At bo i nærheden og komme til undervisning | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wo wohnst du?

   Hvor bor du?

   Wo

   hvor

   wohnst

   bor

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Wo betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgeord; sammenlign wo “hvor” med wohin “hvorhen”, når fokus er bevægelse mod et sted. wohnst kommer af grundformen wohnen (“at bo”). Formen er nutid, 2. person ental: du wohnst. Ved et andet subjekt ændres verbet, for eksempel ich wohne (“jeg bor”). du er det uformelle personlige pronomen for én tiltalt person. Det står her som subjekt i nominativ. Formen er ikke bestemt af et navneord i sætningen; den henviser til den person, der bliver spurgt. I spørgsmålet står spørgeordet først, derefter det bøjede verbum og så subjektet: Wo wohnst du? Det er et genbrugeligt mønster til at spørge én person, hvor vedkommende bor. Hele ytringen betyder derfor “Hvor bor du?”

2. Ich wohne in der Nähe.

   Jeg bor i nærheden.

   Ich

   jeg

   wohne

   bor

   Nähe

   nærhed

   in der Nähe

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen: taleren omtaler sig selv som den, der bor et sted. I andre sammenhænge ændres pronomenet efter personen, for eksempel du = “du” og wir = “vi”. wohne kommer af grundformen wohnen (“at bo”). Formen wohne er nutid, første person ental: ich wohne = “jeg bor”. Sammenlign du wohnst = “du bor”; endelsen viser her, hvem der bor. Nähe er et substantiv og betyder “nærhed” eller “det at være tæt på”. Det står her i konstruktionen in der Nähe, hvor Nähe har bestemt artikel der. Den enkelte form Nähe ændres ikke med hensyn til person eller tal i denne brug; det er artiklen, der viser substantivets grammatiske køn og kasus. in der Nähe er en fast og meget almindelig stedangivelse, “i nærheden”. Den fortæller, hvor taleren bor, men specificerer ikke, hvad stedet ligger i nærheden af. Mønstret kan genbruges med et andet stedudtryk, for eksempel Das Geschäft ist in der Nähe. — “Butikken er i nærheden.” Sammen danner Ich wohne udsagnet “jeg bor”, og in der Nähe tilføjer stedet: Ich wohne in der Nähe. betyder derfor “Jeg bor i nærheden.”

3. Wie kommst du hierher?

   Hvordan kommer du herhen?

   Wie

   hvordan

   kommst

   kommer

   du

   du

   hierher

   herhen

   Uddybende forklaring

   Wie spørger om måden eller transportformen: “hvordan?”. Det er et spørgeord; sammenlign wo = “hvor?” om sted og wann = “hvornår?” om tid. kommst er 2. person ental i nutid af kommen (“at komme”): ich komme, du kommst, er/sie kommt. Endelsen -st viser her, at subjektet er du. Eksempel: Du kommst morgen. betyder “Du kommer i morgen.” du er det uformelle pronomen for én person, der tiltales direkte. Det står her som subjekt og bestemmer den bøjning, som kommst har. hierher betyder “herhen” og angiver bevægelse mod det sted, der omtales som “her”. Det kan sammenlignes med hier (“her”), som angiver placering uden selve betydningen “hen imod”. Eksempel: Komm hierher! betyder “Kom herhen!” I hele spørgsmålet står spørgeordet først, derefter det bøjede verbum og så subjektet: Wie + kommst + du + hierher — “Hvordan kommer du herhen?” Spørgsmålet undersøger altså, hvordan personen bevæger sig til det omtalte “her”, for eksempel hvilken transportform personen bruger.

4. Ich fahre an sonnigen Tagen mit dem Fahrrad.

   Jeg cykler på solrige dage.

   Ich

   jeg

   fahre

   cykler

   sonnigen

   solrige

   Tagen

   dage

   mit dem Fahrrad

   på cykel

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person, der udfører handlingen. Et nyttigt kontrastpar er ich “jeg” og du “du”; verbets form følger subjektet. fahre er nutidsformen af fahren med ich: ich fahre. Grundverbet kan betyde “køre” eller “rejse”, men sammen med mit dem Fahrrad får det her betydningen “cykle” eller “køre på cykel”. Eksempel: Ich fahre mit dem Bus. — “Jeg kører med bussen.” sonnigen betyder “solrige” her. Det er bøjningsformen af adjektivet sonnig foran Tagen. I denne dativiske flertalsforbindelse ender adjektivet på -en: an sonnigen Tagen — “på solrige dage”. Tagen betyder “dage” her. Grundformen er der Tag — “dagen”; flertalsformen er die Tage, og i dativ flertal bliver den den Tagen, hvor substantivet får -n. Den samme dativform ses for eksempel i an kalten Tagen — “på kolde dage”. mit dem Fahrrad betyder “på cykel” i denne sammenhæng. mit styrer dativ, og dem er dativformen af den neutrale bestemte artikel das; Fahrrad betyder “cykel”. Mønstret mit dem Fahrrad fahren kan derfor bruges om at cykle: Sie fährt mit dem Fahrrad zur Arbeit. — “Hun cykler på arbejde.” Samlet består udsagnet af subjektet Ich, verbet fahre, tidsudtrykket an sonnigen Tagen og transportudtrykket mit dem Fahrrad: “Jeg cykler på solrige dage.” Tidsudtrykket angiver, hvornår det sker, mens mit dem Fahrrad angiver transportmidlet.

5. Und an Regentagen?

   Hvad med regnvejrsdage?

   Und

   og

   an

   på (om dage)

   Regentagen

   regnvejrsdage

   Uddybende forklaring

   Und betyder her “og” og indleder et kort, elliptisk spørgsmål. Sammen med resten af ytringen får det betydningen “og hvad med …?”. Mønstret Und ...? kan genbruges, når man spørger til et nyt tilfælde uden at gentage hele spørgsmålet. an bruges her om tidspunkter på bestemte dage. Ved dage står præpositionen med dativ: an einem Tag betyder “på en dag”, og an sonnigen Tagen betyder “på solrige dage”. I an Regentagen står der ingen artikel, fordi der tales generelt om regnvejrsdage. Regentagen er dativ flertal af Regentag, “regnvejrsdag”. Ordet er sammensat af Regen, “regn”, og Tag, “dag”. Flertalsformen er Regentage; efter an bliver den Regentagen, hvor -n markerer dativ flertal. For eksempel betyder an Regentagen “på regnvejrsdage”, mens Regentage bruges i andre grammatiske sammenhænge. Samlet er Und an Regentagen? et elliptisk spørgsmål, der betyder “Hvad med regnvejrsdage?”. Det spørger til, hvad der gælder på regnvejrsdage, uden at gentage den øvrige sammenhæng.

6. Ich fahre mit dem Bus, wenn es regnet.

   Jeg tager bussen, når det regner.

   fahre

   kører; tager

   Bus

   bus

   wenn

   når

   regnet

   regner

   Uddybende forklaring

   fahre er 1. person ental af fahren (at køre eller tage et transportmiddel): ich fahre. I denne sætning betyder det, at taleren tager bussen. Formen ændres efter personen: du fährst, men wir fahren. Bus er et hankønsnavneord og betyder bus. I mit dem Bus står det efter præpositionen mit, som kræver dativ; derfor får artiklen formen dem. Mønstret kan genbruges i mit dem Zug — »med toget«. wenn betyder her »når« og indleder en betinget eller tidsmæssig ledsætning. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Det kan bruges om noget, der sker hver gang en bestemt situation opstår. regnet er 3. person ental af regnen i nutid: es regnet — »det regner«. es er det formelle subjekt i vejrudsagnet; det henviser ikke nødvendigvis til en bestemt ting. Samlet består sætningen af Ich fahre mit dem Bus — »Jeg tager bussen« — og wenn es regnet — »når det regner«. Den samlede betydning er: »Jeg tager bussen, når det regner.«