En gåtur med venner | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Lass uns zusammen spazieren gehen.

   Lad os gå en tur sammen.

   Lass uns

   lad os

   zusammen

   sammen

   spazieren gehen

   gå en tur

   Uddybende forklaring

   Lass uns bruges her til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen ved tiltale til én person, og uns betyder “os”. Det er konstruktionen Lass uns + infinitiv, der tilsammen betyder “lad os …”. Eksempel: Lass uns anfangen. = “Lad os begynde.” zusammen er et adverbium og betyder “sammen”, altså at handlingen udføres i fællesskab. Eksempel: Wir lernen zusammen. = “Vi lærer sammen.” spazieren gehen er en almindelig tysk måde at sige “gå en tur” på. gehen er infinitiven af gehen (“gå”), mens spazieren angiver, at der er tale om at gå rundt som en tur. I konstruktionen spazieren gehen er gehen det verbum, der bøjes, mens spazieren står uændret: Wir gehen spazieren. = “Vi går en tur.” Tysk har også det selvstændige verbum spazieren, som kan bøjes, for eksempel Wir spazieren. = “Vi går en tur.” Substantivet der Spaziergang betyder “gåtur” og er et andet ord end verbet spazieren. Hele sætningen følger mønstret Lass uns + [infinitivisk handling]: Lass uns fremsætter forslaget, spazieren gehen angiver handlingen, og zusammen præciserer, at den skal foregå i fællesskab. Derfor betyder Lass uns zusammen spazieren gehen. “Lad os gå en tur sammen.”

2. Ein kurzer Spaziergang klingt schön.

   En kort gåtur lyder hyggelig.

   kurzer

   kort

   Spaziergang

   gåtur

   klingt

   lyder

   schön

   hyggelig; dejlig

   Uddybende forklaring

   kurzer betyder her “kort” og beskriver Spaziergang. Grundformen er adjektivet kurz; kurzer er en bøjet form. I denne sætning står det foran et maskulint navneord i ental, Spaziergang, og den ubestemte artikel Ein medvirker til denne endelse. Sammenlign: ein kurzer Spaziergang — “en kort gåtur”. Spaziergang er et maskulint navneord for en gåtur eller spadseretur. Det er dannet med verbet spazieren gehen, “gå en tur”, men navneordet bruges som ét ord. Som sammensat navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Flertal er Spaziergänge — “gåture”. klingt betyder her “lyder” i betydningen “virker eller fremstår som”. Grundformen er klingen, og klingt er nutidsformen til er/sie/es eller et navneord i ental. Her er Spaziergang grammatisk subjekt: Ein kurzer Spaziergang klingt .... Et eksempel er Das klingt gut. — “Det lyder godt.” schön betyder her “hyggelig” eller “dejlig” og beskriver, hvordan gåturen lyder som idé. Det er et adjektiv i grundform; efter klingen står det ikke foran et navneord og får derfor ingen sådan endelse. For eksempel betyder Der Plan klingt schön — “Planen lyder dejlig.” Hele strukturen er Ein + [adjektiv + navneord] + klingt + [adjektiv]: Ein kurzer Spaziergang er subjektet, og klingt schön siger, at denne idé virker hyggelig eller dejlig. Derfor betyder hele sætningen: “En kort gåtur lyder hyggelig.”

3. Wo sollen wir uns treffen?

   Hvor skal vi mødes?

   Wo

   hvor

   sollen wir

   skal vi

   uns treffen

   mødes

   Uddybende forklaring

   Wo spørger om et sted eller en placering. Det er spørgeordet for »hvor« i dette spørgsmål. Sammenlign: Wo ist der Eingang? — »Hvor er indgangen?«; wohin spørger derimod om retning eller destination. sollen wir består af modalverbet sollen og subjektet wir (»vi«). sollen er den form, der bruges med wir i nutid; her indgår den i et spørgsmål om, hvor vi skal mødes. I et tysk spørgsmål med Wo står det bøjede verbum på anden plads, og modalverbet sender infinitiven til sidst. Eksempel: Wo sollen wir warten? — »Hvor skal vi vente?« uns treffen betyder her »mødes«. treffen er grundformen og står som infinitiv efter modalverbet sollen. uns er den refleksive form, der hører til wir, og konstruktionen viser, at deltagerne mødes med hinanden. De refleksive former skifter efter personen: Wir treffen uns — »Vi mødes«; Ihr trefft euch — »I mødes«. treffen kan også bruges uden refleksiv form om at møde en anden person, for eksempel Ich treffe meine Freundin — »Jeg møder min veninde«. Den refleksive konstruktion sich treffen bruges om at mødes. Hele spørgsmålet samles sådan: Wo spørger efter stedet, sollen wir udtrykker »skal vi«, og uns treffen angiver handlingen »mødes«. Derfor betyder Wo sollen wir uns treffen? »Hvor skal vi mødes?« Det er en neutral og almindeligt genbrugelig måde at spørge efter et mødested på.

4. Der Parkeingang passt für mich.

   Parkens indgang passer mig.

   Parkeingang

   parkindgang

   passt

   passer

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Parkeingang er et sammensat navneord: Park + Eingang betyder “indgang til parken”. Det observerede ord står som subjekt og skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske navneord gør. I andre sammenhænge kan Eingang også bruges alene: Der Eingang ist offen. – “Indgangen er åben.” passt kommer fra grundformen passen og betyder her, at noget er passende eller fungerer for en person. Formen passt er nutid, 3. person ental, fordi subjektet Der Parkeingang er ental. Sammenlign Der Zeitpunkt passt. – “Tidspunktet passer.” og Die Zeiten passen. – “Tidspunkterne passer.” für mich består af præpositionen für og pronomenet mich, som er formen af ich efter für. Det angiver, hvem noget passer for: Das passt für mich. – “Det passer for mig.” I hele sætningen er Der Parkeingang subjektet, og passt siger, at denne indgang er en passende mulighed. für mich præciserer, at den passer for taleren. Derfor bliver betydningen: “Parkens indgang passer mig.”

5. Ich schreibe dir, bevor ich losgehe.

   Jeg sender dig en besked, før jeg går.

   Ich

   jeg

   schreibe

   skriver; sender en besked

   dir

   til dig

   bevor

   før

   losgehe

   går af sted

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet. Formen er 1. person ental af ich; i andre personer bruges for eksempel du schreibst og sie schreibt med verbet schreiben. schreibe er nutidsformen af schreiben, “skrive”. I denne sætning viser den faste oversættelse, at det betyder at skrive eller sende en besked til modtageren, ikke nødvendigvis at sende noget fysisk. Eksempel: Ich schreibe meiner Schwester. – “Jeg skriver til min søster.” Personen, der modtager beskeden, står her i dativ. dir betyder “til dig”. Det er dativformen af det personlige pronomen du: du er subjektform, mens dir bruges som modtager eller anden indirekte genstand. Eksempel: Ich helfe dir. – “Jeg hjælper dig.” bevor betyder “før” og indleder en tidsledsætning. Det, der står efter bevor, sker senere end handlingen i hovedsætningen: først skriver jeg, og derefter går jeg af sted. I en tysk ledsætning med bevor står det finitte verbum til sidst. losgehe kommer af det adskillelige verbum losgehen, “gå af sted”. I hovedsætning deles verbet normalt: Ich gehe los. I ledsætningen efter bevor står det samlet til sidst: bevor ich losgehe. Formen gehe er nutid, 1. person ental; los- tilføjer betydningen “af sted”. Samlet består sætningen af hovedsætningen Ich schreibe dir (“Jeg skriver til dig”) og tidsledsætningen bevor ich losgehe (“før jeg går”). Hele betydningen er derfor: “Jeg sender dig en besked, før jeg går.”

6. Das hilft mir, pünktlich dort zu sein.

   Det hjælper mig med at være der til tiden.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   mir

   mig

   pünktlich

   til tiden

   dort

   der

   zu sein

   at være

   Uddybende forklaring

   Das er et demonstrativt pronomen i nominativ ental, neutrum. Her betyder det “det” og kan pege på en situation eller handling; den præcise reference er ikke angivet i sætningen. Formen står som subjekt: Das hilft mir. hilft er 3. person ental i nutid af helfen (“at hjælpe”). Verbet skifter vokal i denne form: helfen → er/sie/es hilft, mens 1. person hedder ich helfe. helfen forbindes ofte med en dativperson og kan følges af zu-infinitiv: Das hilft mir, Deutsch zu lernen. — “Det hjælper mig med at lære tysk.” mir er dativformen af 1. personspronomenet ich (“jeg”). I denne konstruktion angiver den, hvem hjælpen kommer personen til gode for: “hjælper mig”. Sammenlign ich som subjekt med mir efter et verbum, der styrer dativ. pünktlich betyder her “til tiden” eller “punktligt”. Det er et adjektiv, men bruges her adverbialt til at beskrive, hvordan man er til stede. Det modsatte er ofte unpünktlich (“upunktlig”). dort er et stedsadverbium, “der”. Det angiver et sted uden selv at navngive stedet. Eksempel: Ich bin dort. — “Jeg er der.” zu sein er sein (“at være”) i zu-infinitiv. sein er grundformen; nutidsformer omfatter ich bin og er/sie/es ist. Mønstret helfen + dativ + zu- infinitiv svarer her til “hjælpe nogen med at …”. Hele sætningen bygges sådan: Das er det, der hjælper; hilft udtrykker hjælpen; mir viser modtageren; og pünktlich dort zu sein er det, som hjælpen gør lettere: at være der til tiden. Den samlede betydning er derfor: “Det hjælper mig med at være der til tiden.”

7. Soll ich Wasser mitbringen?

   Skal jeg tage vand med?

   Soll ich

   skal jeg ...?

   Wasser

   vand

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Soll ich betyder her “skal jeg ...?” og bruges til at spørge, om taleren bør eller forventes at gøre noget. Soll er 1. person ental af modalverbet sollen; den tilhørende infinitiv står normalt sidst i spørgsmålet. Sammenlign: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” Modalverbet sollen er ikke det samme som müssen: müssen udtrykker nødvendighed, mens sollen her spørger til, hvad der er passende eller ønsket. Wasser betyder “vand”. Det er et stofnavneord, så det kan stå uden artikel, når man taler om vand generelt eller om en ikke nærmere angivet mængde, som her. Et genanvendeligt eksempel er Ich trinke Wasser. — “Jeg drikker vand.” mitbringen betyder “tage med” eller “medbringe”. Det er et sammensat, deleligt verbum: grundformen er mitbringen, men i en hovedsætning kan det deles, for eksempel Ich bringe Wasser mit. — “Jeg tager vand med.” I et spørgsmål med modalverbet bliver det ikke-bøjede verbum stående samlet sidst: Soll ich Wasser mitbringen? Her er soll den bøjede del, mens mitbringen er infinitiven. Hele spørgsmålet bygges således op: Soll ich + det, der skal tages med, Wasser + handlingen mitbringen. Det betyder: “Skal jeg tage vand med?” Spørgsmålet handler om talerens mulige handling og udtrykker ikke i sig selv, at vandet allerede er taget med.

8. Bring genug Wasser für dich mit.

   Tag nok vand med til dig selv.

   Bring … mit

   tag med

   genug

   nok

   Wasser

   vand

   für dich

   til dig selv

   Uddybende forklaring

   Bring … mit er den adskilte imperativ af mitbringen og betyder “tag med”. Ved tiltale til én person bruges imperativformen Bring; det adskilte præfiks mit står her sidst i sætningen. I en helsætning kan mønsteret bruges sådan: Bring einen Regenschirm mit. — “Tag en paraply med.” genug betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Det står her foran substantivet og angiver, at mængden af vand skal være tilstrækkelig: Bring genug Zeit mit. — “Tag tid nok med.” Wasser betyder “vand”. Det er et stofnavn og bruges derfor normalt uden flertalsform, når der menes vand som masse. I denne sætning er Wasser det, der skal tages med. für dich betyder her “til dig selv” i den faste oversættelses betydning. für styrer akkusativ, og dich er akkusativformen af 2. persons entalspronomen: du → dich. Det er ikke den refleksive form sich; dich bruges, når modtageren eller den berørte person er “du”. Eksempel: Das ist für dich. — “Det er til dig.” Samlet betyder Bring genug Wasser für dich mit.: “Tag nok vand med til dig selv.” Handlingen er en direkte opfordring til én person: personen skal tage en tilstrækkelig mængde vand med, bestemt til personen selv.