At finde tilmeldingsskranken | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich kann das Veranstaltungsschild an der Wand sehen.

   Jeg kan se skiltet til arrangementet på væggen.

   Ich kann

   jeg kan

   Veranstaltungsschild

   arrangementsskilt

   sehen

   se

   an der Wand

   på væggen

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og danner sammen med det følgende udsagnsord et mønster for evne eller mulighed: ich kann + infinitiv. kann er nutidsformen af können for ich; efter et modaludsagnsord står det andet udsagnsord normalt i infinitiv. Eksempel: Ich kann warten. = “Jeg kan vente.” Veranstaltungsschild er et sammensat navneord: Veranstaltung betyder et arrangement, og Schild betyder et skilt. Hele ordet betyder derfor et skilt for et arrangement. Tysk skriver sådanne sammensætninger som ét ord, og sidste led bestemmer ordets grammatiske køn; Schild er intetkøn: das Veranstaltungsschild. I den faste sætning er formen das bestemt ental, fordi der henvises til det bestemte skilt i den angivne betydning. sehen betyder “se”. Det er infinitiven, som står efter kann; den bærer ikke selv nutidsbøjningen i denne konstruktion. Grundformen er sehen, mens for eksempel ich sehe er nutidsformen, når verbet står uden et modaludsagnsord. Eksempel: Ich kann das Schild sehen. = “Jeg kan se skiltet.” an der Wand betyder “på væggen”. an kan bruges om noget, der befinder sig ved eller på en lodret flade. Her står der Wand i dativ efter an: die Wand er nominativformen, mens der Wand er dativ ental. Wand betyder “væg”; der er her ikke hankønsartikel, men dativformen af den bestemte artikel for det feminine navneord Wand. Eksempel: Das Bild hängt an der Wand. = “Billedet hænger på væggen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ich kann angiver talerens evne eller mulighed, das Veranstaltungsschild er det, der kan ses, sehen er selve handlingen, og an der Wand angiver, hvor skiltet befinder sig. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg kan se skiltet til arrangementet på væggen.”

2. Auf dem Schild steht: Der Schalter ist oben.

   På skiltet står der: Skranken er ovenpå.

   Auf dem Schild

   på skiltet

   steht

   står skrevet

   Schalter

   skranke

   ist

   er

   oben

   ovenpå

   Uddybende forklaring

   Auf dem Schild betyder her “på skiltet”. auf bruges med dativ ved en fast placering: auf dem Schild = “på skiltet”. Schild er et intetkønsord: das Schild; i denne betydning får artiklen dativformen dem. Eksempel: Das Bild ist auf dem Schild. — “Billedet er på skiltet.” steht er 3. person ental i nutid af stehen (“at stå”): ich stehe, du stehst, er/sie/es steht. Med tekst eller en indskrift bruges stehen også om det, der står skrevet et sted. I Auf dem Schild steht: ... betyder formen derfor “står skrevet” eller “der står”. Eksempel: Auf dem Zettel steht mein Name. — “På sedlen står mit navn.” Schalter betyder her “skranke”. Ordet kan også betyde en kontakt eller afbryder i andre sammenhænge, men her er betydningen “skranke”. Der Schalter er ental med hankøn, og der er nominativformen for dette substantiv. I den citerede meddelelse er Der Schalter subjektet for ist, ikke for det tidligere steht. Eksempel: Der Schalter ist geschlossen. — “Skranken er lukket.” ist er 3. person ental af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder det Der Schalter med stedangivelsen oben. oben er et stedadverbium og betyder her “ovenpå” eller “oppe”. Det bøjes ikke efter Schalter; oplysningerne om ental og hankøn ligger i Der Schalter. Eksempel: Die Bücher sind oben. — “Bøgerne er ovenpå.” Hele sætningen er bygget sådan: Auf dem Schild angiver stedet, og steht introducerer den tekst, der står på stedet. Efter kolon kommer den skrevne meddelelse Der Schalter ist oben: Der Schalter er subjekt, ist betyder “er”, og oben angiver placeringen. Samlet betyder Auf dem Schild steht: Der Schalter ist oben. “På skiltet står der: Skranken er ovenpå.”

3. Man kann dem Weg nach oben leicht folgen.

   Vejen op er nem at følge.

   Man kann

   man kan

   Weg

   vej

   nach oben

   opad

   leicht

   nemt

   folgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Man kann betyder her, at noget generelt er muligt: “man kan”. man er et ubøjeligt, upersonligt pronomen; det angiver ikke en bestemt person. kann er nutidsformen af können for ich, er, sie eller es. Sammen med et andet udsagnsords infinitiv står kann som det finitte verbum på andenpladsen i hovedsætningen, mens infinitiven står til sidst: Man kann warten — “Man kan vente”. Weg betyder “vej” her. Grundformen er der Weg; i dem Weg står ordet i dativ ental. Det skyldes, at folgen normalt styrer dativ: dem Weg folgen — “følge vejen”. Flertalsformen er die Wege. nach oben betyder her “opad” eller “op”. nach bruges til at angive retning, og oben angiver her retningen opad. Det adskiller sig fra oben alene, som typisk angiver et sted: Das Buch liegt oben — “Bogen ligger ovenpå/øverst”. leicht betyder her “nemt”. Ordet beskriver måden, handlingen udføres på, og fungerer derfor som adverbium i sætningen. Som tillægsord kan leicht også stå foran et navneord: ein leichter Weg — “en nem vej”. folgen betyder “følge” og står her i infinitiv efter kann. Det er grundformen; i nutid hedder det for eksempel ich folge og er folgt. Eksempel: Wir folgen dem Weg — “Vi følger vejen”. Bemærk igen dativen dem Weg efter folgen. Samlet består sætningen af den generelle mulighed Man kann, dativforbindelsen dem Weg, retningsangivelsen nach oben, mådesangivelsen leicht og infinitiven folgen: “Man kan nemt følge vejen opad.” Den faste danske oversættelse “Vejen op er nem at følge” udtrykker samme indhold med vejen som grammatisk subjekt, mens den tyske sætning fremstiller handlingen som noget, man kan gøre.

4. Das Schild hilft sehr.

   Skiltet hjælper meget.

   Schild

   skilt

   hilft

   hjælper

   sehr

   meget

   Uddybende forklaring

   Schild betyder her “skilt”. Det er grundformen af et tysk intetkønsnavneord: das Schild. Som alle tyske navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Et nyttigt eksempel er: Das Schild ist dort. — “Skiltet er der.” hilft betyder her “hjælper”. Formen hører til verbet helfen (“at hjælpe”): ich helfe, du hilfst, er/sie/es hilft. Det er altså verbet, der viser, at subjektet er tredje person ental; Schild er ikke verbets grundform. Eksempel: Der Weg hilft nicht. — “Vejen hjælper ikke.” sehr betyder “meget” og forstærker her udsagnet hilft: hjælper i høj grad. Det kan også forstærke et tillægsord, for eksempel sehr leicht — “meget let”. I hele sætningen står Das foran navneordet og viser her bestemt form i ental, mens Schild er subjektet. hilft fortæller, hvad skiltet gør, og sehr forstærker graden: Das Schild hilft sehr. betyder derfor “Skiltet hjælper meget.”

5. Der Treppenabsatz ist gleich da vorne.

   Trappeafsatsen er lige derhenne.

   Treppenabsatz

   trappeafsats

   ist

   er / befinder sig

   gleich

   lige

   da vorne

   derhenne foran

   Uddybende forklaring

   Treppenabsatz betyder her “trappeafsats”. Det er et hankønsord: der Treppenabsatz, og flertallet er die Treppenabsätze. Sammensætningen er et nyttigt eksempel på tysk, hvor Treppe (“trappe”) og Absatz (“afsats”) danner ét selvstændigt substantiv. I denne sætning er det trappeafsatsen, der beskrives som værende et bestemt sted. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Her bruges den til at angive placering: Der Treppenabsatz ist ... = “Trappeafsatsen er ...”. Formen ist ændres ikke efter, om subjektet er hankøn, hunkøn eller intetkøn; den viser her især, at subjektet er ental i 3. person. Sammenlign Die Tür ist ... (“Døren er ...”) og Die Türen sind ... (“Dørene er ...”): det er tallet, der giver ist over for sind. gleich betyder i denne brug “lige” og gør stedangivelsen mere umiddelbar: noget er lige dér eller lige foran. Ordet kan også betyde “om lidt” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke som den centrale læsning her. Et genanvendeligt eksempel er: Der Eingang ist gleich da vorne. — “Indgangen er lige derhenne foran.” da vorne er en stedangivelse: da peger på et sted, og vorne præciserer det som et sted foran eller længere fremme. Samlet betyder udtrykket her “derhenne foran”. Det er ikke nødvendigt at angive et bestemt grammatisk køn for stedet med dette udtryk; den konkrete placering forstås ud fra situationen. Et eksempel er: Die Bushaltestelle ist da vorne. — “Busstoppestedet er derhenne foran.” Sætningen bygges således op: Der Treppenabsatz er subjektet, ist forbinder subjektet med en placering, og gleich da vorne angiver, at placeringen er lige derhenne foran. Hele betydningen er derfor: “Trappeafsatsen er lige derhenne.”

6. Dann sollte der Anmeldeschalter ganz in der Nähe sein.

   Så burde tilmeldingsskranken være tæt på.

   Dann

   så; derefter

   sollte

   burde

   der Anmeldeschalter

   tilmeldingsskranken

   ganz

   helt; lige

   in der Nähe

   i nærheden

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til en slutning: På baggrund af det foregående forventes noget nu. Ordet kan også betyde “derefter” i en tidsrækkefølge. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” sollte er den observerede form af modalverbet sollen. Her udtrykker det en forventning eller sandsynlig konklusion, ikke en sikker konstatering: “burde være”. Formen sollte bruges blandt andet med tredje person ental, som i denne sætning med subjektet der Anmeldeschalter; den samme form bruges også med første person ental. Nyttig kontrast: sollte er her blødere og mindre sikker end muss i en tilsvarende forventningsbetydning. Eksempel: Der Schlüssel sollte in der Nähe sein. — “Nøglen burde være i nærheden.” der Anmeldeschalter er et sammensat navneord for en skranke, hvor man foretager en tilmelding eller registrering. I tyske sammensætninger bestemmes kønnet af det sidste led: der Schalter, derfor der Anmeldeschalter. Som subjekt står det her i nominativ. Eksempel: Der Schalter ist geöffnet. — “Skranken er åben.” ganz er et adverbium, der her forstærker stedudtrykket: “helt” eller “lige” i betydningen meget tæt på. Det beskriver ikke selve skranken, men graden af nærhed. Eksempel: Die Haltestelle ist ganz in der Nähe. — “Stoppestedet er lige i nærheden.” in der Nähe er en fast måde at udtrykke “i nærheden” på. Præpositionen in står her med dativ, fordi der beskrives en fast placering og ikke bevægelse ind i et område. Nähe er hunkøn, så dativformen af die Nähe er der Nähe. Eksempel: Das Hotel ist in der Nähe. — “Hotellet er i nærheden.” sein betyder “at være” og står i infinitiv. Efter et modalverbum som sollte står det andet verbum normalt i infinitiv og placeres til sidst i hovedsætningen. Mønstret er Subjekt + Modalverb + ... + Infinitiv: Der Schalter sollte dort sein. — “Skranken burde være der.” Samlet betyder Dann sollte der Anmeldeschalter ganz in der Nähe sein: “Så burde tilmeldingsskranken være lige i nærheden.” Dann markerer slutningen, sollte gør udsagnet til en forventning, og sein fuldender udsagnet om, hvor skranken befinder sig.

7. Gehen wir, bevor die Schlange länger wird.

   Lad os gå, før køen bliver længere.

   Gehen wir

   lad os gå

   bevor

   før

   die Schlange

   køen

   länger

   længere

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Gehen wir er en tysk opfordring i 1. person flertal: “lad os gå”. gehen står her i den infinitiviske form, som bruges i denne type opfordring, og wir betyder “vi”. Konstruktionen bruges, når taleren selv er med i opfordringen. Eksempel: Gehen wir nach Hause. — “Lad os gå hjem.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om en begivenhed, der i denne sætning skal komme senere end hovedsætningens handling. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. die Schlange betyder her “køen”. die er den bestemte artikel, og Schlange er et feminint substantiv. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “slange”, men den faste oversættelse og situationen med en tilmeldingsskranke støtter betydningen “kø”. Eksempel: Die Schlange ist lang. — “Køen er lang.” länger er komparativ af adjektivet lang: lang — länger — am längsten (“lang” — “længere” — “længst”). Her beskriver länger en ændring, så køen bliver længere; det sammenligner dens senere længde med dens tidligere eller nuværende længde. wird er 3. person ental i nutid af werden. Her betyder werden “blive” og har die Schlange som subjekt: køen bliver længere. I denne betydning bruges mønsteret werden + adjektiv, for eksempel Das Wetter wird besser. — “Vejret bliver bedre.” Samlet består sætningen af opfordringen Gehen wir og ledsætningen bevor die Schlange länger wird: “Lad os gå, før køen bliver længere.” bevor placerer ændringen i køens længde som den senere begivenhed, og derfor står wird sidst i ledsætningen.

8. Ich halte das Formular bereit.

   Jeg holder formularen klar.

   Ich

   jeg

   halte

   holder

   Formular

   formular

   bereit

   klar; parat

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign ich med du (“du”) og sie (“hun/de”), men vælg pronomen efter den faktiske referent. halte er 1. person ental i nutid af halten (“holde”). I denne sætning indgår formen dog i det delbare verbum bereithalten: ich halte ... bereit. Det betyder at holde noget klar eller parat, ikke blot fysisk at holde noget. I andre sammenhænge kan halten stadig betyde “holde”, for eksempel: Ich halte die Tür. — “Jeg holder døren.” das Formular betyder “formularen”. Formular er et intetkønsord, derfor står den bestemte artikel her som das i ental. I den faste sætning er formularen det, der holdes klar. Eksempel: Das Formular ist vollständig. — “Formularen er komplet.” bereit betyder “klar” eller “parat”. Her står det som den adskilte del af bereithalten og beskriver resultatet eller tilstanden for formularen. Mønstret kan genbruges sådan: Ich halte X bereit. — “Jeg holder X klar.” Hele sætningen bygges således: Ich er den handlende, halte er den bøjede del af bereithalten, das Formular er det, der holdes klar, og bereit står til sidst som den adskilte verbdel. Derfor betyder Ich halte das Formular bereit. “Jeg holder formularen klar.”