Købe en togbillet ved automaterne | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hast du schon eine Fahrkarte?

   Har du allerede en togbillet?

   Hast du

   har du

   schon

   allerede

   Fahrkarte

   billet

   Uddybende forklaring

   Hast du: Her er hast den bøjede nutidsform af haben for du: ich habe, du hast. Sammen med du danner det begyndelsen på et ja/nej-spørgsmål. I et tysk hovedspørgsmål står det finitte verbum normalt før subjektet: Hast du ...? betyder derfor “har du ...?”, mens Du hast ... er en konstatering. Eksempel: Hast du Zeit? — “Har du tid?” schon: Dette adverbium betyder her “allerede” og spørger, om noget gælder på det nuværende tidspunkt. Det er ikke en del af betydningen “at have”; det tilføjer tidsaspektet. Eksempel: Bist du schon da? — “Er du allerede dér?” eine Fahrkarte: Fahrkarte er et feminint navneord og betyder her en billet til en rejse eller et transportmiddel; med den faste oversættelse er det en togbillet. Navneordet skrives med stort på tysk. eine er den ubestemte artikel i akkusativ, fordi haben har det, man har, som genstandsled; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Den bestemte form er die Fahrkarte, og i akkusativ bliver den die Fahrkarte. Eksempel: Ich kaufe eine Fahrkarte. — “Jeg køber en billet.” Samlet bliver mønstret Hast du schon + en genstand?: Hast du schon eine Fahrkarte? — “Har du allerede en togbillet?” Spørgsmålet kombinerer spørgsmålsrækkefølgen hast du med tidsordet schon og genstandsleddet eine Fahrkarte. Formen kan genbruges med andre genstande, for eksempel Hast du schon einen Termin? — “Har du allerede en aftale?”

2. Noch nicht. Ich muss eine kaufen.

   Ikke endnu. Jeg skal købe en.

   Noch nicht

   ikke endnu

   Ich muss

   jeg skal

   eine

   en

   kaufen

   købe

   Uddybende forklaring

   Noch nicht betyder “ikke endnu”. noch viser, at noget endnu ikke er sket, og nicht benægter det. Som selvstændigt svar kan Noch nicht. genbruges som “Ikke endnu.” Ich muss betyder her “jeg skal”. Ich er første person ental, og muss er formen af modalverbet müssen med ich: ich muss, du musst, er/sie muss. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv. eine betyder her “en” og står alene som en henvisning til et underforstået feminint substantiv. I den givne kontekst kan det være Fahrkarte (“togbillet”) fra det foregående spørgsmål. eine har samme form i nominativ og akkusativ, femininum ental; her fungerer det som genstand for kaufen. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. kaufen betyder “købe”. Det er infinitiven efter modalverbet muss, og i denne hovedsætning står infinitiven til sidst. Eksempel: Ich muss Wasser kaufen. = “Jeg skal købe vand.” Samlet betyder Noch nicht. Ich muss eine kaufen.: “Ikke endnu. Jeg skal købe en.” Først kommer den korte tids- og benægtelsesangivelse, derefter subjektet og modalverbet, så den underforståede genstand eine, mens kaufen afslutter sætningen. I konteksten er den underforståede genstand en Fahrkarte.

3. Am Eingang stehen Fahrkartenautomaten.

   Der er billetautomater ved indgangen.

   Am Eingang

   ved indgangen

   stehen

   står

   Fahrkartenautomaten

   billetautomater

   Uddybende forklaring

   Am Eingang betyder her placering ved indgangen. Am er sammentrækningen af an dem; præpositionen an står her med dativ, fordi der er tale om et fast sted, ikke en bevægelse hen til stedet. Eingang er hankøn: der Eingang, og dativformen efter an er dem Eingang. Et nyttigt mønster er an dem ... → am .... stehen betyder her, at noget befinder sig eller står på et bestemt sted. Formen er nutid og flertal af stehen: ich stehe, du stehst, sie stehen. Her passer flertalsformen til subjektet Fahrkartenautomaten. Ved genstande på en placering kan tysk bruge stehen, også når de ikke bogstaveligt er oprejste. Eksempel: Die Automaten stehen am Eingang. — »Automaterne står ved indgangen.« Fahrkartenautomaten betyder »billetautomater«. Det er flertal; entalsformen er der Fahrkartenautomat. Ordet er et sammensat navneord af Fahrkarte (billet) og Automat (automat). I tysk står sammensatte navneord normalt samlet, og sidste led bestemmer blandt andet kønnet: der Automat, derfor der Fahrkartenautomat. Flertallet markeres her med -en: Fahrkartenautomat → Fahrkartenautomaten. Sætningen samles som Am Eingang + stehen + Fahrkartenautomaten: »Ved indgangen står der billetautomater.« Den tyske ordstilling placerer stedangivelsen først; verbet stehen kommer derefter, og flertalssubjektet står efter verbet. Betydningen er en konstatering af, hvor billetautomaterne befinder sig.

4. Ich kaufe meine dort.

   Jeg køber min der.

   Ich

   jeg

   kaufe

   køber

   meine

   min

   dort

   der

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Det står her sammen med verbets form i første person ental. kaufe er nutidsformen af kaufen (“at købe”) i første person ental: ich kaufe. Sammenlign for eksempel: Ich kaufe eine Fahrkarte. — “Jeg køber en billet.” meine betyder her “min” og står alene som et possessivt pronomen: den erstatter et underforstået navneord. I den givne kontekst er det meine Fahrkarte (“min billet”), som også nævnes i den næste sætning. Formen meine passer til det udeladte hunkønsord Fahrkarte i denne objektsfunktion; den er ikke i sig selv et talord. dort er et stedadverbium med betydningen “der” eller “dér”. Det angiver stedet for købet og ændrer ikke formen på meine. Sætningen bygges således op: Ich + kaufe + meine + dort = “Jeg køber min der.” Mere udfoldet er betydningen “Jeg køber min billet dér.” Den korte form er mulig, fordi det, der købes, kan forstås ud fra sammenhængen.

5. Ich habe meine Fahrkarte auf meinem Handy.

   Jeg har min billet på min telefon.

   Ich habe

   jeg har

   meine

   min

   Fahrkarte

   billet

   auf

   på

   meinem

   min

   Handy

   mobiltelefon

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Her betyder det “jeg har”. habe er 1. person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” meine: Dette er ejestedordet “min” i den form, der passer til Fahrkarte. Fahrkarte er hunkøn (die Fahrkarte), og her står det som genstand for habe, så formen er akkusativ: meine Fahrkarte. Ejestedordet viser ejerskab; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Fahrkarte: Det betyder “billet”, her en billet til transport. Grundformen er die Fahrkarte; flertal er die Fahrkarten. Ordet er et hunkønsord, hvilket blandt andet ses på die i grundformen. Eksempel: Ich kaufe eine Fahrkarte. — “Jeg køber en billet.” auf: Her betyder det “på” og indleder en stedangivelse. Ved en fast placering bruges auf sammen med dativ, mens bevægelse hen på noget normalt bruger akkusativ. Eksempel: Das Buch liegt auf dem Tisch. — “Bogen ligger på bordet.” meinem: Dette er den maskuline eller neutrale dativform af det possessive mein (“min/mit”). Her passer formen til Handy, som er intetkøn: das Handy; efter auf ved fast placering står det i dativ: auf meinem Handy. Sammenlign mein Handy som grundled eller genstand med auf meinem Handy som placering. Handy: På tysk betyder det “mobiltelefon”. Det er intetkøn: das Handy; derfor bliver mein til meinem i dativ efter auf, når telefonen angiver et fast sted. Flertal er die Handys. Eksempel: Die Nachricht ist auf meinem Handy. — “Beskeden er på min mobiltelefon.” Samlet består sætningen af Ich habe + meine Fahrkarte + auf meinem Handy: taleren har sin billet, og billetens placering er på talerens mobiltelefon. auf meinem Handy beskriver en fast placering, ikke en bevægelse hen på telefonen.

6. Dann treffe ich dich hier wieder, wenn ich meine Fahrkarte gekauft habe.

   Så møder jeg dig her igen, når jeg har købt min billet.

   Dann

   så

   treffe

   møder

   dich

   dig

   hier

   her

   wieder

   igen

   wenn

   når

   meine

   min

   Fahrkarte

   billet

   gekauft habe

   har købt

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og markerer det næste tidspunkt i forløbet. Når et tidsadverbium står først, kommer det finitte verbum stadig på andenpladsen: Dann treffe ich .... treffe er første person ental i nutid af treffen — “at møde”. I denne sætning bruges nutidsformen om et fremtidigt møde, fordi tidspunktet fremgår af sammenhængen. Eksempel: Ich treffe Anna morgen. — “Jeg møder Anna i morgen.” dich er anden persons entalsform i akkusativ: “dig”. du er grundformen i nominativ, mens dich bruges, når personen er direkte objekt: Ich sehe dich. — “Jeg ser dig.” hier betyder “her” og angiver stedet for mødet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navneord. wieder betyder “igen”. Her angiver det, at mødet sker endnu en gang; det ændrer ikke selve verbets form. Eksempel: Wir sehen uns wieder. — “Vi ses igen.” wenn indleder her en tidsledsætning med betydningen “når”. I en sådan tysk ledsætning står det finitte verbum til sidst. Wenn ich Zeit habe, komme ich. betyder “Når jeg har tid, kommer jeg.” Wenn kan også bruges betingende som “hvis”, men den tidslige betydning er den relevante her. meine er et possessivt bestemmelsesord med betydningen “min”. Det viser, at billetten tilhører taleren. Formen passer til Fahrkarte: dette navneord er feminint, og her står det som akkusativobjekt for gekauft; derfor hedder formen meine. Sammenlign mein Ticket med meine Fahrkarte. Fahrkarte er et feminint navneord for en billet til transport; flertal er Fahrkarten. I denne sætning er det den billet, som taleren har købt. Eksempel: Ich kaufe eine Fahrkarte. — “Jeg køber en billet.” gekauft habe består af perfektum participium gekauft fra grundformen kaufen og hjælpeverbet habe fra haben. Det betyder her “har købt”. I ledsætningen står participiet før det finitte hjælpeverb: wenn ich ... gekauft habe. Det er habe, ikke gekauft, der viser første person ental og nutidsformen. Hele sætningen bygges sådan: Dann placerer handlingen i næste tidsled, og treffe ich dich hier wieder betyder “så møder jeg dig her igen”. wenn ich meine Fahrkarte gekauft habe betyder “når jeg har købt min billet”; ledsætningen angiver, hvornår mødet finder sted. Tilsammen bliver betydningen: “Så møder jeg dig her igen, når jeg har købt min billet.”

7. Ich warte bei den Automaten.

   Jeg venter ved automaterne.

   Ich

   jeg

   warte

   venter

   bei

   ved

   Automaten

   automaterne

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige stedord i 1. person ental og betyder “jeg”. Det står som den, der venter. Sammenlign ich med du (“du”) og wir (“vi”); formen ich bruges ikke til flertal. warte er nutidsformen i 1. person ental af verbet warten (“at vente”): ich warte = “jeg venter”. Nutid kan her beskrive en handling, der foregår nu. Eksempel: Ich warte hier. = “Jeg venter her.” bei er en præposition, der her betyder “ved” eller “i nærheden af”. Den styrer dativ, så det følgende navneordsled står i dativ. bei er ikke nødvendigvis det samme som “lige ved siden af”; det angiver en placering ved eller nær noget. Automaten er flertalsformen af der Automat (“automaten”). Efter bei står flertallet i dativ: die Automaten bliver til den Automaten. Endelsen -en findes altså allerede i flertalsformen, og den markerer her dativ flertal. I denne sætning betyder ordet “automaterne”, sådan som den faste oversættelse angiver. Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet warte og placeringsleddet bei den Automaten: “Jeg venter ved automaterne.” Den siger, at taleren venter dér; den præciserer ikke yderligere, hvor længe ventningen varer.

8. Such mich neben den Automaten.

   Se efter mig ved siden af automaterne.

   Such

   led efter

   mich

   mig

   neben

   ved siden af

   Automaten

   automaterne

   Uddybende forklaring

   Such er imperativformen af suchen for du: den bruges til en direkte opfordring til én person. I denne sætning betyder den, at personen skal lede efter nogen. En nyttig kontrast er suchen (at lede efter) og finden (at finde): Such mich! betyder “Led efter mig!”, mens Finde mich! betyder “Find mig!”. mich er 1. persons entalsform i akkusativ af pronomenet ich. Her er det den person, som der skal ledes efter. Formen kan sammenlignes med mir, som er dativformen: Siehst du mich? betyder “Ser du mig?”, mens Hilfst du mir? betyder “Hjælper du mig?”. neben betyder “ved siden af”. Ved en placering står neben normalt med dativ, når der er tale om, hvor noget befinder sig, og ikke om en bevægelse hen til stedet. Derfor står der den Automaten her. Ved bevægelse hen til et sted bruges derimod ofte akkusativ: Stell dich neben den Automaten. betyder “Stil dig ved siden af automaten.” den Automaten er dativ flertal af der Automat; flertalsformen er die Automaten, og dativ flertal har artiklen den: bei den Automaten betyder “ved automaterne”. Endelsen -n findes allerede i flertalsformen Automaten, så substantivet får ikke en ekstra synlig endelse i dativ her. Samlet består sætningen af imperativen Such, objektet mich og stedangivelsen neben den Automaten: “Se efter mig ved siden af automaterne.” Den tidligere sætning gør det klart, at stedet er ved automaterne. Som direkte imperativ er formuleringen rettet til én person; en høflig form til flere eller til en person, man tiltaler med Sie, ville have en anden verbform.