Brød og appelsinjuice | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wie viele Scheiben Brot sollen wir kaufen?

   Hvor mange skiver brød skal vi købe?

   Wie viele

   hvor mange

   Scheiben

   skiver

   Brot

   brød

   sollen wir

   skal vi

   kaufen

   købe

   Uddybende forklaring

   Wie viele spørger om et antal og bruges her sammen med det efterfølgende substantiv i flertal. Det er en nyttig skabelon: Wie viele + pluralis? Eksempel: Wie viele Bücher hast du? — »Hvor mange bøger har du?« Scheiben betyder »skiver« her. Entalsformen er die Scheibe, og Scheiben er flertal. Flertalsformen Scheiben kan også stå i andre kasus; i bestemt form vises det for eksempel som die Scheiben i nominativ eller akkusativ og den Scheiben i dativ. En genbrugelig kombination er eine Scheibe Brot — »en skive brød« — og vier Scheiben Brot — »fire skiver brød«. Brot betyder »brød«. Det er et intetkønsord: das Brot. Her står det uden artikel efter Scheiben, fordi udtrykket angiver, hvad skiverne består af, mens spørgsmålet fokuserer på antallet af skiver. Eksempel: Wir kaufen Brot. — »Vi køber brød.« sollen wir består af modalverbet sollen og subjektet wir (»vi«). Grundformen er sollen, og med wir er formen også sollen. I et spørgsmål kan mønsteret Sollen wir ...? bruges til at spørge, om vi skal gøre noget. Her indleder Wie viele Scheiben Brot dog spørgsmålet, så sollen wir kommer bagefter. kaufen betyder »købe«. Det er infinitiven og står efter modalverbet i konstruktionen sollen ... kaufen. Med et modalverb står det andet verbum normalt som infinitiv sidst i denne type hovedsætning. Eksempel: Wir sollen Brot kaufen. — »Vi skal købe brød.« Samlet følger sætningen mønsteret Wie viele + substantiv i flertal + sollen wir + infinitiv? De første ord spørger om antallet af skiver brød, sollen wir angiver, hvad vi skal gøre, og kaufen angiver handlingen. Derfor betyder hele ytringen: »Hvor mange skiver brød skal vi købe?«

2. Insgesamt vier Scheiben.

   Fire skiver i alt.

   Insgesamt

   i alt

   vier

   fire

   Scheiben

   skiver

   Uddybende forklaring

   Insgesamt betyder her “i alt” og lægger totalen sammen. Det er et adverbium og står ofte efter eller omkring det, der tælles: Insgesamt vier Scheiben = “fire skiver i alt”. vier er grundtallet “fire”. Talordet ændres ikke efter køn eller kasus i denne brug. Det angiver her det konkrete antal af Scheiben. Scheiben er flertal af Scheibe, “skive”. Formen Scheiben bruges her, fordi der tales om mere end én skive. Eksempel: eine Scheibe = “én skive”, zwei Scheiben = “to skiver”. Sammen betyder Insgesamt vier Scheiben “fire skiver i alt”. Det er et kort svar på spørgsmålet om, hvor mange skiver der skal købes; den fulde verbale sætning er underforstået i samtalen. Den følgende opdeling i to og to ændrer ikke totalen: tilsammen er det fire skiver.

3. Zwei für mich und zwei für dich.

   To til mig og to til dig.

   Zwei

   to

   für mich

   til mig

   und

   og

   für dich

   til dig

   Uddybende forklaring

   Zwei betyder her “to” og står alene som en mængdeangivelse; det efterfølgende navneord er underforstået fra konteksten. Tallet ændrer ikke form efter den person, der får mængden. Eksempel: zwei Äpfel betyder “to æbler”. für mich betyder “til mig” i denne fordeling. für bruges her med akkusativ, og mich er akkusativformen af førstepersonspronomenet ich (“jeg”). Sammenlign: Ich kaufe zwei = “Jeg køber to”, men zwei für mich = “to til mig”. und forbinder de to parallelle mængder og betyder “og”. Den kan forbinde ord, led eller hele sætninger. Her forbinder den Zwei für mich med zwei für dich. Det andet zwei gentager samme mængdeangivelse: “to”. Gentagelsen gør fordelingen tydelig, selv om det, der tælles, er underforstået. für dich betyder “til dig”. Også her står für med akkusativ; dich er akkusativformen af andenpersonspronomenet du (“du”). Kontrasten er für mich = “til mig” og für dich = “til dig”. Eksempel: Das ist für dich. betyder “Det er til dig.” Hele ytringen fordeler altså den underforståede mængde sådan: Zwei für mich (“to til mig”) und zwei für dich (“og to til dig”). Sammen med den tidligere oplysning om fire skiver forstås det som to til hver person, uden at ytringen behøver at gentage ordet for det, der tælles.

4. Das sollte reichen. Wir brauchen noch Orangensaft.

   Det burde være nok. Vi mangler stadig appelsinjuice.

   sollte

   burde

   reichen

   være nok

   Wir

   vi

   brauchen

   have brug for

   noch

   stadig

   Orangensaft

   appelsinjuice

   Uddybende forklaring

   sollte betyder her “burde” og udtrykker en forventning eller forsigtig vurdering. Det er formen af sollen for 3. person ental i konjunktiv II; den samme form kan også være datid af sollen, men den betydning passer ikke her. Et genbrugeligt mønster er Das sollte reichen = “Det burde være nok”. reichen betyder her “være nok” eller “strække til”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet sollte; efter tyske modalverber står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Das reicht. = “Det er nok.” Wir er 1. person flertal: “vi”. Formen bruges, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person. Den tilsvarende entalsform er ich = “jeg”. brauchen betyder her “have brug for”. Det er nutidsformen for wir; infinitiven og formen efter wir er begge brauchen. Eksempel: Wir brauchen Wasser. = “Vi har brug for vand.” noch betyder her “stadig” og viser, at behovet fortsat gælder på dette tidspunkt. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her passer betydningen “stadig” med den faste oversættelse. Orangensaft betyder “appelsinjuice”. Det er et sammensat navneord: Orange + Saft, og som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Det bruges her som et stof- eller masseord uden artikel. Eksempel: Der Orangensaft ist kalt. = “Appelsinjuicen er kold.” Samlet består første sætning af Das (“det”), sollte (“burde”) og reichen (“være nok”): “Det burde være nok.” I anden sætning er Wir subjektet, brauchen verbet, noch tidsadverbialet, og Orangensaft det, der er behov for: “Vi mangler stadig appelsinjuice.” Mønstret Wir brauchen noch + substantiv kan genbruges, når man vil sige, at man stadig har brug for noget.

5. Kannst du den Orangensaft finden?

   Kan du finde appelsinjuicen?

   Kannst du

   kan du

   Orangensaft

   appelsinjuice

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Kannst du er en genanvendelig måde at stille et uformelt spørgsmål til én person på: kannst er 2. person ental i nutid af können (»kunne«), og du er »du«. I et spørgsmål står verbet først. können får normalt et andet verbum i infinitiv: Kannst du warten? betyder »Kan du vente?« Orangensaft er sammensat af Orange (»appelsin«) og Saft (»saft«) og betyder »appelsinjuice«. Det er et hankønsord; her står det som genstandsled efter finden, så den bestemte artikel er den: den Orangensaft. finden betyder »finde«. Det er infinitivformen, som bliver stående efter modalverbet können; i dette spørgsmål står den derfor til sidst. Sammenlign Ich finde den Schlüssel (»Jeg finder nøglen«) med Kannst du den Schlüssel finden? (»Kan du finde nøglen?«). Hele spørgsmålet bygges således op: Kannst du + genstandsleddet den Orangensaft + infinitiven finden. Det betyder »Kan du finde appelsinjuicen?« Spørgsmålet handler om, hvorvidt den adspurgte kan udføre handlingen at finde den nævnte juice.

6. Noch nicht. Schauen wir im nächsten Regal nach.

   Ikke endnu. Lad os tjekke den næste hylde.

   Noch nicht

   ikke endnu

   Schauen wir … nach

   lad os tjekke

   nächsten

   næste

   Regal

   hylde

   Uddybende forklaring

   Noch nicht betyder her “ikke endnu”. noch betyder i denne kombination, at noget ikke er sket eller ikke er afsluttet på det nuværende tidspunkt, mens nicht nægter det. Sammen er det en fast og meget brugbar måde at sige “ikke endnu” på. Eksempel: Ich bin noch nicht fertig. — “Jeg er ikke færdig endnu.” Schauen wir ... nach er den tyske konstruktion for et forslag i betydningen “lad os undersøge eller tjekke ...”. Verbet er det adskillelige nachschauen; i denne form står den bøjede del schauen foran wir, mens partiklen nach står til sidst. Mønstret kan genbruges: Schauen wir dort nach. — “Lad os tjekke der.” Det er wir, der viser “lad os”, ikke selve verbet alene. nächsten betyder her “næste” og beskriver Regal. Opslagsformen er nächst; i den attributive form får adjektivet endelsen -en i im nächsten Regal. im er en sammentrækning af in dem; her angiver in sammen med dativ et sted, altså hvor man vil lede. Endelsen hører til adjektivet nächsten, ikke til substantivet Regal. Regal betyder her “hylde” i den faste oversættelse, nærmere et hyldemøbel eller en reol. Det er et intetkønsord: das Regal, flertal die Regale. I hele udtrykket im nächsten Regal peger im og dativformen på det sted, hvor man skal lede. Hele ytringen samler sig således: Noch nicht. — “Ikke endnu.” Derefter foreslår taleren Schauen wir ... nach: “Lad os tjekke ...”, og im nächsten Regal angiver stedet: “den næste hylde”. Den samlede betydning er: “Ikke endnu. Lad os tjekke den næste hylde.”

7. Fragen wir jemanden, der hier arbeitet.

   Lad os spørge en medarbejder her.

   Fragen wir

   Lad os spørge

   jemanden

   en person

   hier

   her

   arbeitet

   arbejder

   Uddybende forklaring

   Fragen wir er en fast spørgekonstruktion med omvendt ordstilling: verbet fragen står først, og wir er subjektet. Her fungerer konstruktionen som et forslag: “lad os spørge”. I en almindelig oplysende sætning står subjektet typisk før verbet: Wir fragen jemanden. = “Vi spørger nogen.” Verbet fragen har grundformen fragen; wir fragen er nutid. jemanden er akkusativformen af det ubestemte pronomen jemand (“nogen/en person”), fordi personen er den, der bliver spurgt. Formen bøjes sådan i de vigtigste kasus: jemand (nominativ), jemanden (akkusativ), jemandem (dativ). Eksempel: Wir fragen jemanden. = “Vi spørger nogen.” Her angiver den ubestemte form ikke i sig selv et bestemt antal; den peger på en ikke nærmere identificeret person. hier betyder “her” og angiver sted. Det er et ubøjeligt adverbium, så formen ændres ikke efter person, tal eller køn. Eksempel: Sie arbeitet hier. = “Hun arbejder her.” arbeitet er nutidsformen af verbet arbeiten (“arbejde”) for er, sie eller es. Endelsen -t viser her tredje person ental: er arbeitet = “han arbejder”. I den relative ledsætning der hier arbeitet beskriver arbeitet, hvad personen gør: personen arbejder her. Eksempel: Ich kenne jemanden, der hier arbeitet. = “Jeg kender en person, der arbejder her.” Hele sætningen bygges således op: Fragen wir = “lad os spørge”, jemanden = “en person/nogen”, og der hier arbeitet = “som arbejder her”. Den samlede betydning er derfor: “Lad os spørge en person, der arbejder her.”