En deadline og de næste trin | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Läuft die Frist bald ab?

   Er deadline snart?

   Läuft … ab

   udløber

   Frist

   frist/deadline

   bald

   snart

   Uddybende forklaring

   Läuft og ab hører sammen som det adskillelige verbum ablaufen, her i 3. person ental, nutid. I denne sammenhæng betyder det, at en frist udløber. I en hovedsætning står præfikset ab typisk til sidst: Die Frist läuft bald ab. = "Fristen udløber snart." Verbet ablaufen kan også bruges om andre tidsbegrænsninger, der udløber. Frist betyder en fastsat tidsfrist eller deadline. Den bestemte artikel die viser her, at der henvises til den konkrete frist, som samtalen handler om. Eksempel: Die Frist endet morgen. = "Fristen slutter i morgen." bald betyder "snart" og angiver, at noget forventes at ske inden længe. Det er ikke selve verbets tidsform, men et tidsadverbial. Eksempel: Der Kurs beginnt bald. = "Kurset begynder snart." I spørgsmålet står det finitte verbum først: Läuft die Frist bald ab? Mønstret er derfor finit verbum + subjekt + tidsangivelse + adskilt præfiks. Samlet spørger sætningen, om den konkrete deadline snart udløber: "Er deadline snart?"

2. Die Frist ist fast vorbei.

   Deadline er tæt på.

   Frist

   frist

   fast

   næsten

   vorbei

   forbi / ovre

   Uddybende forklaring

   Frist betyder en fastsat tidsfrist eller periode, inden noget skal være gjort. Formen er her ental: die Frist; flertallet er die Fristen. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i artiklen die. Eksempel: Die Frist endet morgen. — "Fristen udløber i morgen." fast betyder "næsten" og angiver, at noget er meget tæt på en tilstand, men endnu ikke helt dér. Det står her foran udtrykket vorbei og dæmper udsagnet: fristen er endnu ikke helt ovre. Eksempel: Der Zug ist fast da. — "Toget er næsten her." vorbei betyder her "forbi" eller "ovre". Sammen med sein danner det mønsteret etwas ist vorbei — "noget er ovre". vorbei er ikke en form af Frist; det beskriver fristens tilstand. Eksempel: Die Pause ist vorbei. — "Pausen er ovre." Hele sætningen bygges sådan: Die Frist er subjektet, ist er formen af sein for dette subjekt, og fast vorbei beskriver dets aktuelle tilstand. Derfor betyder Die Frist ist fast vorbei.: "Fristen er næsten ovre" eller, som den faste oversættelse gengiver det, "Deadline er tæt på." Den naturlige brug er at sige, at den tilgængelige tidsperiode snart slutter, uden at udsagnet siger, at den allerede er udløbet.

3. Also fangen wir mit dem Hauptteil an.

   Så lad os starte med hoveddelen.

   Also

   så

   fangen … an

   begynder

   mit

   med

   Hauptteil

   hoveddel

   Uddybende forklaring

   Also står her først og betyder "så" eller "nå, så" som en overgang til det, taleren foreslår. Det er ikke det samme som det engelske "also" i betydningen "også"; på tysk er "auch" den normale form for "også". fangen ... an hører sammen som det adskillelige verbum anfangen, "begynde". I hovedsætningen står den bøjede del fangen på andenpladsen, mens præfikset an står sidst. fangen er nutidsformen for wir af anfangen: wir fangen an. I andre former kan verbet stå samlet, for eksempel: Wir wollen anfangen. — "Vi vil begynde." Her viser wir den første person flertal, altså "vi". mit betyder "med" og indleder her en præpositionsforbindelse. mit styrer dativ, så der Hauptteil bliver til dem Hauptteil. Det er derfor dem, der markerer dativformen; Hauptteil er stadig substantivet og betyder "hoveddel". Hauptteil er et maskulint substantiv: der Hauptteil. Det er sammensat af Haupt- (hoved-) og Teil (del), men som helhed betegner det den vigtigste eller centrale del. Et beslægtet, men ikke identisk ord er Teil, "del". Sætningen bygges således op: Also giver overgangen "så", fangen wir ... an betyder "begynder vi", og mit dem Hauptteil betyder "med hoveddelen". Samlet bliver betydningen: "Så lad os starte med hoveddelen." Konstruktionen mit ... anfangen kan genbruges med andre ting, for eksempel: Wir fangen mit der Übung an. — "Vi begynder med øvelsen."

4. Willst du das jetzt übernehmen?

   Vil du tage dig af det nu?

   Willst du

   vil du

   das

   det

   jetzt

   nu

   übernehmen

   tage dig af

   Uddybende forklaring

   Willst du betyder her “vil du”. willst er 2. person ental af wollen (“ville”) i nutid: ich will, du willst, er/sie/es will. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, mens subjektet du kommer bagefter. Eksempel: Willst du kommen? = “Vil du komme?” das betyder her “det”. Det står alene som et demonstrativt pronomen og er neutrum i akkusativ; formen er den samme som i nominativ. Den faste sætning identificerer ikke nærmere, hvad das henviser til. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Her står det mellem objektet og infinitiven: das jetzt übernehmen. übernehmen betyder her “tage sig af” eller “overtage”. Det er infinitiven af übernehmen; i denne betydning handler det om at påtage sig ansvaret for noget, ikke blot om fysisk at tage noget. Eksempel: Ich übernehme die Aufgabe. = “Jeg tager mig af opgaven.” Efter modalverbet willst står infinitiven übernehmen samlet til sidst. I denne brug er übernehmen et ikke-adskilleligt præfiksverbum, så præfikset skilles ikke fra verbet. Samlet består spørgsmålet af Willst du (“vil du”), objektet das (“det”), tidsleddet jetzt (“nu”) og infinitiven übernehmen (“tage dig af”). Derfor spørger hele sætningen: “Vil du tage dig af det nu?”

5. Ich kann anfangen, während du die Datei prüfst.

   Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.

   Ich kann

   jeg kan

   anfangen

   begynde

   während

   mens

   Datei

   fil

   prüfst

   tjekker

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren kan eller er i stand til at gøre noget. kann er nutidsformen af können med ich; den samme form bruges med er, sie og es, mens du har kannst. Som modalverb står können sammen med et andet verbum i infinitiv, som står sidst i hovedsætningen. anfangen betyder her “begynde”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum anfangen; i andre konstruktioner kan forstavelsen stå adskilt: Ich fange an. — “Jeg begynder.” Efter modalverbet står infinitiven samlet: Ich kann anfangen. — “Jeg kan begynde.” während indleder her en ledsætning, der angiver, at to handlinger foregår samtidig: “mens”. I en tysk ledsætning med während står det bøjede verbum normalt til sidst: Während du wartest, lese ich. — “Mens du venter, læser jeg.” Datei betyder “fil”. Det er et feminint substantiv: die Datei. I den faste sætning står nominalgruppen die Datei i akkusativ, fordi filen er genstand for handlingen prüfst; ved et feminint substantiv har den bestemte artikel samme form i nominativ og akkusativ. Flertal er Dateien: Ich öffne zwei Dateien. — “Jeg åbner to filer.” prüfst betyder her “tjekker”. Det er nutidsformen af prüfen med du: du prüfst. Til sammenligning hedder det ich prüfe, sie prüft om én kvinde, men sie prüfen om flere personer eller i den formelle tiltale Sie. I ledsætningen står prüfst til sidst, og du er den, der udfører tjekket. Sætningen bygges sådan op: Ich kann anfangen betyder “Jeg kan begynde”. während du die Datei prüfst betyder “mens du tjekker filen”: du er den handlende, die Datei er det, der bliver tjekket, og prüfst står sidst på grund af ledsætningen. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan begynde, mens du tjekker filen.”

6. Was soll ich zuerst prüfen?

   Hvad skal jeg se efter først?

   Was

   hvad

   soll ich

   skal jeg

   zuerst

   først

   prüfen

   undersøge

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter det, der skal undersøges. Det er et spørgeord, som normalt står for det ukendte indhold i spørgsmålet. Eksempel: Was liest du? — “Hvad læser du?” soll ich består af modalverbet sollen i formen soll og pronomenet ich (“jeg”). Sammen betyder det her “skal jeg” i betydningen “hvad forventes eller er det meningen, at jeg skal gøre?”. sollen bøjes i nutid: ich soll, du sollst, er/sie soll; i et spørgsmål står modalverbet først, som i Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: handlingen skal ske før andre relevante handlinger. Eksempel: Lies zuerst die Überschrift. — “Læs overskriften først.” prüfen er grundformen af verbet og betyder her “undersøge” eller “se efter”. Det står i infinitiv, fordi det følger modalverbet soll; i en almindelig hovedsætning kan man se en bøjet form, for eksempel Du prüfst die Datei. — “Du tjekker filen.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Was spørger efter genstanden for handlingen, soll ich spørger, hvad taleren skal gøre, zuerst placerer handlingen først i rækkefølgen, og prüfen angiver selve undersøgelsen. Derfor betyder Was soll ich zuerst prüfen? “Hvad skal jeg se efter først?”

7. Achte darauf, dass die Notizen zur Anfrage passen.

   Sørg for, at noterne passer til anmodningen.

   Achte darauf

   sørg for

   Notizen

   noter

   Anfrage

   anmodning

   passen

   passe

   Uddybende forklaring

   Achte darauf er en fast, genbrugelig opfordring: "sørg for det" eller "vær opmærksom på det". Achte er bydeformen i du-form af achten ("at være opmærksom på"). darauf peger her frem mod indholdet i dass-ledsætningen; det er ikke nødvendigt at angive en bestemt ting som referent. I høflig tiltale hedder mønstret Achten Sie darauf, dass .... Eksempel: Achte darauf, dass die Tür geschlossen ist. — "Sørg for, at døren er lukket." Mønstret Achte darauf, dass ... kan altså bruges til at bede nogen sikre sig, at en hel situation er sådan. Notizen betyder "noter" her. Formen er flertal af die Notiz ("note"). Den bestemte artikel die viser i denne sammenhæng flertal; ental er for eksempel die Notiz, mens flertallet er die Notizen. Subjektet er derfor die Notizen, ikke Anfrage. Eksempel: Die Notizen sind klar. — "Noterne er tydelige." Her viser sind, at Notizen er et flertalssubjekt. Anfrage betyder "anmodning" eller "forespørgsel". Det er et feminint substantiv: die Anfrage. I zur Anfrage er zur sammentrækningen af zu der; præpositionen zu står her med dativ. Konstruktionen passen zu + dativ betyder "passe til" noget. passen betyder her "passe" i betydningen være passende eller stemme overens med noget. Det er grundformen, og i ledsætningen er det den finitte verbform for flertal: die Notizen ... passen. Ved ental ændres den til passt, for eksempel Die Notiz passt zur Anfrage. — "Noten passer til anmodningen." I hele sætningen er Achte darauf hovedopfordringen. dass indleder det indhold, man skal sikre sig: die Notizen er subjektet, zur Anfrage angiver hvad noterne skal passe til, og passen står til sidst, fordi det er en tysk dass-ledsætning. Samlet betyder sætningen: "Sørg for, at noterne passer til anmodningen."

8. Dann schreibe ich ein kurzes Update.

   Så skriver jeg en kort opdatering.

   Dann

   derefter

   schreibe

   skriver

   ich

   jeg

   kurzes

   kort

   Update

   opdatering

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “derefter” eller “så” og placerer handlingen efter noget tidligere nævnt. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “så” eller “i så fald”, men her markerer det rækkefølge. schreibe er 1. person ental i nutid af schreiben — “at skrive”. Formen passer sammen med subjektet ich: ich schreibe. I tysk står det finitte verbum på anden plads i en hovedsætning; fordi Dann står først, kommer schreibe før ich: Dann schreibe ich .... Eksempel: Heute schreibe ich eine E-Mail. — “I dag skriver jeg en e-mail.” ich er det personlige pronomen for første person ental, altså “jeg”. Det er den, der udfører handlingen schreibe. I tysk har ich denne form som subjekt; objektsformen er for eksempel mich — “mig”. kurzes er den bøjede form af adjektivet kurz — “kort”. Det beskriver Update. Her står Update i akkusativ ental og er intetkøn: ein kurzes Update. Derfor får adjektivet endelsen -es efter den ubestemte artikel ein. Sammenlign: ein kurzer Text — “en kort tekst”, hvor kurz får en anden endelse, fordi Text er hankøn. Update er et intetkønssubstantiv, normalt med artiklen das: das Update. I denne sætning betyder det en opdatering eller en kort statusmeddelelse. Som låneord bruges det også i tysk i andre sammenhænge, for eksempel ein Software-Update — “en softwareopdatering”. Hele strukturen er: Dann + schreibe + ich + ein kurzes Update. Dann angiver rækkefølgen, ich angiver den handlende, schreibe siger, hvad personen gør, og ein kurzes Update er det, der skrives. Tilsammen betyder sætningen: “Så skriver jeg en kort opdatering.”

9. Wenn es fertig ist, können wir es teilen.

   Når den er klar, kan vi dele den.

   Wenn … ist

   når ... er

   fertig

   klar

   können wir

   kan vi

   teilen

   dele

   Uddybende forklaring

   Wenn … ist indleder her en ledsætning med betydningen “når … er”. Wenn kan bruges om en betingelse eller et tidspunkt; i denne sætning er den faste oversættelse “når” den relevante læsning. I en tysk ledsætning med wenn står det finitte verbum typisk til sidst: Wenn es fertig ist. es er et tysk pronomen i neutrum og fungerer her som subjekt i ledsætningen. Den konkrete genstand, som es henviser til, bliver ikke identificeret entydigt af den givne sætning. ist er 3. person ental af sein (“at være”): sein → ist. Her forbinder ist subjektet med beskrivelsen fertig. fertig betyder her “klar” eller “færdig”. Det står prædikativt efter sein, så det får ikke en særlig adjektivendelse i denne placering. Eksempel: Das Essen ist fertig. — “Maden er klar.” können wir kombinerer modalverbet können med subjektet wir. können betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til noget. Dets former omfatter ich kann, wir können og sie können; wir kræver altså können, ikke kann. Når et modalverbum står i en hovedsætning, står det finitte modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst. Eksempel: Wir können morgen anfangen. — “Vi kan begynde i morgen.” teilen er infinitiven “dele”. Efter können står den i infinitiv uden zu: Wir können es teilen — “Vi kan dele den.” Verbet kan bruges om at dele noget mellem flere parter eller at opdele noget; her er den relevante betydning blot “dele” i overensstemmelse med oversættelsen. Samlet består sætningen af ledsætningen Wenn es fertig ist (“Når den er klar”) og hovedsætningen können wir es teilen (“kan vi dele den”). Den fulde betydning er: “Når den er klar, kan vi dele den.”