Tilmelding til en vandretur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wie viel kostet die Teilnahme an der Wanderung?

   Hvor meget koster det at deltage i vandreturen?

   Wie viel

   hvor meget

   kostet

   koster

   Teilnahme

   deltagelse

   Wanderung

   vandretur

   Uddybende forklaring

   Wie viel spørger om en mængde eller pris. I spørgsmålet bruges det om pris: “Hvor meget?”. Wie betyder her “hvor”, og viel er “meget”. Ved tællelige ting bruges normalt Wie viele i stedet, for eksempel: Wie viele Bücher hast du? — “Hvor mange bøger har du?” kostet er nutidsformen af kosten — “at koste”. Formen passer til den tredje person ental i spørgsmålet: die Teilnahme er det, hvis pris der spørges til. Eksempel: Das kostet zehn Euro. — “Det koster ti euro.” Teilnahme betyder deltagelse. Det er et feminint navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Det er dannet af teilnehmen — “at deltage”, men Teilnahme er selve navneordet for deltagelse. Med an bruges det i mønsteret die Teilnahme an + dativ: die Teilnahme an der Wanderung — “deltagelsen i vandreturen”. Wanderung betyder vandretur eller vandring. Det er et feminint navneord; derfor står den bestemte artikel som die i grundleddet die Wanderung, men efter an står den som der Wanderung, fordi denne præposition her styrer dativ. Eksempel: Die Wanderung dauert drei Stunden. — “Vandreturen varer tre timer.” I hele spørgsmålet står spørgsmålsleddet Wie viel først, derefter verbet kostet, og så det, hvis pris undersøges: die Teilnahme an der Wanderung. Mønstret er altså Wie viel kostet + noget? — “Hvor meget koster + noget?” Hele sætningen betyder: “Hvor meget koster det at deltage i vandreturen?”

2. Für die Einwohner der Stadt ist es kostenlos.

   Det er gratis for byens beboere.

   Einwohner

   beboere

   Stadt

   by

   ist es

   det er

   kostenlos

   gratis

   Uddybende forklaring

   Einwohner betyder her “beboere”. Det er flertal af Einwohner; ental og flertal har samme form: der Einwohner – die Einwohner. I für die Einwohner står flertallet efter für, som styrer akkusativ, men formen Einwohner ændres ikke her. Eksempel: Die Einwohner kommen. – “Beboerne kommer.” Stadt betyder “by”. Her står den i udtrykket der Stadt, som betyder “byens”: der markerer genitiv ental af det feminine navneord Stadt. Det er altså ikke Einwohner, der bøjes for byens tilhørsforhold; der Stadt angiver relationen “byens”. Eksempel: Das Zentrum der Stadt ist groß. – “Byens centrum er stort.” ist es svarer her til “det er”. ist er 3. person ental af sein (“at være”), og es er et formelt subjekt, som ikke identificerer en bestemt person eller ting. Den samme ramme kan genbruges med et adjektiv: Es ist teuer. – “Det er dyrt.” kostenlos betyder “gratis”, altså uden betaling. Det er et adjektiv; den ubøjede form står her efter ist som prædikativ. Det relaterede ord kosten betyder “koste”, men kostenlos betyder ikke selve handlingen “at koste”. Eksempel: Der Eintritt ist kostenlos. – “Adgangen er gratis.” Samlet er Für die Einwohner der Stadt “for byens beboere”, mens ist es kostenlos siger, at det er gratis. Hele ytringen betyder derfor: “Det er gratis for byens beboere.”

3. Wir möchten uns gemeinsam anmelden.

   Vi vil gerne tilmelde os sammen.

   Wir möchten

   vi vil gerne

   uns

   os

   gemeinsam

   sammen

   anmelden

   tilmelde, registrere

   Uddybende forklaring

   Wir möchten: wir betyder “vi” og er første person flertal. möchten er første person flertal af mögen i konjunktiv II; formen bruges ofte til at udtrykke et ønske høfligt eller afdæmpet. Sammen med infinitiven anmelden betyder det her “vil gerne tilmelde”. Eksempel: Wir möchten bezahlen. — “Vi vil gerne betale.” uns: Dette er det refleksive pronomen i første person flertal, “os”, og det henviser her til den samme gruppe som wir. I konstruktionen sich anmelden — “at tilmelde sig” — bliver sich til uns, når subjektet er wir. Eksempel: Wir melden uns an. — “Vi tilmelder os.” gemeinsam: Dette adverbium betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres af gruppen i fællesskab. Det bøjes ikke efter wir eller efter et substantiv. Eksempel: Wir lernen gemeinsam. — “Vi lærer sammen.” anmelden: Her er anmelden infinitiven, “at tilmelde” eller “at registrere”. Med det refleksive pronomen uns indgår det i konstruktionen sich anmelden, “at tilmelde sig”. anmelden er et deleligt verbum: når det er det finitte verbum i en hovedsætning, står an normalt adskilt fra melden: Wir melden uns an. Efter möchten står infinitiven samlet til sidst: Wir möchten uns anmelden. Samlet betyder Wir möchten uns gemeinsam anmelden. “Vi vil gerne tilmelde os sammen.” Wir möchten udtrykker ønsket, uns anmelden angiver den refleksive tilmelding, og gemeinsam angiver, at gruppen gør det sammen.

4. Bitte schreiben Sie Ihre Namen, Adressen und Telefonnummern in dieses Formular.

   Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne blanket.

   Bitte

   venligst

   schreiben

   skriv

   Sie

   De/jer

   Ihre

   jeres

   Namen

   navne

   Adressen

   adresser

   Telefonnummern

   telefonnumre

   in

   i/på

   dieses

   denne

   Formular

   blanket

   Uddybende forklaring

   Bitte står her som en høflig anmodning: “venligst”. Det er ikke en del af verbets bøjning. Sammen med schreiben Sie gør det beskeden høflig. schreiben er grundformen af verbet “at skrive”. I denne høflige opfordring står verbet i infinitiv foran Sie: Schreiben Sie ... betyder “Skriv ...” til én eller flere personer i den formelle tiltale. Et eksempel er Bitte warten Sie. — “Vent venligst.” Sie er den formelle tiltaleform for “De” og kan grammatisk henvise til én eller flere personer; formen viser ikke selv tal. Den faste oversættelse gør betydningen her til “jer”. Den skrives med stort begyndelsesbogstav for at skelne den formelle tiltale fra sie, som kan have andre funktioner. Ihre er det formelle possessive ord, der betyder “jeres” her. Det knytter sig til de følgende flertalsord Namen, Adressen og Telefonnummern. I denne formelle tiltale skrives det med stort begyndelsesbogstav. Sammenlign Ihr Formular — “Deres/jeres blanket” — hvor formen tilpasses det navneord, den bestemmer. Namen er flertal af Name, “navn”. Endelsen viser her, at der skal skrives flere navne, i overensstemmelse med oversættelsen “jeres navne”. Et eksempel er Bitte schreiben Sie Ihren Namen. — “Skriv venligst Deres/jeres navn.” Her er Namen ikke den samme kasusform som i flertallet i kildesætningen; formen afhænger af den grammatiske rolle. Adressen er flertal af Adresse, “adresse”. Det betegner her de adresser, der skal skrives i blanketten. Et eksempel er Die Adressen stehen hier. — “Adresserne står her.” Telefonnummern er flertal af Telefonnummer, “telefonnummer”. Endelsen -n er en del af flertalsformen her. Et eksempel er Bitte notieren Sie die Telefonnummern. — “Notér venligst telefonnumrene.” in betyder her “i/på” og angiver, at oplysningerne skal skrives ind i et bestemt dokument. Den tyske præposition in kan bruges med både dativ og akkusativ: sted uden bevægelse tager typisk dativ, mens retning eller indføring tager akkusativ. At skrive oplysninger ind i en blanket behandles her som retning ind i den, derfor dieses Formular. dieses betyder “dette/denne” og står foran Formular. Formen er akkusativ neutrum ental; neutrumformen dieses ser ens ud i nominativ og akkusativ. Den peger på en bestemt blanket, ikke på en ubestemt blanket. Formular betyder “blanket” eller “formular”. Det er et intetkønsord: das Formular. I in dieses Formular står det i akkusativ efter in, fordi skrivningen fremstilles som noget, der føres ind i blanketten. Samlet består sætningen af den høflige anmodning Bitte schreiben Sie og genstanden Ihre Namen, Adressen und Telefonnummern. Derefter angiver in dieses Formular, hvor oplysningerne skal skrives. Derfor bliver den samlede betydning: “Skriv venligst jeres navne, adresser og telefonnumre på denne blanket.” Sætningen er en formel, høflig instruktion i en formularsituation.

5. Sollen wir auch eine E-Mail-Adresse hinzufügen?

   Skal vi også tilføje en e-mailadresse?

   Sollen wir

   skal vi

   auch

   også

   eine E-Mail-Adresse

   en e-mailadresse

   hinzufügen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er en genbrugelig tysk spørgekonstruktion: sollen er nutidsformen af sollen for wir, og wir betyder “vi”. Sammen spørger konstruktionen, om vi bør eller skal gøre noget. I et hovedspørgsmål står det finitte verbum først: Sollen wir ...? Sammenlign udsagnet Wir sollen ... — “Vi skal/bør ...”. auch betyder “også” og føjer dette forslag til noget, der allerede er relevant. Her gælder tilføjelsen altså ud over de oplysninger, der allerede nævnes i formularen. eine E-Mail-Adresse er navneordsleddet “en e-mailadresse”. Adresse er grundformen og er et feminint tysk navneord: die Adresse. Her står det efter hinzufügen som genstand i akkusativ; for feminine navneord har den ubestemte artikel samme form i nominativ og akkusativ: eine. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. hinzufügen betyder “tilføje”. Det er et separabelt verbum: i en almindelig hovedsætning uden modalverbum kan man sige Wir fügen eine E-Mail-Adresse hinzu. — “Vi tilføjer en e-mailadresse.” Efter sollen står infinitiven samlet sidst, derfor Sollen wir ... hinzufügen?. Samlet består spørgsmålet af Sollen wir + auch + det, der eventuelt skal tilføjes, + hinzufügen: “Skal vi også tilføje en e-mailadresse?” Det er et spørgsmål om, hvorvidt denne ekstra oplysning skal med; sætningen fastslår ikke, at den faktisk bliver tilføjet.

6. Dieser Teil ist optional.

   Den del er valgfri.

   Dieser

   denne

   Teil

   del

   optional

   valgfri

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her “denne” og står foran substantivet Teil. Formen viser maskulinum ental i nominativ: dieser Teil. Samme demonstrative ord bøjes efter køn, tal og kasus, fx diese E-Mail-Adresse for “denne e-mailadresse” og dieses Wort for “dette ord”. Teil betyder “del”. Det er et maskulint substantiv: der Teil, flertal die Teile. I denne sætning er Teil grundleddet, og derfor står det i nominativ efter Dieser. optional betyder “valgfri” i betydningen “ikke nødvendig; man kan vælge den til eller fra”. Her står ordet efter ist som prædikativt adjektiv. Tyske adjektiver får normalt ingen endelse, når de står efter sein: Der Teil ist optional. Til sammenligning får adjektivet en endelse foran et substantiv: ein optionaler Teil betyder “en valgfri del”. Hele sætningen bygges sådan: Dieser Teil = “denne del”, ist = “er”, og optional = “valgfri”. Den samlede betydning er: “Den del er valgfri.”

7. Was schicken Sie, wenn wir eine hinzufügen?

   Hvad sender du, hvis vi tilføjer en?

   Was

   hvad

   schicken

   sende

   Sie

   De (formel tiltale)

   wenn

   hvis

   wir

   vi

   eine

   en

   hinzufügen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter det, der skal sendes. Det er den almindelige tyske spørgeform for en ubestemt ting. Formen bøjes ikke efter den person, der svarer. schicken betyder “sende”. Her er det den finitte form i hovedsætningen; ved formelt Sie ser den ud som infinitiven. Eksempel: Wir schicken den Zeitplan. — “Vi sender tidsplanen.” Sie er den høflige/formelle tiltaleform “De”. Den skrives med stort begyndelsesbogstav og har samme verbform som tredje person flertal. Her kan tiltalen være til én eller flere personer; formen fastslår ikke antallet. Den danske faste oversættelse bruger du, men den tyske form i kilden er formel. wenn indleder her en betingelsesledsætning: “hvis”. I en tysk wenn-sætning står det finitte verbum normalt sidst. Eksempel: Wenn wir Zeit haben, schicken wir es. — “Hvis vi har tid, sender vi det.” wir betyder “vi” og er første person flertal. Det er subjektet i betingelsesledsætningen. eine er her den feminine entalsform i akkusativ af den ubestemte artikel, brugt pronominalt foran et udeladt navneord. Den fungerer som objekt for hinzufügen. Det konkrete navneord er ikke angivet i sætningen. Artiklen udtrykker heller ikke alene et bestemt antal som en særskilt oplysning. Sammenlign den maskuline akkusativform einen i Wir fügen einen Termin hinzu. — “Vi tilføjer en aftale.” hinzufügen betyder “tilføje”. Det er et separabelt verbum med forleddet hinzu; i infinitiven står det samlet, som i den givne ledsætning. I en finit hovedsætning skilles forleddet normalt fra: Wir fügen eine hinzu. — “Vi tilføjer en.” Her står verbets stamme fügen før objektet, mens forleddet hinzu står sidst. Det er altså hinzu, ikke kun hin, der er forleddet. Sætningen samles sådan: Was schicken Sie spørger “Hvad sender De?”, og wenn wir eine hinzufügen betyder “hvis vi tilføjer en”, hvor eine står for et udeladt feminint entalsnavneord, uden at kilden identificerer hvilket. Hele betydningen er derfor: “Hvad sender du, hvis vi tilføjer en?”

8. Wir schicken den Zeitplan für die nächste Veranstaltung.

   Vi sender tidsplanen for det næste arrangement.

   Wir

   vi

   schicken

   sender

   Zeitplan

   tidsplan

   nächste

   næste

   Veranstaltung

   arrangement

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er 1. person flertal. Det er subjektet: taleren sammen med mindst én anden. Sammenlign med ich “jeg” og Sie “De” i høflig tiltale; du er derimod uformel entalstiltale. Formen wir bruges altså, fordi taleren indgår i gruppen, ikke på grund af genstanden. schicken betyder “sende”. Formen er nutid i 1. person flertal: wir schicken. Infinitiven er også schicken, så nutidsformen efter wir ser ud som infinitiven; den har den almindelige flertalsendelse -en. Eksempel: Wir schicken eine E-Mail. — “Vi sender en e-mail.” Verbet kan bruges om både genstande og meddelelser. Zeitplan betyder “tidsplan”. Det er et sammensat substantiv: Zeit betyder “tid”, og Plan betyder “plan”, men hele ordet betegner en tidsplan. I den Zeitplan står substantivet i maskulinum ental, akkusativ, fordi det er det, der bliver sendt. Flertalsformen er Zeitpläne. nächste betyder “næste” og beskriver Veranstaltung. Oplagsformen er nächst; endelsen i nächste skyldes den grammatiske sammenhæng. Her står udtrykket efter für, som styrer akkusativ, og Veranstaltung er femininum ental: für die nächste Veranstaltung. Den samme betydning ses fx i der nächste Termin — “den næste aftale”; formen tilpasses substantivet og den bestemmelse, den står sammen med. Veranstaltung betyder “arrangement” eller “begivenhed”. Det er et feminint substantiv: die Veranstaltung. I dette udtryk står det efter für, og den bestemte artikel har akkusativformen die: für die nächste Veranstaltung. Flertalsformen er Veranstaltungen. Sætningen samles sådan: Wir er afsenderen, schicken er handlingen, og den Zeitplan er det, der sendes. für die nächste Veranstaltung præciserer, hvilket arrangement tidsplanen gælder for. Hele udsagnet betyder derfor: “Vi sender tidsplanen for det næste arrangement.”