En rolig caféaftale | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Möchtest du dich mit mir in einem Café treffen?

   Vil du mødes på en café?

   Möchtest du

   vil du

   dich

   dig

   mit mir

   med mig

   Café

   café

   treffen

   mødes

   Uddybende forklaring

   Möchtest du er et spørgsmålsmønster med 2. person ental: möchtest er formen af möchten, som her udtrykker et høfligt ønske eller tilbuddet “vil du gerne”. du er subjektet. Infinitiven står senere i sætningen: Möchtest du ... treffen? betyder “Vil du gerne mødes ...?”. Sammenlign: Möchtest du Tee? — “Vil du gerne have te?” dich er 2. persons entals refleksive pronomen i akkusativ. Sammen med sich mit jemandem treffen bruges det om at mødes med nogen; formen følger subjektet du, ikke substantivet Café. Andre former i samme mønster er for eksempel Ich treffe mich ... — “Jeg mødes ...” og Wir treffen uns ... — “Vi mødes ...”. mit mir består af præpositionen mit og 1. persons pronomen mir. mit styrer dativ, og mir er dativformen af ich. Det angiver her den person, som mødet skal være sammen med. Eksempel: Sie trifft sich mit mir. — “Hun mødes med mig.” Café er et substantiv for en café. I einem Café står det med den ubestemte artikel einem, fordi in her beskriver et sted, hvor mødet foregår, og derfor tager dativ; Café er intetkøn på tysk. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal personer. Flertallet er Cafés. treffen er infinitiven og betyder her “mødes”, fordi den indgår i det refleksive mønster sich mit jemandem treffen. Som selvstændigt verbum kan treffen også betyde “ramme” eller “møde”, afhængigt af konstruktionen; den refleksive konstruktion er afgørende for betydningen her. Eksempel: Wir treffen uns morgen. — “Vi mødes i morgen.” I den resterende stedangivelse in einem Café betyder in her “på/i” et fysisk sted, og einem Café er stedets dativled. Hele strukturen er Möchtest du + dich mit mir treffen + in einem Café: “Vil du mødes med mig på en café?” Den tyske tekst gør både den anden deltager (mit mir) og stedet (in einem Café) tydelige; den faste danske oversættelse gengiver samme forespørgsel naturligt som “Vil du mødes på en café?”

2. Das klingt entspannend.

   Det lyder afslappende.

   klingt

   lyder

   entspannend

   afslappende

   Das klingt

   det lyder

   Uddybende forklaring

   klingt er 3. person ental i nutid af klingen og betyder her “lyder”. Det bruges om, hvordan noget opfattes gennem lyd eller indtryk: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” Formen klingt passer til subjektet Das; grundformen er klingen. entspannend er et adjektiv, dannet af verbet entspannen, og beskriver noget, der virker afslappende eller får en til at slappe af. Det er ikke det samme som entspannt, der beskriver en person eller ting, som allerede er afslappet. Eksempel: Die Musik ist entspannend. — “Musikken er afslappende.” I konstruktionen Das klingt betyder Das “det” og fungerer som subjekt for kling(en). Das peger her tilbage på det, der netop er blevet foreslået, nemlig at mødes på en café; det behøver ikke være et konkret navngivet substantiv. Mønstret Das klingt + adjektiv kan genbruges: Das klingt schwierig. — “Det lyder svært.” Samlet består udsagnet af Das (“det”), klingt (“lyder”) og entspannend (“afslappende”). Derfor betyder Das klingt entspannend “Det lyder afslappende.”

3. Welches Café magst du?

   Hvilken café kan du lide?

   Welches

   hvilken

   Café

   café

   magst

   kan lide

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Welches betyder her “hvilken” og står foran Café i et spørgsmål om at vælge ét bestemt sted blandt mulige steder. Formen er den neutrale entalsform af spørgeadjektivet welch-: welcher bruges fx med maskulinum, welche med femininum og pluralis, og welches med neutrum ental. Det er altså både tal og grammatisk køn, der er relevante; ental alene bestemmer ikke formen. Eksempel: Welches Buch liest du? — “Hvilken bog læser du?” Café er et navneord for en café. På tysk bruges det som neutrum: das Café; derfor passer welches til det i denne formulering. Navneord skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Das Café ist ruhig. — “Caféen er stille.” magst er 2. person ental i nutid af mögen, “at kunne lide”. Rækken er ich mag, du magst, er/sie/es mag; verbet ændrer altså form efter personen. Her udtrykker magst præference, ikke evne. Det adskiller sig fra kannst af können, som betyder “kan” i betydningen “er i stand til”. Eksempel: Ich mag diesen Tee. — “Jeg kan lide denne te.” du er det personlige pronomen for én tiltalt person og står her som grundled. Sammen med 2. person-entalsformen magst får det mønsteret du magst — “du kan lide”. Eksempel: Du magst Musik. — “Du kan lide musik.” Samlet består spørgsmålet af spørgeadjektivet Welches, navneordet Café, verbet magst og grundleddet du: Welches Café magst du? betyder “Hvilken café kan du lide?” På tysk står det bøjede verbum på anden plads i dette spørgsmål, mens spørgeadjektivet og navneordet udgør det, der spørges om.

4. Ich mag das ruhige Café in der Nähe des Parks.

   Jeg kan lide den stille café nær parken.

   Ich

   jeg

   mag

   kan lide

   das

   den

   ruhige

   stille

   Café

   café

   in der Nähe

   i nærheden

   des Parks

   parkens

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der har præferencen. Ich er nominativformen; andre kasusformer er for eksempel mich i akkusativ og mir i dativ. mag er 1. person ental i nutid af mögen, “at kunne lide”. Mønstret er ich mag ..., du magst ..., er/sie mag .... Formen mag skal ikke forveksles med macht, som kommer fra machen og betyder “gør/laver”. Eksempel: Ich mag Tee. — “Jeg kan lide te.” das er her den bestemte artikel til Café. mögen har i denne sætning et direkte objekt, så hele objektleddet står i akkusativ. Café er intetkøn på tysk, og den bestemte artikel er das i både nominativ og akkusativ. Artiklen betyder her “den/det” i den konkrete beskrivelse; den udtrykker ikke i sig selv et antal. ruhige er adjektivet ruhig, “stille/rolig”, i en bøjet form. Det beskriver Café. Efter den bestemte artikel das får adjektivet her endelsen -e: das ruhige Café. Sammenlign: ein ruhiges Café — “en stille café”; efter ein får adjektivet en anden endelse. Café er et lånord for “café”. På tysk er det intetkøn: das Café. I denne sætning er det hovedordet i det direkte objekt das ruhige Café, altså det sted eller den ting, som taleren kan lide. in der Nähe er den faste konstruktion “i nærheden”. Nähe er et feminint navneord, og med betydningen placering “i nærheden” står in her sammen med dativ: in der Nähe. Eksempel: Die Schule ist in der Nähe. — “Skolen ligger i nærheden.” des Parks betyder “parkens” og angiver, hvilken park nærheden knytter sig til. Park er hankøn, og des viser her genitiv ental; navneordet får samtidig genitivendelsen -s: des Parks. Sammenlign dativ: in dem Park eller kort im Park — “i parken”. Sætningen bygges således op: Ich mag = “jeg kan lide”, efterfulgt af objektet das ruhige Café. Til sidst præciserer in der Nähe des Parks, hvor caféen ligger: “i nærheden af parken”. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan lide den stille café nær parken.”

5. Lass uns uns dort treffen und die Ruhe genießen.

   Lad os mødes der og nyde roen.

   Lass uns

   lad os

   uns

   os (gensidigt)

   treffen

   mødes

   dort

   der

   Ruhe

   ro

   genießen

   nyde

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. Lass er bydeform af lassen til én tiltalt person, og det første uns er objektet for lassen. Konstruktionen kan efterfølges af flere led, før udsagnsordet kommer. Det andet uns hører sammen med treffen. Her betyder uns “os” som dem, der mødes med hinanden; det er altså ikke det samme grammatiske led som det første uns. Sammen bliver Lass uns uns treffen “lad os mødes”. treffen betyder her “mødes”. I denne brug står det i infinitiv efter forslagskonstruktionen Lass uns; uns viser den gensidige relation i netop denne formulering. I andre sammenhænge kan treffen også betyde “møde” eller “ramme”, afhængigt af konstruktionen. dort betyder “der” og angiver et sted, som er kendt eller kan fastlægges i situationen. Sætningen specificerer ikke nærmere, hvilket sted det er. Ruhe er navneordet “ro” og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I die Ruhe viser artiklen blandt andet, at Ruhe er femininum; Ruhe selv er det ord, der betyder “ro”. Eksempel: Ich brauche Ruhe. — “Jeg har brug for ro.” genießen betyder “at nyde” og står i infinitiv som den anden koordinerede handling. Formen skrives med ie og ß; den skal ikke analyseres som en form med omlyd. Eksempel: Wir genießen die Ruhe. — “Vi nyder roen.” Samlet består sætningen af forslaget Lass uns, det gensidige møde uns dort treffen og den forbundne handling die Ruhe genießen: “Lad os mødes der og nyde roen.” Und forbinder de to handlinger, så begge hører under forslaget om at gøre noget sammen.

6. Ich kann ein Buch mitbringen.

   Jeg kan tage en bog med.

   Ich kann

   jeg kan

   ein

   en

   Buch

   bog

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af pronomenet Ich (“jeg”) og modalverbet kann, som er 1. person ental af können (“at kunne”). Et modalverb står sammen med et andet verbums infinitiv: Ich kann lesen = “Jeg kan læse”. ein betyder her “en” foran Buch. Buch er intetkøn på tysk (das Buch), og i denne sætning står det som direkte objekt; den ubestemte artikel er stadig ein i akkusativ: Ich lese ein Buch = “Jeg læser en bog”. Artiklen angiver her en ubestemt bog, ikke nødvendigvis et bestemt antal ud over entalsformen. Buch betyder “bog”. Flertal er Bücher: zwei Bücher = “to bøger”. I den faste sætning er Buch ental. mitbringen betyder “at tage med” eller “at medbringe”. Det er et separabelt verb, dannet af mit (“med”) og bringen (“bringe”), men efter modalverbet står det som infinitiv samlet til sidst: Ich kann ein Buch mitbringen. Uden modalverb kan den adskilte form stå sådan: Ich bringe ein Buch mit = “Jeg tager en bog med”. Hele sætningen samles således: Ich er den, der kan gøre noget, kann udtrykker muligheden eller evnen, ein Buch er det, der tages med, og mitbringen angiver handlingen. Derfor betyder Ich kann ein Buch mitbringen. “Jeg kan tage en bog med.”

7. Wir können dort eine Weile lesen.

   Vi kan læse der et stykke tid.

   Wir können

   vi kan

   dort

   der

   eine Weile

   et stykke tid

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Wir können: wir betyder “vi” og er subjektet. können er nutid af können “at kunne”; med wir har det formen können. Som modalverbum står det sammen med et andet verbum, som normalt står i infinitiv sidst i sætningen: Wir können lesen. = “Vi kan læse.” dort: betyder “der” og angiver et sted. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: Wir lesen dort. = “Vi læser der.” eine Weile: betyder “et stykke tid”. Weile er et feminint navneord, og eine står her sammen med det i en tidsangivelse. Udtrykket beskriver varigheden, ikke et bestemt antal minutter. Eksempel: Ich warte eine Weile. = “Jeg venter et stykke tid.” lesen: betyder “at læse”. Formen er infinitiv, grundformen, og efter modalverbet können bliver den stående som lesen i stedet for at blive bøjet efter wir. Eksempel: Wir können heute lesen. = “Vi kan læse i dag.” Samlet består sætningen af subjektet Wir, modalverbet können, stedangivelsen dort, tidsangivelsen eine Weile og infinitiven lesen: “Vi kan læse der et stykke tid.”

8. Das wäre eine schöne Pause.

   Det ville være en dejlig pause.

   Das

   det

   wäre

   ville være

   schöne

   dejlig

   Pause

   pause

   Uddybende forklaring

   Das står her alene som subjekt og betyder “det”. Formen er neutrum ental; som selvstændigt pronomen kan den pege på en situation eller en ting, men den konkrete reference er ikke identificeret i den faste sætning. Her er Das ikke den bestemte artikel das foran et navneord. wäre er Konjunktiv II-formen af sein (“at være”). Sammen med dansk “ville” udtrykker den her en tænkt eller foreslået mulighed: “ville være”. Sammenlign den almindelige nutidsform ist (“er”) med wäre (“ville være”). Eksempel: Das wäre gut. — “Det ville være godt.” schöne betyder her “dejlig”. Grundformen er adjektivet schön; schöne er den attributive form foran Pause. Endelsen -e hænger sammen med, at Pause er femininum ental i denne nominative navneordsgruppe efter den ubestemte artikel eine. Eksempel: eine schöne Stadt — “en dejlig by.” Pause betyder “pause”. Grundformen er die Pause, og flertalsformen er die Pausen. I den faste sætning står ordet i ental efter eine; den ubestemte artikel angiver her en pause som den omtalte mulighed, ikke nødvendigvis et nærmere angivet antal. Samlet består sætningen af subjektet Das, den hypotetiske verbform wäre og navneordsgruppen eine schöne Pause. Den betyder derfor: “Det ville være en dejlig pause.”