Øvelse i tydelig udtale | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich die Audioaufnahme anhören?

   Må jeg lytte til lydoptagelsen?

   Kann ich

   må jeg …?

   die Audioaufnahme

   lydoptagelsen

   anhören

   lytte til

   Uddybende forklaring

   Kann ich består af kann, 1. person ental i nutid af können, og ich, som betyder »jeg«. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først: Kann ich ...? svarer her til »Må jeg ...?«. können kan også udtrykke »kunne«, men den faste danske oversættelse viser, at spørgsmålet her handler om tilladelse. die Audioaufnahme betyder »lydoptagelsen«. Audioaufnahme er et sammensat substantiv: Audio + Aufnahme. Formen står som bestemt ental med femininum og fungerer som genstandsled i akkusativ. Ved femininum er den bestemte artikel die den samme i nominativ og akkusativ, så kasus kan ikke ses på artiklen alene. anhören betyder her »lytte til« noget. Det er et udsagnsord, hvis grundform er anhören; med et modalverbum står infinitiven til sidst: Kann ich ... anhören?. Det er et separabelt verbum, når det bruges som et selvstændigt finit verbum: Ich höre die Aufnahme an. Med können forbliver det derimod samlet i infinitiv. hören betyder mere generelt »høre« eller »lytte«, mens anhören med et genstandsled fremhæver, at man lytter til noget bestemt. Hele strukturen er Kann ich + genstandsleddet die Audioaufnahme + infinitiven anhören: »Må jeg lytte til lydoptagelsen?« Spørgsmålet beder dermed om tilladelse til, at taleren lytter til den bestemte lydoptagelse.

2. Lass uns die Aufnahme zusammen anhören.

   Lad os lytte sammen.

   Lass uns

   lad os

   Aufnahme

   optagelse

   zusammen

   sammen

   anhören

   lytte til

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast og genanvendelig måde at foreslå noget på: Lass uns + infinitiv svarer til “lad os + udsagnsord”. Lass er imperativ af lassen ved uformel tiltale til én person, mens uns betyder “os” og indgår i forslaget om en fælles handling. Eksempel: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” Aufnahme betyder her “optagelse”, altså noget, der er blevet optaget. Grundformen er die Aufnahme; flertal er die Aufnahmen. I sætningen står die Aufnahme som det, man lytter til, og derfor er det et akkusativobjekt. Det bestemte kendeord die viser her hunkøn ental i akkusativ; hunkøn ental har samme form i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich höre die Aufnahme an. — “Jeg lytter til optagelsen.” zusammen betyder “sammen” og viser, at handlingen udføres i fællesskab. Det kan også bruges i andre forslag: Lass uns zusammen lernen. — “Lad os lære sammen.” anhören er et udsagnsord, der betyder “lytte til” noget. Det er et adskilleligt sammensat verbum med hören som grundverbum og præfikset an-. I infinitiv står det samlet som anhören, som her efter Lass uns; i en almindelig hovedsætning kan præfikset stå sidst: Wir hören die Aufnahme an. — “Vi lytter til optagelsen.” Verbet tager det, man lytter til, som akkusativobjekt. Sammen bliver mønsteret Lass uns + objekt + zusammen + infinitiv: taleren foreslår, at taleren og den tiltalte lytter til optagelsen i fællesskab. Hele sætningen betyder derfor: “Lad os lytte til optagelsen sammen.”

3. Das ist zu schnell für mich.

   Det går for hurtigt for mig.

   Das ist

   det er

   zu schnell

   for hurtigt

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Das ist består af das, et demonstrativt pronomen, og ist, 3. person ental af sein (at være). Her peger das på noget, der allerede er forstået i situationen, uden at sætningen alene behøver at navngive det. Ist bruges med et entals-subjekt; verbet ændres efter person og tal, ikke efter et navns køn i denne form. Sammenlign Das ist gut. — “Det er godt.” zu schnell betyder her “for hurtigt”. Schnell er grundformen “hurtig(t)”, mens schneller er komparativformen “hurtigere” og am schnellsten superlativformen “hurtigst”. Zu betyder her “for” i betydningen mere hurtigt, end det passer eller kan følges; det er ikke infinitivmarkøren i denne brug. Eksempel: Das ist zu laut. — “Det er for højt.” für mich betyder “for mig”. Für er en præposition, som her står med akkusativ, og mich er akkusativformen af 1. person ental: ich som grundled, mich efter blandt andet für. Eksempel: Das ist wichtig für mich. — “Det er vigtigt for mig.” Hele sætningen samler vurderingen Das ist (“Det er”) med zu schnell (“for hurtigt”) og angiver med für mich, hvem vurderingen gælder for: “Det går for hurtigt for mig.”

4. Ich mache sie langsamer.

   Jeg gør den langsommere.

   Ich

   jeg

   mache

   gør

   sie

   den

   langsamer

   langsommere

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er subjektet, altså den der udfører handlingen. Det er 1. person ental. Sammenlign du = “du” og wir = “vi”. mache er nutidsformen af machen = “at gøre/lave”. Her betyder den “gør” og bøjes for ich: ich mache. Eksempel: Ich mache die Tür auf. = “Jeg åbner døren.” sie er her et objektpronomen: den ting, som handlingen retter sig mod. Den faste oversættelse angiver betydningen “den”, men selve den konkrete ting er ikke navngivet i sætningen. I denne sætning er sie objekt, fordi Ich er subjektet, og verbet beskriver en handling rettet mod sie; det er ikke blot placeringen efter verbet, der afgør rollen. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre grammatiske funktioner, så rollen skal bestemmes ud fra sætningen. langsamer er komparativformen af langsam = “langsom”. Kæden er langsam → langsamer → am langsamsten: “langsom” → “langsommere” → “langsomst”. Her beskriver formen, at noget bliver gjort mere langsomt end før eller end et relevant sammenligningspunkt. Eksempel: Sprich langsamer. = “Tal langsommere.” Sammen danner Ich mache sie langsamer mønsteret subjekt + machen + objekt + komparativ: “Jeg gør den langsommere.” mache angiver handlingen, sie angiver det, handlingen rammer, og langsamer angiver den nye grad af hastighed.

5. Wie spreche ich diesen Satz aus?

   Hvordan udtaler jeg denne sætning?

   Wie

   hvordan

   spreche … aus

   udtale

   diesen

   denne

   Satz

   sætning

   Uddybende forklaring

   Wie spørger til måden: “hvordan?”. Det er et spørgeord om måde, ikke om en person eller en ting. Eksempel: Wie lernst du Deutsch? — “Hvordan lærer du tysk?” spreche ... aus er den adskilte form af verbet aussprechen — “at udtale”. I hovedsætninger står den bøjede del spreche på verbets normale plads, mens præfikset aus står til sidst: Ich spreche das Wort aus. — “Jeg udtaler ordet.” Formen spreche er 1. person ental i nutid af aussprechen; infinitiven bruges samlet som aussprechen. diesen betyder her “denne” og står foran Satz. Formen viser hankøn, ental og akkusativ, fordi Satz er det direkte objekt for aussprechen: man udtaler denne sætning. Sammenlign nominativformen dieser Satz — “denne sætning” som grundled — med akkusativformen diesen Satz. Satz betyder “sætning”. Substantivet er hankøn: der Satz; flertallet er die Sätze — “sætningerne”. Det kan også betyde et udsagn eller en frase i andre sammenhænge, men her er betydningen en sætning, der skal udtales. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Wie + spreche ich + objektet diesen Satz + det adskilte præfiks aus. Derfor betyder Wie spreche ich diesen Satz aus? “Hvordan udtaler jeg denne sætning?”

6. Hör einmal zu und sprich mir dann nach.

   Lyt én gang, og gentag så efter mig.

   Hör … zu

   lyt

   einmal

   én gang

   sprich … mir … nach

   gentag efter mig

   dann

   så

   Uddybende forklaring

   Hör ... zu er den adskilte form af zuhören, «at lytte». Grundformen er zuhören, men i en imperativ til én person står Hör først, mens den adskilte del zu står sidst: Hör ... zu. Eksempel: Hör mir zu. – «Lyt til mig.» Her er Hör imperativformen af hören, og zu hører sammen med verbet. einmal betyder her «én gang» og angiver, at lytningen skal ske én gang. Eksempel: Lies den Satz einmal. – «Læs sætningen én gang.» sprich mir nach bygger på det adskilte verbum nachsprechen, «at gentage efter nogen». Sprich er imperativformen til én person; formerne er blandt andet ich spreche, du sprichst, men imperativens vokalform er sprich. Nach flyttes til slutningen, ligesom zu i zuhören. Mir er dativformen af første persons entalspronomen og angiver den person, man gentager efter: «efter mig». Eksempel: Sprich den Satz nach. – «Gentag sætningen.» dann betyder «så» eller «derefter» og markerer, at den næste handling kommer efter den første. Eksempel: Hör zu, dann sprich. – «Lyt, så tal.» Und forbinder de to instruktioner, mens dann gør rækkefølgen tydelig: først Hör einmal zu, «lyt én gang», og derefter sprich mir nach, «gentag efter mig». Begge verber er imperativer til én underforstået person. Hele ytringen betyder derfor: «Lyt én gang, og gentag så efter mig.»

7. Lass mich es noch einmal versuchen.

   Lad mig prøve igen.

   Lass mich

   lad mig

   es

   det

   noch einmal

   igen en gang

   versuchen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Lass mich er en genbrugelig tysk konstruktion med betydningen “lad mig …”. Lass er imperativ af lassen i tiltale til én person (du); her står den sammen med mich og efterfølges af en infinitiv: Lass mich + infinitiv. Eksempel: Lass mich sprechen. — “Lad mig tale.” es er et tysk pronomen i akkusativ. I denne sætning fungerer det som objekt for versuchen og peger på det, der skal forsøges; den danske oversættelse gør dette objekt underforstået og siger blot “prøve”. Formen es bruges blandt andet ved et intetkønsord eller en ikke nærmere specificeret sag, men den konkrete reference er ikke angivet her. noch einmal betyder “igen” eller mere bogstaveligt “endnu en gang”. noch betyder her, at gentagelsen sker én gang mere, mens einmal angiver én lejlighed/gang. Konstruktionen kan bruges, når en handling gentages: Sag das noch einmal. — “Sig det igen.” versuchen er infinitiven “at prøve” eller “at forsøge”. Efter Lass mich står den i infinitiv, fordi lassen-konstruktionen tillader en anden person at udføre handlingen: Lass mich es versuchen. — “Lad mig prøve det.” Verbet versuchen tager ofte en infinitiv med zu, når det selv styrer en anden handling, for eksempel Ich versuche, Deutsch zu sprechen. — “Jeg prøver at tale tysk.” Det er en anden konstruktion end den infinitiv uden zu, der følger efter Lass mich. Samlet bygges udsagnet sådan: Lass mich = “lad mig”, es = “det”, noch einmal = “igen”, og versuchen = “prøve”. Hele betydningen er derfor: “Lad mig prøve det igen.”

8. Das klingt jetzt klarer.

   Det lyder tydeligere nu.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   jetzt

   nu

   klarer

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Das står først som subjekt og betyder her “det”. Det er et selvstændigt demonstrativt pronomen i neutrum ental; det konkrete, som pronomenet henviser til, er ikke nærmere identificeret i materialet. Et genbrugeligt mønster er Das ..., for eksempel: Das ist gut. — “Det er godt.” klingt kommer af infinitiven klingen og er nutidsformen i 3. person ental: er/sie/es klingt. Her beskriver verbet, hvordan noget lyder. Det er ikke et vokalskifte fra i til et andet vokaltrin i denne form. Eksempel: Das klingt interessant. — “Det lyder interessant.” jetzt er et tidsadverbium, “nu”. Det angiver, at udsagnet gælder på det aktuelle tidspunkt. Her står det efter verbet i rækkefølgen Das klingt jetzt .... klarer er komparativ af adjektivet klar: klar — klarer — am klarsten. Her betyder komparativen “tydeligere” og sammenligner den aktuelle måde at lyde på med en anden eller tidligere måde. Det er adjektivet klar, der står i komparativ, ikke et naboudtryk. Eksempel: Die Erklärung ist klarer. — “Forklaringen er tydeligere.” Sætningen samles således: Das (“det”) er subjekt, klingt (“lyder”) er verbet, jetzt (“nu”) angiver tidspunktet, og klarer (“tydeligere”) beskriver, hvordan det lyder sammenlignet med en anden eller tidligere tilstand. Hele ytringen betyder: “Det lyder tydeligere nu.”