Sitzt
„Sitzt“ betyder „sidder“ i spørgsmålet „Sitzt du immer hier?“. Det er formen af verbet „sitzen“ sammen med „du“, og ved et spørgsmål står verbet først: „Sitzt du immer hier?“. Brug det, når du spørger én person, om vedkommende sidder et bestemt sted.
du
„du“ betyder „du“ og henvender sig til én person. I „Sitzt du immer hier?“ står „du“ efter verbet, fordi sætningen er et spørgsmål. Brug „du“ i direkte spørgsmål eller samtaler med én person, for eksempel en klassekammerat.
immer
„immer“ betyder „altid“ og viser, at noget sker hver gang eller som en vane. I „Sitzt du immer hier?“ står det mellem „du“ og „hier“ og beskriver, hvor regelmæssigt personen sidder her. Brug det, når du spørger til en fast vane.
hier
„hier“ betyder „her“ og peger på det sted, hvor taleren eller samtalen foregår. I „Sitzt du immer hier?“ står det til sidst, mens „Hier kann man leicht Fragen stellen.“ begynder med den samme form med stort begyndelsesbogstav. Brug „hier“, når du henviser til det aktuelle sted, for eksempel en plads i klassen.
Ich
„Ich“ betyder „jeg“ og viser, at taleren taler om sig selv. I „Ich sitze gern vorne.“ står det som den, der sidder foran, og i „Ich kann den Lehrer gut hören.“ står det som den, der kan høre læreren. Brug „Ich“ til at fortælle om dine egne handlinger, evner eller præferencer.
sitze
„sitze“ betyder „sidder“ og er den form af „sitzen“, der bruges sammen med „Ich“. I „Ich sitze gern vorne.“ beskriver det talerens placering. Brug mønstret „Ich sitze gern vorne.“, når du fortæller, hvor du foretrækker at sidde.
gern
„gern“ viser, at taleren kan lide at gøre noget; i „Ich sitze gern vorne.“ betyder det, at taleren gerne sidder foran. Det står efter verbet „sitze“ og knytter præferencen til handlingen at sidde. Brug „gern“ efter et verbum, når du vil sige, at du gerne gør noget.
vorne
„vorne“ betyder „foran“ eller „på den forreste del“ og angiver stedet i „Ich sitze gern vorne.“. Det bruges også i „Wenn ich vorne sitze“, hvor det igen beskriver placeringen. Brug „vorne“, når du vælger en plads forrest i et lokale eller henviser til den forreste del.
kann
„kann“ udtrykker mulighed eller evne: i „Ich kann den Lehrer gut hören.“ kan taleren høre læreren, og i „Hier kann man leicht Fragen stellen.“ er det muligt at stille spørgsmål. Efter „kann“ står infinitiven til sidst, som i „kann ... hören“ og „kann ... stellen“. Brug det, når du fortæller, hvad nogen kan eller har mulighed for.
den
„den“ er den bestemte artikel foran „Lehrer“ i „den Lehrer gut hören“ og henviser her til den bestemte lærer. Det hører sammen med „Lehrer“ og skal ikke forstås alene som betydningen „lærer“. Brug den fulde forbindelse „den Lehrer“, når læreren er den person, der høres i denne sætning.
Lehrer
„Lehrer“ betyder „lærer“ og henviser her til læreren i klassen. I „Ich kann den Lehrer gut hören.“ står det sammen med „den“ som den person, taleren kan høre. Brug „Lehrer“, når du taler om en mandlig lærer i en undervisningssituation.
gut
„gut“ betyder her „godt“ og beskriver, hvor godt taleren kan høre læreren. I „den Lehrer gut hören“ lægger det sig til handlingen „hören“, ikke til personen „Lehrer“. Brug „gut“ på samme måde til at beskrive, hvordan en handling udføres.
hören
„hören“ betyder „at høre“ og står som infinitiv efter „kann“ i „Ich kann den Lehrer gut hören.“. Kombinationen „kann ... hören“ bruges til at sige, at nogen har evnen eller mulighed for at høre noget. Brug det, når du fortæller, hvad du kan høre i et lokale eller en samtale.
man
„man“ betyder „man“ eller „folk generelt“ og henviser ikke til en bestemt person. I „Hier kann man leicht Fragen stellen.“ beskriver det, hvad enhver person i situationen kan gøre. Brug „man“, når du taler generelt om en mulighed eller en almindelig handling.
leicht
„leicht“ betyder her „nemt“ og viser, at det ikke er svært at stille spørgsmål. I „leicht Fragen stellen“ beskriver det handlingen „Fragen stellen“. Brug „leicht“ til at fortælle, at en handling kan udføres uden store vanskeligheder, for eksempel i en klasse.
Fragen
„Fragen“ betyder „spørgsmål“ og er skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi det er et substantiv. Sammen med „stellen“ danner det udtrykket „Fragen stellen“, som betyder „at stille spørgsmål“. Brug „Fragen stellen“, når du spørger læreren eller en anden person om noget.
stellen
I „Fragen stellen“ bruges „stellen“ sammen med „Fragen“ om at stille spørgsmål; betydningen kommer fra hele forbindelsen, ikke fra „stellen“ alene. Det står som infinitiv efter „kann“ i „Hier kann man leicht Fragen stellen.“. Brug den faste forbindelse „Fragen stellen“, når du vil sige, at nogen stiller spørgsmål.
Lass
„Lass“ bruges her til at foreslå en fælles handling: „Lass uns nächstes Mal zusammensitzen.“. Det er en form af „lassen“, som henvender sig direkte til én person, og konstruktionen „Lass uns“ efterfølges af den fælles handling. Brug det, når du foreslår, at du og en anden gør noget sammen.
uns
„uns“ betyder „os“ og henviser her til taleren og den anden person. I „Lass uns nächstes Mal zusammensitzen.“ står det efter „Lass“ og viser, hvem den fælles handling gælder. Brug „Lass uns“ til at foreslå noget, som du og samtalepartneren skal gøre sammen.
nächstes
„nächstes“ betyder „næste“ i forbindelsen „nächstes Mal“ og henviser til den kommende lejlighed. Det står foran „Mal“ i „Lass uns nächstes Mal zusammensitzen.“. Brug „nächstes Mal“, når du taler om en handling eller aftale ved den næste lejlighed.
Mal
„Mal“ betyder her „gang“ eller „lejlighed“ i forbindelsen „nächstes Mal“. Sammen betyder „nächstes Mal“ „næste gang“, som i „Lass uns nächstes Mal zusammensitzen.“. Brug forbindelsen, når du taler om, hvad der skal ske ved den næste undervisning eller aftale.
zusammensitzen
„zusammensitzen“ betyder „sidde sammen“ og beskriver den fælles handling i „Lass uns nächstes Mal zusammensitzen.“. Det står som infinitiv efter „Lass uns“ og bliver derfor stående samlet til sidst i sætningen. Brug det, når du foreslår, at to eller flere personer sidder sammen.
Das
„Das“ betyder her „det“ og henviser tilbage til forslaget om at sidde sammen næste gang. I „Das möchte ich gern.“ viser det, hvad taleren gerne vil acceptere. Brug „Das“ til at henvise til noget, der netop er blevet sagt eller foreslået.
möchte
„möchte“ udtrykker et ønske eller en høflig accept; i „Das möchte ich gern.“ betyder det, at taleren gerne vil det. Formen hænger sammen med „mögen“ og bruges her sammen med „Das“ og „gern“. Brug „möchte“ til høfligt at sige, hvad du gerne vil eller accepterer.
Wenn
„Wenn“ indleder en ledsætning om en betingelse eller et tidspunkt; i „Wenn ich vorne sitze“ betyder det „når jeg sidder foran“. I denne ledsætning står verbet „sitze“ til sidst. Brug „Wenn“ til at forklare, hvornår eller under hvilken betingelse noget sker.
mich
„mich“ betyder „mig“ og viser her, at taleren koncentrerer sig selv i forbindelsen „mich besser konzentrieren“. Formen passer til subjektet „ich“ i „kann ich mich besser konzentrieren“. Brug „ich ... mich“, når du beskriver noget, du selv gør ved eller med dig selv, som at koncentrere dig.
besser
„besser“ betyder „bedre“ og viser, at taleren kan koncentrere sig mere effektivt, når vedkommende sidder foran. I „kann ich mich besser konzentrieren“ står det foran „konzentrieren“ og beskriver graden af koncentration. Brug „besser“, når du sammenligner, hvor godt noget fungerer i forskellige situationer.
konzentrieren
„konzentrieren“ betyder „at koncentrere sig“ eller „at fokusere“ og bruges her sammen med „mich“ i „mich besser konzentrieren“. Det står som infinitiv efter „kann“ i „kann ich mich besser konzentrieren“. Brug forbindelsen „mich konzentrieren“, når du fortæller, at du fokuserer under undervisning eller på en opgave.