At vælge en plads i klassen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Sitzt du immer hier?

   Sidder du altid her?

   Sitzt

   sidder

   du

   du

   immer

   altid

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Sitzt er formen af sitzen i nutid for 2. person ental: du sitzt = »du sidder«. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Sitzt du ...? svarer til udsagnet Du sitzt .... sitzen beskriver her det at være siddende på et sted; det er ikke det samme som stehen »stå«. du er det personlige pronomen for én tiltalt person i ental. Det står her efter verbet, fordi tysk normalt har verbet først i et ja/nej-spørgsmål. Eksempel: Kommst du? = »Kommer du?« immer betyder »altid« og angiver, at situationen gælder ved alle relevante tidspunkter eller lejligheder. Det lægges her til sitzt, så spørgsmålet handler om, hvorvidt personen altid sidder på dette sted, ikke blot om personen sidder der nu. hier betyder »her« og peger på det sted, der er relevant i situationen. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter den person, der tiltales. Eksempel: Ich bin hier. = »Jeg er her.« Samlet er mønstret Verb + subjekt + tidsadverbium + stedadverbium: Sitzt du immer hier? betyder »Sidder du altid her?« Spørgsmålet undersøger både handlingen sitzt, tidsomfanget immer og stedet hier.

2. Ich sitze gern vorne.

   Jeg kan godt lide at sidde foran.

   Ich

   jeg

   sitze

   sidder

   gern

   gerne

   vorne

   foran

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Formen bruges om taleren som subjekt. Til sammenligning betyder du “du” i spørgsmålet Sitzt du immer hier?; det er 2. person ental. sitze er en bøjet form af sitzen (“at sidde”). Endelsen -e viser her 1. person ental i nutid: ich sitze = “jeg sidder”. Grundformen sitzen bruges for eksempel i Wir sitzen hier = “Vi sidder her”. gern står sammen med et verbum og viser, at taleren gør noget med glæde eller kan lide at gøre det. Mønstret etwas gern tun kan derfor ofte oversættes med “gerne gøre noget” eller “kunne godt lide at gøre noget”. Det er ikke selve verbet sitzen, der betyder “at kunne lide”; gern tilføjer denne holdning til handlingen. Eksempel: Ich lese gern = “Jeg kan godt lide at læse.” vorne betyder “foran” eller “forrest” og angiver et sted eller en placering. Det er et adverbium, så det står her uden en artikel eller et navneord efter sig. Eksempel: Wir sitzen vorne = “Vi sidder foran.” Sætningen bygges således op: Ich sitze = “jeg sidder”, gern gør betydningen til “jeg kan godt lide at sidde”, og vorne angiver placeringen “foran”. Samlet betyder Ich sitze gern vorne.: “Jeg kan godt lide at sidde foran.”

3. Ich kann den Lehrer gut hören.

   Jeg kan høre læreren godt.

   Ich kann

   jeg kan

   Lehrer

   lærer

   gut

   godt

   hören

   høre

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og er en fast, genanvendelig kombination af subjektet Ich og modalverbet kann. kann er nutidsformen af können for ich; modalverbet står sammen med et andet verbum i infinitiv. Eksempel: Ich kann warten. – “Jeg kan vente.” Lehrer betyder her “lærer”. Grundformen er der Lehrer; i den Lehrer står substantivet i akkusativ, fordi læreren er den, som hørehandlingen retter sig mod. Artiklen den viser her maskulinum ental i akkusativ; selve formen Lehrer ændres ikke. En nyttig kontrast er der Lehrer som grundled og den Lehrer som direkte objekt. gut betyder her “godt” og beskriver, hvordan hørehandlingen udføres: personen kan høre læreren tydeligt eller uden vanskelighed. Her fungerer gut som adverbium og ændrer ikke form efter Lehrer. Det er ikke adjektivet gute, som ville stå foran et substantiv i en anden konstruktion, for eksempel ein guter Lehrer – “en god lærer”. hören betyder “at høre”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet kann; i tysk står infinitiven normalt sidst i denne type hovedsætning. Formen ændres derfor ikke efter Ich, fordi personbøjningen allerede ligger i kann. Eksempel: Ich kann Musik hören. – “Jeg kan høre musik.” Samlet er rækkefølgen Ich kann + den Lehrer + gut + hören: “Jeg kan høre læreren godt.” Ich er den, der hører, den Lehrer er den person, der høres, gut beskriver måden, og kann ... hören udtrykker evnen eller muligheden for at høre ham. Konstruktionen kan genbruges som Ich kann [objekt] [adverbium] [infinitiv], når man vil sige, at man kan udføre en handling på en bestemt måde.

4. Hier kann man leicht Fragen stellen.

   Her kan man nemt stille spørgsmål.

   Hier

   her

   kann man

   kan man

   leicht

   nemt

   Fragen

   spørgsmål

   stellen

   stille

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og peger på det sted eller den situation, der er relevant i ytringen. Det er et stedadverbium. Eksempel: Hier ist es ruhig. — “Her er der roligt.” kann man udtrykker her, at det er muligt eller let at gøre noget for mennesker generelt. kann er 3. person ental af modalverbet können; man er det upersonlige pronomen, omtrent “man” på dansk. Ved et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv senere i sætningen. Eksempel: Man kann hier warten. — “Man kan vente her.” leicht betyder her “nemt” eller “uden besvær”. Det er et adjektiv, der bruges adverbielt og derfor beskriver, hvordan handlingen udføres. Grundformen er også leicht; sammenlign leichter — “nemmere” og am leichtesten — “nemmest”. Eksempel: Das ist leicht zu verstehen. — “Det er nemt at forstå.” Fragen betyder “spørgsmål”. Det er flertalsformen af die Frage — “spørgsmålet”; eine Frage betyder “et spørgsmål”. I denne ytring står formen som genstand for handlingen; den bestemte eller ubestemte mængde er ikke angivet. Eksempel: Ich habe Fragen. — “Jeg har spørgsmål.” stellen betyder her “stille” i den faste forbindelse Fragen stellen — “stille spørgsmål”. Verbet står i infinitiv, fordi det følger modalverbet kann. Selvom stellen i andre sammenhænge også kan betyde “stille/placere” noget et sted, er forbindelsen med Fragen den relevante betydning her. Eksempel: Sie stellt eine Frage. — “Hun stiller et spørgsmål.” Samlet er mønsteret Hier kann man + adverbium + genstand + infinitiv: Hier angiver stedet eller situationen, kann man siger, at handlingen er mulig for folk generelt, leicht beskriver den som nem, og Fragen stellen betyder “stille spørgsmål”. Hele ytringen betyder derfor: “Her kan man nemt stille spørgsmål.”

5. Lass uns nächstes Mal zusammensitzen.

   Lad os sidde sammen næste gang.

   Lass uns

   lad os

   nächstes Mal

   næste gang

   zusammensitzen

   sidde sammen

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en opfordring, hvor taleren selv er med: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen i 2. person ental; sammen med uns danner det mønstret Lass uns + infinitiv. Det kan bruges til en fælles handling, også når der kun er én tiltalt: Lass uns gehen. – “Lad os gå.” nächstes hører sammen med substantivet Mal og betyder “næste” i denne tidsangivelse. Adjektivets grundform er nächst; nächstes er den bøjede form foran det neutrale Mal i ental. Mal betyder her “gang” eller “lejlighed”, altså en senere anledning, ikke et bestemt klokkeslæt. Mønstret nächstes Mal kan bruges om en senere lejlighed: Nächstes Mal komme ich früher. – “Næste gang kommer jeg tidligere.” zusammensitzen betyder at sidde sammen, typisk for at tale eller arbejde sammen. Det er et sammensat, deleligt verbum: i infinitiv står det samlet som zusammensitzen, mens det i en almindelig hovedsætning kan deles: Wir sitzen zusammen. – “Vi sidder sammen.” Her står infinitiven samlet efter Lass uns. Samlet består ytringen af opfordringen Lass uns, tidsudtrykket nächstes Mal og handlingen zusammensitzen: “Lad os sidde sammen næste gang.” Den foreslår altså, at taleren og den eller de personer, der tiltales, sidder sammen ved en senere lejlighed.

6. Das möchte ich gern.

   Det vil jeg gerne.

   Das

   det

   möchte

   vil gerne

   ich

   jeg

   gern

   gerne

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står først som det, taleren gerne vil. Som tysk demonstrativt pronomen kan det henvise til noget, der allerede er nævnt eller forstået i situationen; her fastlægger oversættelsen den generelle betydning “det”. möchte er den høflige ønskekonstruktion fra mögen: ich möchte = “jeg vil gerne” eller “jeg kunne godt tænke mig”. Formen udtrykker et ønske, ikke en sikker fremtidig handling. Sammenlign Ich möchte sitzen. – “Jeg vil gerne sidde.” ich er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det er den, der har ønsket. I den viste sætning står det efter det finitte verbum, fordi Das er placeret først, mens verbet stadig står på anden plads: Das möchte ich .... gern er et adverbium, der viser, at handlingen ønskes eller udføres med glæde. Sammen med möchte forstærker det den naturlige betydning “gerne”: Ich möchte gern kommen. – “Jeg vil gerne komme.” Hele sætningen følger mønstret Das möchte ich gern.: først “det”, derefter det finitte verbum möchte, så subjektet ich og til sidst gern. Den samlede betydning er: “Det vil jeg gerne.”

7. Wenn ich vorne sitze, kann ich mich besser konzentrieren.

   Når jeg sidder foran, kan jeg bedre koncentrere mig.

   Wenn ich

   når jeg …

   vorne

   foran

   sitze

   sidder

   kann ich

   kan jeg

   besser

   bedre

   mich

   mig

   konzentrieren

   koncentrere

   Uddybende forklaring

   Wenn ich indleder en betingelsesledsætning: “når/hvis jeg …”. Wenn bruges her om en betingelse eller situation, mens ich er 1. person ental. I en sådan ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst, som i Wenn ich vorne sitze. vorne er et stedsadverbium og betyder “foran” eller “forrest”. Det bøjes ikke efter personen. Eksempel: Ich sitze vorne. — “Jeg sidder foran.” sitze er 1. person ental af sitzen (“at sidde”). Formen passer til ich; sitzen er grundformen. Eksempel: Wenn ich hier sitze, sehe ich alles. — “Når jeg sidder her, kan jeg se alt.” kann ich består af modalverbet können (“at kunne”) i 1. person ental, kann, og subjektet ich. I hovedsætningen står det finitte modalverbum på anden plads, så subjektet kommer efter verbet, når betingelsesleddet står først. Modalverbet forbindes her med infinitiven konzentrieren, som står sidst: Ich kann mich konzentrieren. — “Jeg kan koncentrere mig.” besser er komparativ af gut (“god”): gut → besser → am besten (“god” → “bedre” → “bedst”). Her sammenlignes evnen til at koncentrere sig med en anden eller tidligere måde at sidde på; oversættelsen er derfor “bedre”. mich er det refleksive pronomen i akkusativ, der svarer til ich. Sammen med konzentrieren viser det, at den, der koncentrerer sig, er den samme som subjektet: ich ... mich. Den refleksive form ændrer sig efter personen: ich konzentriere mich, men du konzentrierst dich. konzentrieren er infinitiven “at koncentrere”. I denne sætning står den efter modalverbet kann og beholder infinitivformen. Konstruktionen sich konzentrieren betyder “at koncentrere sig”; her er den konkrete form mich konzentrieren, fordi subjektet er ich. Samlet består sætningen af betingelsen Wenn ich vorne sitze — “når jeg sidder foran” — og hovedsætningen kann ich mich besser konzentrieren — “kan jeg bedre koncentrere mig”. Hele betydningen er: “Når jeg sidder foran, kan jeg bedre koncentrere mig.”