Tjek af perronen før ombordstigning | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Zu welchem Bahnsteig sollen wir gehen?

   Hvilken perron skal vi gå til?

   Zu welchem

   til hvilken

   Bahnsteig

   perron

   sollen wir

   skal vi

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Zu welchem betyder her “til hvilken”. zu styrer dativ, og welchem er dativformen af spørgsmålsordet welcher i maskulinum eller neutrum ental. Her passer den til Bahnsteig, som er maskulinum: der Bahnsteig, men efter zu: zu welchem Bahnsteig. Sammenlign fx Zu welcher Tür? — “Til hvilken dør?”; her står welcher i femininum dativ. Bahnsteig betyder “perron”. Grundformen er der Bahnsteig; i flertal bruges die Bahnsteige. Eksempel: Der Bahnsteig ist dort. — “Perronen er derovre.” sollen wir betyder her “skal vi”. sollen er den finitte form af modalverbet sollen i 1. person flertal sammen med wir; infinitiven er også sollen, men i denne sætning er formen finitte verballed. I et tysk ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, mens infinitiven står til sidst: Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” I denne sætning står spørgeleddet Zu welchem Bahnsteig først, og det finitte sollen kommer derefter. gehen betyder “gå”. Det er infinitiven, som står til sidst, fordi sollen er et modalverbum. Med andre subjekter bøjes verbet fx ich gehe — “jeg går” og wir gehen — “vi går”; i den givne sætning forbliver det som infinitiv efter sollen. Hele spørgsmålet bygges således: Zu welchem Bahnsteig angiver destinationen, sollen wir spørger, hvad vi skal gøre, og gehen angiver handlingen. Tilsammen betyder Zu welchem Bahnsteig sollen wir gehen?: “Hvilken perron skal vi gå til?”

2. Das Schild zeigt den Weg zu Bahnsteig zwei.

   Skiltet viser vej til perron to.

   Schild

   skilt

   zeigt

   viser

   Weg

   vej

   Bahnsteig

   perron

   zwei

   to

   Uddybende forklaring

   Schild betyder her et skilt. Substantivet er intetkøn: das Schild; flertallet er normalt die Schilder. Eksempel: Das Schild ist blau. – Skiltet er blåt. zeigt kommer fra zeigen og er nutidsformen for tredje person ental: er/sie/es zeigt. Her er betydningen “viser”. Eksempel: Der Pfeil zeigt nach rechts. – Pilen viser mod højre. Weg betyder “vej”. Det er hankøn: der Weg. I den Weg står substantivet i akkusativ, fordi det er det direkte objekt for zeigt. Eksempel: Ich kenne den Weg. – Jeg kender vejen. Bahnsteig betyder “perron”. Det er hankøn: der Bahnsteig. Efter zu bruges normalt dativ; i denne stationsangivelse står ordet uden artikel, så formen Bahnsteig viser ikke dativ særskilt. Eksempel: Wir gehen zu Bahnsteig drei. – Vi går til perron tre. zwei er talordet “to”. I Bahnsteig zwei fungerer det som en del af perronens nummer og ændrer ikke form efter køn eller kasus. Hele sætningen bygges sådan: Das Schild er subjektet, zeigt er verbet, og den Weg er det, der vises. zu Bahnsteig zwei angiver, hvor vejen fører hen: “til perron to”. Derfor betyder Das Schild zeigt den Weg zu Bahnsteig zwei.: “Skiltet viser vej til perron to.”

3. Ich kann die kleinen Buchstaben von hier aus nicht lesen.

   Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra.

   Ich kann

   jeg kan

   kleinen

   små

   Buchstaben

   bogstaver

   von hier aus

   herfra

   nicht

   ikke

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Ich kann består af pronomenet ich = "jeg" og verbet kann, som er nutidsformen af können i 1. person ental. Her udtrykker det evne eller mulighed: "jeg kan". Med et andet subjekt ændres formen: du kannst = "du kan", er/sie kann = "han/hun kan". I denne sætning står den bøjede modalform før infinitiven. kleinen betyder her "små". Grundformen er adjektivet klein = "lille"; kleinen er den bøjede form i denne nominalgruppe. Formen påvirkes her af, at adjektivet står foran flertalsordet Buchstaben efter den bestemte artikel die. Eksempel: die kleinen Kinder = "de små børn". Buchstaben betyder "bogstaver". Det er flertalsformen af der Buchstabe = "bogstav". I den faste sætning handler det om de små bogstaver som tekstens størrelse eller udformning, ikke om et bestemt enkelt bogstav. von hier aus er en stedlig konstruktion, der betyder "herfra" eller mere bogstaveligt "fra dette sted og ud fra dette sted". Den kan genbruges, når man angiver udgangspunktet for at se, høre eller bevæge sig. Eksempel: Von hier aus sieht man den Bahnhof. = "Herfra kan man se stationen." nicht betyder "ikke" og laver her nægtelsen. Det nægter ikke kun et enkelt ord isoleret, men indgår med kann ... lesen i betydningen "kan ikke læse". Tysk placerer ofte nicht foran den afsluttende infinitiv i en modalverbumskonstruktion, som i Ich kann das nicht verstehen. = "Jeg kan ikke forstå det." lesen betyder "læse". Det er infinitiven af verbet lesen; efter modalverbet kann står det i infinitiv og ændres ikke efter personen. Eksempel: Wir können den Text lesen. = "Vi kan læse teksten." Samlet bliver strukturen Ich kann ... nicht lesen: subjektet ich og modalverbet kann angiver evne, nicht nægter evnen, og lesen angiver handlingen. die kleinen Buchstaben er det, der skal læses, mens von hier aus angiver udgangspunktet. Hele ytringen betyder derfor: "Jeg kan ikke læse de små bogstaver herfra."

4. Da steht: Der Zug fährt in zehn Minuten ab.

   Der står: Toget kører om ti minutter.

   Da steht

   Der står

   Zug

   tog

   fährt … ab

   afgår

   zehn

   ti

   Minuten

   minutter

   Uddybende forklaring

   Da steht bruges her om tekst, der står skrevet: “Der står …” eller “Der er skrevet …”. steht er 3. person ental nutid af stehen (“stå”); i denne anvendelse handler det ikke om, at en person fysisk står et sted, men om hvad der står på et skilt eller en tavle. Eksempel: Hier steht mein Name. — “Her står mit navn.” Zug betyder “tog”. Formen står med den bestemte artikel Der, fordi Zug er et maskulint substantiv, og det fungerer som subjekt i sætningen: Der Zug — “toget”. Flertal er die Züge — “togene”. fährt … ab er det delbare verbum abfahren, “afgå”. fährt er 3. person ental nutid af fahren; vokalen ændres fra a til ä i denne form. Ved et delbart verbum står præfikset ab ofte sidst i en hovedsætning: Der Zug fährt ab. — “Toget afgår.” I infinitiv og efter et modalverbum står det samlet: Der Zug muss abfahren. — “Toget skal afgå.” zehn betyder “ti”. Tallet står her foran tidsudtrykket Minuten: zehn Minuten — “ti minutter”. Minuten betyder “minutter”. Entalsformen er die Minute, og flertalsformen er die Minuten. I tidsudtrykket in zehn Minuten angiver in et tidspunkt om ti minutter; derfor bliver betydningen på dansk “om ti minutter”. Samlet består udsagnet af Da steht (“Der står”), Der Zug (“toget”), fährt … ab (“afgår”) og in zehn Minuten (“om ti minutter”). Hele betydningen er: “Der står: Toget afgår om ti minutter.”

5. Ich gehe auf die Toilette, bevor wir einsteigen.

   Jeg går på toilettet, før vi går om bord.

   gehe

   går

   Toilette

   toilet

   bevor

   før

   einsteigen

   gå om bord

   Uddybende forklaring

   gehe er nutidsformen af gehen for første person ental: ich gehe = “jeg går”. Her danner Ich gehe mønstret “jeg går”. Sammen med auf die Toilette betyder det idiomatisk “jeg går på toilettet”; det er ikke nødvendigt at oversætte hvert ord mekanisk. Toilette er et feminint substantiv og betyder “toilet”. I mønstret auf die Toilette gehen står die i akkusativ, fordi auf her angiver bevægelse hen til et mål. Ved placering uden bevægelse bruges derimod dativ, for eksempel auf der Toilette = “på toilettet”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling sker tidligere end en anden. Efter bevor står det finitte verbum normalt sidst i den tyske ledsætning. Mønstret er: ..., bevor + subjekt + ... + verbum. einsteigen betyder her “gå om bord” eller “stige ind”, passende til togkonteksten. I bevor wir einsteigen er formen einsteigen det finitte nutidsverbum, der passer til wir; den ser dog ud som infinitiven, fordi første person flertal og infinitiven har samme form her. Verbet er deleligt: I en hovedsætning hedder det Wir steigen ein. I ledsætningen står det samlet sidst: bevor wir einsteigen. Hele sætningen bygges således: Ich gehe auf die Toilette = “Jeg går på toilettet”, og bevor wir einsteigen = “før vi går om bord”. Samlet betyder den: “Jeg går på toilettet, før vi går om bord.”

6. Ich behalte die Taschen bei mir.

   Jeg holder taskerne hos mig.

   Ich

   jeg

   behalte

   beholder

   Taschen

   tasker

   bei mir

   hos mig

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen er første person ental; den kan bruges med andre verber, for eksempel: Ich komme. — »Jeg kommer.« behalte kommer af grundformen behalten og er nutid, første person ental: ich behalte. Her betyder verbet, at jeg beholder eller har taskerne hos mig. Det er ikke det samme som halten, som typisk beskriver at holde noget fysisk. Eksempel: Ich behalte den Schlüssel. — »Jeg beholder nøglen.« Taschen er flertal af die Tasche — »tasken«. I sætningen er det genstanden for behalten, altså akkusativ; ved dette flertal er den bestemte artikel stadig die: die Taschen. Eksempel: Ich sehe die Taschen. — »Jeg ser taskerne.« bei mir er et fast stedligt eller tilknytningsudtryk, der betyder »hos mig« eller »med mig«. Præpositionen bei styrer dativ, og mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich. Udtrykket angiver her, at taskerne forbliver hos taleren. Eksempel: Der Pass bleibt bei mir. — »Passet bliver hos mig.« Samlet består sætningen af subjektet Ich, verbet behalte, genstanden die Taschen og placeringen eller tilknytningen bei mir: »Jeg holder taskerne hos mig.«

7. Bleib bitte in der Nähe von diesem Schild.

   Bliv venligst tæt på dette skilt.

   Bleib

   bliv

   bitte

   venligst

   in der Nähe von

   i nærheden af

   diesem

   dette

   Schild

   skilt

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ af bleiben for én person, der tiltales med du: bleiben → du bleibst → Bleib!. Her er det en venlig opfordring til at blive på et bestemt sted. Eksempel: Bleib bitte hier. — “Bliv venligst her.” Ved høflig tiltale til én eller flere personer bruges i stedet Bleiben Sie!. bitte gør opfordringen høfligere og svarer her til “venligst”. I denne sætning står det lige efter imperativen. in der Nähe von er en genanvendelig konstruktion med betydningen “i nærheden af”. Nähe er substantivet i konstruktionen, og von styrer dativ: in der Nähe von der Schule — “i nærheden af skolen”. Her er der formen for det feminine substantiv Schule i dativ; den hører til Schule og er ikke formen på Schild. diesem er den demonstrative bestemmervariant i dativ ental for maskulinum eller neutrum. Her står den i dativ, fordi von kræver dativ, og den passer til det neutrale substantiv Schild: dieses Schild i nominativ eller akkusativ, men von diesem Schild efter von. Schild betyder her “skilt”. Det er et intetkønsord: das Schild. I den faste sætning får det sammen med diesem dativformen von diesem Schild. Eksempel: Das Schild ist dort. — “Skiltet er der.” Samlet betyder Bleib + bitte “bliv venligst”, mens in der Nähe von diesem Schild angiver stedet: “i nærheden af dette skilt”. Hele ytringen betyder derfor: “Bliv venligst tæt på dette skilt.”

8. Ich schaue auf die Anzeigetafel, falls sich der Bahnsteig ändert.

   Jeg holder øje med tavlen, hvis perronen ændrer sig.

   Ich

   jeg

   schaue … auf

   holder øje med

   Anzeigetafel

   tavle

   falls

   hvis

   Bahnsteig

   perron

   sich … ändert

   ændrer sig

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første persons entalsform af det personlige pronomen. Det er den, der udfører handlingen i hovedsætningen. Sammenlign med du (“du”) for én anden person. schaue auf bygger på verbet schauen (“se/kigge”). Formen schaue er nutid, første person ental: ich schaue. Konstruktionen auf etwas schauen betyder bogstaveligt at se på noget; i denne sammenhæng betyder den “holde øje med noget”. Efter auf står her die Anzeigetafel i akkusativ, selv om formen die ikke viser forskellen mellem nominativ og akkusativ i hunkøn ental. Anzeigetafel er et hunkønsord: die Anzeigetafel. Det betegner en tavle, der viser oplysninger, her den relevante informationstavle. Ordet er sammensat af Anzeige (“visning/oplysning”) og Tafel (“tavle”), men bruges som ét substantiv. Eksempel: Ich schaue auf die Uhr. — “Jeg ser på uret.” falls indleder en betingelsesledsætning og betyder her “hvis”. Det opstiller den mulighed eller betingelse, som resten af sætningen gælder for. Wenn kan også betyde “hvis/når” i mange sammenhænge, mens falls ofte fremhæver, at betingelsen blot er en mulighed. Bahnsteig betyder “perron” og er hankøn: der Bahnsteig. I ledsætningen er det subjekt i ental, hvilket ses på artiklen der og verbet ändert i tredje person ental. Flertalsformen er die Bahnsteige. Eksempel: Die Bahnsteige ändern sich. — “Perronerne ændrer sig.” sich ändert bygger på sich ändern, “ændre sig”. ändert er nutid, tredje person ental af ändern, og sich er det refleksive pronomen, der hører til verbet i denne brug. Her er der Bahnsteig subjekt, så betydningen er, at perronen ændrer sig; konstruktionen beskriver ikke, at taleren ændrer den. I en ledsætning står det bøjede verbum til sidst, derfor står ändert efter sich. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ich schaue auf die Anzeigetafel (“Jeg holder øje med tavlen”) og betingelsesledsætningen falls sich der Bahnsteig ändert (“hvis perronen ændrer sig”). Kommaet markerer ledsætningen, og den tyske ordstilling placerer ändert sidst i denne ledsætning. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg holder øje med tavlen, hvis perronen ændrer sig.”