Inde på rådhuset | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich war noch nie in diesem Rathaus.

   Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.

   Ich

   jeg

   war

   var

   noch nie

   aldrig før

   diesem

   dette

   Rathaus

   rådhus

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person, der har været eller ikke har været et sted. Det er 1. person ental. Sammenlign med du (“du”) i Du warst schon dort. — “Du har allerede været der.” war er datidsformen (Präteritum) af sein, “at være”, for 1. person ental: ich bin (nutid) → ich war (datid) → ich bin gewesen (perfektum). Her beskriver war et tidligere ophold eller en tidligere tilstedeværelse. Eksempel: Ich war gestern zu Hause. — “Jeg var hjemme i går.” noch nie betyder i denne sætning “aldrig før”. nie er “aldrig”, mens noch nie understreger, at det ikke er sket på noget tidligere tidspunkt frem til det relevante tidspunkt. En nyttig modsætning er schon einmal, “allerede én gang/før”: Ich war schon einmal dort. — “Jeg har været der før.” diesem betyder her “dette” og står foran et intetkønsord i dativ. Grundformen i denne formserie er dieser; for intetkøn er formerne blandt andet dieses i nominativ/akkusativ ental og diesem i dativ ental. Formen skyldes derfor både ordets køn og den grammatiske funktion, ikke blot at der er tale om én ting. Rathaus betyder “rådhus”. Det er et intetkønsord: das Rathaus. I in diesem Rathaus står stedet efter in som et sted, hvor man befinder sig, og derfor bruges dativ: in dem Rathaus eller sammentrukket im Rathaus; med den påpegende bestemmelse bliver det in diesem Rathaus. Eksempel: Das Rathaus ist alt. — “Rådhuset er gammelt.” I helheden betyder in diesem Rathaus “på/i dette rådhus” i betydningen inde i den konkrete bygning. Mønstret Ich war noch nie in ... kan genbruges om steder: Ich war noch nie in Berlin. — “Jeg har aldrig været i Berlin.” Hele ytringen Ich war noch nie in diesem Rathaus. betyder: “Jeg har aldrig været inde på dette rådhus før.” Ich er den oplevende person, war angiver tidligere tilstedeværelse, noch nie gør den til en erfaring, der ikke er sket før, og in diesem Rathaus angiver stedet.

2. Das Gebäude ist schöner, als ich erwartet habe.

   Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.

   Gebäude

   bygning

   ist

   er

   schöner

   pænere

   als

   end

   ich

   jeg

   erwartet

   forventet

   Uddybende forklaring

   Gebäude betyder her “bygning”. Det er et intetkønsord på tysk: das Gebäude; flertallet er die Gebäude. I den faste sætning står det sammen med den bestemte artikel Das: Das Gebäude betyder “bygningen”. ist er 3. person ental af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder det bygningen med beskrivelsen schöner. schöner er komparativ af adjektivet schön (“pæn/smuk”): schön → schöner → am schönsten. Komparativen sammenligner bygningen med noget, der er underforstået i situationen. Eksempel: Der zweite Raum ist größer. — “Det andet rum er større.” als betyder “end”, når det følger en komparativ. Mønstret er komparativ + als: Das Gebäude ist schöner, als ... — “Bygningen er pænere, end ...”. Det er ikke det samme som wie, som bruges ved en lighedssammenligning, for eksempel so schön wie (“lige så pæn som”). ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Her er ich den person, hvis forventning bruges som sammenligningsgrundlag; det ændrer ikke, hvem der er subjekt i hovedsætningen: Das Gebäude er stadig det, der er pænere. erwartet er perfektum participium af verbet erwarten (“at forvente”). Formen er uændret efter person i denne konstruktion: ich habe erwartet, sie hat erwartet. Den bruges her sammen med habe i ich ... erwartet habe, fordi den sammenlignende ledsætning beskriver noget, jeg allerede havde forventet. I den sidste del står habe som 1. person ental af hjælpeverbet haben, mens erwartet står til sidst som perfektum participium. I en tysk ledsætning står det bøjede hjælpeverb typisk sidst: als ich erwartet habe. Sammen med komparativen bliver strukturen X ist schöner, als ich erwartet habe: X er pænere, end jeg havde forventet. Hele sætningen betyder derfor: “Bygningen er pænere, end jeg havde forventet.” Den sammenligner bygningens faktiske fremtoning med talerens tidligere forventning uden at angive præcist, hvad forventningen var.

3. Der Eingang ist neben dem Fahrradparkplatz.

   Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.

   Der

   den (bestemt artikel)

   Eingang

   indgang

   ist

   er

   neben

   ved siden af

   dem

   den/det (bestemt artikel)

   Fahrradparkplatz

   cykelparkering

   Uddybende forklaring

   Der står foran Eingang og er den bestemte artikel i hankøn ental nominativ: der Eingang. Artiklen viser her, at Eingang er subjektet. Sammenlign de bestemte artikler i nominativ ental: der (hankøn), die (hunkøn) og das (intetkøn). Eingang betyder indgang. Det er et hankønsord: der Eingang. Flertalsformen er die Eingänge; vokalen ændres, og endelsen -e tilføjes. Eksempel: Der Eingang ist offen. — Indgangen er åben. Ist er 3. person ental af sein (at være). Det passer til subjektet der Eingang, som er ental. I en anden person hedder det for eksempel du bist — du er. Eksempel: Der Eingang ist links. — Indgangen er til venstre. Neben betyder ved siden af og angiver her placering. Ved en fast placering står neben med dativ. Derfor står den bestemte hankønsartikel som dem i dem Fahrradparkplatz. Ved bevægelse hen imod en position kan neben derimod forbindes med akkusativ, for eksempel: Ich stelle das Fahrrad neben den Eingang. — Jeg stiller cyklen ved siden af indgangen. Dem er den bestemte artikel i dativ ental for hankøn og intetkøn. Her er det dativformen, fordi neben beskriver en fast placering, og Fahrradparkplatz er hankøn: der Fahrradparkplatz bliver til dem Fahrradparkplatz. Fahrradparkplatz betyder cykelparkering eller en parkeringsplads til cykler. Det er et sammensat substantiv af Fahrrad og Parkplatz; kønnet bestemmes af sidste led, der Parkplatz, så hele ordet er hankøn. I denne sætning står det i ental dativ efter neben. Eksempel: Das Fahrrad steht neben dem Parkplatz. — Cyklen står ved siden af parkeringspladsen. Samlet bliver mønstret Der [subjekt] ist neben dem [sted]: Der Eingang ist neben dem Fahrradparkplatz. Der Eingang er det, der beskrives, ist forbinder subjektet med dets placering, og neben dem Fahrradparkplatz angiver, hvor indgangen ligger. Hele sætningen betyder: Indgangen er ved siden af cykelparkeringen.

4. Viele Leute sind mit dem Fahrrad gekommen.

   Mange mennesker kom på cykel.

   Viele

   mange

   Leute

   mennesker

   sind

   er

   mit dem Fahrrad

   på cykel

   gekommen

   kommet

   Uddybende forklaring

   Viele betyder her “mange” og står foran et substantiv i flertal: viele Leute. Formen viel bruges typisk med en ikke-tællelig mængde, mens viele bruges med tællelige ting eller personer i flertal. Eksempel: Viele Kinder spielen. — “Mange børn leger.” Leute betyder “mennesker” eller “folk”. Ordet bruges normalt kun i flertal, så det kombineres her med flertalsformen sind. Når man vil tale om én person, bruger tysk for eksempel eine Person eller ein Mensch. sind er en form af sein (“at være”). Her er det nutidsformen for tredje person flertal: sie sind — “de er”. I kombinationen sind ... gekommen fungerer sind som hjælpeverbum i perfektum; det er altså ikke alene, der betyder “er” i den samlede oversættelse. mit dem Fahrrad betyder “på cykel” eller mere ordret “med cyklen”. Præpositionen mit styrer dativ. das Fahrrad bliver derfor dem Fahrrad efter mit. Dette er et almindeligt mønster for transport: mit dem Bus — “med bus” og mit dem Zug — “med tog”. gekommen er perfektum participium af kommen (“at komme”). Ved bevægelse fra ét sted til et andet dannes perfektum ofte med sein: ist gekommen — “er kommet” og sind gekommen — “er kommet” for flertal. I den faste oversættelse gengives den samlede konstruktion på dansk som “kom”. Samlet består sætningen af Viele Leute (“mange mennesker”), sind ... gekommen (“kom”) og mit dem Fahrrad (“på cykel”). Den betyder derfor: “Mange mennesker kom på cykel.”

5. Das ergibt Sinn.

   Det giver mening.

   Das

   det

   ergibt

   giver

   Sinn

   mening

   Uddybende forklaring

   Das er her et demonstrativt pronomen med betydningen «det». Det fungerer som subjekt for det, der bliver vurderet, men sætningen angiver ikke et særskilt navn på den konkrete ting eller idé, som das henviser til. Formen er neutrum ental; den skal ikke forstås som den bestemte artikel foran et efterfølgende substantiv. ergibt er 3. person ental i nutid af ergeben. Her betyder verbet ikke blot fysisk at «give», men indgår i den faste vending Sinn ergeben = «give mening». I andre sammenhænge kan ergeben også betyde «resultere i» eller «give et resultat». Eksempel: Das ergibt ein Problem. — «Det skaber et problem.» Sinn er substantivet der Sinn, «mening» eller «fornuft» i denne vending. Det er ental her; flertalsformen er Sinne, men flertal passer ikke i dette udtryk. Sammenlign den faste vending keinen Sinn ergeben — «ikke give mening». Tilsammen danner Das ergibt Sinn en almindelig tysk måde at sige «Det giver mening» på. Das angiver det, der vurderes, mens ergibt Sinn udtrykker, at det hænger logisk sammen eller virker forståeligt. Hele udsagnet står i nutid og er konstaterende.

6. Es ist einfacher, als auf den Bus zu warten.

   Det er nemmere end at vente på bussen.

   Es ist

   det er

   einfacher

   nemmere

   als

   end

   Bus

   bus

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Es ist er en genanvendelig konstruktion med betydningen “det er”. Es fungerer her som et formelt subjekt; den konkrete handling eller ting, der vurderes som nemmere, er ikke angivet i selve sætningen. ist er nutidsformen af sein for tredje person ental: sein → ist. einfacher betyder her “nemmere” og er komparativ af adjektivet einfach (“nem”). En nyttig formkæde er einfach → einfacher → am einfachsten. Ved en sammenligning med als bruges komparativen, når noget beskrives som nemmere end noget andet. Eksempel: Der Weg ist kürzer als gestern. — “Vejen er kortere end i går.” als indleder den anden del af sammenligningen og svarer her til “end”. Det skal ikke forveksles med wenn, som typisk bruges om en betingelse eller en gentagen tidslig situation. Bus betyder “bus”. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. I forbindelsen auf den Bus står Bus i akkusativ, fordi den faste forbindelse warten auf styrer akkusativ: auf den Bus warten betyder “vente på bussen”. Her er auf altså en del af forbindelsen warten auf, ikke en angivelse af placering. warten betyder “at vente”. Det er infinitiven, altså grundformen, og står her sammen med zu: zu warten betyder “at vente”. Hele infinitivkonstruktionen auf den Bus zu warten angiver den handling, som sammenligningen henviser til. Eksempel: Es ist besser, draußen zu warten. — “Det er bedre at vente udenfor.” Sætningen bygges således op: Es ist einfacher (“det er nemmere”) + als (“end”) + auf den Bus zu warten (“at vente på bussen”). Hele betydningen er derfor: “Det er nemmere end at vente på bussen.”

7. Nächstes Mal könnten wir auch mit dem Fahrrad hierher fahren.

   Næste gang kunne vi også cykle herhen.

   Nächstes

   næste

   Mal

   gang

   könnten wir

   kunne vi

   auch

   også

   Fahrrad

   cykel

   hierher

   herhen

   fahren

   køre

   Uddybende forklaring

   Nächstes betyder her “næste” i tidsudtrykket Nächstes Mal. Adjektivet nächst- bøjes efter Mal, som er intetkøn: das nächste Mal med bestemt artikel, men nächstes Mal uden artikel. Eksempel: Nächstes Jahr lerne ich Deutsch. — “Næste år lærer jeg tysk.” Mal betyder “gang” i betydningen en lejlighed eller forekomst. I Nächstes Mal danner det sammen med adjektivet et almindeligt tidsudtryk. Eksempel: Beim nächsten Mal komme ich früher. — “Næste gang kommer jeg tidligere.” könnten wir betyder “kunne vi” og består af könnten, Konjunktiv II af können, samt subjektet wir (“vi”). Her udtrykker formen et forslag eller en mulighed, ikke en sikker fremtidig handling. Sammenlign Wir können fahren. — “Vi kan køre.” — med Wir könnten fahren. — “Vi kunne køre.” I et spørgsmål står verbet typisk først: Könnten wir morgen fahren? — “Kunne vi køre i morgen?” auch betyder “også” og føjer denne mulighed til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Placeringen lige efter könnten wir gør det klart, at cykling også er en mulighed. Eksempel: Wir können auch zu Fuß gehen. — “Vi kan også gå.” Fahrrad betyder “cykel”. I den faste sætning står det som dem Fahrrad, fordi præpositionen mit kræver dativ; dem er altså ikke en del af selve substantivet. Fahrrad er intetkøn: das Fahrrad; flertal er die Fahrräder. Eksempel: Das Fahrrad ist neu. — “Cyklen er ny.” hierher betyder “herhen”: en bevægelse i retning af det sted, der omtales som “her”. Det adskiller sig fra hier (“her”), som beskriver en placering uden selve bevægelsesretningen. Eksempel: Komm hierher! — “Kom herhen!” fahren betyder her “køre”, nærmere bestemt at bevæge sig med et køretøj eller transportmiddel. Efter modalverbet könnten står det i infinitiv og placeres sidst i hovedsætningen. Med mit dem Fahrrad fahren betyder det “cykle” eller bogstaveligt “køre på cykel”; verbet er stadig fahren, ikke et særligt cykelverb. Eksempel: Wir fahren mit dem Zug. — “Vi kører med toget.” Hele sætningen samles sådan: Nächstes Mal angiver tidspunktet “næste gang”; könnten wir præsenterer et forslag; auch betyder, at dette føjes til en anden mulighed; mit dem Fahrrad angiver transportmidlet; hierher angiver bevægelse hen til “her”; og fahren er den afsluttende infinitiv efter modalverbet. Derfor betyder sætningen: “Næste gang kunne vi også cykle herhen.”

8. Dann können wir die Fahrräder nahe am Eingang abstellen.

   Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.

   Dann

   så; derefter

   können wir

   kan vi

   Fahrräder

   cykler

   nahe

   tæt på

   Eingang

   indgang

   abstellen

   stille; parkere

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter handlingen til det næste trin. Det kan stå først i sætningen som et tids- eller følgeadverbium. können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her, at wir har mulighed for at udføre handlingen; wir er 1. person flertal, “vi”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir können warten = “Vi kan vente”. Fahrräder er flertal af das Fahrrad og betyder “cykler”. Umlauten i Fahrräder hører til flertalsformen. I den fulde gruppe die Fahrräder er die den bestemte artikel for flertal; gruppen fungerer som det, der skal stilles et sted. nahe betyder “tæt på” og indleder her stedangivelsen nahe am Eingang. I am er an dem trukket sammen. Eingang er hankønsordet der Eingang, “indgang”; efter am står det i dativ: an dem Eingang → am Eingang. Eksempel: Das Hotel liegt nahe am Bahnhof. — “Hotellet ligger tæt på stationen.” abstellen betyder her “stille eller parkere” noget et bestemt sted. Det er et separabelt verbum. I en hovedsætning uden modalverbum deles det, så den finitte del er stellen, mens præfikset ab står til sidst: Wir stellen die Fahrräder ab. Efter modalverbet står infinitiven samlet: Wir können die Fahrräder abstellen. Samlet følger sætningen mønstret Dann + modalverbum + subjekt + objekt + stedangivelse + infinitiv: “Så kan vi stille cyklerne tæt på indgangen.” Den udtrykker en mulig handling, hvor wir er dem, der stiller cyklerne, og nahe am Eingang angiver placeringen.

9. Jetzt gehen wir hinein und suchen den richtigen Schalter.

   Lige nu går vi indenfor og finder den rigtige skranke.

   Jetzt

   lige nu

   gehen

   gå

   hinein

   indenfor, ind i det indre

   suchen

   søge, lede efter

   richtigen

   rigtige

   Schalter

   skranke

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder her “lige nu” og placerer handlingen i nutiden. Som tidsadverbium kan det stå først i sætningen; det ændrer ikke selve verbets form. gehen er grundformen “at gå”. Her er formen nutid, 1. person flertal sammen med wir: wir gehen. Den har samme udseende som infinitiven, men funktionen viser, at det er en bøjet nutidsform. Eksempel: Wir gehen nach Hause. — “Vi går hjem.” hinein angiver bevægelse ind mod det indre, altså “ind/indenfor”, ikke blot en placering indenfor. Det er et retningsadverbium. Sammen med gehen beskriver gehen ... hinein derfor, at gruppen bevæger sig ind. Eksempel: Die Kinder gehen hinein. — “Børnene går indenfor.” wir er subjektet “vi” og viser, at taleren er med i gruppen. Derfor står gehen og senere suchen i 1. person flertal. gehen wir hinein betyder her “går vi indenfor”; ordstillingen følger den indledende tidsangivelse Jetzt. suchen er grundformen “at lede efter/søge”. Her er det nutid, 1. person flertal: wir suchen. Verbet beskriver selve søgningen og garanterer ikke i sig selv, at målet allerede er fundet. Eksempel: Wir suchen den Eingang. — “Vi leder efter indgangen.” richtigen kommer af adjektivet richtig, “rigtig/korrekt”. I den richtigen Schalter står det i maskulinum, akkusativ singularis med den bestemte artikel den; derfor får adjektivet endelsen -en. Det er kombinationen af substantivets køn, kasus, tal og den bestemte artikel, der bestemmer formen — ikke singularis alene. Formen richtig bruges fx uden denne bøjning i ein richtiger Schalter. Schalter betyder her “skranke”, sådan som den faste oversættelse angiver. Substantivet er maskulint: der Schalter; i akkusativ singularis bliver artiklen den, mens selve substantivet stadig er Schalter. Det kan også betyde “kontakt” eller “afbryder” i andre sammenhænge, men den aktuelle betydning er en skranke. Eksempel: Der Schalter ist dort. — “Skranken er der.” Samlet bygges sætningen op som Jetzt + gehen wir hinein + und suchen + den richtigen Schalter: “Lige nu går vi indenfor og finder den rigtige skranke.” Mere ordret angiver suchen, at man leder efter skranken; den faste oversættelse fremstiller målet som at finde den.