At ændre mødestedet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich muss den Plan ändern.

   Jeg er nødt til at ændre planen.

   Ich muss

   jeg er nødt til

   Plan

   plan

   ändern

   ændre

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til noget. muss er nutidsformen af modalverbet müssen for ich; müssen bruges til nødvendighed eller pligt. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Ich muss arbeiten. — Jeg er nødt til at arbejde. Plan er et maskulint navneord og betyder en plan. I den Plan står det med den bestemte artikel den, fordi det er det direkte objekt for ändern; den maskuline entalsform skifter her fra nominativ der Plan til akkusativ den Plan. Eksempel: Ich ändere den Plan. — Jeg ændrer planen. ändern betyder at ændre noget. Det er infinitiven, som står sidst efter muss. Den regelmæssige nutidsform for ich er ich ändere, mens infinitiven efter modalverbet bevares: Ich muss den Plan ändern. Hele sætningen bygges således op: Ich er den handlende, muss udtrykker nødvendighed, den Plan er det, der påvirkes, og ändern angiver handlingen. Derfor betyder sætningen: Jeg er nødt til at ændre planen.

2. Welcher Teil funktioniert nicht?

   Hvilken del fungerer ikke?

   Welcher

   hvilken

   Teil

   del

   funktioniert

   fungerer

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Welcher betyder her “hvilken” og bruges til at spørge om ét valg blandt mulige dele. Det er den maskuline nominativform af spørgeordet welcher; formen retter sig efter det maskuline substantiv Teil i denne konstruktion. Sammenlign med welche foran et feminint eller flertalligt substantiv, for eksempel Welche Tür ist offen? — “Hvilken dør er åben?” Teil betyder “del”. Substantivet har grundformen der Teil, og flertalsformen er die Teile. I Welcher Teil står det i ental og fungerer som det, der beskrives som fungerende eller ikke fungerende. Et nyttigt mønster er Welcher Teil ...? — “Hvilken del ...?” funktioniert betyder her “fungerer”. Det er nutidsformen af verbet funktionieren med et entalsgrundled i tredje person: er/sie/es funktioniert. Verbet er regelmæssigt; sammenlign Das Gerät funktioniert. — “Apparatet fungerer.” nicht betyder “ikke” og markerer nægtelsen. Her nægter det, at den pågældende del fungerer: funktioniert nicht betyder “fungerer ikke”. Samlet er Welcher Teil funktioniert nicht? et spørgsmål med mønsteret Welcher + substantiv + verballed + nicht? Det spørger, hvilken del der ikke fungerer, uden at udsagnet i sig selv identificerer delen. Den naturlige betydning er: “Hvilken del fungerer ikke?”

3. Der Treffpunkt ist zu laut.

   Mødestedet virker for støjende.

   Treffpunkt

   mødested

   ist

   er

   zu laut

   for støjende

   Uddybende forklaring

   Treffpunkt betyder her “mødested”. Det er et maskulint substantiv, så den bestemte artikel i den fulde sætning er der: der Treffpunkt. Flertalsformen er Treffpunkte. Eksempel: Der Treffpunkt ist am Bahnhof. — “Mødestedet er ved banegården.” ist er 3. person ental i nutid af sein — “at være”: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her knytter formen ist mødestedet sammen med beskrivelsen bagefter. Eksempel: Der Ort ist ruhig. — “Stedet er roligt.” zu laut betyder “for støjende”. laut er grundformen “støjende/højlydt”, mens zu foran et adjektiv betyder “for” i betydningen “mere end ønskeligt eller passende”: zu laut = “for støjende”. Det er ikke det samme som den rene sammenligning lauter — “mere støjende”. Eksempel: Die Musik ist zu laut. — “Musikken er for støjende.” Hele sætningen bygges sådan op: Der Treffpunkt (“mødestedet”) + ist (“er”) + zu laut (“for støjende”). Den samlede betydning er: “Mødestedet er for støjende.” I den faste oversættelse gengives ist naturligt som “virker” i vurderingen “virker for støjende”.

4. Lass uns drinnen an einen ruhigeren Ort gehen.

   Lad os gå indenfor til et roligere sted.

   Lass uns

   lad os

   drinnen

   indenfor

   ruhigeren

   roligere

   Ort

   sted

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå, at taleren og den eller de tiltalte gør noget sammen: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen i 2. person ental, mens uns betyder “os” og angiver deltagerne i handlingen. Mønstret Lass uns + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Lass uns warten. — “Lad os vente.” drinnen er et biord og betyder “indenfor” eller “indendørs”. Det angiver her området eller stedet indenfor. Sammen med gehen forstås kombinationen som “gå indenfor”; drinnen bøjes ikke efter køn eller tal. ruhigeren er komparativformen af adjektivet ruhig — “rolig”: ruhig → ruhiger → am ruhigsten (“rolig” → “roligere” → “roligst”). Endelsen i ruhigeren skyldes den grammatiske sammenhæng: adjektivet står foran det maskuline navneord Ort i akkusativ efter einen. Det betyder her, at stedet er roligere end et sammenligningspunkt, som i konteksten er det støjende sted. Eksempel: Wir suchen einen ruhigeren Raum. — “Vi leder efter et roligere rum.” Ort er et maskulint navneord, der betyder “sted”. Efter an ved bevægelse mod et sted står det her i akkusativ: an einen Ort — “til et sted”. Formen einen viser denne kasus; den betyder ikke i sig selv et bestemt antal ud over den ubestemte entalsreference. Eksempel: Gehen wir an einen ruhigen Ort. — “Lad os gå til et roligt sted.” gehen betyder “gå” og står i infinitiv. Efter mønstret Lass uns sættes den handling, man foreslår, normalt i infinitiv, og i denne sætning står den til sidst. I hovedsætninger kan formen ændre sig efter personen, for eksempel Wir gehen — “Vi går”, men infinitiven er gehen. Samlet består sætningen af forslaget Lass uns, angivelsen drinnen, målet an einen ruhigeren Ort og handlingen gehen: “Lad os gå indenfor til et roligere sted.”

5. Können wir uns direkt hinter dem Eingang treffen?

   Kan vi mødes lige inden for indgangen?

   Können wir

   Kan vi …?

   uns

   os

   direkt

   lige

   hinter

   bagved / inden for

   Eingang

   indgang

   treffen

   mødes

   Uddybende forklaring

   Können wir er et spørgsmålsmønster med modalverbet können i nutid: können betyder her “at kunne” eller “have mulighed for”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, mens subjektet wir står bagefter. Et genbrugeligt mønster er Können wir + ... + infinitiv? — “Kan vi ...?” uns er 1. persons flertalsform som objekt/refleksivt pronomen; subjektformen er wir. Sammen med treffen udtrykker uns treffen her, at deltagerne mødes med hinanden: “mødes”. Formen uns viser ikke alene, hvem der mødes; det er wir, der angiver deltagerne i denne sætning. direkt er her et adverbium. Det præciserer placeringen og betyder “lige” eller “direkte” i betydningen tæt på det angivne sted. Det er ikke en bøjning af substantivet Eingang. hinter er en præposition. Med en fast placering som i denne sætning står den sammen med dativ: hinter dem Eingang. Ved bevægelse hen til et sted kan hinter i stedet tage akkusativ, for eksempel Wir gehen hinter den Eingang — “Vi går om bag indgangen”. Her beskriver udtrykket en placering, ikke en bevægelse. Eingang er et hankønsord: der Eingang, “indgangen”; flertal er die Eingänge. Efter hinter i den stedlige betydning bliver den bestemte artikel derfor dem: hinter dem Eingang. Den faste oversættelse og den nærliggende kontekst gør, at hele placeringsudtrykket her forstås som “lige inden for indgangen”. treffen er infinitiven, grundformen, og betyder “mødes” i konstruktionen sich treffen. Efter modalverbet können står infinitiven til sidst: Können wir uns ... treffen? I andre sammenhænge kan treffen også betyde “ramme” eller “træffe”, men den betydning passer ikke her. En genbrugelig nutidsform er for eksempel Wir treffen uns morgen — “Vi mødes i morgen”. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Können wir angiver muligheden, uns treffen angiver, at vi mødes med hinanden, og direkt hinter dem Eingang angiver det præcise sted. Hele utterancen betyder derfor: “Kan vi mødes lige inden for indgangen?”

6. Das passt für mich.

   Det fungerer for mig.

   Das

   det/“det” eller “det her”

   passt

   passer; fungerer

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Das står først som selvstændigt subjekt og betyder her “det”. Formen das er den neutrale entalsform; som pronomen kan den henvise til noget, der allerede er forstået, uden at sætningen behøver nævne det igen. Her støtter oversættelsen den generelle betydning “det”, men fastslår ikke et bestemt navngivet antecedent. passt er nutidsformen af verbet passen i 3. person ental. En nyttig række er ich passe, du passt, er/sie/es passt. Verbet kan betyde, at noget passer, er egnet eller fungerer for nogen. I denne sætning betyder det, at den underforståede aftale eller mulighed fungerer for taleren. für mich betyder “for mig”. Præpositionen für styrer akkusativ, og mich er akkusativformen af første persons entalspronomen: ich → mich. Det kan sammenlignes med dativformen mir, men efter für bruges mich, ikke mir. Som genbrugeligt mønster kan man sige Das passt für mich. om en foreslået mulighed, der er acceptabel eller praktisk for taleren. Hele ytringen samler subjektet Das, verbet passt og præpositionsleddet für mich: “Det fungerer for mig.”

7. Wenn ich ankomme, warte ich dort.

   Jeg venter der, når jeg kommer.

   Wenn

   når

   ankomme

   kommer

   warte

   venter

   dort

   der

   Uddybende forklaring

   Wenn betyder her “når” og indleder en ledsætning om det tidspunkt, hvor noget sker. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: Wenn ich ankomme = “når jeg kommer”. Det kan bruges i samme mønster med andre tidspunkter, for eksempel: Wenn ich zurückkomme, rufe ich dich an. — “Når jeg kommer tilbage, ringer jeg til dig.” ankomme er formen af det tyske separable verbum ankommen i 1. person ental: ich komme an i en hovedsætning. Efter Wenn bliver verbet stående samlet til sidst i ledsætningen, derfor ich ankomme; an flyttes ikke ud. Her betyder formen “jeg kommer” i den tidslige ledsætning. warte er 1. person ental af warten i nutid: ich warte — “jeg venter”. Formen viser, at det er “jeg”, der venter. Eksempel: Ich warte hier. — “Jeg venter her.” dort betyder “der” og angiver et sted. Det er et stedsadverbium og bøjes ikke efter personen. Her angiver det et sted, men sætningen identificerer ikke nærmere, hvilket sted der menes. Sætningen bygges sådan sammen: Wenn ich ankomme (“når jeg kommer”) er tidsledsætningen, og warte ich dort (“venter jeg der”) er hovedsætningen. Hele betydningen er derfor: “Jeg venter der, når jeg kommer.” Kommaet markerer grænsen mellem ledsætningen og hovedsætningen.

8. Dann können wir zusammen einen ruhigen Ort finden.

   Så kan vi finde et roligt sted sammen.

   Dann

   så; derefter

   können wir

   kan vi

   zusammen

   sammen

   ruhigen

   rolig

   Ort

   sted

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt. Det kan stå først i sætningen; derfor står det finitte verbum bagefter: Dann können .... Eksempel: Dann gehe ich nach Hause. – “Så går jeg hjem.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til noget. wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Modalverbet bøjes efter subjektet: ich kann, men wir können. Når können bruges som modalverb, står det andet verbum normalt som infinitiv sidst i sætningen, her finden. zusammen betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres af deltagerne i fællesskab. Eksempel: Wir lernen zusammen. – “Vi lærer sammen.” ruhigen er formen af adjektivet ruhig (“rolig”) foran substantivet Ort. Her beskriver det stedet som roligt. I einen ruhigen Ort står adjektivet i akkusativ maskulinum efter den ubestemte artikel einen, og derfor får det endelsen -en: ein ruhiger Ort (nominativ), men einen ruhigen Ort (akkusativ). Det er ruhig, ikke Ort, der bøjes i denne form. Ort betyder “sted”. Det er et maskulint substantiv: der Ort. I denne sætning er det direkte objekt for finden, så det står i akkusativ: einen Ort. Flertalsformen er Orte, som i mehrere Orte – “flere steder”. finden betyder “finde” og står her i infinitiv, fordi det afhænger af modalverbet können. Eksempel: Wir können den Weg finden. – “Vi kan finde vejen.” Infinitiven står sidst i denne hovedsætning. Samlet betyder Dann können wir zusammen einen ruhigen Ort finden: “Så kan vi finde et roligt sted sammen.” Dann angiver tidspunktet eller rækkefølgen, können wir udtrykker muligheden, zusammen beskriver den fælles handling, og einen ruhigen Ort finden er det, som de kan gøre. Ordstillingen viser også det tyske mønster med verbet på anden plads og modalverbets infinitiv sidst.