At bruge papir til nye ord | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe vergessen, mein Notizbuch mitzubringen.

   Jeg glemte at tage min notesbog med.

   Ich habe

   jeg har

   vergessen

   glemt

   mein

   min

   Notizbuch

   notesbog

   mitzubringen

   at tage med

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har” og er første person ental af haben i nutid. Sammen med vergessen danner det perfektum: haben er hjælpeverbum, mens vergessen er perfektum participium af vergessen (“glemme”). Eksempel: Ich habe das vergessen. — “Jeg har glemt det.” vergessen betyder her “glemt”. Verbet har den uregelmæssige formkæde vergessen – vergaß – hat vergessen (infinitiv – præteritum – perfektum). Efter vergessen kan man bruge zu + infinitiv for at sige, hvad man glemte at gøre: Ich habe vergessen, anzurufen. — “Jeg glemte at ringe.” mein betyder “min” her og står foran intetkønsordet Notizbuch i ental. Formen hører til ejestedordet mein, ikke til substantivet. I nominativ og akkusativ ental er mein formen foran et intetkønsord, mens et hankønsord fx har mein i nominativ, men meinen i akkusativ. Et hunkønsord har fx meine: meine Tasche — “min taske”. Notizbuch betyder “notesbog”. Det er et intetkønsord: das Notizbuch; derfor står ejestedordet her som mein, og hele gruppen mein Notizbuch er sætningens akkusativled. Flertalsformen er Notizbücher: meine Notizbücher — “mine notesbøger”. mitzubringen betyder “at tage med”. Det kommer af det adskillelige verbum mitbringen (“tage med”). Når et adskilleligt verbum bruges som zu-infinitiv, sættes zu ind mellem forstavelsen og verbet: mitbringen → mitzubringen. Eksempel: Ich versuche, das Buch mitzubringen. — “Jeg prøver at tage bogen med.” Hele sætningen bygges sådan: Ich habe vergessen = “jeg har glemt/jeg glemte”, mein Notizbuch = “min notesbog”, og mitzubringen = “at tage med”. Tilsammen betyder Ich habe vergessen, mein Notizbuch mitzubringen. “Jeg glemte at tage min notesbog med.”

2. Du kannst dieses Papier benutzen.

   Du kan bruge dette papir.

   Du kannst

   du kan

   dieses

   dette

   Papier

   papir

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Du kannst: Det er du + 2. person ental af modalverbet können i nutid. Her udtrykker det mulighed eller tilladelse: “du kan”. Modalverbet bøjes, mens hovedverbet står i infinitiv sidst i sætningen: Du kannst ... benutzen. Sammenlign ich kann “jeg kan” og sie kann “hun kan”. dieses: Dette er den neutrale entalsform i akkusativ af det demonstrative ord dies-, altså “dette” i den rolle, som det direkte objekt har. Formen passer til Papier, fordi Papier er intetkøn; i neutrum er nominativ og akkusativ ens her. Formen ændres derfor ikke, fordi ordet står som objekt alene, men fordi køn, tal og kasus bestemmer formen. Et eksempel er Ich nehme dieses Buch. — “Jeg tager denne bog.” Papier: Papier betyder “papir” og er et intetkønsord: das Papier. I denne sætning er det det direkte objekt for benutzen, så betydningen er “dette papir”, uden at sætningen i sig selv fastslår en bestemt mængde. Et nyttigt eksempel er Das Papier ist weiß. — “Papiret er hvidt.” benutzen: Infinitiven benutzen betyder “at bruge” og står efter modalverbet können. I en hovedsætning med et modalverb står infinitiven normalt sidst: Du kannst das Papier benutzen. — “Du kan bruge papiret.” Den bøjede form af benutzen ville for eksempel være ich benutze — “jeg bruger”; her er det dog kannst, der bærer nutidsbøjningen. Samlet bliver mønsteret subjekt + können i nutid + objekt + infinitiv: Du kannst dieses Papier benutzen. Det betyder “Du kan bruge dette papir.” Sætningen udtrykker, at den tiltalte har mulighed for eller tilladelse til at bruge papiret.

3. Danke. Ich möchte die neuen Wörter aufschreiben.

   Tak. Jeg vil skrive de nye ord.

   Danke

   Tak

   Ich möchte

   Jeg vil gerne

   neuen

   nye

   Wörter

   ord

   aufschreiben

   skrive ned

   Uddybende forklaring

   Danke er en kort høflig tak. Det kan stå alene som her eller bruges i en længere sætning. Eksempel: Danke für deine Hilfe. — Tak for din hjælp. Ich möchte består af ich — jeg — og möchte, en form der bruges til at udtrykke et ønske. I moderne tysk behandles möchten ofte som et selvstændigt modalverbum; formen hænger historisk sammen med Konjunktiv II af mögen. Her betyder Ich möchte “jeg vil gerne” og giver ofte en blødere formulering end Ich will, som er første person ental af wollen og normalt lyder mere direkte. möchte står sammen med et infinitivisk verbum, som placeres til sidst. Eksempel: Ich möchte lernen. — Jeg vil gerne lære. I gruppen die neuen Wörter betyder die her “de” og markerer en bestemt gruppe i flertal. neuen er en bøjet form af adjektivet neu — ny — og beskriver substantivet Wörter, ikke verbet. Formen neuen skyldes den grammatiske form i denne nominalgruppe. Til sammenligning står adjektivet i ein neues Wort — et nyt ord — med en anden tal- og bøjningskombination. Wörter er flertalsformen af Wort — ord. Wort er ental, mens Wörter bruges om flere enkelte ord som sproglige enheder. Tysk har også flertalsformen Worte, men den bruges i bestemte betydnings- og stilistiske sammenhænge; den er ikke den almindelige form i denne betydning. aufschreiben betyder at skrive noget ned. Det er et separabelt sammensat verbum. I en hovedsætning uden et andet infinitivisk styrende verbum deles det ofte: Ich schreibe die Wörter auf. — Jeg skriver ordene ned. Efter möchte står infinitiven samlet til sidst: Ich möchte die Wörter aufschreiben. Hele ytringen bygges sådan op: Danke er takken, Ich möchte udtrykker ønsket, die neuen Wörter er det, taleren vil skrive ned, og aufschreiben angiver handlingen. Samlet betyder ytringen: “Tak. Jeg vil gerne skrive de nye ord ned.”

4. Gute Idee. Ich schreibe sie auch auf.

   God idé. Jeg skriver dem også.

   Gute

   god

   Idee

   idé

   Ich

   jeg

   schreibe … auf

   skriver ned

   sie

   dem

   auch

   også

   Uddybende forklaring

   Gute: Her er gut bøjet som attributivt adjektiv foran Idee: gute Idee. Endelsen -e skyldes her kombinationen af femininum, ental, nominativ og fraværet af en artikel foran adjektivet; ental og femininum alene forklarer derfor ikke hele formen. Sammenligning: gut – besser – am besten. Idee: die Idee er et feminint substantiv; flertal er die Ideen. I denne korte ytring betyder det en god idé. Eksempel: Das ist eine gute Idee. – Det er en god idé. Ich: ich er 1. person ental i nominativ og betyder “jeg”; det er den, der udfører handlingen. Formen er den samme som grundformen i andre nutidsudsagn: Ich lerne. – Jeg lærer. schreibe ... auf: Dette er det adskillelige verbum aufschreiben, “at skrive ned”. I nutid står den bøjede del som schreibe, mens præfikset auf står til sidst: Ich schreibe die Wörter auf. – Jeg skriver ordene ned. schreibe er 1. person ental af aufschreiben; det er ikke det ubøjede verbum, der står i sætningen. sie: Her er sie akkusativ flertal og betyder “dem”. Den faste oversættelse og den foregående sætning identificerer dem som die neuen Wörter (“de nye ord”); formen sie kan både være nominativ og akkusativ flertal, så kasusrollen viser, at ordene er det, der bliver skrevet ned. I en anden sammenhæng kan sie have andre funktioner, men det er ikke den relevante læsning her. auch: auch betyder “også” og føjer handlingen til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke, hvem der skriver, eller hvad der skrives ned. Samlet består Gute Idee. af et adjektiv og substantivet “god idé”. I Ich schreibe sie auch auf. er ich den handlende, sie er de nye ord, schreibe ... auf betyder “skriver ned”, og auch betyder “også”. Hele ytringen betyder derfor: “God idé. Jeg skriver dem også ned.”

5. Können wir sie nach dem Unterricht überprüfen?

   Kan vi tjekke dem efter undervisningen?

   Können wir

   kan vi

   sie

   dem

   Unterricht

   undervisning

   überprüfen

   tjekke; gennemgå

   Uddybende forklaring

   Können wir består af können og subjektet wir. können betyder her “kan” og står i nutid, 1. person flertal: wir können. Konstruktionen bruges til et spørgsmål om, hvorvidt vi er i stand til at udføre noget. Eksempel: Können wir anfangen? – “Kan vi begynde?” sie betyder her “dem”. Den faste oversættelse og konteksten viser, at pronomenet henviser til flere ting, som allerede er omtalt. I denne funktion er sie akkusativ flertal; formen ændres ikke efter grammatisk køn hos de ting, der henvises til. Den samme skrivemåde kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er betydningen “dem”. Unterricht er et maskulint substantiv og betyder “undervisning”. Grundformen med bestemt artikel er der Unterricht. Efter præpositionen nach står substantivet i dativ, derfor dem Unterricht i udtrykket nach dem Unterricht – “efter undervisningen”. überprüfen er infinitiven “at kontrollere”, “at tjekke” eller “at gennemgå”. I spørgsmålet står den efter modalverbet können og står derfor i infinitiv til sidst: wir können ... überprüfen. Nyttige former er ich überprüfe – “jeg tjekker”, og hat überprüft – “har tjekket”. Eksempel: Wir überprüfen die Antworten. – “Vi tjekker svarene.” Samlet bygges sætningen sådan: Können wir (“kan vi”) + sie (“dem”) + nach dem Unterricht (“efter undervisningen”) + überprüfen (“tjekke”). Hele betydningen er derfor: “Kan vi tjekke dem efter undervisningen?”

6. Wir können sie zusammen lesen.

   Vi kan læse dem sammen.

   Wir können

   vi kan

   sie

   dem

   zusammen

   sammen

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. wir er 1. person flertal, altså taleren sammen med mindst én anden. können er en bøjet form af können (“kunne”); med wir har den denne form. Som modalverbum står können sammen med et andet verbum og udtrykker mulighed eller evne. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv sidst: Wir können ... lesen. Eksempel: Wir können heute starten. — “Vi kan begynde i dag.” sie betyder her “dem”. Formen er det tyske personlige pronomen i 3. person flertal som direkte objekt i akkusativ. Den konkrete oversættelse identificerer referenten som flere personer eller ting, der kan læses; selve sie viser ikke alene, hvilke personer eller ting der menes. Sammenlign den samme form som subjekt: Sie lesen. — “De læser.” Her er placeringen og funktionen anderledes, mens formen stadig skrives sie i denne betydning. zusammen betyder “sammen” og angiver, at handlingen udføres i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter personen eller objektet. Eksempel: Wir lernen zusammen. — “Vi lærer sammen.” lesen betyder “læse”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet können; derfor er det ikke bøjet efter wir i denne sætning. Den nyttige struktur er können + infinitiv: Wir können sie hören. — “Vi kan høre dem.” Hele sætningen bygges sådan: Wir er den, der udfører handlingen, können udtrykker mulighed eller evne, sie er det direkte objekt, zusammen angiver fællesskab, og lesen er selve handlingen. Derfor betyder Wir können sie zusammen lesen. “Vi kan læse dem sammen.”