   det

   nicht

   ikke

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. kann er nutidsformen af modalverbet können i 1. person ental: ich kann. Et modalverb står sammen med et andet verbum; i en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst. Eksempel: Ich kann schwimmen. — “Jeg kan svømme.” es betyder her “det”. Det er et kort pronomen, der fungerer som genstand for machen; den konkrete reference er ikke angivet i den faste sætning. Formen es bruges blandt andet som akkusativ af det neutrale pronomen og ændres ikke her efter verbets person. nicht betyder “ikke”. Her negerer det udsagnet om at kunne gøre det. Med et modalverb placeres nicht i denne struktur foran infinitiven: Ich kann es nicht machen — “Jeg kan ikke gøre det.” machen betyder “gøre” her. Det er infinitiven af machen, og den står til sidst, fordi kann er modalverbet. Infinitiven er den form, man genbruger efter können: kann machen, ikke en bøjet form som macht. Hele mønsteret er: Ich kann + genstand + nicht + infinitiv. Ich er den, der kan eller ikke kan udføre handlingen; kann udtrykker mulighed eller evne, es er det, handlingen retter sig mod, nicht afviser udsagnet, og machen er selve handlingen. Derfor betyder hele ytringen “Jeg kan ikke gøre det.”

5. Kannst du mir helfen?

   Kan du hjælpe mig?

   Kannst du

   kan du

   mir

   mig

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af können i 2. person ental, kannst, og subjektet du. Her betyder konstruktionen, at man spørger, om den tiltalte har mulighed eller evne til noget. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum foran subjektet: Kannst du kommen? = »Kan du komme?« Infinitiven kommer senere i sætningen. können har blandt andet formerne ich kann, du kannst og wir können; kannst er altså formen for du, ikke en form af det følgende verbum. mir er 1. person ental i dativ og betyder »mig« i den rolle, der modtager eller har gavn af handlingen. Verbet helfen forbindes på tysk med dativ, så man siger mir helfen, ikke en akkusativform. Til sammenligning er ich nominativformen for »jeg«, mens mir er dativformen for »mig«: Ich helfe dir. = »Jeg hjælper dig.« helfen er infinitiven »hjælpe«. Efter et modalverbum som können står det andet verbum normalt i infinitiv: Kannst du mir helfen? Her er helfen derfor ikke bøjet efter du; personmarkeringen ligger i kannst. Formen har stammen helf- i infinitiven, mens nutidsformen i 2. person ental er du hilfst: Du hilfst mir. = »Du hjælper mig.« Det er en vigtig uregelmæssig vokalændring, så man skal ikke danne formen som *du helfen*. Hele sætningen samler mønstret Kannst du + dativperson + infinitiv: Kannst du mir helfen? betyder »Kan du hjælpe mig?« Spørgsmålet beder den tiltalte om hjælp, uden at sætningen selv angiver, hvilken hjælp der er tale om. Det er en almindelig og høflig måde at spørge på i daglig tysk.

6. Kannst du das machen?

   Kan du gøre det her?

   Kannst du

   kan du

   das

   det

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kannst du er et genbrugeligt spørgsmålsmønster: können betyder “at kunne” eller “at være i stand til”, og kannst er formen til du i nutid. I et ja/nej-spørgsmål står den bøjede verbform først: Kannst du ...? betyder “Kan du ...?”. Sammenlign med Kannst du mir helfen? i den foregående sætning; her er machen blot det andet verbum. das står her som et pronomen for den handling eller ting, der menes med “det her”. Formen er grammatisk intetkøn i ental og fungerer som objekt for machen; den bestemte referent er ikke navngivet yderligere i selve sætningen. das kan i andre sammenhænge også betyde “det” eller “det dér”, men den faste oversættelse angiver her betydningen “det her”. machen er grundformen og betyder “at gøre” eller “at lave”. Efter kannst står det andet verbum i infinitiv: kannst ... machen, ikke en bøjet form som machst. Eksempel: Kannst du das erklären? — “Kan du forklare det?” Samlet består sætningen af spørgsmålsmønstret Kannst du ...?, objektet das og infinitiven machen: “Kan du gøre det her?” Den spørger, om modtageren er i stand til at udføre den handling, som das henviser til.