Den rigtige bus | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Bus ist da.

   Bussen er her.

   Bus

   bus

   ist

   er

   da

   her

   Uddybende forklaring

   Bus betyder her “bus”. Det er et maskulint substantiv på tysk: ental har bestemt form der Bus, mens flertal er die Busse. Eksempel: Der Bus kommt. — “Bussen kommer.” ist er formen af verbet sein (“at være”) i 3. person ental i nutid. Nutidsrækken er ich bin, du bist, er/sie/es ist; formen ist bruges altså sammen med et entals-subjekt som der Bus. Eksempel: Der Zug ist da. — “Toget er her.” da betyder her “her” eller “til stede”. I denne sætning angiver det, at bussen er til stede på det relevante sted; det er ikke en del af verbet sein. Eksempel: Ich bin da. — “Jeg er her.” Sammen bliver mønstret Subjekt + sein + da: Der Bus er subjektet, ist siger “er”, og da angiver tilstedeværelse. Hele Der Bus ist da. betyder derfor “Bussen er her.”

2. Glaubst du, das ist der richtige Bus?

   Tror du, det er den rigtige bus?

   Glaubst du

   tror du

   das ist

   det er

   richtige

   rigtige

   Bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Glaubst du betyder her “tror du”. glaubst er 2. person ental af grundformen glauben (“at tro”): ich glaube, du glaubst, er/sie/es glaubt. I et ja-nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, så Glaubst du ...? er et genbrugeligt mønster for “Tror du ...?”. Eksempel: Glaubst du das? — “Tror du det?” das ist betyder “det er”. ist er 3. person ental af sein (“at være”); det er en uregelmæssig form, ikke en afledning af glauben. das fungerer her som “det” og er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt navngivet objekt. Mønstret Das ist ... kan bruges til at identificere eller beskrive noget: Das ist mein Platz. — “Det er min plads.” richtige betyder her “rigtige”. Grundformen er adjektivet richtig (“rigtig”), og endelsen i richtige skyldes dets grammatiske placering i nominalgruppen der richtige Bus. Bus er hankøn, ental, og står her som subjektprædikativ efter sein; efter den bestemte artikel der får adjektivet i denne form endelsen -e. Sammenlign: der richtige Zug — “det rigtige tog”; ein richtiger Zug — “et rigtigt tog”, hvor adjektivendelsen er anderledes. Bus betyder “bus”. Det er et hankønsord: der Bus; flertal er die Busse. I den faste sætning er det ental og betegner den bus, som taleren spørger, om er den rigtige. Eksempel: Der Bus kommt. — “Bussen kommer.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Glaubst du + das ist + der richtige Bus. Verbet står først, fordi det er et ja-nej-spørgsmål, og resten spørger, om “det” er der richtige Bus, altså “den rigtige bus”. Den samlede betydning er: “Tror du, det er den rigtige bus?”

3. Lass uns den Fahrer fragen, bevor wir einsteigen.

   Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.

   Lass uns

   lad os

   Fahrer

   chauffør

   fragen

   spørge

   bevor

   før

   einsteigen

   stige på

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordringskonstruktion: Lass er bydeform af lassen til én person, og uns betyder “os”. Sammen betyder den “lad os …” og bruges til at foreslå en fælles handling. Eksempel: Lass uns warten. — “Lad os vente.” Fahrer betyder her “chauffør”. Grundformen er der Fahrer; det er et hankønsnavneord, og flertalsformen er også Fahrer. Den tilsvarende almindelige feminine form er die Fahrerin. Eksempel: Der Fahrer wartet. — “Chaufføren venter.” fragen er grundformen “at spørge”. I denne sætning står det efter Lass uns som den handling, forslaget gælder. Det er et regelmæssigt verbum: ich frage, du fragst, wir fragen. Eksempel: Wir fragen den Fahrer. — “Vi spørger chaufføren.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der skal ske tidligere end eller inden en anden handling. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt sidst: bevor wir einsteigen — “før vi stiger på”. Eksempel: Ruf mich an, bevor du gehst. — “Ring til mig, før du går.” einsteigen betyder i denne sammenhæng “stige på” eller “stige ind”, især i et køretøj. Verbet er et deleligt verbum: i en hovedsætning hedder det Wir steigen ein, men i infinitiv skrives det samlet som einsteigen. I ledsætningen bevor wir einsteigen står den bøjede form samlet til sidst. Eksempel: Wir steigen in den Bus ein. — “Vi stiger på bussen.” Hele sætningen bygges sådan: Lass uns foreslår en fælles handling, den Fahrer fragen angiver, at handlingen er at spørge chaufføren, og bevor wir einsteigen angiver, at spørgsmålet skal stilles før den fælles handling at stige på. Derfor betyder sætningen: “Lad os spørge chaufføren, før vi stiger på.”

4. Entschuldigung, fährt dieser Bus zum Bahnhof?

   Undskyld, kører den her bus til stationen?

   Entschuldigung

   undskyld

   fährt

   kører

   dieser

   denne

   Bus

   bus

   zum

   til

   Bahnhof

   station

   Uddybende forklaring

   Entschuldigung bruges her som en høflig måde at få kontakt på: “undskyld”. Det er også substantivet for en undskyldning. Eksempel: Entschuldigung, wo ist die Toilette? — “Undskyld, hvor er toilettet?” fährt er nutidsformen af fahren for er/sie/es: “kører”. Her er subjektet bussen, så formen beskriver, at den kører. fahren bruges blandt andet om at køre eller rejse med et køretøj; geht bruges ikke som den almindelige form for en bus, der kører. Eksempel: Der Zug fährt um acht Uhr. — “Toget kører klokken otte.” dieser betyder “denne” og står her foran Bus. Formen er maskulinum ental nominativ, fordi Bus er subjektet i spørgsmålet: der Bus, dieser Bus. Formen vælges altså ud fra substantivets køn, tal og rolle — ikke ud fra ental alene. Sammenlign: diese Haltestelle — “dette stoppested” — hvor Haltestelle er femininum. Bus betyder “bus”. Det er et maskulint substantiv: der Bus. I sammensætninger kan det for eksempel indgå i die Bushaltestelle, “busstoppested”. zum er den faste sammentrækning af zu dem. zu angiver her retning eller destination, og dem er dativformen af den maskuline/neutrale bestemte artikel. Eksempel: Wir fahren zum Flughafen. — “Vi kører til lufthavnen.” Bahnhof betyder “station”, nærmere bestemt en jernbanestation. Det er maskulint: der Bahnhof. Efter zu står det i dativ, så den fulde form er zu dem Bahnhof, som normalt sammentrækkes til zum Bahnhof. Eksempel: Der Bahnhof ist nah. — “Stationen er tæt på.” I tysk ja/nej-spørgsmål står det bøjede udsagnsord først: fährt. Derefter kommer subjektet dieser Bus, og destinationsleddet zum Bahnhof følger efter. Derfor bygges spørgsmålet op som Fährt dieser Bus zum Bahnhof? — “Kører denne bus til stationen?” Entschuldigung står først som høflig indledning.

5. Der Bahnhof ist die letzte Haltestelle.

   Stationen er det sidste stoppested.

   Bahnhof

   station

   ist

   er

   letzte

   sidste

   Haltestelle

   stoppested

   Uddybende forklaring

   Bahnhof betyder her “station”. Grundformen er der Bahnhof (maskulinum); flertal er die Bahnhöfe. I sætningen er Bahnhof subjektet, som beskrives af resten af sætningen. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder ist stationen med dens beskrivelse. letzte betyder “sidste” i betydningen den afsluttende eller sidste i en rækkefølge. Det er en bøjet form af adjektivet letzt-. I die letzte Haltestelle står adjektivet foran det feminine substantiv Haltestelle i nominativ ental efter den bestemte artikel die, så det får endelsen -e. Det samme mønster ses for eksempel i der letzte Bus (“den sidste bus”). Haltestelle betyder “stoppested”. Grundformen er die Haltestelle (femininum). Det er et almindeligt ord for et sted, hvor busser eller andre offentlige transportmidler standser. Samlet består udsagnet af Der Bahnhof (“stationen”) som subjekt, ist (“er”) og die letzte Haltestelle (“det sidste stoppested”) som beskrivelse. Derfor betyder hele sætningen: “Stationen er det sidste stoppested.” Mønstret kan genbruges sådan: X ist Y = “X er Y”.

6. Dann ist das der richtige Bus.

   Så er det den rigtige bus.

   Dann

   så

   ist

   er

   das

   det

   richtige

   rigtige

   Bus

   bus

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” som en konklusion: på baggrund af den aktuelle situation følger det, at noget er tilfældet. Det kan også betyde “derefter” om rækkefølge, men den brug er ikke den relevante her. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Den samme form bruges med er, sie og es; person og tal ses derfor også af subjektet eller sammenhængen. Eksempel: Der Bus ist hier. — “Bussen er her.” das fungerer her som et demonstrativt pronomen med betydningen “det”. Det peger på noget, der identificeres i situationen, uden at den korte sætning alene fastslår et bestemt navngivet antecedent. Det er ikke det samme som den bestemte artikel i der Bus: das står selvstændigt, mens der hører sammen med substantivet Bus. richtige er adjektivet richtig (“rigtig/korrekt”) i en bøjet form. I der richtige Bus står adjektivet foran et hankønssubstantiv i nominativ ental efter den bestemte artikel der, og derfor får det endelsen -e. Sammenlign: der richtige Bus — “den rigtige bus”; ein richtiger Bus — “en rigtig bus”. Her er richtig ikke en sammenligning; komparativformen er richtiger (“mere rigtig/korrekt”) i relevante sammenhænge. Bus er substantivet for “bus”. Det er hankøn på tysk, hvilket ses i denne nominativiske nominalgruppe som der Bus. Flertal er Busse: die Busse — “busserne”. Eksempel: Der Bus kommt. — “Bussen kommer.” Sætningen bygges op som Dann + ist + das + der richtige Bus: Først markeres konklusionen (“så”), derefter kommer verbet ist, det selvstændige pronomen das og identifikationen der richtige Bus. Samlet betyder Dann ist das der richtige Bus. “Så er det den rigtige bus.”

7. Lass uns einsteigen und weiter nach hinten gehen.

   Lad os stige på og gå længere ind i bussen.

   Lass uns

   lad os

   einsteigen

   stige på

   weiter

   videre

   nach hinten

   længere ind mod bagenden

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Lass uns betyder her “lad os”. lass er imperativ ental af lassen, og uns er pronomenet “os”; tilsammen danner de en opfordring til, at taleren og andre gør noget sammen. Ved flere direkte tiltalte bruges ofte Lasst uns. Eksempel: Lass uns warten. — “Lad os vente.” einsteigen betyder her “stige på”, i overensstemmelse med buskonteksten og oversættelsen. Det er et separabelt verbum: infinitiven er einsteigen, mens man for eksempel siger Wir steigen ein. — “Vi stiger på.” Efter Lass uns står infinitiven samlet: Lass uns einsteigen. weiter betyder “videre” og viser, at bevægelsen fortsætter eller føres længere. Eksempel: Geh weiter. — “Gå videre.” nach hinten er et retningsudtryk for bevægelse mod den bageste del; her passer det med betydningen “længere ind i bussen”. nach indgår her i forbindelsen nach hinten uden en artikel. Eksempel: Gehen Sie nach hinten. — “Gå om mod bagenden.” gehen betyder “gå”. Her står det i infinitiv efter Lass uns, så mønstret bliver Lass uns ... gehen — “lad os gå ...”. I nutid hedder formerne for eksempel ich gehe, du gehst, wir gehen. Samlet er ytringen et forslag om to forbundne handlinger: først einsteigen (“stige på”), derefter weiter nach hinten gehen (“gå videre mod bagenden”). Hele betydningen er: “Lad os stige på og gå længere ind i bussen.”

8. Ich stelle mich in die Nähe der Mitte.

   Jeg stiller mig tæt på midten.

   Ich

   jeg

   stelle

   stiller; sætter

   mich

   mig

   in die Nähe

   tæt på; i nærheden af

   Mitte

   midte; midten

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er subjektet. Det er 1. person ental; den tilsvarende akkusativform er mich, som kommer senere i sætningen. stelle er nutidsformen af stellen i 1. person ental: ich stelle. stellen betyder her at placere eller stille nogen eller noget et sted. Sammen med den refleksive form mich betyder det, at taleren placerer sig selv. Det er forskelligt fra stehen, som beskriver det at stå uden at fremhæve selve placeringen. Eksempel: Ich stelle die Tasche hierhin. — “Jeg stiller tasken her.” mich er den refleksive akkusativform af 1. person ental og henviser her til det samme “jeg” som Ich. Mønstret er Ich stelle mich ... — “Jeg stiller mig ...”. Formen mir er derimod dativformen af “jeg”, så den bruges ikke som det direkte refleksive objekt i dette mønster. in die Nähe angiver målet eller placeringen: “i nærheden af” eller “tæt på”. Ved en bevægelse eller placering hen imod et mål står in her med akkusativ, derfor die Nähe; Nähe er et hunkønsord. Eksempel: Wir gehen in die Nähe des Bahnhofs. — “Vi går hen i nærheden af stationen.” Mitte betyder “midte”. I den fulde gruppe er det der Mitte: der markerer her genitiv efter Nähe, så der Mitte betyder “af midten” eller mere naturligt på dansk “midten” i udtrykket “i nærheden af midten”. Substantivet er die Mitte i grundformen; der Mitte er ental genitiv. Hele sætningen bygges således: Ich er den, der handler, stelle mich betyder “stiller mig”, og in die Nähe der Mitte angiver destinationen eller placeringen. Den samlede betydning er: “Jeg stiller mig tæt på midten.”