At spørge om lektier | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Was soll ich als Hausaufgabe machen?

   Hvad skal jeg lave til lektier?

   Was soll ich

   Hvad skal jeg …?

   als

   som; til

   Hausaufgabe

   lektie; hjemmeopgave

   machen

   lave; gøre

   Uddybende forklaring

   Was soll ich betyder her “hvad skal jeg …?” Det er et spørgsmål med was (“hvad”), hjælpeverbet sollen i formen soll og subjektet ich (“jeg”). sollen bruges blandt andet til at spørge, hvad nogen forventes eller bør gøre. Formen soll er nutid, 1. eller 3. person ental; subjektet viser her, at det er 1. person ental: ich soll. I et spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Was soll ich ...? Et eksempel er: Was soll ich schreiben? — “Hvad skal jeg skrive?” als betyder her “som” eller, i denne sammenhæng, “til” i betydningen “som en opgave”. Konstruktionen als + substantiv angiver, hvilken funktion eller rolle noget har. Her forbindes als med Hausaufgabe, så udtrykket betyder “som lektie/til lektier”. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal lektier. Hausaufgabe betyder “lektie” eller “hjemmeopgave”. Det er et feminint tysk substantiv: die Hausaufgabe; flertal er die Hausaufgaben. Ordet er sammensat af Haus (“hus”) og Aufgabe (“opgave”), men i denne faste betydning skal det forstås som en skoleopgave, man skal lave hjemme. Et eksempel er: Ich habe eine Hausaufgabe. — “Jeg har en lektie.” machen betyder “lave” eller “gøre”. Det er verbets grundform; efter det bøjede modalverbum soll står det i infinitiv og kommer til sidst: ich soll ... machen. I andre sammenhænge kan machen også bruges om at fremstille eller udføre noget, men her handler det om at lave en opgave. Et eksempel er: Ich mache die Übung. — “Jeg laver øvelsen.” Samlet bliver Was soll ich als Hausaufgabe machen? til “Hvad skal jeg lave til lektier?” eller mere direkte “Hvad skal jeg lave som lektie?” Spørgsmålet bruger soll til at spørge om den opgave, taleren forventes at udføre, als Hausaufgabe til at angive, at det skal være lektie, og machen til selve handlingen.

2. Mach zuerst diese Übung fertig.

   Start med at lave denne øvelse.

   Mach

   lav; gør

   zuerst

   først

   diese

   denne

   Übung

   øvelse

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Mach er imperativ af machen i 2. person ental. Her står formen som en direkte opfordring til én person. machen kan betyde “at lave” eller “at gøre”; i denne sætning hører det sammen med fertig. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølgen: denne opgave skal udføres før andre opgaver. Et genanvendeligt mønster er Mach zuerst ... — “Lav ... først”. diese betyder “denne” og står foran et hunkønsord i ental. Formen passer her til Übung og viser den bestemte, nært udpegede øvelse. Formen ændres efter grammatisk køn, tal og kasus; for eksempel hedder hankøn nominativ dieser, mens hunkøn nominativ og akkusativ er diese. Übung betyder “øvelse” og har grundformen die Übung; flertal er die Übungen. I sætningen er Übung det, som handlingen retter sig mod, altså objektet for machen. fertig betyder her “færdig” eller “afsluttet”. Sammen med machen danner det den almindelige konstruktion etwas fertig machen, “at gøre noget færdigt”. I imperativ står Mach ... fertig: fertig placeres sidst, fordi konstruktionen er delelig i denne form. Adjektivet fertig får ikke en særlig bøjningsendelse her, fordi det står prædikativt efter verbet. Hele sætningen bygges således op: Mach giver opfordringen, zuerst placerer handlingen først i rækkefølgen, diese Übung angiver den konkrete øvelse, og fertig fuldender betydningen “gør færdig”. Den samlede betydning er: “Lav først denne øvelse færdig.”

3. Welche Seite soll ich nehmen?

   Hvilken side skal jeg bruge?

   Welche

   hvilken

   Seite

   side

   soll ich

   skal jeg

   nehmen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Welche betyder her “hvilken” og bruges til at spørge, hvilken mulighed blandt flere der menes. Det er en form af spørgeordet welcher; formen tilpasses det ord, den står sammen med. Her står den sammen med Seite, som er hunkøn: welche Seite. Til sammenligning hedder det fx welcher Weg (“hvilken vej”) med et hankønsord og welches Buch (“hvilken bog”) med et intetkønsord. Seite betyder her “side”, altså en side, man kan vælge eller bruge. Flertalsformen er Seiten. Eksempel: Diese Seite ist kurz. — “Denne side er kort.” soll ich består af modalverbet sollen i formen soll og pronomenet ich (“jeg”). soll er nutidsformen til første person ental i dette spørgsmål. Her spørger taleren, hvad han eller hun skal gøre, ikke om en almindelig evne. Eksempel: Soll ich anfangen? — “Skal jeg begynde?” nehmen betyder grundlæggende “tage”, men i denne sammenhæng betyder det naturligt “bruge” eller “vælge” en side. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: soll ... nehmen. Eksempel: Ich soll diese Seite nehmen. — “Jeg skal bruge denne side.” Samlet er mønstret Welche + navneord + soll ich + infinitiv? Spørgsmålet betyder: “Hvilken side skal jeg bruge?” Den følgende kontekst præciserer valget som siden med de korte spørgsmål.

4. Nimm die Seite mit den kurzen Fragen.

   Brug siden med de korte spørgsmål.

   Nimm

   Brug

   Seite

   side

   mit den

   med de

   kurzen

   korte

   Fragen

   spørgsmål

   Uddybende forklaring

   Nimm betyder her “brug” og er bydeform af nehmen (“tage, bruge”) til én person, der tiltales som du. Infinitiv: nehmen; nutid: du nimmst; imperativ: Nimm!. Eksempel: Nimm den Stift. — “Brug eller tag pennen.” Seite betyder “side”. Formen er ental af die Seite og står her som genstand for Nimm. Flertal er die Seiten. Eksempel: Die Seite ist kurz. — “Siden er kort.” mit den er konstruktionen “med de”. Præpositionen mit styrer dativ. den er her den bestemte artikel i dativ flertal; den angiver ikke i sig selv et antal. kurzen betyder “korte” og beskriver Fragen. Adjektivets grundform er kurz; sammenligning er kurz – kürzer – am kürzesten. Endelsen i kurzen hænger her sammen med, at adjektivet står foran et bestemt navneord i dativ flertal: mit den kurzen .... Eksempel: mit den kurzen Texten — “med de korte tekster”. Fragen betyder “spørgsmål”. Ental er die Frage, og flertal er die Fragen. Her står flertalsformen i dativ efter mit, hvilket ses i hele gruppen mit den kurzen Fragen. Samlet består sætningen af bydeformen Nimm, genstanden die Seite og den nærmere beskrivelse mit den kurzen Fragen: “Brug siden med de korte spørgsmål.”

5. Wann soll ich damit fertig sein?

   Hvornår skal jeg være færdig med den?

   Wann

   hvornår

   soll ich

   skal jeg

   damit

   med den

   fertig

   færdig

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Wann spørger om tidspunkt og betyder her “hvornår”. Det står først, fordi hele spørgsmålet handler om, hvornår en forventet tilstand skal være opnået. Sammenlign wann “hvornår” med wie “hvordan”: Wann bist du fertig? = “Hvornår er du færdig?” soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, soll, og subjektet ich “jeg”. Her udtrykker soll en forventning eller aftale: “skal jeg” i betydningen “forventes det, at jeg”. Modalverbet står på andenpladsen i spørgsmålet, mens grundformen af det andet verbum står til sidst. Du sollst die Seite mitnehmen. = “Du skal tage siden med.” damit betyder her “med den” og henviser i den givne sammenhæng til den allerede nævnte side/opgave. Det er et tysk da-sammensat stedord for en ikke-person; da- kan kombineres med en præposition, her mit → damit. For en person bruges normalt en præpositionsforbindelse med et personligt stedord, ikke damit. fertig betyder “færdig” og beskriver den tilstand, som arbejdet skal være i. Det kan stå efter sein: Ich bin fertig. = “Jeg er færdig.” I fertig sein er fertig et beskrivende ord, mens sein er verbet; fertig er ikke en form af sein. sein er grundformen “at være”. Efter et modalverbum som soll står det andet verbum i infinitiv og placeres sidst: Ich soll fertig sein. = “Jeg skal være færdig.” Samlet følger spørgsmålet mønstret Wann soll ich + [tilstand] sein?: “Hvornår skal jeg være [i den tilstand]?” Her er damit fertig sein “være færdig med den”, så hele ytringen betyder: “Hvornår skal jeg være færdig med den?”

6. Mach sie vor dem Unterricht fertig.

   Gør den færdig før timen.

   Mach

   gør

   sie

   den

   vor

   før

   Unterricht

   undervisning; time

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Mach er imperativformen af machen for du i ental: en direkte opfordring til én person. Her indgår den sammen med fertig i det adskillelige verbum fertig machen, “gøre færdig”. I en opfordring står den bøjede del først, mens fertig står sidst. Eksempel: Mach die Aufgabe fertig! = “Gør opgaven færdig!” sie er her et objektpronomen i akkusativ. Den faste danske oversættelse viser, at det forstås som ental, “den”, men den tyske form alene fastslår ikke, om det underforståede entalsforlæg er grammatisk femininum. sie kan også være akkusativ flertal; den læsning passer ikke med den faste oversættelses entalsbetydning. Den foregående formulering med damit støtter, at der henvises til noget allerede omtalt, men identificerer ikke dets tyske substantiv eller grammatiske køn. Eksempel: Ich sehe sie. = “Jeg ser den.” vor betyder her “før”, fordi præpositionen angiver tidspunkt. Den kan også angive placering foran noget, men det er ikke betydningen i vor dem Unterricht. Ved denne tidsangivelse står den følgende nominalgruppe i dativ. Unterricht er et hankønsord: der Unterricht. Efter vor i denne tidsbetydning bliver artiklen dativformen dem: vor dem Unterricht. Ordet betegner undervisning; i den faste danske oversættelse bliver det naturligt til “timen”. fertig betyder “færdig” eller “klar”. Her er det den adskilte del af fertig machen og beskriver resultatet af handlingen sammen med verbet. Det kan også bruges prædikativt: Ich bin fertig. = “Jeg er færdig.” Samlet er mønsteret Mach + objekt + tidsled + fertig: imperativen beder én person gøre det allerede omtalte objekt færdigt, tidsleddet angiver, at det skal ske før undervisningen, og fertig står til sidst som den adskilte del af fertig machen. Derfor betyder Mach sie vor dem Unterricht fertig. “Gør den færdig før timen.”

7. Kannst du später meine Antworten anschauen?

   Kan du se på mine svar senere?

   Kannst du

   kan du

   später

   senere

   Antworten

   svar

   anschauen

   se på; kigge på

   Uddybende forklaring

   Kannst du er en genanvendelig måde at danne et uformelt spørgsmål til én person på. kannst er 2. persons ental af können (“at kunne”), og du er subjektet (“du”). I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Kannst du ...? = “Kan du ...?” Et eksempel er Kannst du helfen? — “Kan du hjælpe?” später betyder her “senere” og angiver, at handlingen skal ske på et senere tidspunkt. Det kan også stå andre steder i sætningen, for eksempel Ich komme später. — “Jeg kommer senere.” Antworten er flertalsformen af Antwort (“svar”): eine Antwort — “et svar”, zwei Antworten — “to svar”. Formen er skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi tyske substantiver skrives med stort. I den faste sætning står meine foran og betyder “mine”; sammen betyder meine Antworten “mine svar”. anschauen betyder “se på” eller “kigge på” noget. Det er et adskilleligt verbum, hvis grundform er anschauen; i denne konstruktion står infinitiven samlet til sidst. I en hovedsætning kan det adskilles: Ich schaue die Antworten an. — “Jeg ser på svarene.” Sætningen bygges således op: Kannst du + später + meine Antworten + anschauen? Spørgsmålet beder derfor én person om senere at se på den talendes svar. Den naturlige samlede betydning er: “Kan du se på mine svar senere?”

8. Bring sie mir, wenn du fertig bist.

   Tag dem med til mig, når du er færdig.

   Bring

   tag med

   sie

   dem

   mir

   til mig

   wenn du fertig bist

   når du er færdig

   Uddybende forklaring

   Bring betyder her “tag med” og er imperativ af bringen (“at bringe/tage med”) til én person, som tiltales med du. Infinitiven er bringen; i denne imperativform står verbet først: Bring ...! Eksempel: Bring das Buch! – “Tag bogen med!” sie betyder her “dem” og er det direkte objekt for Bring. I denne betydning er det den ikke-høflige form sie som flertalspronomen i akkusativ. Formen kan se ens ud i andre funktioner, så det er sammenhængen og oversættelsen her, der fastslår betydningen “dem”. mir betyder “til mig”. Det er dativformen af førstepersonspronomenet ich: ich → mir. Den markerer den person, som noget bringes til. Til sammenligning betyder mich “mig” som direkte objekt, ikke “til mig”. wenn du fertig bist betyder “når du er færdig”. wenn indleder her en tidsledsætning. du er “du”, og fertig betyder “færdig”. bist er andenpersons ental af sein (“at være”): du bist. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum til sidst, derfor fertig bist og ikke bist fertig i netop denne ledsætning. Eksempel: Ich komme, wenn du fertig bist. – “Jeg kommer, når du er færdig.” Hele sætningen bygges sådan: imperativen Bring angiver handlingen, sie angiver det, der skal bringes, mir angiver modtageren, og wenn du fertig bist angiver tidspunktet. Den samlede betydning er: “Tag dem med til mig, når du er færdig.”