At øve sætningen langsomt | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du das noch einmal sagen?

   Kan du sige det igen?

   Kannst du

   kan du

   das

   det

   noch einmal

   igen

   sagen

   sige

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af modalverbet können i 2. person ental, kannst, og subjektet du. können betyder her at kunne eller være i stand til noget; i et spørgsmål bliver betydningen “kan du …?”. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede verbum først, mens subjektet kommer bagefter. Eksempel: Kannst du helfen? — “Kan du hjælpe?” das er her et pronomen, der betyder “det” og henviser til det indhold, som taleren beder den anden om at sige. Formen kan i andre sammenhænge afhænge af grammatisk køn, tal og kasus; den ændres ikke efter den omtalte persons person. Her er den konkrete reference til indholdet understøttet af oversættelsen og situationen. noch einmal er et adverbialt udtryk, der betyder “igen” eller “én gang til”. Det bruges, når en handling skal gentages. Eksempel: Sag das noch einmal. — “Sig det igen.” I den faste sætning markerer det, at det samme indhold ønskes sagt på ny. sagen er infinitiven af verbet sagen, “at sige”. Efter det bøjede modalverbum kannst står hovedverbet i infinitiv: Kannst du das sagen? betyder “Kan du sige det?”. sagen handler om at udtrykke noget med ord; wiederholen betyder “at gentage” og fremhæver i højere grad selve gentagelsen. Samlet er strukturen Kannst du + das + noch einmal + sagen?: “Kan du sige det igen?”. Det er et spørgsmål formuleret som en almindelig anmodning om, at den anden gentager det samme indhold.

2. Ich sage es noch einmal.

   Jeg siger det én gang til.

   Ich

   jeg

   sage

   siger

   es

   det

   noch einmal

   igen; en gang til

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den første persons entalsform af det personlige pronomen. Det bruges om den, der taler. I eksemplet Ich lerne Deutsch. betyder det “Jeg lærer tysk.” sage er formen af verbet sagen (“at sige”) med ich i nutid: ich sage. Verbet bøjes efter personen; sammenlign ich sage (“jeg siger”) og du sagst (“du siger”). I denne sætning beskriver sage selve talehandlingen, mens objektet kommer bagefter. Eksempel: Ich sage die Wahrheit. — “Jeg siger sandheden.” es betyder her “det” og fungerer som objekt for sage. Formen es er et tysk personligt pronomen i ental, intetkøn; i denne sætning er det den ting eller det indhold, der bliver sagt, uden at teksten specificerer nærmere, hvad det er. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser det.” noch einmal er en fast, genanvendelig tidslig konstruktion, der betyder “en gang til” eller “igen”. noch bidrager her med idéen om, at handlingen gentages, og einmal betyder “én gang” i denne konstruktion. Eksempel: Sag das noch einmal, bitte. — “Sig det igen, tak.” Samlet består sætningen af Ich (“jeg”) + sage (“siger”) + es (“det”) + noch einmal (“en gang til”). Den betyder derfor: “Jeg siger det én gang til.” Konstruktionen kan genbruges med et andet objekt, for eksempel Ich lese es noch einmal. — “Jeg læser det igen.”

3. Jetzt verstehe ich es.

   Nu forstår jeg det.

   Jetzt

   nu

   verstehe

   forstår

   ich

   jeg

   es

   det

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder her “nu” og placerer forståelsen i det aktuelle øjeblik. Her står ordet først som tidsangivelse. verstehe er nutidsformen af verstehen (“at forstå”) med subjektet ich: ich verstehe. Sammenlign med du verstehst (“du forstår”) og sie verstehen (“de forstår”). Den høflige tiltale skrives med stort begyndelsesbogstav: Sie verstehen (“De forstår”). I en almindelig tysk hovedsætning står det bøjede verbum på anden plads; fordi Jetzt står først, kommer verstehe før ich. ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der forstår. Formen ich afhænger ikke af grammatisk køn. es betyder her “det” og fungerer som objekt for verstehen. Den konkrete reference identificeres ikke i denne sætning. Eksempel: Ich verstehe die Frage. — “Jeg forstår spørgsmålet.” Her er die Frage i stedet for det korte pronomen es. Sammen bliver mønstret Jetzt + verbumsform + subjekt + objekt: Jetzt verstehe ich es. Det betyder “Nu forstår jeg det.” Sætningen angiver ikke yderligere, hvad “det” er.

4. Lass uns den Satz zusammen üben.

   Lad os øve sætningen sammen.

   Lass uns

   lad os

   Satz

   sætning

   zusammen

   sammen

   üben

   øve

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordringskonstruktion: lass er imperativ singularis af lassen (“lade”), og uns betyder “os”. Sammen giver det “lad os …”. Den efterfølgende infinitiv viser, hvad taleren foreslår, at taleren og en eller flere andre gør. Eksempel: Lass uns gehen. = “Lad os gå.” Satz betyder her “sætning”. Grundformen er der Satz; i denne sætning står den som direkte objekt efter üben, så den har formen den Satz (akkusativ). Flertal er die Sätze. Eksempel: Ich lese den Satz. = “Jeg læser sætningen.” zusammen er et adverbium og betyder “sammen”. Det beskriver her, at øvningen foregår i fællesskab. Eksempel: Wir lernen zusammen. = “Vi lærer sammen.” üben er infinitiven “øve”. Efter Lass uns bruges infinitiven uden zu: Lass uns den Satz üben. betyder “Lad os øve sætningen.” I andre sammenhænge kan verbet bøjes, for eksempel Wir üben. = “Vi øver.” Samlet bliver strukturen Lass uns + objektet den Satz + adverbiet zusammen + infinitiven üben: “Lad os øve sætningen sammen.” Konstruktionen er en direkte, naturlig måde at foreslå en fælles handling på.

5. Der erste Teil ist für mich immer noch schwer.

   Den første del er stadig svær for mig.

   erste

   første

   Teil

   del

   ist

   er

   für mich

   for mig

   immer noch

   stadig

   schwer

   svær

   Uddybende forklaring

   erste står i Der erste Teil og betyder her, at delen kommer som nummer ét i en rækkefølge. Det er et ordenstal, knyttet til eins. Formen erste har endelsen -e, fordi det er et adjektiv i nominativ ental hankøn efter den bestemte artikel der. Eksempel: Das ist der erste Versuch. – Det er det første forsøg. Teil betyder en del eller sektion. Det er et hankønsord: der Teil; flertalsformen er die Teile. Eksempel: Der erste Teil ist kurz. – Den første del er kort. ist er tredje person ental i nutid af sein – at være. Her er Teil grundleddet, så formen passer til ental. Eksempel: Der Teil ist neu. – Delen er ny. für mich betyder for mig. Præpositionen für styrer akkusativ, og pronomenet ich får derfor formen mich; efter en præposition som mit ville formen være mir, ikke mich. I denne sætning angiver udtrykket, at vurderingen gælder talerens perspektiv. Eksempel: Die Aufgabe ist für mich leicht. – Opgaven er let for mig. immer noch betyder stadig og viser, at en tilstand fortsætter. Kombinationen fremhæver, at den stadig gælder på det omtalte tidspunkt. Eksempel: Sie ist immer noch müde. – Hun er stadig træt. schwer betyder her svær eller vanskelig. Det er et prædikativt adjektiv efter ist, så det får ingen endelse: Der Teil ist schwer. I andre sammenhænge kan schwer også betyde fysisk tung; her er betydningen vanskelighed. Den nyttige modsætning er leicht – let. Eksempel: Die Aufgabe ist schwer, aber die Übung ist leicht. – Opgaven er svær, men øvelsen er let. Samlet er Der erste Teil grundleddet, ist forbinder det med egenskaben schwer, für mich angiver hvis vurdering der er tale om, og immer noch viser, at vanskeligheden fortsætter. Hele ytringen betyder derfor: Den første del er stadig svær for mig.

6. Wir können diesen Teil langsam üben.

   Vi kan øve den del langsomt.

   Wir können

   vi kan

   diesen

   denne

   Teil

   del

   langsam

   langsomt

   üben

   øve

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. wir er 1. person flertal, altså “vi”. können er nutidsformen af können for wir; den udtrykker mulighed eller evne. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Wir können üben = “Vi kan øve.” Sammenlign ich kann = “jeg kan” og wir können = “vi kan”. diesen betyder her “denne” og står foran Teil. Formen er akkusativ hankøn ental, fordi Teil er det direkte objekt for üben. Det er altså demonstrativformen, der viser kasus, køn og tal: dieser Teil (nominativ) bliver til diesen Teil (akkusativ). diesen angiver ikke i sig selv en bestemt fysisk afstand; den konkrete reference til delen kommer fra sammenhængen. Teil betyder “del”. Grundformen er der Teil, og flertallet er die Teile. I denne sætning er ordet ental og står som objekt i forbindelsen diesen Teil. Et genbrugeligt mønster er einen Teil üben = “øve en del” eller den Teil üben = “øve delen”, afhængigt af hvilken bestemmelse man vil bruge. langsam betyder her “langsomt” og beskriver måden, man øver på. Det fungerer som adverbium og ændrer ikke form på grund af Teil; det beskriver verbet üben. Som beskrivende ord kan langsam også stå ved et substantiv, for eksempel ein langsamer Schritt = “et langsomt skridt”; her er langsamer en bøjet adjektivform, mens langsam i den faste sætning står adverbielt. üben betyder “at øve”. Det er infinitiven, altså grundformen, og står efter modalverbet können. I nutid uden modalverbum bøjes det for eksempel som wir üben = “vi øver”; med können bruges infinitiven: Wir können üben = “Vi kan øve”. Hele sætningen bygges således: Wir können angiver, at taleren sammen med andre har mulighed for eller evne til noget; diesen Teil er det, der skal øves; langsam angiver tempoet; og üben afslutter modalverbets infinitivkonstruktion. Samlet betyder Wir können diesen Teil langsam üben: “Vi kan øve den del langsomt.”