Hvad skal vi tage med? | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Was soll ich mitbringen?

   Hvad skal jeg tage med?

   Was

   hvad

   soll ich

   skal jeg

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter den ting eller de ting, som taleren skal tage med. Det er spørgeordet for en ukendt ting eller et ukendt indhold. Sammenlign Wer? = “hvem?”, som spørger efter en person. soll ich består af modalverbet sollen og pronomenet ich = “jeg”. Formen soll er nutid, 1. person ental, af sollen; i et spørgsmål står modalverbet på første plads, mens ich står lige efter. Her udtrykker sollen en forventet eller aftalt handling: “skal jeg …?” Det er ikke det samme som muss ich = “skal jeg absolut / er jeg nødt til …?”. mitbringen betyder “tage med”. Det er et sammensat, separabelt verbum: mitbringen i infinitiv, men i en hovedsætning kan det deles, så mit står til sidst, for eksempel: Ich bringe Wasser mit. = “Jeg tager vand med.” Efter et modalverbum bliver verbet stående i infinitiv til sidst, som i dette spørgsmål. I den følgende sætning ses også den beslægtede opfordring Bring ... mit!. Hele spørgsmålet bygges sådan: Was + modalverbet soll + subjektet ich + infinitiven mitbringen. Derfor betyder Was soll ich mitbringen? “Hvad skal jeg tage med?” Spørgsmålet beder om, at den anden angiver, hvilken ting eller hvilke ting taleren forventes at medbringe.

2. Bitte bring eine kleine Decke mit.

   Tag et lille tæppe med, tak.

   Bitte

   tak

   bring … mit

   tag med

   kleine

   lille

   Decke

   tæppe

   Uddybende forklaring

   Bitte står her som en høflig tilføjelse svarende til "tak" i en anmodning. Det kan også bruges som "vær venlig" eller som svar på en tak, men her gør det anmodningen venligere. bring ... mit er den adskilte verbforbindelse mitbringen i imperativ til én person: "tag med". I hovedsætningen står bring først, mens præfikset mit står til sidst. Infinitiven er mitbringen; i andre former bliver den normalt samlet, for eksempel: Ich bringe das Buch mit. — "Jeg tager bogen med." Her er det en underforstået du-person, der bliver bedt om at tage noget med. kleine betyder her "lille" og beskriver Decke. Grundformen er adjektivet klein. Endelsen -e hænger her sammen med, at adjektivet står foran et feminint substantiv i ental og akkusativ efter den ubestemte artikel eine: eine kleine Decke. Det er adjektivet kleine, ikke substantivet, der bærer denne endelse. Et eksempel er: eine kleine Tasche — "en lille taske". Decke betyder her "tæppe" eller "plaid". Det er et feminint substantiv: die Decke. I eine kleine Decke står det i akkusativ, men substantivets form ændres ikke. Ordet kan også betyde andre slags dække afhængigt af sammenhængen, men her viser oversættelsen betydningen "tæppe". Sammen betyder Bitte bring eine kleine Decke mit.: "Tag et lille tæppe med, tak." bring ... mit udtrykker selve anmodningen om at tage noget med, eine kleine Decke er det, der skal tages med, og Bitte markerer den høflige formulering.

3. Brauchen wir auch Getränke?

   Skal vi også have drikkevarer?

   Brauchen

   have brug for

   wir

   vi

   auch

   også

   Getränke

   drikkevarer

   Uddybende forklaring

   Brauchen betyder her “have brug for”. Grundformen er brauchen; med wir i nutid er formen også brauchen: wir brauchen. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, så Brauchen wir ...? svarer til “Har vi brug for ...?” wir betyder “vi” og er 1. person flertal. Det viser, at taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person. Formen wir bruges som subjekt; den tilhørende verbumsform er her brauchen. auch betyder “også”. Det føjer drikkevarer til noget, der allerede er relevant i situationen, uden selv at angive et bestemt antal. Getränke betyder “drikkevarer” eller “drikke”. Det er flertal af Getränk (“drik”/“drikkevare”): ein Getränk = “en drik”, Getränke = “drikkevarer”. Umlauttet i ä hører til flertalsformen. I denne sætning står flertalsordet uden artikel; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal eller, om der er tale om bestemte drikkevarer. Samlet bliver Brauchen wir auch Getränke? til “Skal vi også have drikkevarer?” Mere direkte kan det forstås som “Har vi også brug for drikkevarer?” Spørgsmålsformen består af det bøjede verbum Brauchen, subjektet wir, tilføjelsen auch og objektet Getränke.

4. Ein kaltes Getränk wäre schön.

   Det ville være rart med en kold drik.

   kaltes

   kold

   Getränk

   drik

   wäre schön

   ville være rart

   Uddybende forklaring

   kaltes betyder her “kold” og beskriver Getränk. Det er bøjningsformen af adjektivet kalt; endelsen -es passer her til et intetkønssubstantiv i en ubestemt nominalgruppe: ein kaltes Getränk. Sammenlign ein kalter Kaffee og eine kalte Suppe: adjektivets endelse følger både substantivets grammatiske køn og den grammatiske form i gruppen. Eksempel: ein kaltes Wasser — “koldt vand”. Getränk betyder “drik”. Flertal er Getränke, som i det tidligere spørgsmål Brauchen wir auch Getränke?; entalformen i denne sætning står efter ein: ein Getränk. Eksempel: Das Getränk ist kalt. — “Drikken er kold.” wäre schön betyder her “ville være rart”. wäre er en form af sein (“at være”) i Konjunktiv II og udtrykker en tænkt eller ønsket situation: “ville være”. schön er et beskrivende adjektiv med betydningen “rar” i denne sammenhæng, ikke nødvendigvis “smuk”. Eksempel: Ein Kaffee wäre schön. — “Det ville være rart med en kaffe.” Samlet består ytringen af Ein kaltes Getränk — “en kold drik” — og wäre schön — “ville være rart”. Den ubestemte nominalgruppe er subjektet for wäre; tilsammen udtrykker sætningen ønsket om, at en kold drik ville være rar eller velkommen. Mønstret kan genbruges som Ein/eine + beskrivende adjektiv + substantiv + wäre schön: Eine kurze Pause wäre schön. — “Det ville være rart med en kort pause.”

5. Ich kann ein paar Becher mitbringen.

   Jeg kan tage nogle kopper med.

   Ich kann

   jeg kan

   ein paar

   nogle få

   Becher

   kopper eller krus

   mitbringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af pronomenet Ich (“jeg”) og den bøjede form kann af verbet können (“kunne”). kann er nutid, 1. person ental. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Ich kann helfen. = “Jeg kan hjælpe.” ein paar betyder her “nogle få” eller mere naturligt “nogle”. Det angiver en lille, ubestemt mængde, men ikke et præcist antal. Konstruktionen bruges foran et substantiv i flertal, for eksempel ein paar Bücher = “nogle bøger”. Becher betyder her “kopper” eller “krus”. Formen Becher ser ens ud i ental og flertal; i denne sætning viser ein paar, at der menes flere: ein Becher = “en kop/et krus”, ein paar Becher = “nogle kopper/krus”. mitbringen betyder “tage med” eller “bringe med”. Det er et sammensat, separabelt verb med mit- + bringen. Efter kann står det som infinitiv samlet til sidst: Ich kann Wasser mitbringen. = “Jeg kan tage vand med.” Hele sætningen bygges sådan: Ich kann + ein paar Becher + mitbringen. Den betyder derfor: “Jeg kan tage nogle kopper med.”

6. Das würde helfen, danke. Wir können sie gemeinsam benutzen.

   Det ville hjælpe, tak. Vi kan dele dem.

   Das

   det

   würde helfen

   ville hjælpe

   danke

   tak

   Wir können

   vi kan

   sie

   dem

   gemeinsam

   sammen

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og peger på en allerede kendt situation eller idé. Den præcise situation bliver ikke navngivet i denne sætning. das kan også være et demonstrativt pronomen for noget neutralt ental, men her støtter oversættelsen betydningen “det”. würde helfen betyder “ville hjælpe”. würde er konjunktiv II af werden og står sammen med infinitiven helfen. Konstruktionen kan bruges om en tænkt eller høfligt formuleret mulighed. Eksempel: Das würde reichen. — “Det ville være nok.” danke er den korte takform “tak” og kan stå alene eller efter en anden ytring. Wir können betyder “vi kan”. können er modalverbet können i nutid, 1. person flertal, fordi subjektet er wir. Med et andet verbum står dette verbum normalt som infinitiv senere i sætningen: Wir können warten. — “Vi kan vente.” sie betyder her “dem” og er et personligt pronomen i akkusativ flertal. Med den givne kontekst henviser det til kopperne fra den foregående ytring. Formen sie kan have andre funktioner i tysk, så kasus og sammenhæng er afgørende her. gemeinsam betyder “sammen” eller “i fællesskab” og beskriver, at handlingen udføres sammen. Eksempel: Wir lernen gemeinsam. — “Vi lærer sammen.” benutzen er infinitiven “bruge”, altså at anvende noget. Her står den efter modalverbet können, så den ikke bøjes som et almindeligt finit verbum. Eksempel: Wir benutzen den Becher. — “Vi bruger koppen.” Samlet betyder første del Das würde helfen, danke. “Det ville hjælpe, tak.” I anden del er wir den handlende gruppe, können angiver mulighed, sie er genstanden, gemeinsam angiver fælles udførelse, og benutzen er handlingen. Den tyske ordlyd betyder bogstaveligt “Vi kan bruge dem sammen”; den faste danske oversættelse gengiver dette i konteksten som “Vi kan dele dem.”

7. Sie passen in meine Tasche.

   De kan godt være i min taske.

   Sie

   de

   passen

   passer

   in

   i

   meine

   min

   Tasche

   taske

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og er et personligt pronomen i 3. person flertal, som står som subjekt. Formen er den samme som høflighedsformen “De” i skrift, men den faste danske oversættelse viser, at betydningen her er flertal: “de”. Pronomenet siger ikke i sig selv, hvem personerne er. passen betyder her “passer” i betydningen “kan være i” eller “har passende størrelse”. Grundformen er passen; sie passen er nutid i 3. person flertal. Sammenlign den nyttige kæde: ich passe, sie passen. Eksempel: Die Bücher passen in den Rucksack. — “Bøgerne kan være i rygsækken.” in betyder her “i/ind i” og introducerer det sted eller rum, som noget kan være i. Ved denne præposition bruges akkusativ ofte, når fokus er på at komme ind i eller kunne være ind i et målrum, mens dativ typisk bruges ved en fast placering. I denne sætning står meine Tasche derfor i akkusativ. meine betyder “min” og er possessivleddet til Tasche. Det viser, at tasken tilhører taleren. Her har det formen meine, fordi Tasche er et hunkønsord i ental, og akkusativformen for dette possessivled ser sådan ud. Eksempel: Ich sehe meine Tasche. — “Jeg ser min taske.” Tasche betyder “taske”. Grundformen er die Tasche, og flertalsformen er die Taschen. I den faste sætning er det et hunkønsord i ental efter meine: meine Tasche. Samlet er mønsteret Sie passen in meine Tasche: subjektet “de” + verbet “passer/kan være” + in + det ejede rum “min taske”. Hele ytringen betyder derfor: “De kan godt være i min taske.”

8. Dann sind wir bereit.

   Så er vi klar.

   Dann

   så; derefter

   sind wir

   er vi

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” i betydningen “på det tidspunkt” eller “derefter”. Det kan også stå først i en fortælling om en rækkefølge: Zuerst packen wir, dann gehen wir. — “Først pakker vi, så går vi.” sind wir består af wir, “vi”, og verbet sind. sind er nutidsformen af sein (“at være”) for wir: ich bin, du bist, er/sie ist, wir sind. wir er subjektet og står i nominativ. I en tysk hovedsætning står det bøjede verbum normalt på anden plads; fordi Dann står først, kommer sind før wir. bereit betyder “klar” eller “parat”. Det er et beskrivende adjektiv, der står efter sein, og derfor får det her ingen adjektivendelse: Wir sind bereit. — “Vi er klar.” Det beskriver subjektet wir; det betyder ikke, at bereit bøjes som et navneord i denne placering. Samlet betyder Dann sind wir bereit. “Så er vi klar.” Dann angiver tidspunktet eller rækkefølgen, sind wir siger “er vi”, og bereit beskriver, at vi er klar. Mønsteret kan genbruges som Dann sind wir + adjektiv, for eksempel Dann sind wir fertig. — “Så er vi færdige.”