Gør dig klar til en vandretur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe das Formular ausgefüllt.

   Jeg har udfyldt formularen.

   Ich habe

   jeg har

   Formular

   formular

   ausgefüllt

   udfyldt

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af pronomenet ich = “jeg” og hjælpeverbet habe fra haben = “har”. Sammen indleder de her perfektum: haben i nutid + perfektum participium. habe er formen for første person ental; det er ikke selve handlingen “udfylde”. Eksempel: Ich habe gelernt. = “Jeg har lært.” Formular betyder her “formular”. Det er et intetkønssubstantiv: das Formular. I den faste sætning er das Formular det direkte objekt, altså det, der blev udfyldt. Formen das ser her ens ud i nominativ og akkusativ for dette intetkønssubstantiv. Eksempel: Das Formular ist vollständig. = “Formularen er komplet.” ausgefüllt er perfektum participium af det adskillelige verbum ausfüllen = “udfylde”. I perfektum står participiet som den samlede form ausgefüllt; det skal ikke erstattes af nutidsformen. Eksempel: Sie füllt das Formular aus. = “Hun udfylder formularen.” Her står det adskillelige præfiks aus til sidst, mens ausgefüllt i perfektum er samlet. Hele mønstret er Ich habe + objektet das Formular + perfektum participium ausgefüllt. Det giver betydningen “Jeg har udfyldt formularen.”

2. Können wir an der nächsten Wanderung teilnehmen?

   Kan vi deltage i den næste vandretur?

   Können wir

   Kan vi

   an der

   i den

   nächsten

   næste

   Wanderung

   vandretur

   teilnehmen

   deltage

   Uddybende forklaring

   Können wir består af modalverbet können og pronomenet wir. Her betyder det “kan vi” og danner et ja/nej-spørgsmål. können er infinitiven; i nutid hedder det for eksempel ich kann, wir können og Sie können. Eksempel: Können wir anfangen? – “Kan vi begynde?” an der betyder her “i den” foran et sted eller en begivenhed, som udtrykkes med dativ. an styrer dativ i denne betydning, og der er dativ ental af den feminine bestemte artikel. Det er ikke en forkortelse, men de to ord an og der. nächsten betyder her “næste”. Grundformen er nächst; i der nächsten Wanderung får adjektivet endelsen -en, fordi det står efter den bestemte artikel der i dativ ental, femininum. Formen følger altså nächsten, ikke substantivet direkte. Eksempel: mit der nächsten Aufgabe – “med den næste opgave”. Wanderung er et feminint substantiv og betyder “vandretur”. Flertal er Wanderungen. I den faste vending an einer Wanderung teilnehmen eller an der Wanderung teilnehmen bruges an med dativ: einer er den ubestemte dativartikel, mens der er den bestemte dativartikel. teilnehmen betyder “deltage”. Det er et sammensat, separabelt verbum med grundformen teilnehmen; i en hovedsætning står den bøjede del normalt på andenpladsen, og teil står til sidst: Wir nehmen an der Wanderung teil. Med modalverbet können bliver teilnehmen stående som infinitiv til sidst: Wir können an der Wanderung teilnehmen. Samlet bliver strukturen Können wir + an der nächsten Wanderung + teilnehmen?: “Kan vi deltage i den næste vandretur?” Det er et spørgsmål om mulighed eller tilladelse til at deltage i den angivne vandretur.

3. Ja, Sie können an der nächsten Wanderung teilnehmen.

   Ja, I kan deltage i den næste vandretur.

   Ja

   ja

   Sie können

   De kan

   nächsten

   næste

   Wanderung

   vandretur

   teilnehmen

   deltage

   Uddybende forklaring

   Ja er et bekræftende svar: “ja”. Det står først og bekræfter spørgsmålet fra den foregående ytring. Sie können betyder her “I kan”. können er modalverbet können i nutid. Formen können bruges både med formelt ental Sie og med flertal sie/Sie; det store begyndelsesbogstav i Sie markerer den høflige tiltale eller det høflige flertal. Med et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Sie können teilnehmen — “I kan deltage”. nächsten betyder her “næste”. Grundformen er adjektivet nächst; endelsen i nächsten skyldes dets grammatiske placering i nominalgruppen. Wanderung er hunkøn: die Wanderung. Verbet teilnehmen styrer præpositionen an med dativ, så nominalgruppen bliver an der nächsten Wanderung. Wanderung betyder “vandretur” eller “vandring”. Det er et hunkønsord: die Wanderung, og flertal er die Wanderungen. I denne sætning betegner det den næste planlagte vandretur, ikke selve handlingen “at gå”. teilnehmen betyder “deltage”. Grundformen er teilnehmen, et deleligt verbum. Uden modalverb står den finitte form i en hovedsætning typisk som nimmt ... teil, for eksempel: Sie nimmt an der Wanderung teil. — “Hun deltager i vandreturen.” Efter können bliver infinitiven samlet som teilnehmen. Sammen danner an der nächsten Wanderung teilnehmen mønstret an + dativ + teilnehmen, altså “deltage i den næste vandretur”. Hele ytringen Ja, Sie können an der nächsten Wanderung teilnehmen. betyder derfor: “Ja, I kan deltage i den næste vandretur.”

4. Sollen wir etwas mitbringen?

   Skal vi have noget med?

   Sollen wir

   skal vi

   etwas

   noget

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Sollen wir betyder her “skal vi?” Formen sollen er modalverbet sollen i 1. person flertal sammen med wir. Det bruges til at spørge, om vi bør eller forventes at gøre noget, og ikke til at fastslå, at handlingen allerede sker. I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet først, mens subjektet kommer lige efter: Sollen wir ...? Eksempel: Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” etwas betyder her “noget”. Det er et ubestemt pronomen, så det angiver ikke præcist, hvad eller hvor meget. Det kan bruges, når den konkrete ting ikke er nævnt: Ich möchte etwas trinken. — “Jeg vil gerne drikke noget.” mitbringen betyder “tage med” eller “medbringe”. Det er et sammensat, separabelt verbum med grundformen mitbringen; mit bidrager med betydningen “med”, mens bringen betyder “bringe”. Med modalverbet sollen står infinitiven mitbringen samlet sidst i spørgsmålet. Uden modalverbum kan det separeres i en hovedsætning: Wir bringen Wasser mit. — “Vi tager vand med.” Samlet følger sætningen mønsteret Sollen wir + noget + mitbringen?: taleren spørger, om de skal tage noget med. Den faste oversættelse og den efterfølgende sætning viser, at den relevante handling er at medbringe noget, uden at den første sætning specificerer genstanden.

5. Bitte bringen Sie eine Wasserflasche mit.

   Tag venligst en vandflaske med.

   Bitte

   venligst

   bringen

   tage

   Sie

   De (formel tiltale)

   eine

   en

   Wasserflasche

   vandflaske

   mit

   med

   Uddybende forklaring

   Bitte betyder her “venligst” og gør anmodningen høflig. Det står først i sætningen, men ændrer ikke selve handlingen. bringen betyder “bringe” eller “tage med” i denne sammenhæng. Grundformen er bringen; med Sie i en høflig anmodning står verbet i infinitiv: Bringen Sie .... Sammenlign med den almindelige nutidsform Sie bringen (“De/I bringer”), hvor verbet ikke har en særskilt endelse for den høflige tiltale. Eksempel: Bringen Sie den Schlüssel mit. — “Tag nøglen med.” Sie er den formelle tiltaleform. Den skrives med stort begyndelsesbogstav og kan bruges til én eller flere personer; formen alene fastslår ikke antallet. I denne sætning er Sie den person eller de personer, som anmodningen er rettet til. eine er den ubestemte artikel foran Wasserflasche. Den viser her, at substantivet står i ental og i den kasus, som denne verbkonstruktion kræver; artiklen betyder ikke i sig selv, at der udtrykkeligt tælles “én”. Formen ændres efter grammatisk køn, tal og kasus, for eksempel ein i andre kombinationer. Wasserflasche betyder “vandflaske”. Det er et sammensat substantiv af Wasser (“vand”) og Flasche (“flaske”); hele ordet betegner en flaske til vand, ikke blot en hvilken som helst flaske. Tysk skriver sådanne substantiver samlet, og det sidste led bestemmer substantivets grammatiske køn: die Flasche, derfor eine Wasserflasche i denne form. mit betyder “med”. Sammen med bringen danner det den adskillelige forbindelse mitbringen (“tage med”/“bringe med”). I hovedsætningen står mit separat og sidst, mens verbets bøjede eller infinitte del står tidligere: Bringen Sie ... mit. Eksempel: Ich bringe einen Schirm mit. — “Jeg tager en paraply med.” Samlet følger sætningen mønsteret Bitte + verb i infinitiv + formel tiltale + ubestemt artikel + substantiv + mit: Bitte bringen Sie eine Wasserflasche mit. Det betyder “Tag venligst en vandflaske med.” Anmodningen retter sig formelt til adressaten eller adressaterne og handler om at medbringe en vandflaske.

6. Sie können eine große Tasche am Schalter abstellen.

   I kan lægge en stor taske ved skranken.

   Sie können

   I kan

   große

   stor

   Tasche

   taske

   Schalter

   skranke

   abstellen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Sie können betyder her “I kan”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Sie med stort begyndelsesbogstav bruges ved formel tiltale og kan henvende sig til én eller flere personer; her angiver oversættelsen en plural modtager: “I”. können er den finitte form af modalverbet können. Ved formel tiltale har den samme form som 3. person pluralis, også når tiltalen gælder én person; den er derfor ikke en særlig 2. personsform. Formen er desuden identisk med infinitiven können, men fungerer her ikke som infinitiv. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Sie können warten = “I kan vente”. große betyder her “stor” og er bøjet af adjektivet groß. Det beskriver Tasche, som er hunkøn ental; i eine große Tasche får adjektivet endelsen -e efter den ubestemte artikel i denne form. Sammenlign: eine kleine Tasche = “en lille taske”. Tasche betyder “taske”. Grundformen er die Tasche; flertalsformen er die Taschen. I sætningen er Tasche det direkte objekt for handlingen: det er tasken, der bliver stillet et sted. Schalter betyder her “skranke”. Ordet er hankøn: der Schalter. I am Schalter er am en sammentrækning af an dem; udtrykket angiver stedet, altså “ved skranken”. Et eksempel er Wir warten am Schalter. = “Vi venter ved skranken.” abstellen betyder her “at stille/lægge fra sig”. Det er et deleligt verbum: i en bøjet hovedsætning kan man få Ich stelle die Tasche ab = “Jeg stiller tasken fra mig”, mens infinitiven er samlet som abstellen. Fordi können er modalverbum, står abstellen samlet som infinitiv sidst i sætningen. Hele sætningen bygges således: Sie können angiver “I kan”, eine große Tasche er det, der placeres, am Schalter angiver stedet, og abstellen angiver handlingen. Den samlede betydning er: “I kan lægge en stor taske ved skranken.”

7. Ich habe eine kleine Wasserflasche dabei.

   Jeg har en lille vandflaske med.

   Ich habe

   jeg har

   kleine

   lille

   Wasserflasche

   vandflaske

   dabei

   med

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er første person ental af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. I denne sætning udtrykker konstruktionen, at taleren har noget med sig; den efterfølgende genstand er eine kleine Wasserflasche. kleine betyder “lille” og beskriver Wasserflasche. Grundformen er klein; den komparative form er kleiner (“mindre”), og superlativformen er am kleinsten (“mindst”). Endelsen i kleine hænger sammen med navneordets grammatiske køn, tal og den bestemmer, der står foran det: die kleine Flasche, men for eksempel ein kleines Buch. Wasserflasche betyder “vandflaske”. Det er et sammensat navneord af Wasser (“vand”) og Flasche (“flaske”); hele sammensætningen betyder en flaske til vand, ikke blot en hvilken som helst flaske. På tysk er navneord skrevet med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Wasserflasche ist leer. — “Vandflasken er tom.” dabei betyder her “med” i betydningen “med sig”. Det præciserer, at flasken er hos taleren, ikke bare at taleren ejer eller har adgang til den. dabei haben er et nyttigt mønster for at sige, at man har noget med sig. Eksempel: Ich habe meinen Ausweis dabei. — “Jeg har mit ID med.” Samlet bliver mønstret Ich habe + [ting] + dabei: Ich habe eine kleine Wasserflasche dabei. betyder “Jeg har en lille vandflaske med.”

8. Ich lasse meine Tasche hier, bevor wir anfangen.

   Jeg lægger min taske her, før vi starter.

   Ich

   jeg

   lasse

   lader; lader blive

   meine

   min

   Tasche

   taske

   hier

   her

   bevor

   før

   wir

   vi

   anfangen

   begynder

   Uddybende forklaring

   Ich er 1. person ental i nominativ og er den, der udfører handlingen. Den tilsvarende form for flere personer er wir (“vi”), som står senere i sætningen. lasse er nutidsformen af lassen i 1. person ental: ich lasse. Her betyder konstruktionen, at jeg lader tasken blive her; den faste oversættelse gengiver resultatet som “jeg lægger min taske her”. Det er ikke samme verbum som legen, der direkte betyder at lægge noget et sted. Eksempel: Ich lasse das Buch hier. — “Jeg lader bogen blive her.” meine er possessivdeterminativet fra mein (“min”) i denne form foran et hunkønsord i akkusativ ental. Tasche er hunkønsordet die Tasche (“tasken”/“taske”), og det er det direkte objekt for lasse. En nyttig formkontrast er mein Bruder (maskulin nominativ/akkusativ) over for meine Tasche (hunkøn). hier er et stedadverbium, “her”. Det angiver stedet, hvor tasken bliver efter handlingen. Eksempel: Wir warten hier. — “Vi venter her.” bevor er en tidsunderordnende konjunktion, “før”. Den indleder en ledsætning, som angiver, at noget sker tidligere end handlingen i ledsætningen. wir er pronomenet for 1. person flertal, “vi”. Her er det subjekt i ledsætningen. Pronomenets form viser personen og tallet, men sætningen identificerer ikke yderligere, hvem “vi” omfatter. anfangen er verbet anfangen, “begynde”. Det er et deleligt verbum (an + fangen), men i denne ledsætning står det samlet til sidst: bevor wir anfangen. Formen er den samme som infinitiven og som nutidsformen med wir; ordstillingen og subjektet viser her, at det er det finitte verbum i 1. person flertal. Eksempel: Wir fangen morgen an. — “Vi begynder i morgen.” I en ledsætning bliver det: weil wir morgen anfangen — “fordi vi begynder i morgen.” Samlet består sætningen af hovedsætningen Ich lasse meine Tasche hier og tidsledsætningen bevor wir anfangen. Hovedsætningen siger, at jeg lader min taske blive her, og bevor wir anfangen placerer dette før det tidspunkt, hvor vi begynder. På dansk bliver den samlede mening: “Jeg lægger min taske her, før vi starter.”

9. Ich freue mich darauf.

   Jeg glæder mig til det.

   Ich

   jeg

   freue mich

   glæder mig

   darauf

   til det

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der har følelsen. Det er 1. person ental af pronomenet ich; som objekt bruges den tilsvarende form mich, ikke ich. freue mich kommer fra det refleksive verbum sich freuen, “at glæde sig”. I denne sætning står verbet i 1. person ental: ich freue mich. mich er den refleksive form, der viser, at følelsen knytter sig til subjektet ich. Den nyttige konstruktion er sich auf etwas freuen = “at glæde sig til noget”. darauf betyder her “til det” og henviser til det, man glæder sig til, uden at dette bliver nævnt som et særskilt navneord i sætningen. Det er et pronominaladverb dannet af da- + auf; efter en præposition, der begynder med en vokal, bruges formen darauf. Sammenlign det genanvendelige mønster sich auf das Konzert freuen (“at glæde sig til koncerten”) og sich darauf freuen (“at glæde sig til det”). Hele sætningen følger mønstret Ich freue mich darauf: subjektet Ich + den bøjede verbalkonstruktion freue mich + darauf, som udfylder “til det”. Derfor betyder den samlet: “Jeg glæder mig til det.”