At finde pladser i toget | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Im Zug ist es kühl.

   Der er køligt inde i toget.

   Im

   i / inde i

   Zug

   tog

   ist

   er

   es

   det

   kühl

   køligt

   Uddybende forklaring

   Im er den sammentrukne form af in dem: præpositionen in står her sammen med dativartiklen dem. Den angiver placering inde i et rum eller transportmiddel, ikke bevægelse ind i det. Eksempel: im Haus = "i huset". Zug betyder "tog". Grundformen er der Zug; i im Zug skjules dativformen af artiklen i sammentrækningen im, mens selve substantivet stadig står som Zug. Eksempel: Der Zug kommt. = "Toget kommer." ist er 3. person ental i nutid af sein ("at være"). Det bruges her til at forbinde stedet og en beskrivelse af forholdene dér. Eksempel: Der Raum ist ruhig. = "Rummet er roligt." es er her et upersonligt formelt subjekt. Det henviser ikke til en bestemt ting, men gør den tyske sætning grammatisk komplet, mens kühl beskriver temperaturen eller atmosfæren på stedet. kühl betyder her "køligt". Det er et beskrivende tillægsord, der står efter ist som prædikativ og derfor ikke får en særlig bøjningsendelse. Grundformen er kühl; en sammenligning kan være kühler ("køligere"). Eksempel: Das Wasser ist kühl. = "Vandet er køligt." Samlet består sætningen af stedangivelsen im Zug ("inde i toget"), det upersonlige subjekt es, ist ("er") og beskrivelsen kühl ("køligt"). Den betyder derfor: "Der er køligt inde i toget."

2. Weiter hinten gibt es freie Plätze.

   Der er ledige pladser længere inde.

   Weiter hinten

   længere inde

   gibt es

   der er

   freie

   ledige

   Plätze

   pladser

   Uddybende forklaring

   Weiter hinten betyder her “længere inde” eller “længere tilbage” i forhold til et sted, der allerede er underforstået i situationen. weiter er komparativformen af weit (“langt”): weit – weiter – am weitesten. Her angiver det større afstand, ikke nødvendigvis en sammenligning mellem to specifikke steder. Eksempel: Der Sitz ist weiter hinten. — “Sædet er længere tilbage.” gibt es er en fast måde at præsentere, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den indeholder formen gibt af geben (“give”) og det upersonlige es; i denne konstruktion skal es ikke forstås som en bestemt ting eller person. Mønstret er Es gibt + [det, der findes]. Eksempel: Es gibt noch Kaffee. — “Der er stadig kaffe.” freie beskriver Plätze og betyder her “ledige”, altså ikke optagede. Adjektivets grundform er frei; i denne sætning står det som freie, fordi det beskriver et flertal uden en foranstående artikel, mens den præpositionelle konstruktion es gibt har det, der findes, i akkusativ. Den samme form bruges her til flertal; den viser ikke alene, om der er tale om én eller flere pladser. Eksempel: Wir suchen freie Plätze. — “Vi leder efter ledige pladser.” Plätze betyder “pladser” og er flertal af Platz (“plads”). Umlauten i ä hører til denne flertalsform: der Platz – die Plätze. I denne sætning er pladserne det, der findes i konstruktionen es gibt. Eksempel: Die Plätze sind frei. — “Pladserne er ledige.” Her er Plätze bestemt af die, mens freie Plätze i den faste sætning er ubestemt. Samlet består sætningen af en stedangivelse, Weiter hinten, efterfulgt af eksistenskonstruktionen gibt es og det, der findes, freie Plätze: “Der er ledige pladser længere inde.”

3. Ich möchte mich nach dem vielen Gehen hinsetzen.

   Jeg vil gerne sætte mig efter at have gået så meget.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   mich

   mig

   nach

   efter

   vielen

   meget

   Gehen

   at gå

   hinsetzen

   sætte sig

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Her betyder konstruktionen “jeg vil gerne”. möchte er den høflige ønskform af mögen og bruges her til at udtrykke et ønske: Ich möchte sitzen. betyder “Jeg vil gerne sidde.” Den efterfølgende handling står i infinitiv: Ich möchte mich hinsetzen. mich: Dette er den refleksive form for første person ental og viser, at den, der sætter sig, er den samme som Ich. Formen hører sammen med verbet sich hinsetzen; med andre personer ændres den, for eksempel Du möchtest dich hinsetzen. — “Du vil gerne sætte dig.” nach: Her betyder præpositionen “efter”. I denne tidsbetydning står det følgende nominaliserede infinitivudtryk med dativ, hvilket ses i dem i dem vielen Gehen. Et andet genanvendeligt mønster er nach dem Essen — “efter maden”. vielen: Her betyder vielen “så meget” i forbindelsen dem vielen Gehen. Det er bøjningsformen af viel, som tilpasser sig det nominaliserede Gehen i dativ: dem vielen Gehen. viel kan også stå ubøjet i andre strukturer, for eksempel viel Arbeit — “meget arbejde”. Gehen: Det er det nominaliserede infinitiv af gehen, “at gå”. Derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav og fungerer som et navneord efter dem: nach dem Gehen betyder “efter at have gået” eller mere ordret “efter gåningen”. I denne sætning beskriver vielen Gehen, at der har været meget gang. hinsetzen: Det betyder “sætte sig”. Det er et refleksivt, adskilleligt verbum: grundformen er sich hinsetzen, mens Ich möchte mich hinsetzen står i infinitiv efter möchte, så det skrives samlet. I en hovedsætning med et almindeligt finit verbum bliver den adskillelige del skilt: Ich setze mich hin. — “Jeg sætter mig.” Samlet består sætningen af ønskekonstruktionen Ich möchte, det refleksive mich hinsetzen og tidsudtrykket nach dem vielen Gehen. Den betyder: “Jeg vil gerne sætte mig efter at have gået så meget.”

4. Diese Sitze sind bequem.

   Disse sæder er behagelige.

   Diese

   disse

   Sitze

   sæder

   sind

   er

   bequem

   behagelig

   Uddybende forklaring

   Diese betyder her “disse” og står foran et substantiv i flertal. Formen er nominativ flertal; den peger på de sæder, som udsagnet handler om. Sammenlign med dieser i hankøn ental og dieses i intetkøn ental. Sitze betyder “sæder” her. Entalsformen er Sitz, og Sitze er flertal. Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Sitze sind neu. — “Sæderne er nye.” sind er nutidsformen af sein (“at være”) for sie i flertal; den samme form bruges også med wir. Her viser subjektet Diese Sitze, at betydningen er “er”. Eksempel: Die Sitze sind frei. — “Sæderne er ledige.” bequem betyder “behagelig” eller “komfortabel” her. Det er et beskrivende adjektiv, der står efter sein, så det får ingen særlig endelse i denne konstruktion. Grundformen er også bequem; en sammenligning kan være bequemer (“mere behagelig”). Eksempel: Der Stuhl ist bequem. — “Stolen er behagelig.” Samlet består sætningen af demonstrativet Diese og substantivet Sitze som subjekt, sind som verbet “er” og bequem som beskrivelse. Derfor betyder Diese Sitze sind bequem. “Disse sæder er behagelige.”

5. Die Fahrt ist auch ruhig.

   Turen føles også rolig.

   Fahrt

   tur; rejse

   ist

   er

   auch

   også

   ruhig

   rolig

   Uddybende forklaring

   Fahrt betyder her en tur eller rejse, især selve køreturen. Det er et feminint navneord: die Fahrt; flertal er die Fahrten. Eksempel: Die Fahrt dauert eine Stunde. – Turen varer en time. ist er 3. person ental i nutid af sein – at være: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her passer formen til die Fahrt, som er ental. Sammen med et beskrivende ord bruges sein til at beskrive subjektet: Die Fahrt ist .... auch betyder også. Det føjer denne egenskab til noget, der allerede gælder i sammenhængen. Placeringen lige før ruhig gør, at også det at være rolig føjes til beskrivelsen. ruhig betyder her rolig eller stille. Som prædikativt adjektiv efter ist får det ingen endelse: Die Fahrt ist ruhig. Det adskiller sig fra attributiv brug, hvor adjektivet står foran navneordet og normalt bøjes: eine ruhige Fahrt – en rolig tur. Eksempel: Der Zug ist ruhig. – Toget er roligt. Samlet består sætningen af subjektet Die Fahrt, verbet ist, tilføjelsen auch og beskrivelsen ruhig. Den betyder, at turen også opleves som rolig: Turen føles også rolig.

6. Kannst du von dort die Stationsanzeige sehen?

   Kan du se stationsdisplayet derfra?

   Kannst du

   kan du

   von dort

   derfra

   Stationsanzeige

   stationsdisplay

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Kannst du er en genanvendelig ja/nej-spørgsmålsramme: kannst er 2. person ental af können (”kunne”), og du er ”du”. I et hovedsætningsspørgsmål står det finitte verbum først, mens subjektet kommer lige efter: Kannst du ...? = ”Kan du ...?”. Können kan også udtrykke mulighed eller tilladelse, men her spørger det om evnen eller muligheden for at se noget. von dort betyder ”derfra”. von angiver udgangspunkt, og dort betyder ”der”. Mønstret von + sted kan bruges om, hvorfra en handling foregår: Ich komme von dort. = ”Jeg kommer derfra.” Stationsanzeige betyder ”stationsdisplay” eller ”stationsvisning” i denne sætning. Det er et sammensat substantiv: Station betyder ”station”, og Anzeige betyder ”visning” eller ”display”. I tysk skrives sammensatte substantiver normalt i ét ord, og det sidste led bestemmer substantivets grammatiske køn; her er Anzeige femininum. I den faste sætning står hele substantivfrasen som die Stationsanzeige, hvor die er den bestemte artikel, mens Stationsanzeige er selve substantivet. sehen betyder ”se”. Det er infinitiven af sehen; efter det finitte modalverb kannst står det andet verbum i infinitiv, normalt sidst i denne type spørgsmål. Eksempel: Kannst du den Bildschirm sehen? = ”Kan du se skærmen?” Sammen bliver delene til Kannst du ... sehen? — ”Kan du se ...?”. von dort angiver synspunktet, og die Stationsanzeige er det, der ses. Hele ytringen betyder derfor: ”Kan du se stationsdisplayet derfra?”

7. Wir haben noch drei Haltestellen.

   Vi har tre stop mere.

   Wir haben

   vi har

   noch

   endnu / mere

   drei

   tre

   Haltestellen

   stoppesteder

   Uddybende forklaring

   Wir haben betyder her “vi har”. haben er grundformen og er nutid af verbet “at have”; i wir haben står verbet i 1. person flertal. Sammenlign: ich habe = “jeg har”, sie haben = “de har” eller høfligt “De har”. Eksempel: Wir haben Zeit. — “Vi har tid.” noch betyder her “mere” i betydningen, at der stadig mangler et bestemt antal stop, før rejsen er slut. I andre sammenhænge kan noch også betyde “endnu”, men her passer “mere” til den faste oversættelse og den efterfølgende oplysning om at stige af. Eksempel: Wir haben noch zwei Minuten. — “Vi har to minutter endnu.” drei er talordet “tre”. Det angiver antallet af Haltestellen; talordet ændrer ikke form efter dette flertalsord. Eksempel: Ich sehe drei Busse. — “Jeg ser tre busser.” Haltestellen betyder “stoppesteder” eller, i denne rejsekontekst, “stop”. Entalsformen er die Haltestelle, og flertalsformen er die Haltestellen. Endelsen -n viser her flertal; den er en del af den observerede flertalsform. Eksempel: Die nächste Haltestelle ist nah. — “Det næste stoppested er tæt på.” Sammen danner Wir haben noch drei Haltestellen. en oplysning om den resterende del af rejsen: “Vi har tre stop mere.” Wir haben angiver, hvad de rejsende stadig har foran sig, noch markerer, at det gælder den resterende strækning, og drei Haltestellen angiver antallet. Udtrykket kan genbruges ved at skifte talordet eller navneordet ud, for eksempel Wir haben noch zwei Haltestellen. — “Vi har to stop mere.”

8. Dann können wir uns ein bisschen ausruhen, bevor wir aussteigen.

   Så kan vi hvile os lidt, før vi stiger af.

   Dann

   så

   können wir

   kan vi

   uns

   os

   ein bisschen

   lidt

   ausruhen

   hvile sig

   bevor

   før

   aussteigen

   stige af

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt: der er stadig tre stoppesteder. Det angiver rækkefølge eller en følge, men behøver ikke udtrykke en stærk årsag. Eksempel: Dann gehen wir nach Hause. = “Så går vi hjem.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her, at de har mulighed for at hvile sig; det betyder ikke, at de allerede hviler sig. Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Wir können warten. = “Vi kan vente.” wir er første person flertal, “vi”, og können har denne form med wir; med ich hedder det kann. uns er det refleksive pronomen, der svarer til wir: “os”. Det viser, at de personer, der kan hvile, også er dem, der hviler. I konstruktionen sich ausruhen bøjes pronomenet efter personen: ich ruhe mich aus, wir ruhen uns aus. uns er her akkusativformen af det refleksive pronomen for første person flertal. ein bisschen betyder “lidt” eller “en smule”. Det angiver en lille mængde eller grad, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Det kan også bruges med andre handlinger: Ich bin ein bisschen müde. = “Jeg er lidt træt.” ausruhen betyder “hvile sig”. Den leksikalske grundform er sich ausruhen, og verbet er refleksivt i denne betydning. Det er et delbart verbum: i en hovedsætning hedder det Wir ruhen uns aus. Med modalverbet bliver infinitiven stående samlet til sidst: Wir können uns ausruhen. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker senere end hvilehandlingen i den samlede rækkefølge. I en tysk ledsætning står det finitte verbum sidst. Eksempel: Wir essen, bevor wir gehen. = “Vi spiser, før vi går.” aussteigen betyder her “stige af”, altså forlade det transportmiddel, man befinder sig i. Verbet er delbart: i en hovedsætning siger man Wir steigen aus. Efter bevor står den finitte verbform sidst, og præfikset bliver derfor samlet med verbet: bevor wir aussteigen. Formen aussteigen ser ud som infinitiven, men med subjektet wir er den her nutidsformen i første person flertal; infinitiven har samme skriftlige form. Samlet betyder Dann können wir uns ein bisschen ausruhen: “Så kan vi hvile os lidt.” bevor wir aussteigen tilføjer tidspunktet: “før vi stiger af.” Hele ytringen er derfor: “Så kan vi hvile os lidt, før vi stiger af.”