At forstå en lektionsopgave | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich verstehe diesen Teil der Lektion nicht.

   Jeg forstår ikke denne del af lektionen.

   Ich

   jeg

   verstehe

   forstår

   diesen

   denne

   Teil

   del

   Lektion

   lektion

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ich er 1. person ental af det personlige pronomen og betyder den, der taler. Formen er den samme som subjekt i nominativ, for eksempel: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” verstehe er nutidsformen af verstehen (“at forstå”) med ich: ich verstehe. Sammenlign du verstehst og er/sie versteht. I denne sætning beskriver verbet talerens forståelse af noget. diesen står foran Teil og betyder “denne”. Det er den maskuline entalsform i akkusativ, fordi Teil er hankøn og fungerer som direkte objekt for verstehen. Mønsteret er nominativ dieser Teil, men akkusativ diesen Teil. Demonstrativets form viser altså både køn, tal og kasus; den fortæller ikke i sig selv, hvilken konkret del der menes. Teil er et hankønsnavneord: der Teil, flertal die Teile. Det betyder her en afgrænset del eller sektion. I eksemplet Dieser Teil ist schwierig. betyder Dieser Teil “denne del”, men her står Teil som det, taleren ikke forstår. der Lektion udtrykker forholdet “af lektionen”. Lektion er hunkøn: die Lektion; efter Teil står det i genitiv, der Lektion, som angiver helheden, som delen hører til. der er derfor ikke den maskuline artikel her, men genitiv ental af det hunkønnede die Lektion. Lektion betyder “lektion” og er et hunkønsnavneord: die Lektion, flertal die Lektionen. Eksemplet Die Lektion beginnt. betyder “Lektionen begynder.” nicht benægter forståelsen. Placeringen til sidst i denne korte sætning giver betydningen “forstår ikke”; den ændrer ikke Teil til det modsatte eller betyder ikke, at lektionen ikke findes. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich er subjektet, verstehe er verbet, og diesen Teil der Lektion er det, som forståelsen retter sig mod. nicht benægter verbet. Hele betydningen er derfor: “Jeg forstår ikke denne del af lektionen.”

2. Mit welcher Frage hast du Probleme?

   Hvilket spørgsmål har du problemer med?

   Mit

   med

   welcher

   hvilket/hvilken

   Frage

   spørgsmål

   hast du

   har du

   Probleme

   problemer

   Uddybende forklaring

   Mit er en præposition, der her betyder “med”. Den styrer dativ på det følgende led. Et nyttigt mønster er mit + dativ: Ich spreche mit dem Lehrer. — “Jeg taler med læreren.” welcher betyder her “hvilken” og står foran Frage. Det er dativ ental femininum af spørgeordet/determinativen welch-; den feminine nominativform er welche, mens dativformen er welcher. Formen bestemmes altså af mit sammen med Frages grammatiske køn og tal; ental alene er ikke nok. Frage betyder “spørgsmål”. Substantivet er feminint: die Frage; flertal er die Fragen. Her står det i ental, fordi der spørges om ét spørgsmål. Eksempel: Ich habe eine Frage. — “Jeg har et spørgsmål.” hast du viser spørgende ordstilling: du hast betyder “du har”, mens hast du ...? har verbet før subjektet. hast er 2. person ental i nutid af haben, og du er subjektet. Eksempel: Hast du Zeit? — “Har du tid?” Probleme er flertal af das Problem og betyder her “problemer”. Sammen med haben danner det det genbrugelige mønster Probleme haben mit + dativ, “at have problemer med”. Eksempel: Ich habe Probleme mit der Grammatik. — “Jeg har problemer med grammatikken.” Samlet står præpositionsleddet Mit welcher Frage først. Derefter kommer hast du, som markerer spørgsmålsordstillingen, og Probleme, som sammen med haben udtrykker vanskeligheder. Derfor betyder hele ytringen: “Hvilket spørgsmål har du problemer med?”

3. Die Antwort hier macht für mich keinen Sinn.

   Svaret her giver ikke mening for mig.

   Antwort

   svar

   hier

   her

   macht

   gør

   für mich

   for mig

   Sinn

   mening

   Uddybende forklaring

   Antwort betyder her “svar”. Det er et feminint substantiv: die Antwort; flertal er die Antworten. I sætningen er Die Antwort subjektet, altså det, der beskrives. hier betyder “her” og angiver stedet eller den tekstlige placering, som taleren henviser til. Det er et adverbium og bøjes ikke. macht er formen af verbet machen (“at gøre/lave”). macht er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er Die Antwort. Verbet ændres ikke efter grammatisk køn: både et maskulint, feminint eller neutralt entalssubjekt kan have formen macht, når personen og tallet er det samme. für mich betyder “for mig”. mich er akkusativformen af 1. persons entalspronomen: ich → mich. Her angiver præpositionsleddet, hvem vurderingen gælder for; det betyder ikke, at “jeg” er den, der laver svaret. Sinn betyder “mening” i betydningen forståelig eller logisk mening. Det indgår her i den meget nyttige konstruktion Sinn machen (“give mening” bogstaveligt: “gøre mening”). I den faste negative variant står keinen Sinn: keinen markerer, at der ikke er nogen mening. Sinn er et maskulint substantiv, der Sinn, og akkusativ ental har samme form som nominativ: der Sinn → keinen Sinn. Samlet bygges sætningen sådan op: Die Antwort hier er “svaret her”, macht keinen Sinn er “giver ikke mening”, og für mich præciserer, at denne vurdering gælder for taleren. Hele betydningen er derfor: “Svaret her giver ikke mening for mig.”

4. Lesen wir zuerst den Satz.

   Lad os først læse sætningen.

   Lesen wir

   lad os læse

   zuerst

   først

   Satz

   sætning

   Uddybende forklaring

   Lesen wir bruger verbet lesen i 1. person flertal. Når verbet står først på denne måde, fungerer formen som en opfordring: “lad os læse”. Sammenlign Wir lesen = “vi læser”, som normalt er en konstatering. Eksempel: Gehen wir! = “Lad os gå!” zuerst er et adverbium med betydningen “først”: det markerer, at denne handling kommer før en anden handling. Eksempel: Lies zuerst den Text. = “Læs teksten først.” Satz betyder her “sætning”. Formen står i ental; den tilsvarende flertalsform er Sätze. Ordet er hankøn, hvilket ses i den bestemte akkusativform den Satz efter verbet lesen: det er det, der bliver læst. Eksempel: Ich lese den Satz. = “Jeg læser sætningen.” Samlet betyder Lesen wir zuerst den Satz. “Lad os først læse sætningen.” Konstruktionen kan genbruges som Lesen wir zuerst ..., når man foreslår, at man begynder med noget bestemt.

5. Dann prüf die Antwort.

   Tjek så svaret.

   Dann

   så

   prüf

   tjek

   Antwort

   svar

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. I den foregående sætning kommer læsningen først, så Dann leder videre til det næste trin. Eksempel: Dann gehen wir nach Hause. – “Så går vi hjem.” prüf er bydeformen til én person af prüfen, “at tjekke” eller “at kontrollere”. Den korte form henvender sig til du; den fulde nutidsform er du prüfst, mens bydeformen er prüf. Eksempel: Prüf die Antwort. – “Tjek svaret.” Antwort betyder “svar”. Det er et feminint navneord: die Antwort; i denne sætning står det som det direkte objekt for prüf, altså det, der skal tjekkes. Eksempel: Die Antwort ist richtig. – “Svaret er rigtigt.” Samlet betyder Dann prüf die Antwort. “Tjek så svaret.” Dann angiver rækkefølgen, prüf giver en direkte opfordring til én person, og die Antwort angiver det, opfordringen gælder.

6. Kannst du den Satz laut lesen?

   Kan du læse sætningen højt?

   Kannst du

   kan du

   Satz

   sætning

   laut

   højt

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af hjælpeverbet können i 2. person ental, kannst, og pronomenet du. Her spørger kombinationen om, hvorvidt du er i stand til eller villig til at udføre handlingen. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Kannst du ...? Eksempel: Kannst du warten? = »Kan du vente?« den Satz: Satz betyder »sætning« i denne brug. Grundformen er der Satz; efter det bestemte kendeord den står substantivet her i akkusativ, fordi det er genstand for at læse. Flertalsformen er die Sätze. Eksempel: Ich lese den Satz. = »Jeg læser sætningen.« laut betyder her »højt« og beskriver måden, der læses på. Det er ikke selve verbet og ændrer ikke form i denne adverbielle brug. Det modsatte i denne sammenhæng er leise = »stille«. Eksempel: Sie spricht laut. = »Hun taler højt.« lesen er grundformen »at læse«. Efter det bøjede hjælpeverb kannst står det andet verbum i infinitiv: Kannst du ... lesen? I nutid hedder det for eksempel ich lese, du liest, er/sie liest; vokalskiftet fra e til ie gælder altså den bøjede form liest, ikke infinitiven lesen. Eksempel: Wir lesen ein Buch. = »Vi læser en bog.« Samlet er opbygningen Kannst du + genstanden den Satz + mådesangivelsen laut + infinitiven lesen. Den giver betydningen »Kan du læse sætningen højt?« Spørgsmålsordstillingen med Kannst først gør hele ytringen til et ja/nej-spørgsmål.

7. Ich lese ihn langsam.

   Jeg læser den langsomt.

   Ich

   jeg

   lese

   læser

   ihn

   den

   langsam

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg”. Det er den tyske personlige stedordsform for første person ental. I andre funktioner ændres formen, fx mich som direkte objekt og mir efter bestemte konstruktioner. lese er første person ental i nutid af lesen (“at læse”): ich lese, du liest, er/sie liest. Verbet lesen ændrer altså vokalen i anden og tredje person ental, men formen i den faste sætning er lese, fordi subjektet er ich. Eksempel: Ich lese ein Buch. — “Jeg læser en bog.” ihn betyder her “den” og henviser med den givne kontekst til den Satz (“sætningen”) fra det foregående spørgsmål. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige stedord er: er som subjekt, ihn som direkte objekt, ihm i dativ. Formen viser derfor, at sætningen er det, der bliver læst. Eksempel: Ich kenne ihn. — “Jeg kender ham.” langsam betyder “langsom”. I den faste sætning står formen uden endelse som adverbium og beskriver, hvordan læsningen foregår: “langsomt”. Som prædikativt adjektiv kan man også sige Der Satz ist langsam i en passende betydning, mens et attributivt adjektiv foran et navneord får en endelse, fx ein langsamer Satz (“en langsom sætning”). Sammen danner Ich lese udsagnet “jeg læser”, ihn angiver det direkte objekt, der læses, og langsam angiver måden. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg læser den langsomt.”

8. Ich schreibe die Schlüsselwörter in mein Notizbuch.

   Jeg skriver nøgleordene i min notesbog.

   Ich

   jeg

   schreibe

   skriver

   Schlüsselwörter

   nøgleordene

   in

   i

   mein

   min

   Notizbuch

   notesbog

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er grundformen for den talende person. Det er et personligt pronomen i 1. person ental og står her som subjekt, altså den der udfører handlingen. schreibe betyder her “skriver”. Det er nutidsformen af schreiben (“at skrive”) i 1. person ental: ich schreibe. Sammenlign fx Ich lese. – “Jeg læser.” Formen schreibe viser både handlingen og, at subjektet er ich. Schlüsselwörter betyder “nøgleordene” i denne sætning. Det er flertal af Schlüsselwort (“nøgleord”); -wörter er flertalsformen af den sammensatte del Wort i dette ord. die foran et flertalsnavneord kan være både nominativ og akkusativ, men her er Schlüsselwörter det, der bliver skrevet, så det fungerer som direkte objekt i akkusativ. in betyder her “i/ind i” og angiver retningen ind i noget. Ved en placering uden bevægelse bruges in normalt med dativ, mens bevægelse ind i et mål som her bruger akkusativ. Fx: Ich lege das Buch in die Tasche. – “Jeg lægger bogen i tasken.” mein betyder “min” og hører sammen med Notizbuch. Her står det i akkusativ ental neutrum: mein Notizbuch. Formen har ingen synlig endelse i denne kombination. Ved et maskulint akkusativord ville formen derimod være meinen, fx Ich sehe meinen Bruder. – “Jeg ser min bror.” Notizbuch betyder “notesbog”. Det er et sammensat navneord: Notiz + Buch, og det er intetkøn, hvilket ses i grundformen das Notizbuch. Efter in står det her i akkusativ, fordi notesbogen er målet for bevægelsen eller skrivningen. Samlet er strukturen Ich + schreibe + die Schlüsselwörter + in mein Notizbuch: “Jeg skriver nøgleordene i min notesbog.” Ich er den skrivende, die Schlüsselwörter er det, der skrives, og in mein Notizbuch angiver, hvor teksten skrives hen.

9. Dann versuchen wir die Antwort noch einmal.

   Så prøver vi svaret igen.

   Dann

   så; derefter

   versuchen

   prøve

   wir

   vi

   Antwort

   svar

   noch einmal

   igen; en gang til

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her »så« eller »derefter« og placerer handlingen efter noget tidligere. Når et sådant adverbium står først, kommer det finitte verbum ofte straks bagefter: Dann versuchen wir .... Det kaldes verb-second-ledstilling: det første led er Dann, og versuchen står på anden plads. versuchen er grundformen »at prøve«. Her er det nutid, 1. person flertal: wir versuchen. Når versuchen efterfølges af en handling, bruges ofte mønstret versuchen, etwas zu tun, for eksempel: Wir versuchen, die Frage zu beantworten. — »Vi prøver at besvare spørgsmålet.« I den faste sætning bruges verbet i stedet med die Antwort som det, der prøves. wir er pronomenet »vi« i nominativ, altså formen for den eller dem, der udfører handlingen. Det passer med verbets flertalsform versuchen. Til sammenligning hedder »jeg prøver« ich versuche, mens »vi prøver« hedder wir versuchen. Antwort betyder »svar«. Det er et substantiv med grammatisk femininum: grundformen står som die Antwort i denne sætning. Flertallet er die Antworten, »svarene«. Artiklen die markerer her et bestemt svar; den angiver ikke i sig selv et antal. noch einmal betyder »igen« eller »en gang til«. Det tilføjer, at handlingen gentages. Et genanvendeligt eksempel er: Ich lese den Satz noch einmal. — »Jeg læser sætningen igen.« Samlet består sætningen af tidsleddet Dann, verbet versuchen, subjektet wir, objektet die Antwort og gentagelsesudtrykket noch einmal. Den betyder derfor: »Så prøver vi svaret igen.«