Vælg en kortere kø ved kassen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Brauchen wir noch etwas?

   Har vi brug for noget andet?

   Brauchen

   have brug for

   wir

   vi

   noch

   mere; yderligere

   etwas

   noget

   Uddybende forklaring

   Brauchen betyder her “have brug for”. Det er nutidsformen af brauchen i 1. person flertal, fordi subjektet er wir. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Brauchen wir ...? Eksempel: Brauchen wir Hilfe? – “Har vi brug for hjælp?” wir er det personlige pronomen “vi” og står som subjekt. Formen er 1. person flertal; den ændres ikke efter, om gruppen består af bestemte slags personer. noch betyder her “mere” eller “yderligere”. Sammen med etwas spørger det, om der er behov for noget mere ud over det, der allerede er nævnt eller skaffet. Det er ikke det samme som nicht mehr, der betyder “ikke mere” og ændrer udsagnet til en benægtelse. Etwas betyder “noget” og fungerer her som objekt for brauchen. Det er et ubestemt pronomen og henviser ikke til en bestemt ting. Formen etwas bøjes ikke efter grammatisk køn eller flertal. Hele spørgsmålet har mønstret verb + subjekt + noch + objekt: Brauchen wir noch etwas? Verbet står først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål. Samlet betyder det: “Har vi brug for noget andet?”

2. Ich glaube, das ist alles.

   Jeg tror, det er det hele.

   Ich

   jeg

   glaube

   tror

   das

   det

   ist

   er

   alles

   det hele

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første person ental. Det er den form, taleren bruger om sig selv; i andre roller bruges for eksempel mich som objekt og mir efter bestemte konstruktioner. glaube er første person ental i nutid af verbet glauben (“at tro”). Formen viser både nutid og, at subjektet er ich: ich glaube, mens tredje person ental er er/sie/es glaubt. Her fungerer glaube som et udsagnsverbum, der markerer talerens vurdering. das betyder her “det” og fungerer som subjekt i den følgende sætning. Formen er et demonstrativt pronomen; den kan bruges om noget, der allerede er identificeret i situationen, uden at den præcise reference behøver at blive nævnt med et navneord. I das ist ... står den foran verbet, fordi den er subjekt. ist er tredje person ental i nutid af sein (“at være”). Den passer her til subjektet das: das ist. Formen sind bruges i flertal, for eksempel i Das sind die Sachen (“Det er tingene”). alles betyder “det hele” eller “alt” i denne brug. Det er et selvstændigt pronomen, som sammenfatter den relevante mængde eller helhed, snarere end et navneord med en efterfølgende bestemt artikel. Eksempel: Alles ist fertig. — “Det hele er færdigt.” Sætningen kan samles sådan: Ich glaube = “Jeg tror”, og das ist alles = “det er det hele”. Tilsammen betyder Ich glaube, das ist alles. “Jeg tror, det er det hele.” Kommaet adskiller her udsagnet Ich glaube fra den indholdssætning, der følger.

3. Dann gehen wir zur Kasse.

   Så lad os gå til kassen.

   Dann

   så

   gehen

   gå

   wir

   vi

   zur

   til

   Kasse

   kasse

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her »så« og knytter udsagnet til det foregående trin. Som tidsadverbium står det først i sætningen. Når et andet led end subjektet står først i en tysk hovedsætning, står det finitte verbum stadig på anden plads: Dann gehen wir .... gehen er verbet »at gå«. Den viste form er nutid i 1. person pluralis sammen med wir: wir gehen = »vi går«. Her bruges nutidsformen til en fælles plan eller opfordring og svarer derfor naturligt til »lad os gå«. Eksempel: Wir gehen nach Hause. — »Vi går hjem.« wir betyder »vi« og er subjektet, altså den gruppe der går. Det er 1. person pluralis, så verbet får formen gehen; entalsformen i 3. person er for eksempel geht. zur er en sammentrækning af zu der. zu styrer her dativ, og der er dativformen af den feminine artikel die i die Kasse. Kasse betyder her »kasse« i betydningen betalingssted eller betalingsskranke i en butik. Eksempel: Ich gehe zur Kasse. — »Jeg går til kassen.« Samlet bliver Dann gehen wir til »Så lad os gå«, mens zur Kasse angiver målet »til kassen«. Hele sætningen betyder derfor: »Så lad os gå til kassen.«

4. Die Schlange ist lang.

   Køen er lang.

   Schlange

   kø

   ist

   er

   lang

   lang

   Uddybende forklaring

   Schlange betyder her “kø”, som den faste oversættelse viser. Ordet kan også betyde “slange” i andre sammenhænge, så betydningen afgøres af konteksten. Det er et navneord: die Schlange er ental med bestemt artikel; flertalsformen er die Schlangen. I eksemplet Die Schlange an der Kasse dort drüben ist kürzer bruges samme ord stadig om en kø. ist er en form af grundverbet sein (“at være”). ist bruges i nutid med 3. person ental, for eksempel Die Kasse ist dort — “Kassen er der.” Andre nutidsformer er blandt andet ich bin og wir sind; formen vælges efter subjektets person og tal. lang er et beskrivende adjektiv og betyder her “lang”. Det står efter ist som beskrivelse af køen. Den sammenlignende form er länger (“længere”), og den modsatte egenskab er kurz (“kort”); i kontekstens næste sætning står komparativen kürzer (“kortere”) om en anden kø. Eksempel: Der Weg ist lang — “Vejen er lang.” I hele sætningen er Die den bestemte artikel til det entallige navneord Schlange. Mønstret Subjekt + sein + adjektiv giver her Die Schlange ist lang: “Køen er lang.” Sætningen beskriver køens længde i nutid. Den efterfølgende formulering gør sammenligningen tydeligere ved at sige, at køen ved kassen derovre er kortere.

5. Die Schlange an der Kasse dort drüben ist kürzer.

   Der er en kortere kø ved kassen derovre.

   Schlange

   kø

   Kasse

   kasse

   dort drüben

   derovre

   kürzer

   kortere

   Uddybende forklaring

   Schlange betyder her “kø”, som også bekræftes af konteksten. Ordet die Schlange kan i andre sammenhænge betyde “slange”, så betydningen afhænger af situationen. Flertal er die Schlangen. Kasse betyder “kasse”, især kassen i en butik. Formen der Kasse er dativ af die Kasse; præpositionen an bruger her dativ, fordi der er tale om en fast placering: an der Kasse = “ved kassen”. Den bestemte artikel ændrer sig altså fra die til der i dativ ental. dort drüben betyder “derovre” og peger på et sted, der ikke er lige her. Det er en fast, almindelig stedangivelse; dort alene betyder “der”, mens drüben tilføjer betydningen “på den anden side/derovre”. kürzer er komparativ af adjektivet kurz (“kort”): kurz – kürzer – am kürzesten. Her beskriver kürzer køen som kortere end noget, der sammenlignes med, selv om sammenligningsleddet ikke siges direkte. Eksempel: Diese Schlange ist kürzer. = “Denne kø er kortere.” Sætningen bygges op sådan: Die Schlange (“køen”) + an der Kasse (“ved kassen”) + dort drüben (“derovre”) + ist kürzer (“er kortere”). Samlet betyder den: “Der er en kortere kø ved kassen derovre.”

6. Stellen wir uns dort an.

   Lad os stille os i kø der.

   Stellen … uns … an

   stille sig i kø

   dort

   der

   Uddybende forklaring

   Stellen ... an er den delte form af det refleksive verbum sich anstellen, her i betydningen »stille sig i kø«. I denne brug betyder stellen ikke alene »stille« i almindelig forstand; sammen med den adskilte del an og det refleksive uns danner det kø-verbet. anstellen er grundformen, og i en anden person kan man fx sige: Stell dich an! — »Stil dig i kø!« uns er det refleksive pronomen i 1. person flertal: de samme personer, som opfordringen henvender sig til, stiller også sig selv i kø. Sammenlign Stell dich an! — »Stil dig i kø!« — hvor dich passer til én person, der tiltales. Kombinationen Stellen wir ... fungerer som en opfordring i 1. person flertal, svarende til »lad os ...«. wir er subjektet, mens uns er den refleksive form, der viser, at subjektet selv udfører handlingen på sig selv. Ved et adskilleligt verbum står an her til sidst i verbalkonstruktionen. dort er et stedadverbium og betyder »der«. Det peger på det sted, der allerede er relevant i situationen; sammen med den foregående omtale af køen betyder det her, at man skal stille sig i kø der. Hele ytringen bygges derfor sådan op: Stellen wir uns ... an = »Lad os stille os i kø«, og dort angiver stedet. Den samlede betydning er: »Lad os stille os i kø der.«