Frokost på en restaurant | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Möchtest du zusammen zu Mittag essen?

   Vil du spise frokost sammen?

   Möchtest du

   vil du gerne

   zusammen

   sammen

   zu Mittag

   til frokost

   essen

   spise

   Uddybende forklaring

   Möchtest du betyder her “vil du gerne?”. Möchtest er 2. person ental i nutid af möchten og bruges til at udtrykke et ønske eller et høfligt forslag. Formen passer til du; med Sie hedder det for eksempel Möchten Sie ...?. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Möchtest du ...? En mere direkte variant er Willst du ...?. zusammen er et adverbium og betyder “sammen” eller “i fællesskab”. Det beskriver her, at handlingen skal udføres af taleren og den tiltalte sammen. Eksempel: Wir lernen zusammen. — “Vi lærer sammen.” zu Mittag er den faste tidsangivelse “til frokost” eller “midt på dagen”. Mittag er et navneord, og det skrives med stort begyndelsesbogstav. I udtrykket zu Mittag essen betyder zu ikke bevægelse; hele udtrykket angiver, at man spiser dagens middagsmåltid. essen betyder “spise”. Det er infinitivformen og står efter möchten, fordi et modalagtigt verbum som möchten normalt får det andet verbum i infinitiv til sidst i sætningen. Bøjningen af essen kan ses i ich esse — “jeg spiser” — og du isst — “du spiser”. Sætningen bygges altså op som spørgsmålsverbet Möchtest, subjektet du, adverbiet zusammen, tidsudtrykket zu Mittag og infinitiven essen: “Vil du gerne spise frokost sammen?” Den spørger, om den tiltalte ønsker at spise frokost sammen med taleren.

2. Das klingt gut. Wohin sollen wir gehen?

   Det lyder godt. Hvor skal vi gå hen?

   Das

   det

   klingt

   lyder

   gut

   godt

   Wohin

   hvorhen

   sollen wir

   skal vi

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som et selvstændigt stedord, ikke som et navneord, der beskrives nærmere i selve sætningen. I denne sammenhæng peger det på forslaget eller idéen fra den foregående ytring. Som demonstrativt stedord kan das også bruges om noget neutralt eller om en hel sag. klingt er nutidsformen af klingen (“lyde”) i 3. person ental: klingen → klingt. Her beskriver verbet, hvordan noget virker eller lyder, ikke en fysisk bevægelse. Eksempel: Das klingt interessant. – “Det lyder interessant.” gut betyder “godt” her og står efter klingt som beskrivelsen af, hvordan det lyder. Adjektivet har formen gut i denne prædikative brug; det bøjes ikke efter Das i netop denne konstruktion. Sammenlign gut (“god(t)”) med det modsatte schlecht (“dårligt”). Wohin spørger om retning: “hvorhen” eller “hvor skal man hen?” Det adskiller sig fra wo (“hvor”), som spørger om et sted uden at fremhæve bevægelsen derhen. Eksempel: Wohin gehst du? – “Hvor skal du hen?” sollen wir er en kort spørgekonstruktion med modalverbet sollen og subjektet wir (“vi”). sollen er både infinitivformen og den bøjede nutidsform sammen med wir; 1. og 3. person flertal har formen sollen, mens entalformen for ich og er/sie/es er soll. Konstruktionen spørger her, hvad vi skal eller bør gøre, og handlingsverbet står i infinitiv. gehen betyder “gå” og er infinitiven, som følger modalverbet. I tysk står infinitiven typisk sidst i denne slags hovedsætning: Wir sollen gehen. – “Vi skal gå.” Samlet betyder Das klingt gut. “Det lyder godt.” Derefter spørger Wohin sollen wir gehen? “Hvor skal vi gå hen?” Wohin angiver retningen, sollen wir spørger til den foreslåede handling, og gehen navngiver handlingen. Hele ytringen er derfor: “Det lyder godt. Hvor skal vi gå hen?”

3. Vielleicht das kleine Restaurant hier in der Nähe.

   Måske den lille restaurant i nærheden.

   Vielleicht

   måske

   das

   den/det

   kleine

   lille

   Restaurant

   restaurant

   hier

   her

   in der Nähe

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren foreslår en mulighed, ikke en sikker plan. Det står først og gælder hele det følgende forslag. das er den bestemte artikel i neutrum ental. Her hører den sammen med Restaurant, fordi das Restaurant er den korrekte form. I den elliptiske sætning kan formen das kleine Restaurant ikke alene vise, om udtrykket er nominativ eller akkusativ; de to kasus har samme form for intetkøn i ental. Artiklen viser bestemthed, ikke et bestemt antal. kleine betyder “lille” og beskriver Restaurant. Grundformen er klein. I das kleine Restaurant får adjektivet endelsen -e efter den bestemte artikel; samme form bruges her i både nominativ og akkusativ neutrum ental. Sammenlign: ein kleines Restaurant — “en lille restaurant”. Her er endelsen -es, fordi ein ikke selv viser neutrum lige så tydeligt. Restaurant betyder “restaurant”. Det er et intetkønsord på tysk: das Restaurant. Flertal er die Restaurants. hier betyder “her” og angiver stedet i den aktuelle situation. Sammen med den følgende stedsangivelse præciserer det, hvor restauranten ligger. in der Nähe betyder “i nærheden”. Det er en stedsangivelse med in og substantivet Nähe; i denne faste betydning står Nähe med den bestemte dativform der. Eksempel: Die Schule ist in der Nähe. — “Skolen er i nærheden.” Sætningen er en kort forslagssætning uden et udtrykt verbum: Vielleicht das kleine Restaurant hier in der Nähe. Den samlede betydning er “Måske den lille restaurant her i nærheden.” das kleine Restaurant er det foreslåede sted, mens hier in der Nähe placerer restauranten i nærheden af det aktuelle sted.

4. Gehen wir dorthin, wenn es nicht voll ist.

   Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.

   Gehen wir

   lad os gå

   dorthin

   derhen

   wenn

   hvis

   es

   det

   nicht

   ikke

   voll

   fyldt

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Gehen wir: gehen er grundformen “at gå”. Sammen med subjektet wir (“vi”) og denne ordstilling bliver det en opfordring eller et forslag: “lad os gå”. I et almindeligt udsagn står wir gehen (“vi går”), mens verbet står først i dette forslag. Eksempel: Gehen wir nach Hause. — “Lad os gå hjem.” dorthin: betyder “derhen” og angiver retning mod et sted, der allerede er identificeret i situationen. Det er anderledes end dort (“der”), som angiver placering uden selve retningen. Eksempel: Wir gehen dorthin. — “Vi går derhen.” wenn: betyder “hvis” her og indleder betingelsen. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Sammenlign: Es ist voll. — “Der er fyldt.” → wenn es voll ist — “hvis der er fyldt.” es: er her det upersonlige subjekt i udtrykket es ist voll; det svarer i den faste betydning omtrent til “der/det” i den danske oversættelse og identificerer ikke i sig selv en bestemt person. es kan også være et egentligt pronomen i andre sætninger, men den konkrete funktion bestemmes af konstruktionen. nicht: er nægtelsen “ikke”. Her nægter det tilstanden voll: nicht voll betyder “ikke fyldt” eller, i denne restaurantsituation, “ikke travlt/overfyldt”. Det er ikke dorthin, der nægtes. voll: er et beskrivende adjektiv med grundbetydningen “fyldt”. Om en restaurant kan det beskrive, at der er mange mennesker eller ikke er ledig plads; derfor passer den faste oversættelses betydning “travlt” til situationen. Adjektivet står her uden endelse efter ist: Es ist voll. — “Der er fyldt.” ist: er formen af sein (“at være”) for tredje person ental i nutid. Grundformen er sein; rækken er sein → ist. I wenn-ledsætningen kommer ist til sidst, fordi det er det bøjede verbum i denne ledsætningsordstilling. Samlet bygges sætningen sådan op: Gehen wir dorthin betyder “Lad os gå derhen”. wenn es nicht voll ist tilføjer betingelsen “hvis der ikke er travlt”. Hele betydningen er derfor: “Lad os gå derhen, hvis der ikke er travlt.”

5. Sollen wir uns an der Eingangstür treffen?

   Skal vi mødes ved hoveddøren?

   Sollen wir

   skal vi

   uns

   os

   treffen

   mødes

   an der

   ved

   Eingangstür

   hoveddør

   Uddybende forklaring

   Sollen wir betyder her “skal vi” og danner et forslag eller spørgsmål om, hvad vi skal gøre. sollen er nutidsformen af sollen for wir; den står før subjektet i dette ja/nej-spørgsmål, mens infinitiven kommer senere. Sammenlign Sollen wir gehen? — “Skal vi gå?” — med Wir sollen gehen. — “Vi skal gå” eller “Det forventes, at vi går.” uns betyder “os” og er den refleksive form, der passer til wir i denne brug. Den hører sammen med treffen: wir treffen uns betyder “vi mødes”, altså at deltagerne møder hinanden. Ved andre personer ses for eksempel Ich treffe mich mit Anna — “Jeg mødes med Anna.” treffen er infinitiven af treffen, “at møde”. I udtrykket sich treffen bruges verbet refleksivt om at mødes; her står det som infinitiv efter modalverbet sollen. Den finitte verbform ville for eksempel være Wir treffen uns — “Vi mødes.” an der betyder her “ved” eller “ved den”. an står med dativ i denne stedangivelse, og der er dativformen af den bestemte artikel for et feminint substantiv. Det er ikke der, der bærer betydningen “ved”; betydningen kommer fra præpositionen an sammen med den relevante kasus. Eingangstür betyder “hoveddør” eller mere bogstaveligt “indgangsdør”. Det er et sammensat substantiv: Eingang (“indgang”) + Tür (“dør”), og hele ordet har grammatisk femininum: die Eingangstür. I dativ ental bliver den bestemte artikel der, derfor an der Eingangstür. Et eksempel er Ich stehe an der Tür — “Jeg står ved døren.” Hele sætningen bygges sådan: Sollen wir spørger, om det er planen eller forslaget, at wir gør noget; uns treffen betyder “mødes”; og an der Eingangstür angiver stedet. Den samlede betydning er derfor: “Skal vi mødes ved hoveddøren?”

6. Ich warte dort, wo du mich sehen kannst.

   Jeg venter, hvor du kan se mig.

   warte

   venter

   dort

   der

   wo

   hvor / der hvor

   du

   du

   mich

   mig

   sehen

   se

   kannst

   kan

   Uddybende forklaring

   warte er første person ental af warten i nutid: “jeg venter”. Tysk bruger her subjektet Ich sammen med verbet: Ich warte = “jeg venter”. Eksempel: Ich warte hier. — “Jeg venter her.” dort betyder “der” og peger på et sted. Det står i hovedsætningen og kan bruges uden at nævne stedet på ny. wo betyder her “hvor” eller “der hvor”. Det indleder en ledsætning, som forklarer stedet. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. du er anden person ental i nominativ og betyder “du”. Her er du den, der kan udføre handlingen sehen. mich er akkusativformen af ich og betyder “mig”, når personen er direkte genstand for handlingen. Sammenlign: ich = “jeg” som subjekt, mich = “mig” som direkte objekt. Eksempel: Du siehst mich. — “Du ser mig.” sehen betyder “se”. Her står det i infinitiv efter modalverbet kannst, så det forbliver ubøjet. Eksempel: Du kannst den Weg sehen. — “Du kan se vejen.” kannst er anden person ental i nutid af modalverbet können, “kunne”. Formen bruges med du: du kannst. Modalverbet bøjes, mens det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv: Du kannst sehen = “Du kan se”. Hele sætningen bygges sådan: Ich warte (“jeg venter”) + dort (“der”) + wo du mich sehen kannst (“hvor du kan se mig”). Den betyder derfor: “Jeg venter der, hvor du kan se mig.” wo forbinder stedet med ledsætningen, og i ledsætningen står kannst til sidst efter infinitiven sehen.

7. Dann komme ich und finde dich.

   Så kommer jeg og finder dig.

   Dann

   så; derefter

   komme

   komme

   ich

   jeg

   finde

   finde

   dich

   dig

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter det, der allerede er nævnt. Det kan også stå i begyndelsen af en sætning uden at ændre den grundlæggende betydning. komme er ikke infinitiven i denne sætning, selv om det ligner den: den fulde grundform er kommen, mens komme er nutidsformen for ich (førsteperson ental). Infinitiven bruges for eksempel i Ich will kommen — “Jeg vil komme”. ich betyder “jeg”. Sammen med komme viser ich komme, at taleren selv kommer. På tysk står det finitte verbum i en almindelig hovedsætning på anden plads: Dann komme ich — “Så kommer jeg”. Fordi Dann står først, kommer verbet før subjektet ich. finde er nutidsformen for ich af grundformen finden, “at finde”. Sammenlign ich finde — “jeg finder” — med du findest — “du finder”; verbets endelse viser her personen. dich betyder “dig” og er den uformelle entalsform af andenpersonspronomenet i akkusativ. Det er den person, som handlingen retter sig mod i finde dich: “finder dig”. Subjektformen er du, men efter et transitivt verbum som finden bruges objektformen dich. Hele sætningen samles sådan: Dann angiver rækkefølgen, komme ich betyder “kommer jeg”, og finde dich betyder “finder dig”. Derfor betyder Dann komme ich und finde dich. “Så kommer jeg og finder dig.” Begge verber står i nutid og har ich som deres subjekt; det andet ich er udeladt, fordi det stadig forstås som subjekt for finde.

8. Danach können wir nach einem Tisch fragen.

   Bagefter kan vi bede om et bord.

   Danach

   derefter

   können wir

   kan vi

   Tisch

   bord

   fragen

   spørge

   Uddybende forklaring

   Danach betyder her “derefter” eller “bagefter”. Det er et tidsadverbium og knytter planen til noget, der sker før. Eksempel: Danach gehen wir nach Hause. – “Derefter går vi hjem.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til noget; det er ikke selve handlingen. Modalverbet bøjes efter personen: ich kann, wir können. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Wir können warten. – “Vi kan vente.” Tisch betyder “bord”. Det er et hankønsord: der Tisch; flertal er die Tische. I den faste vending nach einem Tisch fragen står Tisch efter præpositionen nach i dativ, og derfor bliver den ubestemte artikel ein til einem: nach einem Tisch. fragen betyder “spørge”. Her står det i infinitiv, fordi det følger modalverbet können. Med betydningen “spørge efter noget” bruges mønstret nach + dativ fragen: Sie fragt nach dem Weg. – “Hun spørger efter vejen.” Det er altså fragen, der er handlingen, mens nach einem Tisch angiver, hvad man spørger efter. Hele opbygningen er: Danach + können wir + nach einem Tisch fragen. Tidsadverbiet placeres først, modalverbet står på anden plads, subjektet er wir, og infinitiven fragen står til sidst. Den samlede betydning er: “Bagefter kan vi bede om et bord.”