Gøre sig klar til et møde | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Sind die Besprechungsnotizen fertig?

   Er mødenoterne klar?

   Sind

   er

   Besprechungsnotizen

   mødenoter

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Sind er den bøjede form af sein i nutid for 3. person flertal: sie sind = »de er«. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Sind ...? svarer til »Er ...?«. Det er verbet, ikke substantivet, der viser flertal her. Besprechungsnotizen er et sammensat tysk substantiv: Besprechung (møde/drøftelse) + Notizen (noter). Den samlede betydning er »mødenoter«. Formen er flertal; den bestemte artikel die foran viser her flertal, og Besprechungsnotizen får ikke en særskilt flertalsendelse ud over den allerede tilstedeværende form -notizen. Sammensatte ord kan ofte forstås ved at finde den sidste del, som angiver den grundlæggende ordtype: her er det noter. fertig er et beskrivende adjektiv med betydningen »færdig« eller »klar«. Efter sein står adjektivet prædikativt og får ikke en endelse: Die Notizen sind fertig. Det adskiller sig fra attributiv brug, hvor adjektivet står foran et substantiv og normalt bøjes, fx fertige Notizen = »færdige noter«. Sætningen følger mønsteret Sind + bestemt led + adjektiv?: Sind die Besprechungsnotizen fertig? Først kommer Sind, fordi det er et ja/nej-spørgsmål; derefter kommer det bestemte flertalsled die Besprechungsnotizen, og til sidst egenskaben fertig. Samlet spørger den, om mødenoterne er klar eller færdige.

2. Sie liegen auf meinem Schreibtisch.

   De ligger på mit skrivebord.

   Sie

   de

   liegen

   ligger

   auf

   på

   meinem

   mit

   Schreibtisch

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og henviser til de omtalte mødenoter. Formen er et personligt pronomen i 3. person flertal; den skal ikke forveksles med det høflige Sie, som betyder “De”. liegen betyder her, at noget befinder sig liggende på et sted. Det er nutidsformen af liegen; i 3. person flertal er formen sie liegen. Sammenlign liegen med stehen: liegen bruges om noget, der ligger, mens stehen bruges om noget, der står. Eksempel: Die Bücher liegen auf dem Tisch. — “Bøgerne ligger på bordet.” auf betyder her “på”. Ved en fast placering bruges auf med dativ. Ved bevægelse hen til en overflade bruges derimod ofte akkusativ: Ich lege das Buch auf den Tisch. — “Jeg lægger bogen på bordet.” meinem betyder “mit” i den form, der passer til det følgende maskuline substantiv Schreibtisch efter den stedangivende præposition auf. Grundformen i ejestedordet er mein; i dativ maskulinum bliver den meinem. Det er altså meinem, ikke Schreibtisch, der bærer denne bøjning. Eksempel: Das liegt auf meinem Tisch. — “Det ligger på mit bord.” Schreibtisch betyder “skrivebord”. Det er et maskulint substantiv: der Schreibtisch. I denne præpositionsforbindelse står det i dativ, hvilket ses tydeligt i ejestedordet meinem; substantivet selv får her ingen synlig endelse. Samlet bliver mønsteret Subjekt + liegen + auf + dativisk stedangivelse: Sie liegen — “De ligger”, og auf meinem Schreibtisch — “på mit skrivebord”. Hele sætningen betyder derfor: “De ligger på mit skrivebord.”

3. Gibt es eine Kopie für mich?

   Er der en kopi til mig?

   Gibt es

   findes der

   Kopie

   kopi

   für mich

   til mig

   Uddybende forklaring

   Gibt es er et almindeligt tysk mønster til at spørge, om noget findes eller er til stede: “findes der …?” Formen gibt er nutid, 3. person ental, af geben (“give”). I dette mønster fungerer es som et formelt subjekt; det betyder ikke “det” som en bestemt ting. Spørgsmålsordstillingen placerer verbet først. Mønstret kan genbruges sådan: Gibt es hier einen Schlüssel? — “Er der en nøgle her?” Kopie er et feminint substantiv og betyder “kopi”. Den ubestemte artikel eine passer til ental og femininum i denne sammenhæng: eine Kopie betyder “en kopi”, men artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at substantivet står i ental. Flertalsformen er Kopien: Gibt es Kopien? — “Findes der kopier?” für mich betyder “til mig” i betydningen, at noget er beregnet til eller bestemt for taleren. für styrer her akkusativ, og pronomenet har formen mich, som er akkusativformen af ich (“jeg”): für mich, men mit mir (“med mig”), fordi mit styrer dativ. Das ist für mich. — “Det er til mig.” Samlet består spørgsmålet af eksistensmønstret Gibt es, den ubestemte nominalgruppe eine Kopie og bestemmelsen für mich. Derfor spørger taleren: “Er der en kopi til mig?”

4. Hier ist eine.

   Her er en kopi.

   Hier

   her

   ist

   er

   eine

   en

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og angiver et sted. Det står først i den faste sætning. Eksempel: Die Kopie ist hier. – “Kopien er her.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Formen bruges med er, sie og es; den viser ikke i sig selv, hvilket køn den omtalte genstand har. eine betyder her “en” og er den feminine entalsform af det ubestemte pronomen, som står i stedet for et substantiv. I denne sammenhæng er det Kopie, der er underforstået, så eine svarer til eine Kopie. Det er derfor ikke bare en artikel foran et udeladt substantiv: en artikel står normalt sammen med et substantiv, mens denne form her står alene. Sammenlign eine Kopie (“en kopi”) og Ich brauche eine. (“Jeg har brug for en [kopi]”). Formen ein bruges blandt andet foran maskuline og neutrale substantiver i nominativ, for eksempel ein Stift (“en pen”) og ein Buch (“en bog”). Sammen danner Hier ist eine. betydningen “Her er en kopi”: Hier angiver stedet, ist betyder “er”, og eine henviser i den givne sammenhæng til en kopi. Den fulde formulering med substantivet er Hier ist eine Kopie.

5. Was besprechen wir heute?

   Hvad taler vi om i dag?

   Was

   hvad

   besprechen

   tale om

   wir

   vi

   heute

   i dag

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger til det, der bliver talt om. Det er spørgeordet for ting eller indhold; for en person bruges normalt wer (“hvem”). I denne sætning står Was som objekt til besprechen. besprechen betyder her “tale om” eller “drøfte”. Grundformen er besprechen; i nutid med wir er formen også besprechen: wir besprechen. Eksempel: Wir besprechen den Plan. — “Vi drøfter planen.” Verbet tager det, man drøfter, som objekt. wir betyder “vi” og er første person flertal. Det omfatter taleren og mindst én anden person, men sætningen angiver ikke præcist, hvor mange der er med. heute betyder “i dag”. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Heute lernen wir. — “I dag lærer vi.” I hele spørgsmålet står spørgeordet først, derefter verbet og så subjektet: Was besprechen wir heute? Bogstaveligt samler det sig til “Hvad drøfter vi i dag?” Den faste danske oversættelse er “Hvad taler vi om i dag?”

6. Wir besprechen den neuen Plan.

   Vi vil tale om den nye plan.

   Wir

   vi

   besprechen

   drøfte; tale om

   neuen

   nye

   Plan

   plan

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er grundformen for den talende sammen med mindst én anden person. Det er 1. person flertal og står som subjekt for besprechen. Eksempel: Wir lernen Deutsch. — “Vi lærer tysk.” besprechen betyder her “tale om” eller “drøfte” noget. Det er et selvstændigt udsagnsords infinitiv; i sætningen står det i nutid som wir besprechen. Verbet tager det, man drøfter, som direkte objekt: Wir besprechen den Plan. — “Vi drøfter planen.” Den tyske nutid kan i en passende sammenhæng også gengives med dansk futurum, som i den faste oversættelse “Vi vil tale om ...”; formen alene gør ikke nødvendigvis tidspunktet fremtidigt. neuen kommer fra tillægsordet neu (“ny”). Her beskriver det Plan, så betydningen er “nye”. Formen neuen har endelsen -en, fordi Plan er hankøn ental, står som direkte objekt efter besprechen, og allerede har den bestemte artikel den: den neuen Plan. Det er altså tillægsordet, der har formen neuen, ikke substantivet. Til sammenligning hedder grundformen neu, og efter den ubestemte artikel ses for eksempel ein neuer Plan — “en ny plan”. Plan betyder “plan”. Substantivet er hankøn: der Plan. I denne sætning står det som direkte objekt, derfor får artiklen formen den: Wir besprechen den Plan. Flertallet er Pläne, men her er der ikke tale om flertal; den neuen Plan betegner én bestemt plan. Sætningen bygges således op: Wir er den, der udfører handlingen, besprechen er handlingen, og den neuen Plan er det, handlingen retter sig mod. Samlet betyder Wir besprechen den neuen Plan. “Vi vil tale om den nye plan.”

7. Lass mich die Notizen lesen, bevor wir anfangen.

   Lad mig læse noterne, før vi begynder.

   Lass mich

   Lad mig

   Notizen

   noter

   lesen

   læse

   bevor

   før

   anfangen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Lass mich er en opfordring i 2. person ental af lassen med betydningen “lad mig …”. lassen står her i imperativformen Lass; mich er formen af 1. persons pronomen, der bruges som objekt. Mønstret Lass mich + infinitiv kan genbruges, når taleren beder om at få lov til selv at gøre noget. Eksempel: Lass mich helfen. — “Lad mig hjælpe.” Notizen betyder “noter” her. Det er flertal af die Notiz — “noten”. Flertallet markeres i selve navneordsformen med endelsen -en, mens bestemthed i den fulde nominalgruppe markeres af artiklen die. Eksempel: Ich lese die Notizen. — “Jeg læser noterne.” lesen er infinitiven “at læse”. Efter Lass mich står handlingen, som taleren vil udføre, i infinitiv: Lass mich lesen — “Lad mig læse”. Formen lesen kan også bruges efter andre verbalkonstruktioner, for eksempel Wir wollen lesen. — “Vi vil læse.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om, at én handling sker tidligere end en anden. I en tysk ledsætning med bevor står det finitte verbum til sidst. anfangen betyder “begynde” eller “starte”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning hedder det Wir fangen an. — “Vi begynder.” Efter bevor samles verbet igen til sidst i ledsætningen: bevor wir anfangen — “før vi begynder”. Her viser wir, at verbet er i 1. person flertal; formen ser ud som infinitiven, men fungerer som det finitte verbum i denne ledsætning. Samlet betyder Lass mich die Notizen lesen, bevor wir anfangen.: “Lad mig læse noterne, før vi begynder.” Lass mich angiver opfordringen, die Notizen lesen angiver det, taleren vil gøre, og bevor wir anfangen placerer denne handling før den handling, som wir skal begynde.

8. Nimm dir eine Minute, bevor wir anfangen.

   Tag et minut, før vi begynder.

   Nimm dir

   tag dig

   Minute

   minut

   bevor

   før

   anfangen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Nimm dir er en genbrugelig måde at bede én person om at tage noget til sig selv; sammen med eine Minute betyder det her “tag dig et minut”. Nimm er bydeformen af nehmen (“tage”) til én person i du-form: nehmen → nimm. dir er dativformen af anden person ental, brugt refleksivt her. Den står derfor ikke i akkusativ som dich. Minute betyder her “minut”. Substantivet er hunkøn: die Minute. I eine Minute er det genstand for nehmen, så den ubestemte artikel har akkusativformen eine, som er den samme som nominativformen for hunkøn. Eksempel: Ich nehme mir eine Minute. — “Jeg tager mig et minut.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker tidligere end handlingen i hovedsætningen. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum til sidst. I bevor wir anfangen er wir første person flertal, og anfangen betyder “begynde”. Her er anfangen den bøjede form til wir, som ser ud som infinitiven. anfangen er et delbart verbum: I en hovedsætning skilles an fra fangen — Wir fangen morgen an. betyder “Vi begynder i morgen” — mens verbet står samlet i ledsætningen: wir anfangen. Samlet er udsagnet en direkte opfordring til den tiltalte om at tage sig et minut, før taleren og andre, som omfattes af wir, begynder: “Tag et minut, før vi begynder.”