Grundlæggende rutiner og familie | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich gehe ins Bett.

   Jeg går i seng.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   ins

   i

   Bett

   seng

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første persons entalspronomen: taleren omtaler sig selv. Det er ikke et kønsbestemt pronomen. Eksempel: Ich lerne Deutsch. = “Jeg lærer tysk.” gehe er første person ental i nutid af gehen (“at gå”): ich gehe, du gehst, er/sie geht. Formen kan beskrive både det at gå til et sted og, afhængigt af sammenhængen, at tage af sted. Her angiver resten af sætningen målet for bevægelsen. Eksempel: Ich gehe nach Hause. = “Jeg går hjem.” ins er den sammentrukne form af in das. Her viser in bevægelse ind i eller hen til et mål, og das er den bestemte artikel, som hører til det neutrale navneord. ins angiver ikke i sig selv et antal. Sammenlign den faste form ved sted uden bevægelse: Ich bin im Bett. = “Jeg er i sengen.” im er her in dem, mens ins er in das. Bett betyder “seng”. Det er et intetkønsnavneord: das Bett. I denne sætning står det efter in das, så hele forbindelsen ins Bett betyder “i seng” som bevægelsesmål. Eksempel: Das Bett ist bequem. = “Sengen er behagelig.” Sætningen bygges i den viste rækkefølge: Ich er den, der handler, gehe udtrykker handlingen, og ins Bett angiver målet. Derfor betyder Ich gehe ins Bett. “Jeg går i seng.” Udtrykket bruges almindeligt om at gå i seng, typisk som en handling på vej til at sove, uden at sætningen i sig selv angiver et bestemt tidspunkt.

2. Ich wache früh auf.

   Jeg vågner tidligt.

   wache … auf

   vågner

   früh

   tidligt

   Uddybende forklaring

   wache … auf hører sammen som det tyske udsagnsord aufwachen – at vågne. I den faste sætning står verbet i nutid, 1. person ental: ich wache … auf. Verbet er deleligt: den bøjede del wache står efter subjektet, mens præfikset auf står til sidst i hovedsætningen. Sammenlign grundformen aufwachen med en anden person: Du wachst früh auf. = »Du vågner tidligt.« früh betyder »tidligt« og beskriver tidspunktet for det at vågne. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Ich stehe früh auf. = »Jeg står tidligt op.« Her er früh stadig tidsangivelsen, mens auf hører sammen med et andet deleligt udsagnsord, aufstehen. Hele sætningen bygges sådan op: Ich = »jeg«, wache … auf = »vågner«, og früh = »tidligt«. Derfor betyder Ich wache früh auf. »Jeg vågner tidligt.«

3. Ich gehe zur Arbeit.

   Jeg går på arbejde.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   zur Arbeit

   på arbejde

   Arbeit

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Eksempel: Ich lerne. – “Jeg lærer.” gehe er nutidsformen af gehen (“at gå”) i 1. person ental: ich gehe. Sammenlign du gehst (“du går”) og er geht (“han går”). Tysk nutid kan beskrive noget, der sker nu, en vane eller noget fremtidigt, når sammenhængen gør det klart. Eksempel: Ich gehe nach Hause. – “Jeg går hjem.” zur Arbeit er en præpositionsforbindelse med betydningen “på arbejde”. zur er sammentrækningen af zu der: zu styrer dativ, og Arbeit er et feminint navneord, så die Arbeit bliver der Arbeit efter zu. Eksempel: Sie fährt zur Arbeit. – “Hun kører på arbejde.” Arbeit betyder “arbejde” og er et feminint navneord: die Arbeit. I forbindelsen zur Arbeit betegner det destinationen “på arbejde”; ordet kan også betyde arbejde som aktivitet. Et nyttigt sammenligningspunkt er Schule (“skole”): zur Schule – “i skole/på vej til skole”. Tilsammen består sætningen af subjektet Ich, verbet gehe og destinationsudtrykket zur Arbeit: “Jeg går på arbejde.”

4. Ich gehe zur Schule.

   Jeg går i skole.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   zur

   til

   Schule

   skole

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er det tyske personlige pronomen i 1. person ental. Det viser, hvem der udfører handlingen. I andre personer bruges for eksempel du for “du” og er for “han”. gehe betyder her “går”. Det er nutidsformen af verbet gehen (“at gå”) i 1. person ental: ich gehe. Sammenlign du gehst (“du går”) og sie gehen (“de går”). Den høflige form skrives med stort begyndelsesbogstav: Sie gehen (“De går”). Eksempel: Ich gehe nach Hause. — “Jeg går hjem.” zur er sammentrækningen af zu der. zu bruges her sammen med dativ, og der er dativformen af den bestemte artikel for et feminint entalsord. Det er altså zur, der bærer denne sammentrækning; Schule er ikke en form af zur. Forbindelsen zur Schule gehen bruges på tysk om at gå i skole eller tage i skole. Schule betyder “skole”. Substantivet er feminint: die Schule; i dativ efter zu bliver den bestemte artikel til der, så zu der Schule forkortes til zur Schule. Flertalsformen er Schulen. Samlet består sætningen af Ich (“jeg”) + gehe (“går”) + zur Schule (“i skole/til skolen”). Den naturlige betydning er derfor: “Jeg går i skole.”

5. Ich bin mit meiner Familie.

   Jeg er sammen med min familie.

   Ich bin

   jeg er

   mit

   med

   meiner

   min

   Familie

   familie

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie ist. Eksempel: Ich bin müde. — “Jeg er træt.” mit betyder “med” og styrer dativ på det følgende nominalled. Det kan bruges om samvær eller ledsagelse: mit meiner Familie — “sammen med min familie”. meiner er den bøjede form af possessivleddet mein (“min/mit”). Her står det foran Familie, som er hunkøn ental, og dativ efter mit; derfor får det formen meiner. Sammenlign meine Familie i nominativ eller akkusativ med mit meiner Familie i dativ. Formen udtrykker ejerskab, ikke et bestemt antal. Familie betyder “familie”. Det er et hunkønsord: die Familie; flertallet er die Familien. I denne sætning betegner det talerens familie. Samlet består sætningen af Ich bin (“jeg er”) og præpositionsleddet mit meiner Familie (“sammen med min familie”). Hele betydningen er derfor: “Jeg er sammen med min familie.”

6. Das ist mein Freund.

   Dette er min ven.

   Das ist

   Dette er

   mein

   min

   Freund

   ven

   Uddybende forklaring

   Das ist består af das og ist. Her betyder Das “dette” og fungerer som det, der bliver identificeret; ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Mønstret Das ist ... kan genbruges, når man peger på eller præsenterer noget: Das ist mein Buch. = “Dette er min bog.” mein betyder her “min” og viser ejerskab. Formen står foran Freund og er bøjet, så den passer til det maskuline substantiv i denne konstruktion: nominativ ental mein Freund. Sammenlign med meine foran et feminint eller flertalligt substantiv, for eksempel meine Schwester = “min søster” og meine Freunde = “mine venner”. Freund er et maskulint substantiv, der her betyder “ven”. Dets grundform er der Freund, og flertalsformen er die Freunde. I den faste sætning identificerer taleren personen som sin ven. Eksempel: Mein Freund kommt heute. = “Min ven kommer i dag.” Samlet bygges sætningen op som Das ist + mein Freund: “Dette er min ven.”