På vej til toget | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Straße ist heute wirklich voll.

   Vejen er virkelig travl i dag.

   Straße

   vej

   ist

   er

   heute

   i dag

   wirklich

   virkelig

   voll

   travl

   Uddybende forklaring

   Straße betyder her “vej”. Det er grundformen for et feminint substantiv: die Straße i ental, nominativ. Flertalsformen er die Straßen. Eksempel: Die Straße ist lang. — “Vejen er lang.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) for tredje person ental. Her passer den til det entallige subjekt Die Straße. Med et flertalssubjekt hedder det sind, som i Die Straßen sind voll. — “Vejene er travle/fulde.” heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for udsagnet. Det kan stå forskellige steder i en tysk sætning, men her står det efter verbet: Die Straße ist heute .... wirklich betyder “virkelig” og forstærker udsagnet. Det ændrer ikke selve bøjningen af det følgende ord. Eksempel: Der Bus ist wirklich voll. — “Bussen er virkelig fuld.” voll betyder bogstaveligt “fuld”, men om en vej kan det beskrive, at der er meget trafik; den faste danske oversættelse her er derfor “travl”. Det er et adjektiv. Som prædikativ efter ist får det ingen endelse: Die Straße ist voll. Til sammenligning står adjektivet med endelse foran et substantiv i eine volle Straße — “en travl/fuld vej”. Samlet bliver mønsteret Die Straße ist heute wirklich voll: subjektet er “vejen”, ist siger, hvordan den er, heute placerer situationen i dag, og wirklich voll betyder “virkelig travl”. Hele udsagnet betyder: “Vejen er virkelig travl i dag.”

2. Die Hauptverkehrszeit hat begonnen.

   Myldretiden er begyndt.

   Hauptverkehrszeit

   myldretid

   hat begonnen

   er begyndt

   Uddybende forklaring

   Hauptverkehrszeit betyder her “myldretid”. Det er et tysk sammensat substantiv med Hauptverkehr + forbindelses-s + Zeit; hele ordet betegner det tidsrum, hvor trafikken normalt er tættest. Det er ental og feminint, hvilket blandt andet ses på artiklen die i sætningen. Eksempel: Die Hauptverkehrszeit beginnt um sieben Uhr. — “Myldretiden begynder klokken syv.” hat begonnen udtrykker, at noget er begyndt. begonnen er perfektum participium af grundformen beginnen (“begynde”), og hat er en form af hjælpeverbet haben. Sammen danner de tysk perfektum, som her naturligt oversættes med “er begyndt”. beginnen har en uregelmæssig bøjningsrække: beginnen — beginnt — begonnen. Eksempel: Der Film hat begonnen. — “Filmen er begyndt.” Sætningen bygges derfor op som Die Hauptverkehrszeit (“myldretiden”) + hat begonnen (“er begyndt”). Hele betydningen er: “Myldretiden er begyndt.”

3. Können wir den nächsten Zug noch erwischen?

   Kan vi stadig nå det næste tog?

   Können wir

   kan vi

   nächsten

   næste

   Zug

   tog

   noch

   stadig

   erwischen

   nå

   Uddybende forklaring

   Können wir er et spørgsmålsmønster med modalverbet können og subjektet wir. Her spørger det, om vi har mulighed for at nå noget. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte modalverb først, mens subjektet kommer bagefter. Grundformen er können; wir können betyder “vi kan”. nächsten betyder her “næste” og beskriver Zug. Adjektivet står i en bøjet form, fordi det står foran et maskulint substantiv i denne konstruktion: der nächste Zug (“det næste tog”), men den nächsten Zug efter erwischen, hvor togobjektet står i akkusativ. Sammenlign der nächste Zug med Ich nehme den nächsten Zug. Zug betyder “tog”. Flertalsformen er Züge, og bestemt form i ental er der Zug. I denne sætning er den Zug det, som man forsøger at nå eller få fat i; den og adjektivendelsen viser sammen med konstruktionen, at det er objektet. noch betyder her “stadig” og viser, at muligheden fortsat findes på dette tidspunkt. Det står mellem objektet den nächsten Zug og verbet erwischen i den tyske verbale ramme. Et kort eksempel er Schaffen wir es noch? — “Kan vi stadig nå det?” erwischen betyder her “nå” i betydningen at nå et transportmiddel, før det er for sent. Det er et selvstændigt verbum; grundformen er erwischen, og i denne spørgsmålssætning står det i infinitiv sidst, fordi können er modalverbet: Wir können den Zug erwischen — “Vi kan nå toget.” Det kan også bruges om at få fat i eller gribe nogen eller noget, men den relevante betydning her er at nå toget. Samlet er mønstret Können wir ... noch erwischen?: “Kan vi stadig nå ...?” den nächsten Zug er objektet, altså det næste tog, som wir forsøger at nå, og noch markerer, at det stadig er muligt. Hele ytringen betyder derfor: “Kan vi stadig nå det næste tog?”

4. Das sollten wir schaffen. Der Bahnhof ist gleich da vorne.

   Det burde vi kunne. Stationen er lige fremme.

   Das

   det

   sollten wir

   burde vi

   schaffen

   klare eller lykkes

   Bahnhof

   station

   gleich

   lige

   da vorne

   der fremme

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og fungerer som et stedfortrædende pronomen for det, man taler om eller skal klare; den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Det står først i sætningen. sollten wir består af sollten, formen af modalverbet sollen, og pronomenet wir “vi”. Formen sollten er identisk med 1. person flertal i datid og med den relevante konjunktiv-II-form, så formen alene afgør ikke forskellen. Her viser betydningen “burde” og den faste oversættelse, at den bruges som konjunktiv II til en vurdering eller forventning: “burde”. Sammenlign Wir sollen gehen = “Vi skal gå” med Wir sollten gehen = “Vi burde gå”. schaffen betyder her at klare eller lykkes med noget. Det er infinitiven og står efter modalverbet sollten; i tysk står hovedverbet normalt i infinitiv efter et modalverbum. Sammen med Das betyder det “klare det”. Eksempel: Wir schaffen das. – “Vi klarer det.” Bahnhof betyder “station”. Det er et hankønsord, så bestemt form er der Bahnhof. Eksempel: Der Bahnhof ist groß. – “Stationen er stor.” gleich er her et adverbium med betydningen “lige” og bidrager til stedangivelsen “lige fremme”. Det betyder ikke her “om lidt”. da vorne betyder “der fremme”. da peger på et sted, mens vorne angiver området foran eller fremme; sammen fungerer de som en stedangivelse. Sætningen samles således: Das sollten wir schaffen betyder “Det burde vi kunne klare”, og Der Bahnhof ist gleich da vorne betyder “Stationen er lige fremme”. Hele ytringen er derfor: “Det burde vi kunne. Stationen er lige fremme.”

5. Ich kann jetzt den Eingang sehen.

   Jeg kan se indgangen nu.

   Ich kann

   jeg kan

   jetzt

   nu

   Eingang

   indgang

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Ich kann: können betyder her at have mulighed for eller evne til at gøre noget. kann er nutidsformen i 1. person ental sammen med ich; andre nyttige former er du kannst og er/sie kann. Som modalverbum står kann på den anden plads i hovedsætningen, mens det følgende hovedverbum står i infinitiv til sidst. Eksempel: Ich kann den Bahnsteig sehen. — Jeg kan se perronen. jetzt: betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå først: Jetzt kann ich den Eingang sehen. — Nu kan jeg se indgangen. Eingang: betyder “indgang”. Det er et maskulint substantiv: der Eingang i grundformen. Her står det som den Eingang, fordi sehen tager et direkte objekt i akkusativ; den bestemte artikel ændres fra der til den, mens substantivet ikke ændres. Eingang skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver. sehen: betyder “se” og står her i infinitiv. Det er hovedverbet, mens kann bærer bøjningen for personen og tiden. Præsensformerne er for eksempel ich sehe, du siehst, er/sie sieht; efter können bruges infinitiven sehen, ikke den bøjede form sehe. Samlet består sætningen af Ich kann + tidsangivelsen jetzt + objektet den Eingang + infinitiven sehen. Den betyder derfor: “Jeg kan se indgangen nu.”

6. Gehen wir direkt zum Bahnsteig.

   Lad os gå direkte til perronen.

   Gehen wir

   Lad os gå

   direkt

   direkte

   zum

   til

   Bahnsteig

   perron

   Uddybende forklaring

   Gehen wir betyder her “lad os gå”. Det er en opfordring i 1. person flertal: gehen er grundformen, og wir betyder “vi”. I denne konstruktion står verbet foran subjektet: Gehen wir! = “Lad os gå!” Til sammenligning betyder Wir gehen “Vi går” som en almindelig meddelelse. direkt beskriver måden at gå på og betyder her “direkte”, altså uden en omvej. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Wir gehen direkt nach Hause. — “Vi går direkte hjem.” zum er sammentrækningen af zu dem og betyder her “til”. zu styrer dativ, og dem er dativformen af den bestemte artikel for maskulinum eller neutrum i ental. Det er ikke selve zum, der angiver et antal. Bahnsteig betyder “perron”. Med bestemt artikel er formen der Bahnsteig. Efter zu står hele nominalfrasen i dativ: zu dem Bahnsteig, normalt forkortet til zum Bahnsteig. Det maskuline substantiv Bahnsteig ændrer ikke form i dativ ental; det er især artiklen, der viser kasus her. Som helhed er Bahnsteig den almindelige betegnelse for en perron. Samlet bygges sætningen sådan: Gehen wir giver opfordringen “lad os gå”, direkt angiver, at det skal ske direkte, og zum Bahnsteig angiver målet. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os gå direkte til perronen.”

7. Der Zug fährt schon ein.

   Toget kører allerede ind.

   Zug

   tog

   fährt … ein

   kører ind

   schon

   allerede

   Uddybende forklaring

   Zug betyder her “tog”. Det er et hankønsord: der Zug i ental og die Züge i flertal. Eksempel: Der Zug kommt. — “Toget kommer.” fährt ... ein er den adskillelige tyske verbforbindelse einfahren, “at køre ind”. Formen fährt er nutid, 3. person ental, af fahren (“køre”); præfikset ein står adskilt og kommer til sidst i hovedsætningen. Når verbet bruges med et tog som subjekt, beskriver det, at toget kører ind, typisk på en station. Eksempel: Der Zug fährt ein. — “Toget kører ind.” schon betyder her “allerede”. Det markerer, at indkøringen sker nu eller er begyndt tidligere end forventet. Det er ikke det samme som noch, der betyder “stadig” eller “endnu”. Eksempel: Der Zug fährt schon ein. — “Toget kører allerede ind.” I hele sætningen er Der Zug subjektet, fährt ... ein verbforbindelsen, og schon angiver tidspunktet i forhold til forventningen. Den tyske hovedsætningsstruktur placerer den bøjede del af verbet på andenpladsen, mens det adskilte ein står til sidst: Der Zug fährt schon ein. Derfor betyder sætningen: “Toget kører allerede ind.”

8. Bleib dicht bei mir, dann steigen wir zusammen ein.

   Hold dig tæt på, så stiger vi på sammen.

   Bleib

   bliv

   dicht

   tæt

   bei mir

   hos mig

   dann

   så

   steigen … ein

   stige på

   wir

   vi

   zusammen

   sammen

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ af bleiben og betyder her, at den tiltalte skal blive i en bestemt position. bleiben kan også bruges om fortsat at være et sted eller i en tilstand. Eksempel: Bleib hier! — Bliv her! dicht beskriver her, at afstanden er lille: tæt. Som kontrast kan weit bruges om stor afstand. I kombinationen dicht bei angiver ordet, at nogen eller noget befinder sig tæt på et referencepunkt. bei mir betyder her tæt på taleren. bei bruges blandt andet om placering nær en person, mens mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich (jeg). Eksempel: Das Kind bleibt bei mir. — Barnet bliver hos mig. dann knytter den næste handling til den netop nævnte situation og betyder her så. Det angiver her et resultat eller næste trin efter opfordringen, ikke nødvendigvis en særskilt betingelsessætning. steigen ... ein er den adskillelige konstruktion fra einsteigen, som betyder at stige på, for eksempel et tog. I hovedsætningen står den bøjede del steigen på anden plads, mens præfikset ein står til sidst. steigen er her bøjet i nutid, første person flertal sammen med wir; infinitiven er einsteigen. Eksempel: Wir steigen in den Zug ein. — Vi stiger på toget. wir betyder vi og er subjektet for steigen. Det omfatter taleren og mindst én anden person i denne ytring; den præcise deltagergruppe fremgår ikke af sætningen. zusammen betyder sammen og præciserer, at gruppen udfører påstigningen samlet. Det ændrer ikke, hvem wir henviser til. Samlet er strukturen: Bleib dicht bei mir — bliv tæt på mig — efterfulgt af dann steigen wir zusammen ein — så stiger vi sammen på. Hele ytringen er derfor en opfordring til den tiltalte om at holde sig tæt på taleren, hvorefter taleren og den anden eller de andre i wir stiger på sammen. Den foregående kontekst om, at toget allerede kører ind, passer med denne betydning.