Morgenmad til i morgen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Was sollen wir heute kaufen?

   Hvad skal vi købe i dag?

   Was

   hvad

   sollen wir

   skal vi

   heute

   i dag

   kaufen

   købe

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter det, der skal købes. Det er et spørgende pronomen; dets form ændres ikke efter den ting, man spørger om. Eksempel: Was brauchst du? — “Hvad har du brug for?” sollen wir består af modalverbet sollen og pronomenet wir (“vi”). sollen står her i nutid, 1. person flertal: wir sollen. Modalverbet udtrykker, hvad vi skal eller forventes at gøre, og wir angiver den gruppe, der skal handle. I et hovedspørgsmål står modalverbet før subjektet: Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan bruges sammen med mange verber: Wir arbeiten heute. — “Vi arbejder i dag.” kaufen betyder “købe”. Det er infinitiven, altså grundformen. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv og placeres sidst i hovedsætningen: Wir sollen Brot kaufen. — “Vi skal købe brød.” Hele spørgsmålet er bygget som Was + modalverbum + subjekt + tidsled + infinitiv: Was sollen wir heute kaufen? Det betyder “Hvad skal vi købe i dag?” Spørgsmålet beder om at få bestemt, hvad gruppen skal købe; heute begrænser handlingen til i dag, mens kaufen angiver selve handlingen.

2. Wir brauchen Sachen für das Frühstück morgen.

   Vi har brug for ting til morgenmaden i morgen.

   Wir

   vi

   brauchen

   have brug for

   Sachen

   ting

   für

   til

   Frühstück

   morgenmad

   morgen

   i morgen

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her "vi" og er 1. person flertal. Formen bruges som subjekt: wir brauchen = "vi har brug for". Den tilsvarende objektsform er uns, som i en anden konstruktion kan betyde "os". brauchen betyder her "have brug for". Det er infinitivformen; med wir står verbet som brauchen, fordi 1. person flertal har samme form som infinitiven. Eksempel: Wir brauchen Wasser. = "Vi har brug for vand." Konstruktionen etwas brauchen bruges om det, man har brug for. Sachen betyder her "ting". Det er flertal af Sache ("ting/sag"). Ental og flertal kan derfor sammenlignes sådan: eine Sache – Sachen. I denne sætning er Sachen det, der er brug for. für betyder "til" i betydningen "beregnet til" eller "med henblik på". På tysk styrer für akkusativ. Derfor står den følgende nominalgruppe som für das Frühstück; das ser her ens ud i nominativ og akkusativ, fordi Frühstück er intetkøn. Eksempel: Das ist für den Hund. = "Det er til hunden." Frühstück betyder "morgenmad". Det er et intetkønsord: das Frühstück. I den faste vending für das Frühstück angiver det, hvad tingene er til. Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. morgen betyder her "i morgen" og er et tidsadverbium. Det står efter Frühstück og angiver, hvornår morgenmaden finder sted. Det må ikke forveksles med substantivet der Morgen ("morgenen"); substantivet skrives med stort begyndelsesbogstav. Hele sætningen bygges sådan: Wir brauchen = "vi har brug for", Sachen = "ting", og für das Frühstück morgen = "til morgenmaden i morgen". Samlet betyder Wir brauchen Sachen für das Frühstück morgen.: "Vi har brug for ting til morgenmaden i morgen."

3. Dann brauchen wir Brot und Butter.

   Så har vi brug for brød og smør.

   Dann

   så; derefter

   brauchen

   have brug for

   wir

   vi

   Brot

   brød

   und

   og

   Butter

   smør

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og står først som et forbindende adverbium: det knytter denne handling til det, der allerede er nævnt. Det kan også betyde “derefter”, når rækkefølgen er det vigtige. Eksempel: Dann gehen wir nach Hause. — “Så går vi hjem.” brauchen betyder “have brug for”. Det er grundformen; i nutid hedder det for eksempel ich brauche, du brauchst, wir brauchen. I den faste sætning er brauchen bøjet til wir, altså første person flertal. Det efterfølges her af de ting, der er brug for. Eksempel: Wir brauchen Wasser. — “Vi har brug for vand.” wir betyder “vi” og er et personligt stedord for første person flertal. Formen er den samme som subjekt i denne sætning og viser, hvem der har brug for noget. Eksempel: Wir lernen Deutsch. — “Vi lærer tysk.” Brot betyder “brød”. Det er et navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Efter brauchen står det som en af de ting, der er brug for. Eksempel: Wir kaufen Brot. — “Vi køber brød.” und betyder “og” og forbinder her to navneord, der har samme funktion i sætningen. Det ændrer ikke verbets person eller tal; wir brauchen gælder samlet for både Brot og Butter. Butter betyder “smør”. Det er et navneord og skrives også med stort begyndelsesbogstav på tysk. Her er det det andet, som der er brug for. Eksempel: Wir brauchen Butter. — “Vi har brug for smør.” Samlet bliver mønstret Dann brauchen wir X und Y: “Så har vi brug for X og Y.” Dann markerer forbindelsen til den aktuelle situation, brauchen wir siger, at taleren og andre har brug for noget, og Brot und Butter angiver de to ting. Hele sætningen betyder derfor: “Så har vi brug for brød og smør.”

4. Brauchen wir auch Joghurt?

   Skal vi også have yoghurt?

   Brauchen

   har brug for; behøver

   wir

   vi

   auch

   også

   Joghurt

   yoghurt

   Uddybende forklaring

   Brauchen betyder her “har brug for” eller “behøver”. I denne sætning er det ikke infinitiven, men den bøjede nutidsform sammen med wir: wir brauchen. Den bøjede form er dog stavet ens med infinitiven brauchen. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede udsagnsord først: Brauchen wir ...? I en almindelig meddelelsessætning står det typisk efter subjektet: Wir brauchen .... wir betyder “vi” og er subjektet. Det er 1. person flertal, og derfor får verbet formen brauchen, ikke brauche eller braucht, som hører til andre person- eller talforhold. Eksempel: Wir brauchen Wasser. — “Vi har brug for vand.” auch betyder “også”. Her føjer det yoghurt til noget, der allerede er relevant i situationen; den præcise betydning af det, der føjes til, kommer fra sammenhængen. Eksempel: Wir brauchen auch Milch. — “Vi har også brug for mælk.” Joghurt er substantivet “yoghurt”. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Joghurt står her uden artikel som det, behovet gælder. Tysk kan bruge forskellige grammatiske køn for ordet afhængigt af regional variant, blandt andet der Joghurt og regionalt das Joghurt; det ændrer ikke betydningen “yoghurt”. Sammen danner Brauchen wir ...? et ja/nej-spørgsmål: “Har vi brug for ...?” auch tilføjer “også”, og Joghurt angiver det, behovet gælder. Hele sætningen betyder derfor: “Skal vi også have yoghurt?” Mere direkte: “Har vi også brug for yoghurt?”

5. Ich möchte ihn mit Erdbeermarmelade essen.

   Jeg vil spise det med jordbærsyltetøj.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   ihn

   det

   mit

   med

   Erdbeermarmelade

   jordbærsyltetøj

   essen

   spise

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil noget. möchte er en høflig ønskeform af mögen; i denne konstruktion står det sammen med et infinitiv: Ich möchte essen = »Jeg vil gerne spise«. Det er möchte, ikke Ich, der bærer verbets form for 1. person ental. Efter et modalverbum eller en modalagtig ønskeform står hovedverbet normalt som infinitiv sidst i ledsætningen eller hovedsætningen med denne ordstilling. ihn er et personligt pronomen i 3. person ental, hankøn, akkusativ. Her svarer det til »det« i den faste oversættelse; den konkrete genstand er ikke navngivet i selve inputtet. Formen ændres efter grammatisk kasus: er er nominativ (»han«), mens ihn er akkusativ (»ham/det« for et hankønsord). Akkusativ markerer her det direkte objekt for essen. mit betyder »med« og styrer dativ på tysk. I denne sætning introducerer det det, som maden spises sammen med eller med smag af. Sammenlign mønstret mit + dativ: mit dem Brot = »med brødet«. Erdbeermarmelade betyder »jordbærsyltetøj«. Det er et sammensat substantiv: Erdbeer- angiver typen, og Marmelade er det sidste led og bestemmer ordets grammatiske køn; die Marmelade er femininum. Som ubestemt stof- eller mængdebetegnelse står substantivet her uden artikel efter mit: mit Erdbeermarmelade. essen betyder »spise«. Det er infinitiven, den form der står efter möchte. De vigtigste former er essen – isst – aß – gegessen; nutidsformen isst bruges for eksempel i Er isst Brot = »Han spiser brød«. I den faste sætning ændres essen ikke, fordi det står som infinitiv. Hele opbygningen er Ich möchte + akkusativobjektet ihn + mit-forbindelsen mit Erdbeermarmelade + infinitiven essen. Derfor bliver betydningen: »Jeg vil gerne spise det med jordbærsyltetøj.«

6. Dann kaufen wir Joghurt und Marmelade.

   Så lad os købe yoghurt og syltetøj.

   Dann

   så; derefter

   kaufen

   køber; købe

   wir

   vi

   Joghurt

   yoghurt

   Marmelade

   syltetøj

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og markerer det næste skridt eller en følge. Det kan også betyde “derefter” i en tydelig tidsmæssig sammenhæng. Formen betyder ikke i sig selv “lad os”; den danske oversættelse gengiver hele sætningens foreslåede handling. kaufen betyder “købe”. I den faste sætning er det en finit nutidsform, fordi det står som verbet i Dann kaufen wir: “så køber vi”. Den samme form bruges også som infinitiv, men her er den ikke infinitiv efter et hjælpeverbum. I mønsteret Wir kaufen ... betyder den “vi køber ...”. wir er første person flertal: “vi”. Det omfatter taleren og mindst én anden person, men den faste sætning specificerer ikke, hvem de øvrige personer er. Joghurt betyder “yoghurt”. Substantivet kan bruges med en artikel, for eksempel der Joghurt; her står det uden artikel og betegner yoghurt eller en ikke nærmere specificeret mængde. Marmelade betyder “syltetøj” og er et feminint substantiv: die Marmelade. Det kan også indgå i sammensætninger, som Erdbeermarmelade i den foregående sætning, der betyder “jordbærsyltetøj”. Her står ordet alene. Sætningen har tysk verb-anden-plads: Dann står først, det finitte verbum kaufen står derefter, og subjektet wir følger efter verbet. Joghurt und Marmelade er to sideordnede genstande for kaufen, forbundet med und. Samlet gengives den i den faste oversættelse som “Så lad os købe yoghurt og syltetøj.”