Möchtest
I „Möchtest du Kaffee?“ betyder Möchtest, at man spørger, om den anden vil have noget. Grundformen er möchten; Möchtest er formen, der bruges, når man spørger du om et ønske. Det bruges i et høfligt tilbud eller spørgsmål om noget konkret.
du
I „Möchtest du Kaffee?“ henviser du til den person, A taler med. Det står efter Möchtest i spørgsmålet og bruges, når man henvender sig direkte til én person. Her er personen den, der bliver tilbudt kaffe.
Kaffee
I „Möchtest du Kaffee?“ betyder Kaffee kaffe som drik, som A tilbyder B. Det står som det, tilbuddet handler om. Ordet kan bruges, når man taler om kaffe som en drik eller spørger, om nogen vil have kaffe.
Ja
I „Ja, bitte.“ er Ja et positivt svar på tilbuddet om kaffe. Det bruges som selvstændigt svar, når man accepterer noget. Her viser det, at B gerne vil have kaffe.
bitte
I „Ja, bitte.“ gør bitte svaret høfligt og svarer til „venligst“ eller „ja tak“ i denne sammenhæng. Det står efter Ja, når B accepterer tilbuddet. Det kan bruges i høflige svar eller anmodninger.
Nur
I „Nur eine kleine Tasse.“ begrænser Nur ønsket til kun én lille kop. Det står foran det, der begrænses, her eine kleine Tasse. Det bruges, når man kun vil have en bestemt mængde eller ting.
eine
I „Nur eine kleine Tasse.“ angiver eine én enkelt kop, som B ønsker. Det står foran „kleine Tasse“ i mængdeangivelsen. Det bruges, når man omtaler én ting eller beder om én ting.
kleine
I „eine kleine Tasse.“ beskriver kleine koppen som lille. Grundformen er klein; kleine er formen i dette udtryk. Det står foran Tasse og bruges til at angive størrelsen på noget.
Tasse
I „eine kleine Tasse.“ betyder Tasse en kop, her en lille kop kaffe. Det er den beholder, B beder om. Ordet bruges, når man taler om en kop som beholder for en drik.
Hier
I „Hier, bitte.“ betyder Hier, at noget gives til den anden her og nu. Sammen med bitte fungerer det som en høflig måde at række kaffen frem på. Det kan bruges, når man giver nogen noget direkte.
Das
I „Das riecht gut.“ henviser Das til det, samtalen handler om, og i „Das ist okay.“ henviser det til den aktuelle situation. Det bruges som en kort henvisning til noget, der allerede er klart fra sammenhængen. Her efterfølges det først af en vurdering af duften og senere af en vurdering af situationen.
riecht
I „Das riecht gut.“ betyder riecht, at noget lugter eller dufter; sammen med gut bliver vurderingen positiv. Grundformen er riechen; riecht er formen, der bruges i denne sætning. Det kan bruges, når man kommenterer en duft eller lugt.
gut
I „Das riecht gut.“ betyder gut, at duften opleves som behagelig eller positiv. Det står efter riecht som vurderingen af, hvordan noget dufter. Det kan bruges til en positiv vurdering, når det er klart, hvad der vurderes.
Brauchst
I „Brauchst du Zucker?“ spørger Brauchst, om den anden har brug for noget. Grundformen er brauchen; Brauchst er formen, der bruges sammen med du i dette spørgsmål. Her bruges det til at tilbyde eller afklare, om B ønsker sukker.
Zucker
I „Brauchst du Zucker?“ er Zucker det, A spørger, om B har brug for. Det bruges her som noget, man kan tilsætte kaffen. Ordet kan bruges, når man taler om sukker som ingrediens eller tilbehør til en drik.
Nein
I „Nein, nur Milch, bitte.“ er Nein et afslag på spørgsmålet om sukker. Det står som et selvstændigt svar før præciseringen af, hvad B faktisk ønsker. Det bruges, når man svarer negativt på et spørgsmål eller tilbud.
Milch
I „Nein, nur Milch, bitte.“ betyder Milch mælk, som B gerne vil have i kaffen. Det står efter nur og angiver det eneste, B beder om. Ordet bruges, når man taler om mælk som drik eller som noget, der tilsættes kaffe.
Entschuldigung
I „Entschuldigung, es gibt keine Milch.“ er Entschuldigung en undskyldende indledning, fordi A må fortælle, at mælken mangler. Det står først, før selve meddelelsen. Det kan også bruges høfligt, når man vil få nogens opmærksomhed.
es
I „es gibt keine Milch.“ er es et fast grammatisk led i udtrykket es gibt. Det betyder ikke selv mælk; betydningen „der er“ kommer fra hele udtrykket es gibt. Det bruges i sætninger, hvor man meddeler, at noget findes, er til stede eller mangler.
gibt
I „es gibt keine Milch.“ er gibt den verbale del af udtrykket es gibt, som her meddeler, at mælk ikke er til stede. Grundformen er geben; gibt er formen i dette udtryk. Betydningen „der er“ eller „der findes“ kommer fra hele es gibt, ikke fra gibt alene.
keine
I „keine Milch.“ betyder keine, at der ikke er nogen mælk til rådighed. Grundformen er kein; keine er formen foran Milch i denne sætning. Det står direkte foran navneordet og gør udsagnet negativt.
ist
I „Das ist okay.“ betyder ist, at situationen vurderes som okay. Grundformen er sein; ist forbinder Das med vurderingen okay. Det bruges i en enkel konstatering om, hvordan noget er.
okay
I „Das ist okay.“ viser okay, at B accepterer situationen med den manglende mælk. Det står efter ist som selve vurderingen. Det bruges, når man vil sige, at noget er acceptabelt eller ikke er et problem.