At tjekke og spørge om status | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist das okay?

   Er det okay?

   Ist das

   Er det …?

   okay

   okay

   Uddybende forklaring

   Ist das er en genanvendelig spørgekonstruktion med verbet sein (at være) i 3. person ental: ist = “er”. das fungerer her som et demonstrativt pronomen, omtrent “det”; den konkrete ting, der henvises til, er ikke identificeret i den faste sætning. Ordstillingen med verbet først markerer et ja/nej-spørgsmål: Ist das ...? = “Er det ...?” okay bruges her som et uforanderligt låneord med betydningen “okay” eller “i orden”. Det får ikke en særlig bøjningsendelse i denne brug. Sætningen samler derfor spørgsmålsmønstret Ist das ...? med vurderingen okay: Ist das okay? betyder “Er det okay?” Den spørger, om det omtalte eller viste er acceptabelt eller i orden. Mønstret kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel Ist das richtig? — “Er det rigtigt?”

2. Ist das deine Tasche?

   Er det din taske?

   Ist das

   er det

   deine

   din

   Tasche

   taske

   Uddybende forklaring

   Ist das er et genanvendeligt tysk spørgsmålsmønster: verbet ist står før subjektet das, så betydningen bliver “er det …?”. ist er nutidsformen af sein for tredje person ental. I udsagnet Ist das okay? bruges samme mønster, men her følges det af et ejestedord og et navneord. deine betyder “din” her og viser ejerskab. Det er formen af dein, der bruges sammen med Tasche, som er hunkøn og står i ental i denne sætning. Sammenlign det nyttige mønster: dein foran intetkøns- eller hankønsord i nominativ, men deine foran et hunkønsord eller et flertalsord i nominativ. Formen afhænger altså både af det ejede ords grammatiske køn og tal, ikke af hvem ejeren er. Eksempel: Ist das deine Jacke? — “Er det din jakke?” Tasche er et navneord, “taske”. Grundformen er die Tasche; bestemt artikel die viser, at ordet er hunkøn. Flertalsformen er Taschen: die Taschen — “taskerne”. I den faste sætning står Tasche efter deine uden artikel, fordi ejestedordet udfylder den bestemmerrolle i nominalfrasen. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Ist das (“Er det”) + deine Tasche (“din taske”). Derfor spørger taleren, om det, som das henviser til, er den anden persons taske: “Er det din taske?”

3. Sitzt hier jemand?

   Sidder der nogen her?

   Sitzt

   sidder

   hier

   her

   jemand

   nogen

   Uddybende forklaring

   Sitzt er nutidsformen af sitzen (at sidde). Formen sitzt er 3. person ental; den samme form bruges her, fordi jemand grammatikalsk behandles som ental. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Sitzt du dort? — Sidder du der? hier betyder “her” og angiver stedet. Det står efter verbet i denne korte formulering. Et nyttigt modstykke er dort — “derovre/der”. jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det bruges om en person, når identiteten ikke er kendt eller ikke er vigtig. Det er ikke det samme som niemand, der betyder “ingen”. Eksempel: Ist hier jemand? — Er der nogen her? Samlet er Sitzt hier jemand? et spørgsmål, hvor sitzt spørger om handlingen, hier angiver stedet, og jemand angiver den ubestemte person. Den naturlige betydning er: “Sidder der nogen her?”

4. Bist du jetzt beschäftigt?

   Har du travlt nu?

   Bist du

   er du

   jetzt

   nu

   beschäftigt

   optaget; travl

   Uddybende forklaring

   Bist du er den tyske ja/nej-spørgsmålsramme med verbet først. bist er 2. person ental i nutid af sein (at være): ich bin, du bist, er/sie/es ist. du er 2. person ental, altså “du”. I en almindelig hovedsætning står verbet typisk på anden plads, men i et ja/nej-spørgsmål står det først: Bist du müde? — “Er du træt?” jetzt betyder “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Det kan bruges med både spørgsmål og udsagn, for eksempel: Ich arbeite jetzt. — “Jeg arbejder nu.” beschäftigt betyder her “optaget” eller “travl” om den person, der tiltales. Formen kan bruges som et beskrivende tillægsord efter sein: Du bist beschäftigt. — “Du er optaget.” I denne sætning beskriver beschäftigt en tilstand; det fungerer ikke som selve handlingen “beskæftiger”. Et nyttigt modsætningspar er beschäftigt — “optaget” og frei — “ledig”. Samlet er mønstret Bist du + tidsangivelse + beskrivelse?. Bist du spørger “er du?”, jetzt afgrænser tidspunktet til nu, og beschäftigt angiver tilstanden. Derfor betyder hele spørgsmålet: “Har du travlt nu?”

5. Bist du jetzt bereit?

   Er du klar nu?

   Bist du

   er du

   jetzt

   nu

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   Bist du er et genanvendeligt spørgsmålsmønster: bist er 2. person ental af sein (at være), og du er subjektet for én person. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Bist du müde? — Er du træt? I en almindelig udsagnssætning står subjektet typisk før verbet: Du bist müde. — Du er træt. jetzt betyder her “nu” og placerer situationen i det aktuelle tidspunkt. Det står mellem subjektet og det prædikative led i dette spørgsmål. Eksempel: Bist du jetzt zu Hause? — Er du hjemme nu? bereit er et adjektiv med betydningen “klar” eller “parat”. Her fungerer det som prædikativ efter sein, så det beskriver subjektets tilstand; det får ikke en særlig endelse i denne placering. Et nyttigt modstykke er nicht bereit — ikke klar. Eksempel: Ich bin bereit. — Jeg er klar. Samlet består spørgsmålet af verbet bist først, subjektet du, tidsangivelsen jetzt og tilstandsbeskrivelsen bereit: “Er du klar nu?”

6. Brauchst du Hilfe?

   Har du brug for hjælp?

   Brauchst

   har brug for

   du

   du

   Hilfe

   hjælp

   Uddybende forklaring

   Brauchst er 2. persons ental i nutid af grundformen brauchen og betyder her “have brug for”. Nutidsformer: ich brauche, du brauchst, er/sie/es braucht. Endelsen -st viser her, at subjektet er du. Eksempel: Du brauchst Zeit. — “Du har brug for tid.” du er det personlige pronomen for én tiltalt person i ental. I et spørgsmål står det efter det bøjede verbum: Brauchst du ...? Dette er ikke en ændring af pronomenets form, men en almindelig tysk spørgeordstilling. Hilfe er et navneord og betyder “hjælp”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Grundformen bruges ofte med den bestemte artikel die: die Hilfe. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” Samlet består Brauchst du Hilfe? af det bøjede verbum Brauchst, subjektet du og navneordet Hilfe. Verbet står først, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål, og helheden betyder: “Har du brug for hjælp?”