Øvelse i en kort dialog | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte diesen Dialog üben.

   Jeg vil øve denne dialog.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   diesen

   denne

   Dialog

   dialog

   üben

   øve

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Her betyder möchte “vil gerne” og udtrykker talerens ønske. möchte er 1. person ental af mögen i konjunktiv II; formen bruges ofte som en høflig måde at udtrykke et ønske på. Den bør derfor ikke beskrives som 1. person ental af et selvstændigt infinitiv möchten. Efter denne finitte form står det andet verbum i infinitiv. Eksempel: Ich möchte lesen. — “Jeg vil gerne læse.” diesen: Dette er den maskuline entalsform i akkusativ af det demonstrative ord dies-. Den passer til Dialog, fordi Dialog er maskulinum, og fordi dialogen er det, man vil øve. Sammenlign de nyttige former: dieser Dialog som grundled i nominativ, men diesen Dialog som genstand i akkusativ. Dialog: Dialog betyder “dialog” eller “samtale” og er et maskulint substantiv på tysk: der Dialog. I denne sætning er det den genstand, som üben retter sig mod. Eksempel: Der Dialog ist kurz. — “Dialogen er kort.” üben: Infinitiven betyder “at øve” eller “øve”. Den står til sidst, fordi möchte indgår i en konstruktion med et modalt verbum. Mønstret kan genbruges som Ich möchte + infinitiv: Ich möchte Deutsch üben. — “Jeg vil gerne øve tysk.” Hele sætningen bygges sådan: Ich er “jeg”, möchte udtrykker ønsket, diesen Dialog er det, ønsket gælder, og üben angiver handlingen. Derfor betyder Ich möchte diesen Dialog üben. “Jeg vil gerne øve denne dialog.”

2. Ich kann dein Partner sein.

   Jeg kan være din partner.

   Ich kann

   jeg kan

   dein

   din

   Partner

   partner

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af pronomenet Ich (“jeg”) og modalverbet kann, som er nutidsformen af können for ich. Et modalverb står normalt sammen med et andet verbum; det andet verbum står da i infinitiv sidst i sætningen. dein betyder “din” og er en possessiv bestemmelse: den viser, at partneren hører til den person, der tiltales. Formen dein står her foran det maskuline entalssubstantiv Partner i nominativ. Samme ord kan få andre former i andre grammatiske sammenhænge, for eksempel deine foran et feminint eller flertalligt substantiv. Partner betyder “partner”. Det er et maskulint tysk substantiv, og substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. Her er Partner prædikativ efter sein: udsagnet identificerer, hvilken rolle taleren kan have, snarere end at beskrive en handling mod en partner. sein betyder “at være” og er infinitiven af sein. Fordi kann allerede bærer nutidsbøjningen og modalbetydningen, står sein ubøjet i infinitiv til sidst. Sammenlign det genanvendelige mønster Ich kann [infinitiv]: Ich kann helfen. — “Jeg kan hjælpe.” Samlet bliver Ich kann dein Partner sein. til “Jeg kan være din partner.” Ich er taleren, kann udtrykker mulighed eller evne, dein Partner angiver rollen som den tiltaltes partner, og sein fuldender konstruktionen “kan være”.

3. Welche Rolle soll ich nehmen?

   Hvilken rolle skal jeg tage?

   Welche

   hvilken

   Rolle

   rolle

   soll ich

   skal jeg

   nehmen

   tage

   Uddybende forklaring

   Welche står foran Rolle og betyder her “hvilken”. Det er spørgeordet/determinativet welcher i femininum ental; i denne sætning har det samme form i nominativ og akkusativ. Sammenlign: Welcher Teil? = “Hvilken del?” og Welche Rolle? = “Hvilken rolle?” Formen vælges altså ikke kun ud fra ental, men også ud fra Rolles grammatiske køn og den kasus, som konstruktionen kræver. Rolle betyder her “rolle”, altså den funktion eller karakter, taleren skal tage. Substantivet er femininum: die Rolle. I ental står det efter welche uden en særskilt endelse på selve substantivet. Eksempel: Ich spiele eine Rolle. = “Jeg spiller en rolle.” Soll ich er en kort spørgekonstruktion med modalverbet sollen og subjektet ich. soll er første person ental af sollen; modalverbet står på anden plads i hovedsætningens spørgsmål, mens ich står bagefter. Her svarer konstruktionen til “skal jeg” og spørger, hvilken rolle taleren forventes eller skal vælge at tage. Sammenlign: Soll ich anfangen? = “Skal jeg begynde?” nehmen betyder her “tage”. Det er infinitiven af det uregelmæssige verbum nehmen; i andre former ses blandt andet nimmt (han/hun tager), nahm (tog) og genommen (taget). Efter et bøjet modalverbum står infinitiven normalt til sidst: Ich soll die Rolle nehmen. = “Jeg skal tage rollen.” Hele spørgsmålet bygges således op som Welche Rolle (“hvilken rolle”) + soll ich (“skal jeg”) + nehmen (“tage”). Den samlede betydning er: “Hvilken rolle skal jeg tage?”

4. Du kannst den ersten Teil lesen.

   Du kan læse den første del.

   Du kannst

   du kan

   ersten

   første

   Teil

   del

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” og består af pronomenet du og modalverbet können. kannst er 2. person ental i nutid; sammenlign ich kann og sie können. Efter et modalverb står hovedverbet normalt i infinitiv sidst i sætningen. ersten betyder “første” i denne sammenhæng. Det er den bøjede form af erste, et ordenstal brugt som beskrivende ord. Endelsen hænger sammen med den bestemte artikel den og navneordet Teil: udtrykket er hankøn, ental og genstand for lesen, så formen bliver ersten. Sammenlign der erste Teil som grundled og den ersten Teil som genstandsled. Teil betyder “del”. Det er et hankønsord: der Teil, og flertallet er die Teile. Her betegner det den del, som læses; den præcise del er identificeret som den første. lesen betyder “læse”. Det er infinitiven, altså grundformen, og står efter modalverbet kannst. Et tilsvarende mønster er Du kannst den Text lesen. — “Du kan læse teksten.” Samlet bliver Du kannst + den ersten Teil + lesen til: “Du kan læse den første del.” Modalverbet udtrykker mulighed eller evne, den ersten Teil er det, der læses, og infinitiven lesen står til sidst. Sætningen er en almindelig, neutral formulering.

5. Diese Zeile ist ein bisschen schwer.

   Denne linje er lidt svær.

   Diese

   denne

   Zeile

   linje

   ist

   er

   ein bisschen

   lidt

   schwer

   svær

   Uddybende forklaring

   Diese peger her på Zeile. Formen følger et hunkønsord i ental i nominativ: diese Zeile. Den samme demonstrative form kan bruges foran andre hunkønsord i denne funktion; ved flertal ses for eksempel diese Zeilen — “disse linjer”. Zeile betyder “linje”. Grundformen er die Zeile, og flertallet er die Zeilen. Eksempel: Die Zeile ist kurz. — “Linjen er kort.” ist er 3. person ental i nutid af sein — “at være”. Her forbinder den subjektet Diese Zeile med beskrivelsen schwer. Eksempel: Der Text ist klar. — “Teksten er klar.” ein bisschen er et fast, afdæmpende udtryk for en lille grad: “lidt”. ein angiver ikke i sig selv et tal her; hele udtrykket fungerer som gradangivelse. Eksempel: Ich bin ein bisschen müde. — “Jeg er lidt træt.” schwer betyder her “svær” om noget, der er vanskeligt at læse eller forstå. Som prædikativt adjektiv efter ist får det ingen særlig endelse i denne sætning. Dets sammenligningsformer er schwerer — “sværere” og am schwersten — “sværest”. Eksempel: Diese Aufgabe ist schwerer. — “Denne opgave er sværere.” Samlet bliver mønstret Diese + substantiv + ist + gradangivelse + adjektiv: Diese Zeile ist ein bisschen schwer. Subjektet er “denne linje”, ist betyder “er”, ein bisschen dæmper graden, og schwer beskriver linjen. Derfor betyder hele ytringen: “Denne linje er lidt svær.”

6. Lies sie langsam mit mir.

   Læs den langsomt sammen med mig.

   Lies

   læs

   sie

   den

   langsam

   langsomt

   mit mir

   med mig

   Uddybende forklaring

   Lies er imperativ af lesen (at læse) til én person i du-form. Her er det en opfordring: “Læs …”. Sammenlign: lesen = at læse, du liest = du læser, Lies! = læs! Imperativen står først, fordi den handling, taleren beder om, kommer først i ytringen. sie betyder her “den” og er det direkte objekt for lies. I denne sammenhæng henviser det til Diese Zeile i den foregående sætning: die Zeile er femininum, og den tilsvarende akkusativform af det personlige pronomen er sie. Det er altså ikke den grammatiske form af sie, der viser dansk bestemthed alene; dens form hænger sammen med referentens køn og funktion i sætningen. Eksempel: Lies die Seite. — “Læs siden.” langsam beskriver, hvordan læsningen skal foregå: langsomt. Her bruges ordet som adverbium og ændres ikke efter personen, der læser, eller efter det læste. Som adjektiv kan det også stå ved et substantiv: ein langsamer Text — “en langsom tekst”; i den faste ytring er langsam dog ikke en bøjet form foran et substantiv. mit mir betyder “med mig”. mit er en præposition, der styrer dativ, og mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich: ich = jeg, mir = mig i dativ. Konstruktionen angiver, at læsningen skal foregå sammen med taleren. Sammenlign mit dir — “med dig”. Hele ytringen samles sådan: Lies giver opfordringen, sie angiver det, der skal læses, langsam angiver måden, og mit mir angiver ledsageren. Derfor betyder Lies sie langsam mit mir. “Læs den langsomt sammen med mig.”

7. Lass mich es noch einmal von Anfang an versuchen.

   Lad mig prøve igen fra begyndelsen.

   Lass mich

   lad mig

   es

   det

   noch einmal

   igen; én gang til

   von Anfang an

   fra begyndelsen

   versuchen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Lass mich er en kort opfordring: Lass er imperativ ental af lassen, og mich er akkusativformen af førstepersonspronomenet ich. Konstruktionen jemanden etwas tun lassen betyder “lade nogen gøre noget”; her står den handlende person som mich, mens den følgende handling står i infinitiv uden zu. Eksempel: Lass ihn sprechen. — “Lad ham tale.” es er et pronomen i akkusativ, svarende til “det” i denne sætning. Det grammatiske køn og tal, som formen es viser, identificerer ikke i sig selv, hvad “det” henviser til; den konkrete reference er ikke angivet i de givne oplysninger. Formen kan derfor genbruges, når et allerede kendt neutralt eller på anden måde passende element omtales som genstand for handlingen. noch einmal betyder her “igen” eller “én gang til”. noch betyder i denne kombination, at handlingen føjes til en tidligere eller forventet gentagelse, og einmal betyder “én gang”. Samlet er det en fast og meget almindelig måde at bede om eller beskrive en gentagelse på. Eksempel: Sag das noch einmal. — “Sig det én gang til.” von Anfang an betyder “fra begyndelsen”. Anfang er substantivet “begyndelse”, og von ... an markerer startpunktet for en handling eller periode. an står her ikke som en løs oversættelse af “på”, men er en del af konstruktionen, der fastholder betydningen “fra dette startpunkt”. Eksempel: Wir lesen von Anfang an. — “Vi læser fra begyndelsen.” versuchen er infinitiven “prøve” eller “forsøge”. Det er den almindelige grundform; i en selvstændig nutidsform hedder det for eksempel ich versuche — “jeg prøver”. Efter lassen bruges den bare infinitiv versuchen, ikke zu versuchen. Eksempel: Ich versuche es noch einmal. — “Jeg prøver det én gang til.” Samlet bygges sætningen sådan op: Lass mich — “lad mig”, es — “det”, noch einmal — “igen”, von Anfang an — “fra begyndelsen”, og versuchen — “prøve”. Hele betydningen er derfor: “Lad mig prøve det igen fra begyndelsen.”

8. Du liest jetzt deutlicher.

   Du læser tydeligere nu.

   Du

   du

   liest

   læser

   jetzt

   nu

   deutlicher

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Du er det tyske personlige pronomen for anden person ental i grundledsfunktion: “du”. Formen bruges, når man henvender sig til én person. Eksempel: Du lernst Deutsch. — “Du lærer tysk.” liest betyder her “læser” og er nutidsformen af lesen for du: du liest. Vokalskiftet fra e til ie hører til denne bøjning; det er altså lesen, der er grundformen, ikke liest. Sammenlign: ich lese, men du liest. Eksempel: Du liest den Text. — “Du læser teksten.” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Ich lese jetzt. — “Jeg læser nu.” deutlicher betyder her “tydeligere”. Det er komparativformen af adjektivet deutlich (“tydelig”) og viser en højere grad af tydelighed end et underforstået eller tidligere sammenligningspunkt. Formen står uden endelse her, fordi den bruges adverbialt til at beskrive, hvordan læsningen foregår. Sammenlign deutlich — “tydeligt” og deutlicher — “tydeligere”. Eksempel: Sie spricht deutlicher. — “Hun taler tydeligere.” Samlet består udsagnet af grundleddet Du, verbet liest, tidsangivelsen jetzt og den adverbiale komparativ deutlicher: “Du læser tydeligere nu.” På tysk står det finitte verbum på anden plads i denne almindelige hovedsætning, mens deutlicher beskriver måden, der læses på, og jetzt angiver tidspunktet.