Hjælp til en opgave | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich brauche Hilfe bei dieser Aufgabe.

   Jeg har brug for hjælp til denne opgave.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   Hilfe

   hjælp

   bei

   til

   dieser

   denne

   Aufgabe

   opgave

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person, der har behovet. Til sammenligning betyder du “du” og bruges om den person, man henvender sig til. brauche er nutidsformen af verbet brauchen for ich: ich brauche. Her betyder verbet “have brug for”. Andre former er for eksempel du brauchst og wir brauchen. Eksempel: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” Hilfe betyder “hjælp”. Det er et feminint navneord: die Hilfe; i denne sætning står det uden artikel. Det kan både betegne hjælp som noget abstrakt og konkret assistance. Eksempel: Danke für deine Hilfe. — “Tak for din hjælp.” bei er en præposition, som her forbindes med dativ og betyder “til” i forbindelsen bei einer Aufgabe eller bei dieser Aufgabe: hjælp i forbindelse med en opgave. Den samme præposition kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er det opgaven, som hjælpen vedrører. dieser er en form af det demonstrative ord dies-, “denne”. Det står foran Aufgabe og har her dativ, femininum ental, fordi bei kræver dativ, og Aufgabe er femininum: die Aufgabe → bei dieser Aufgabe. Til sammenligning er nominativformen diese Aufgabe og akkusativformen også diese Aufgabe. Aufgabe betyder “opgave”. Navneordet er feminint: die Aufgabe; flertal er die Aufgaben. Eksempel: Diese Aufgabe ist leicht. — “Denne opgave er let.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ich brauche = “jeg har brug for”, Hilfe = “hjælp”, og bei dieser Aufgabe angiver, hvilken opgave hjælpen vedrører. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg har brug for hjælp til denne opgave.”

2. Welcher Teil ist schwierig?

   Hvilken del synes du er svær?

   Welcher

   hvilken

   Teil

   del

   ist

   er

   schwierig

   svær

   Uddybende forklaring

   Welcher betyder her “hvilken” og står først, fordi spørgsmålet skal finde én bestemt del. Formen er hankøn, ental og nominativ, fordi den hører sammen med Teil, som er subjektet. Sammenlign: Welche Aufgabe? = “hvilken opgave?”; her er Aufgabe hunkøn, så formen er welche. Teil betyder “del”. Substantivet er hankøn: der Teil. Det står i ental i denne sætning. Et nyttigt eksempel er: Der erste Teil ist unklar. = “Den første del er uklar.” ist er 3. person ental i nutid af sein = “at være”. Formen bruges her, fordi subjektet der Teil er ental. Bøjningen er blandt andet: ich bin, du bist, er/sie/es ist. schwierig betyder “svær” eller “vanskelig”. Det er et beskrivende adjektiv, som her står efter ist og beskriver delen. Et eksempel er: Die Aufgabe ist schwierig. = “Opgaven er svær.” Samlet følger spørgsmålet mønstret Welcher/Welche/Welches + substantiv + sein + adjektiv? Her bliver det Welcher Teil ist schwierig?: “Hvilken del er svær?” Den faste danske oversættelse gengiver meningen som “Hvilken del synes du er svær?”; fokus er stadig på at udpege den del, der vurderes som svær.

3. Der erste Teil ist unklar.

   Den første del er uklar.

   erste

   første

   Teil

   del

   unklar

   uklar

   Uddybende forklaring

   erste betyder her »første« i en rækkefølge. Det er et ordenstal brugt som tillægsord og står foran Teil: der erste Teil. Endelsen -e passer her til hankøn ental i nominativ efter den bestemte artikel der. Sammenlign: die erste Frage = det første spørgsmål, das erste Kapitel = det første kapitel, die ersten Seiten = de første sider. Teil betyder »del« og er et hankønsord: der Teil. Flertalsformen er die Teile. Eksempel: Dieser Teil ist einfach. = »Denne del er enkel.« unklar betyder »uklar« her. Det står efter ist som prædikativt tillægsord, så det får ingen bøjningsendelse: Der Teil ist unklar. Den nyttige modsætning er klar = »klar«. Eksempel: Die Frage ist unklar. = »Spørgsmålet er uklart.« Der erste Teil er subjektet: den bestemte artikel der og tillægsordet erste beskriver en bestemt del, nemlig den første i rækkefølgen. ist er nutidsformen af sein (»at være«) i tredje person ental og passer til Teil. unklar beskriver denne del. Hele ytringen betyder derfor: »Den første del er uklar.«

4. Ich kann dir das zeigen.

   Jeg kan vise dig det.

   Ich kann

   jeg kan

   dir

   dig

   das

   det

   zeigen

   vise

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. kann er 1. person ental i nutid af können (“at kunne”), og Ich er subjektet. Konstruktionen Ich kann … kan genbruges, når taleren siger, at han eller hun har mulighed for eller evne til at gøre noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” dir betyder “dig” her og er dativformen af du. Den markerer den person, som noget vises for eller gives til; den er ikke subjektet. Sammenlign du som subjekt med dir i en dativfunktion: Ich helfe dir. — “Jeg hjælper dig.” das betyder “det” her. Det er et demonstrativt pronomen, der fungerer som direkte objekt for zeigen; den konkrete genstand eller det konkrete indhold, som “det” henviser til, er ikke identificeret i den faste sætning. Formen das er neutrum ental i denne brug. Den skal ikke forveksles med der eller die, som kan være andre former af det demonstrative pronomen afhængigt af grammatisk køn, tal og kasus. zeigen betyder “vise”. Det er infinitiven af verbet zeigen, og her står det i infinitiv, fordi kann er modalverbet. Verbet kan bruges med en person i dativ og det viste som direkte objekt: Ich zeige dir das. — “Jeg viser dig det.” Hele strukturen er Ich kann + dir + das + zeigen: subjektet siger, at det er muligt eller muligt for ham eller hende at vise noget til den anden person. På tysk placeres infinitiven zeigen til sidst i denne modalverbumskonstruktion. Derfor betyder Ich kann dir das zeigen. “Jeg kan vise dig det.”

5. Soll ich mit dieser Datei anfangen?

   Skal jeg starte med denne fil?

   Soll ich

   skal jeg …?

   dieser

   denne

   Datei

   fil

   anfangen

   begynde

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en kort spørgekonstruktion med verbet sollen og pronomenet ich. Her spørger taleren, om taleren skal gøre noget: “Skal jeg …?” I dette ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum soll først, efterfulgt af subjektet ich. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” dieser betyder her “denne” og står foran Datei. Formen er dativ femininum ental, fordi præpositionen mit kræver dativ, og Datei er femininum: mit dieser Datei. Det er altså dieser, der bærer denne form; Datei ændrer ikke form her. Sammenlign nominativformen diese Datei — “denne fil” — med dativformen mit dieser Datei — “med denne fil”. Datei er substantivet “fil”. Det bruges blandt andet om en digital fil, og flertalsformen er Dateien. Eksempel: Ich öffne die Datei. — “Jeg åbner filen.” anfangen betyder “begynde” eller “starte”. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning står det bøjede verbum og præfikset hver for sig, for eksempel Ich fange mit der Datei an. — “Jeg starter med filen.” Infinitiven anfangen står samlet her, fordi den følger modalverbet soll i spørgsmålet. Samlet består spørgsmålet af Soll ich (“skal jeg”), mit dieser Datei (“med denne fil”) og anfangen (“begynde/starte”). Derfor betyder hele ytringen: “Skal jeg starte med denne fil?”

6. Fang dort an und zeig mir dann, was du hast.

   Start dér, og vis mig så, hvad du har.

   Fang … an

   start

   dort

   dér

   zeig

   vis

   mir

   mig

   dann

   så

   was

   hvad

   du

   du

   hast

   har

   Uddybende forklaring

   Fang ... an er imperativ af anfangen («at begynde»). Verbet er delbart: i denne form står Fang først, mens præfikset an står til sidst. Fang er rettet til én person i du-form; den høflige imperativform er anderledes. Eksempel: Fang mit der Übung an. = «Begynd på øvelsen.» dort betyder «der» og angiver et sted. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter køn eller tal. Eksempel: Warte dort. = «Vent der.» zeig er imperativ af zeigen («at vise»), igen i du-form. Mønstret Zeig mir ... betyder «Vis mig ...; mir er den person, der modtager visningen, i dativ. Eksempel: Zeig mir das Bild.` = «Vis mig billedet.» dann betyder her «så» i tidslig eller rækkefølgemæssig betydning: først skal noget begyndes, og derefter skal det vises. Det er ikke en del af verbet zeigen. was betyder «hvad» og indleder her en indirekte spørgende ledsætning. I was du hast spørges der ikke direkte med ordstillingen i et selvstændigt spørgsmål; ledsætningen betyder «hvad du har». Eksempel: Ich weiß, was du meinst. = «Jeg ved, hvad du mener.» du er anden persons entalspronomen i nominativ, altså den person, der udfører handlingen i ledsætningen. Det identificerer ikke i sig selv et bestemt navn eller en bestemt person ud over den understøttede tiltale. hast er anden person ental i nutid af haben («at have»): ich habe, du hast. Formen hast bruges med du; den er ikke en form af zeigen eller anfangen. Eksempel: Du hast Zeit. = «Du har tid.» Samlet består ytringen af imperativet Fang dort an («Begynd der»), derefter und zeig mir dann («og vis mig så»), samt ledsætningen was du hast («hvad du har»). Den samlede betydning er derfor: «Begynd der, og vis mig så, hvad du har.»

7. Ich versuche es jetzt.

   Jeg prøver det nu.

   Ich

   jeg

   versuche

   prøver; forsøger

   es

   det

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er det personlige pronomen for første person ental. Det er den, der udfører handlingen. Sammenlign ich med du (“du”) i et eksempel: Ich lerne. — “Jeg lærer.” versuche er nutidsformen af verbet versuchen (“at prøve; at forsøge”) med ich. Det er altså formen for første person ental: ich versuche. Verbet står i nutid og beskriver forsøget som aktuelt nu. Eksempel: Ich versuche es morgen. — “Jeg prøver det i morgen.” es betyder her “det” og fungerer som verbets direkte objekt, altså det, som forsøget rettes mod. Formen es er et akkusativpronomen i intetkøn; den konkrete ting eller handling, som es henviser til, er ikke entydigt angivet i den faste sætning. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser det.” jetzt er et tidsadverbium, “nu”. Det placerer forsøget på det aktuelle tidspunkt. Et nært modstykke er später (“senere”): Ich versuche es später. — “Jeg prøver det senere.” Samlet er strukturen Ich + versuche + es + jetzt: subjektet “jeg” udfører verbet “prøver”, es angiver genstanden for forsøget, og jetzt angiver tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg prøver det nu.”

8. Ich kann deine Arbeit danach prüfen.

   Jeg kan tjekke dit arbejde bagefter.

   Ich kann

   jeg kan

   deine

   dit

   Arbeit

   arbejde

   danach

   bagefter

   prüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Ich kann: Ich er første person ental, og kann er nutidsformen af modalverbet können for ich. Modalverbet betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i ledsætningen eller hovedsætningen. Eksempel: Ich kann warten. — Jeg kan vente. deine: Dette er et ejestedord til anden person ental i den uformelle tiltale: “din/dit”. Formen retter sig efter det ejede substantiv, ikke efter den person, der ejer det. Her står deine foran et hunkønsord i ental i akkusativ. Sammenlign dein Buch — din bog, hvor Buch er intetkøn, med deine Arbeit — dit arbejde, hvor Arbeit er hunkøn. Arbeit: Arbeit er et hunkønsord og betyder arbejde. I denne sætning er det det direkte objekt for prüfen, altså det, som bliver kontrolleret. Eksempel: Ich mache meine Arbeit. — Jeg laver mit arbejde. danach: Danach betyder “bagefter” eller “derefter” og henviser til et tidspunkt eller en handling, der allerede er forstået af sammenhængen. Det er dannet med da- plus nach, men bruges her som ét adverbium. Eksempel: Wir essen und gehen danach nach Hause. — Vi spiser og går bagefter hjem. prüfen: Prüfen er infinitiven af verbet prüfen og betyder at kontrollere eller tjekke. Her står infinitiven efter kann; modalverbet er bøjet, mens prüfen ikke er det. Eksempel: Sie kann den Text prüfen. — Hun kan tjekke teksten. Samlet består sætningen af subjektet Ich, modalverbet kann, objektet deine Arbeit, tidsadverbiet danach og infinitiven prüfen: “Jeg kan tjekke dit arbejde bagefter.”