Dagligvarer og en indkøbspose | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe meine Einkaufstasche vergessen.

   Jeg glemte min indkøbspose.

   Ich

   jeg

   habe

   har

   meine

   min

   Einkaufstasche

   indkøbspose

   vergessen

   glemt

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første person ental, altså den person der selv fortæller noget. Formen bruges som subjekt: ich = “jeg”, mens objektsformen for eksempel er mich = “mig”. habe er nutidsformen af haben for ich: ich habe. Her fungerer den som hjælpeverbum i tysk perfektum. Mønstret er ich habe + perfektum participium. haben betyder også “have” som selvstændigt verbum, men her hjælper det med at danne en fortidsform. meine betyder “min” i denne sammenhæng. Det er en possessiv bestemmelse, der står foran Einkaufstasche og tilpasser sig det ords grammatiske form. Einkaufstasche er femininum og står her som direkte objekt i ental; derfor hedder det meine. Sammenlign for eksempel mein Buch (“min bog”), hvor formen er mein foran et intetkønsord. Einkaufstasche betyder “indkøbspose”. Det er et sammensat navneord: Einkauf + Tasche. Hele sammensætningen er femininum, fordi sidste led Tasche er femininum. En nyttig kontrast er eine Tüte, “en pose”; det er et andet tysk ord for en pose og har ikke samme sammensætning som Einkaufstasche. vergessen er verbet “glemme”. I den faste sætning er formen perfektum participium: vergessen. Infinitiven er også vergessen, så de to former ser ens ud her. Verbet har en stærk bøjning: ich vergesse er nutid (“jeg glemmer”), mens ich habe vergessen er perfektum (“jeg har glemt” eller, som i den danske oversættelse, “jeg glemte”). Sammen danner Ich habe hjælpeverbumskonstruktionen, meine Einkaufstasche det direkte objekt, og vergessen fortæller, hvad der skete. Tysk perfektum placerer normalt hjælpeverbet tidligt og perfektum participium sidst: Ich habe meine Einkaufstasche vergessen. Hele ytringen betyder derfor “Jeg glemte min indkøbspose.”

2. Du kannst hier eine Tüte kaufen.

   Du kan købe en pose her.

   Du kannst

   du kan

   hier

   her

   Tüte

   pose

   kaufen

   købe

   Uddybende forklaring

   Du kannst: Her er kannst formen af können med subjektet du (2. person ental). können udtrykker mulighed eller evne; i denne sætning betyder det, at du har mulighed for at købe noget. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Du kannst ... kaufen = “Du kan ... købe”. Sammenlign: Ich kann kaufen = “Jeg kan købe”; wir können kaufen = “vi kan købe”. hier: betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Eksempel: Ich wohne hier. = “Jeg bor her.” eine Tüte: Tüte betyder her “pose”, nærmere en pose af den type, som man kan købe. Ordet har grammatisk køn femininum: die Tüte. Efter en ubestemt artikel står det i denne sætning som eine Tüte; for feminine substantiver ser den ubestemte artikel ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich kaufe eine Tüte. = “Jeg køber en pose.” kaufen: infinitivformen betyder “at købe”. Den bruges her efter modalverbet können; den får ikke en personendelse i denne konstruktion. Eksempel: Wir kaufen Brot. = “Vi køber brød.” Samlet betyder Du kannst hier eine Tüte kaufen.: “Du kan købe en pose her.” Mønstret kan genbruges som Du kannst [sted] [ting] kaufen — “Du kan købe [ting] [sted]” — med modalverbet kannst tidligt i sætningen og infinitiven kaufen til sidst.

3. Eine Einkaufstasche würde helfen.

   En indkøbspose ville hjælpe.

   Einkaufstasche

   indkøbspose

   würde helfen

   ville hjælpe

   Uddybende forklaring

   Einkaufstasche betyder her “indkøbspose”. Det er et tysk sammensat navneord, og hele ordet har grammatisk femininum: die Einkaufstasche. I ental står det her efter den ubestemte artikel som eine Einkaufstasche; eine viser femininum og ental, ikke nødvendigvis tallet én. I tyske sammensatte navneord angiver det sidste led normalt den overordnede type, som i Handtasche — håndtaske. würde helfen betyder “ville hjælpe”. würde er den finitte form, som her bøjes efter subjektet i 3. person ental, mens helfen er infinitiven og står i grundformen. Formen würde er Konjunktiv II af werden; sammen med en infinitiv bruges den blandt andet til en hypotetisk eller forsigtigt fremsat mulighed. Eksempel: Das würde helfen. — “Det ville hjælpe.” Samlet betyder Eine Einkaufstasche würde helfen. “En indkøbspose ville hjælpe.” Konstruktionen siger, at en indkøbspose under de relevante omstændigheder ville være en hjælp. Sætningen er neutral og kan bruges som en forsigtig konstatering eller et forslag.

4. Zahlst du mit Karte oder bar?

   Vil du betale med kort eller kontanter?

   Zahlst du

   Betaler du?

   Karte

   kort

   bar

   kontant

   Uddybende forklaring

   Zahlst du betyder her “betaler du?”. Zahlst er 2. person ental i nutid af zahlen (“at betale”): ich zahle, du zahlst. På tysk står verbet først i et ja-nej-spørgsmål, efterfulgt af subjektet du. Det er nutidsformen, men dansk kan naturligt gengive spørgsmålet med “vil du betale?”. Eksempel: Zahlst du bar? – “Betaler du kontant?” Karte betyder her “kort”, nærmere bestemt et betalingskort. Grundformen er die Karte; efter mit står navneordet grammatisk i dativ, men i denne faste måde at angive betalingsmiddel på står det uden artikel, og formen Karte ændrer sig ikke synligt. Mønsteret mit Karte betyder “med kort”. Eksempel: Ich zahle mit Karte. – “Jeg betaler med kort.” bar betyder her “kontant” og bruges adverbialt om betalingsmåden. Det er ikke en bøjet form i denne sætning. Mønsteret bar zahlen betyder “at betale kontant”; mit Karte zahlen betyder “at betale med kort”. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Zahlst du + mit Karte + oder + bar. Det spørger, om den anden person betaler med kort eller kontant. Oder forbinder de to alternative betalingsmåder. Sætningen er en almindelig, direkte formulering ved betaling.

5. Ich bezahle mit Karte.

   Jeg betaler med kort.

   Ich

   jeg

   bezahle

   betaler

   mit

   med

   Karte

   kort

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den tyske personlige pronomenform for første person ental. Den bruges som subjekt, altså den der udfører handlingen. Til sammenligning betyder du “du” og bruges om den person, man taler til. bezahle kommer fra grundformen bezahlen (“at betale”). Formen bezahle er nutid, første person ental: ich bezahle = “jeg betaler”. Verbet får her endelsen -e; med du hedder det for eksempel du bezahlst (“du betaler”). I det foregående spørgsmål bruges den nært beslægtede form zahlst fra zahlen: Zahlst du ...? betyder “Betaler du ...?”. Eksempel: Ich bezahle heute. — “Jeg betaler i dag.” mit betyder “med” og styrer dativ på et følgende navneord eller en navneordsgruppe. Her angiver præpositionen betalingsmidlet. Eksempel: Ich fahre mit dem Bus. — “Jeg kører med bussen.” Karte betyder her “kort” og er et feminint tysk navneord: die Karte. I den faste vending mit Karte står navneordet uden artikel; derfor ses dativ ikke som en særlig endelse på Karte. Med en ubestemt artikel ville det hedde mit einer Karte (“med et kort”). I denne sammenhæng betyder Karte et betalingskort. Hele ytringen samles sådan: Ich er subjektet, bezahle er handlingen, og mit Karte angiver betalingsmidlet. Derfor betyder Ich bezahle mit Karte. “Jeg betaler med kort.” Ytringen er en enkel, neutral måde at angive, hvordan man betaler.

6. Brauchst du einen Kassenbon?

   Har du brug for en kvittering?

   Brauchst

   har brug for

   Kassenbon

   kvittering

   Uddybende forklaring

   Brauchst er 2. person ental af brauchen og betyder her “har brug for”. I et spørgsmål står verbet først: Brauchst du ...? svarer til “Har du brug for ...?” Den tilsvarende form med 1. person er ich brauche, mens 3. person ental er er/sie braucht. Eksempel: Brauchst du Hilfe? — “Har du brug for hjælp?” du er det personlige pronomen for én person, som tiltales direkte. Her er det subjektet og viser, at spørgsmålet er rettet til “dig”. einen står foran Kassenbon og er akkusativ ental af det maskuline ubestemte kendeord; formen passer derfor til der Kassenbon. Et ubestemt kendeord angiver ikke i sig selv et bestemt antal, men markerer her en ikke nærmere specificeret kvittering. Kassenbon er et maskulint substantiv og betyder “kvittering”, især en bon fra et køb. Den bestemte form er der Kassenbon; efter brauchen står genstanden i akkusativ, så man får einen Kassenbon. Eksempel: Ich brauche einen Kassenbon. — “Jeg har brug for en kvittering.” Samlet består spørgsmålet af verbet Brauchst først, subjektet du og genstanden einen Kassenbon: “Har du brug for en kvittering?” Ordstillingen med verbet først gør det til et ja/nej-spørgsmål. Formen kan genbruges i mønsteret Brauchst du + [noget i akkusativ]?.

7. Bitte leg den Kassenbon in die Tüte.

   Læg kvitteringen i posen, tak.

   Bitte

   tak

   leg

   læg

   Kassenbon

   kvittering

   in die

   i (ind i)

   Tüte

   pose

   Uddybende forklaring

   Bitte står først som et høfligt ord, der gør opfordringen venligere. Det kan ofte svare til “tak” i en anmodning eller “vær venlig”. leg er imperativ i 2. person ental af legen (“at lægge”). Det er altså en direkte opfordring til én person: Leg den her. = “Læg den her.” I denne sætning er leg det selvstændige udsagnsord; Bitte er ikke en del af verbets form. Kassenbon betyder her “kvittering”. Det er et maskulint tysk navneord: der Kassenbon, og i sætningen står det som den Kassenbon, fordi det er det direkte objekt for legen. Ordet er sammensat af Kasse og Bon; den nyttige form her er hele ordet Kassenbon. in die betyder her “ind i”. in bruges med akkusativ, når der er bevægelse mod et sted eller en beholder. die er den bestemte artikel, der passer til det feminine navneord Tüte; i akkusativ hedder den stadig die. Ved en placering uden bevægelse bruges derimod dativ: in der Tüte = “i posen”. Tüte betyder “pose”, her bestemt som die Tüte (“posen”). Det er et feminint navneord. Sammen med in die angiver det målet for bevægelsen: noget skal lægges ind i posen. Hele mønstret er: Bitte + imperativ + direkte objekt + in med akkusativ + mål. Bitte leg den Kassenbon in die Tüte. bliver derfor “Læg kvitteringen i posen, tak.” Sætningen er en venlig, direkte anmodning til én person.

8. Hier sind deine Lebensmittel.

   Her er dine dagligvarer.

   Hier

   her

   sind

   er

   deine

   dine

   Lebensmittel

   dagligvarer

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og peger på det sted, hvor de omtalte varer er. Det er et stedadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Hier ist die Tasche. — “Her er tasken.” sind er nutidsformen af sein (“at være”) for 3. person flertal: sie sind — “de er”. Her bruges flertal, fordi Lebensmittel betegner flere dagligvarer. Andre former er blandt andet ich bin — “jeg er” og du bist — “du er”. Eksempel: Die Sachen sind hier. — “Tingene er her.” deine betyder “dine” og er den possessive form af dein (“din/dine”). I denne sætning står den foran et substantiv i flertal, så formen er deine: deine Bücher — “dine bøger”. Formen afhænger her af det følgende substantivs grammatiske tal og kasus; deine er ikke selve substantivet. Lebensmittel betyder “dagligvarer” eller “fødevarer”. Formen kan se ens ud i ental og flertal, men her er den flertal: sind og den faste oversættelse “dine dagligvarer” støtter denne læsning. Ordet er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Ich kaufe Lebensmittel. — “Jeg køber dagligvarer.” Samlet består sætningen af stedangivelsen Hier, verbet sind, ejerskabsordet deine og substantivet Lebensmittel: “Her er dine dagligvarer.” Mønstret Hier ist ... bruges med ental, mens Hier sind ... bruges med flertal, for eksempel Hier sind deine Schlüssel. — “Her er dine nøgler.”

9. Ich kann sie jetzt tragen.

   Jeg kan bære dem nu.

   Ich kann

   jeg kan

   sie

   dem

   jetzt

   nu

   tragen

   bære

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er første person ental af modalverbet können i nutid. Sammen med infinitiven bagefter udtrykker det evne eller mulighed: Ich kann schwimmen. — Jeg kan svømme. Ich betyder her “jeg” og er subjektet. sie: Her er sie et personligt stedord i akkusativ flertal med betydningen “dem”. Den faste oversættelse og den foregående kontekst peger på dagligvarerne som det, der bæres. Formen sie kan have andre grammatiske funktioner i andre sammenhænge, men her er den objektet for tragen. jetzt: Dette tidsadverbium betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ich komme jetzt. — Jeg kommer nu. tragen: tragen er infinitivformen og betyder her “bære”. Efter modalverbet kann står det andet verbum i infinitiv: Ich kann die Tasche tragen. — Jeg kan bære tasken. Formen tragen kan også bruges om at have tøj på eller bære noget på kroppen, men i denne sætning er den relevante betydning at bære dagligvarerne. Samlet er mønstret Ich kann + objektet sie + tidsadverbiet jetzt + infinitiven tragen: “Jeg kan bære dem nu.” Modalverbet viser evnen eller muligheden, sie angiver det, der bæres, og jetzt angiver tidspunktet.