Pris, vejr og opdagelser | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wie viel kostet das?

   Hvor meget koster det?

   Wie viel

   hvor meget

   kostet

   koster

   das

   det

   Uddybende forklaring

   Wie viel spørger her om et beløb: “hvor meget”. viel betyder “meget” og bruges i denne spørgekonstruktion om pris. En nyttig sammenligning er mehr = “mere” og am meisten = “mest”. Eksempel: Wie viel kostet das Buch? — “Hvor meget koster bogen?” kostet er en nutidsform af kosten (“at koste”). I denne sætning er den 3. person ental og passer derfor til subjektet das; den samme form kostet bruges også med ihr (“I”), så endelsen alene viser ikke altid ental. Infinitiven er kosten. Eksempel: Das kostet zehn Euro. — “Det koster ti euro.” das betyder her “det”. Det er et tysk stedord i neutrum; den konkrete ting, som das henviser til, er ikke identificeret i den faste sætning. Formen das kan også stå som kendeord foran et neutralt navneord, men her står den alene som stedord. Samlet er opbygningen Wie viel + kostet + das: først spørges der om beløbets størrelse, derefter kommer verbet “koster”, og til sidst står “det” som subjekt. Hele sætningen betyder derfor: “Hvor meget koster det?”

2. Wo wohnst du?

   Hvor bor du?

   Wo

   hvor

   wohnst

   bor

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Wo betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgende stedsadverbium og ændrer ikke form efter den person, der spørges om. Eksempel: Wo arbeitet er? — “Hvor arbejder han?” wohnst kommer af wohnen (“at bo”). Det er nutid i 2. person ental: du wohnst. I tysk får verbet denne endelse med subjektet du; sammenlign ich wohne (“jeg bor”) og sie wohnt (“hun bor”). Eksempel: Du wohnst in Berlin. — “Du bor i Berlin.” du er det personlige pronomen for “du” i ental og står her som subjekt. Det er den uformelle tiltaleform. Den høflige form er Sie, som bruges med verbformen wohnen: Wo wohnen Sie? — “Hvor bor De?” I hele spørgsmålet står det spørgende ord først, det bøjede verbum bagefter, og subjektet til sidst: Wo + wohnst + du. Derfor betyder Wo wohnst du? “Hvor bor du?”

3. Das Wetter ist schön.

   Vejret er godt.

   Das

   det

   Wetter

   vejr

   ist

   er

   schön

   godt; smukt

   Uddybende forklaring

   Das står foran Wetter og er den bestemte artikel for intetkøn i ental i nominativ. Den konkrete form bruges her, fordi Wetter er sætningens subjekt; den tilsvarende bestemte artikel er der ved hankøn, die ved hunkøn og flertal. Wetter betyder vejr. Det er et intetkønsord: das Wetter. Ordet bruges normalt uden flertalsform, når man taler om vejret som helhed. Eksempel: Das Wetter ist kalt. – Vejret er koldt. ist er 3. person ental i nutid af sein (at være). Formen bruges med et entals-subjekt som das Wetter; sammenlign sind med et flertalssubjekt: Die Tage sind lang. – Dagene er lange. schön er et beskrivende adjektiv. Efter sein står adjektivet her prædikativt og får ingen endelse: Das Wetter ist schön. I denne sætning gengives betydningen naturligt som “godt”, mens schön også kan betyde “smukt” i andre sammenhænge. Eksempel: Der Garten ist schön. – Haven er smuk. Samlet består sætningen af subjektet Das Wetter, verbet ist og beskrivelsen schön: “Vejret er godt.” Mønstret kan genbruges som Das/Die [subjekt] ist [adjektiv] for at beskrive et entals-subjekt.

4. Es regnet jetzt.

   Det regner nu.

   Es regnet

   Det regner

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   Es regnet betyder her, at der falder regn. regnet er nutidsformen af regnen: es regnet = “det regner”. Tysk bruger det upersonlige es som grammatisk subjekt ved vejrudsagn; det henviser ikke nødvendigvis til en bestemt ting. regnet står i 3. person ental i nutid. Eksempel: Heute regnet es. — “I dag regner det.” Her står tidsleddet først, men verbet er stadig regnet, og es kommer efter det. jetzt betyder “nu” og angiver, at regnen finder sted på taletidspunktet. Det kan også stå først: Jetzt regnet es. — “Nu regner det.” Samlet bliver Es regnet jetzt. til “Det regner nu”: vejrudsagnet Es regnet kombineres med tidsangivelsen jetzt.

5. Ich habe mein Handy vergessen.

   Jeg glemte min telefon.

   Ich habe

   jeg har

   mein

   min

   Handy

   mobiltelefon

   vergessen

   glemt

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Her er ich første persons ental, altså “jeg”, og habe er nutidsformen af haben for ich. Sammen fungerer de her som hjælpeverbum i perfektum: haben + perfektum participium. Derfor udtrykker habe ikke alene nutid i hele sætningen. Eksempel: Ich habe gelernt. — “Jeg har lært.” mein: Dette er possessivet “min” foran et navneord. Det viser, at Handyet hører til taleren. Formen mein passer her til Handy, som er intetkøn på tysk (das Handy), og til denne grammatiske funktion. Possessiver ændrer form efter det navneord, de står sammen med; for eksempel hedder “min telefon” mein Handy, mens “min taske” hedder meine Tasche. Handy: Det betyder “mobiltelefon” i denne brug. Det er et intetkønsord: das Handy. I tysk kan et låneord altså have et grammatisk køn, som skal læres sammen med ordet. Eksempel: Mein Handy ist neu. — “Min mobiltelefon er ny.” vergessen: Her betyder det “glemt”. Formen er perfektum participium af verbet vergessen, hvis infinitiv også er vergessen; det er altså ikke afledt af et andet verbum. I denne sætning står participiet til sidst, mens hjælpeverbet habe står tidligere. vergessen bruges blandt andet om ikke at huske noget eller om at komme til at lade noget være glemt. Eksempel: Ich habe den Termin vergessen. — “Jeg glemte aftalen.” Hele sætningen samles sådan: Ich habe angiver taleren og danner perfektum, mein Handy er det, der er glemt, og vergessen fuldender verballeddet. Den samlede betydning er derfor “Jeg glemte min telefon.”

6. Ich habe es gefunden.

   Jeg fandt den.

   Ich habe

   jeg har

   es

   den

   gefunden

   fundet

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af Ich “jeg” og habe, 1. person ental af haben “at have”. Sammen med en perfektum participium, som gefunden, danner det her tysk perfektum: “jeg har fundet”. I andre sammenhænge kan Ich habe alene betyde “jeg har”. es betyder her “den” og er det, der blev fundet. På tysk er es et pronomen i neutrum; dets form følger den grammatiske form, som det henviser til, ikke nødvendigvis danskets køn. Den foregående kontekst og oversættelsen identificerer det som telefonen: das Handy er neutrum på tysk, selv om “telefonen” er fælleskøn på dansk. es står her som objekt for finden. gefunden er perfektum participium af finden “at finde”. Formen skal læres som kæden finden – findet – fand – hat gefunden: infinitiv, nutidsform i 3. person ental, præteritum og perfektum. I perfektum bruges haben som hjælpeverbum, mens gefunden bærer selve betydningen “fundet”. Eksempel: Ich habe den Schlüssel gefunden. — “Jeg har fundet nøglen.” Hele sætningen samles som Ich habe + es + gefunden: “Jeg har fundet den.” Den beskriver, at jeg har fundet den genstand, som es henviser til; i den givne sammenhæng er det telefonen.