At finde en pung og nøgler | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich kann meine Geldbörse nicht finden.

   Jeg kan ikke finde min pung.

   Ich kann

   jeg kan

   meine

   min

   Geldbörse

   pung

   nicht

   ikke

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Ich kann er en fast konstruktion med subjektet Ich og den bøjede modalverbumform kann. Den kommer fra können og betyder her, at taleren har eller ikke har evnen eller mulighed for at gøre noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Ich kann helfen = "Jeg kan hjælpe". kann bruges med ich; andre former er fx du kannst og wir können. meine er en possessiv form med betydningen "min". Den står her foran Geldbörse og viser, at pungen tilhører taleren. Formen meine passer til hunkøn ental i denne kasus; den samme ejers betydning kan derfor få andre former i andre sammenhænge, fx mein Rucksack ("min rygsæk") og meine Tasche ("min taske"). Formen angiver ejerskab, ikke i sig selv et bestemt antal. Geldbörse er et navneord for en pung eller tegnebog. Det er hunkøn: die Geldbörse; flertalsformen er die Geldbörsen. I den faste sætning er det denne konkrete genstand, som taleren forsøger at finde. nicht er nægtelsen "ikke". Her nægter den hele kombinationen kann ... finden: taleren kan ikke finde pungen. Den skal derfor forstås sammen med modalverbet og infinitiven, ikke som om nicht alene betød "kan ikke". finden er infinitiven "finde". Den står efter kann, fordi et modalverbum normalt sender det andet verbum til slutningen af sætningen. Et nyttigt eksempel er Ich kann meinen Schlüssel nicht finden = "Jeg kan ikke finde min nøgle". finden betyder at finde eller få øje på noget; det er ikke det samme som suchen, "at lede efter", selv om de to handlinger ofte hænger sammen. Samlet følger sætningen mønstret subjekt + können i bøjet form + ejerskab + genstand + nicht + infinitiv: Ich kann meine Geldbörse nicht finden. Det giver betydningen "Jeg kan ikke finde min pung."

2. Hast du in deinem Rucksack nachgesehen?

   Har du kigget inde i din rygsæk?

   Hast du

   har du

   deinem

   din

   Rucksack

   rygsæk

   nachgesehen

   kigget efter

   Uddybende forklaring

   Hast du består af hjælpeverbet haben i 2. person ental (hast) og subjektet du. Sammen danner de et ja/nej-spørgsmål: Hast du ...? = »Har du ...?« I tysk står det bøjede hjælpeverbum først i denne spørgsmålstype. deinem betyder her »din« og hører sammen med Rucksack. Grundformen i ejestedordet er dein; foran et maskulint navneord i dativ ental bliver det deinem. Præpositionen in får her dativ, fordi betydningen er et sted, hvor noget allerede befinder sig: in deinem Rucksack = »i din rygsæk«. Ved bevægelse ind i noget bruges derimod normalt akkusativ, for eksempel Ich lege das Buch in meinen Rucksack. = »Jeg lægger bogen i min rygsæk.« Rucksack er navneordet »rygsæk«. Det er maskulinum: der Rucksack; flertal er die Rucksäcke. I den faste sætning står det som dativ ental efter in, hvilket også ses på deinem. nachgesehen er perfektum participium af det adskillelige verbum nachsehen. Grundformen er nachsehen, og i denne betydning betyder det at undersøge eller se efter noget, blandt andet ved at kigge et sted. I perfektum bruges haben: Ich habe in der Tasche nachgesehen. = »Jeg har kigget i tasken.« Her står participiet nachgesehen sidst i spørgsmålet. Sætningen samles sådan: Hast du markerer spørgsmålet, in deinem Rucksack angiver stedet, og nachgesehen udtrykker handlingen. Hele betydningen er derfor: »Har du kigget inde i din rygsæk?«

3. Ich habe schon in der Vordertasche nachgesehen.

   Jeg har allerede kigget i forlommen.

   Ich habe

   jeg har

   schon

   allerede

   in der Vordertasche

   i forlommen

   nachgesehen

   undersøgt

   Uddybende forklaring

   Ich habe er haben i 1. person ental: “jeg har”. Sammen med perfektum-participiet nachgesehen danner det perfektum, som her beskriver noget, taleren allerede har gjort. I en almindelig tysk hovedsætning står det finitte hjælpeverbum på anden plads, mens participiet står sidst: Ich habe ... nachgesehen. Sammenlign: Du hast ... nachgesehen. = “Du har ... undersøgt.” schon betyder her “allerede” og markerer, at handlingen fandt sted før det relevante tidspunkt. Det står ikke for “stadig” eller “endnu”; det er typisk noch i en sådan betydning. Eksempel: Ich habe schon nachgesehen. = “Jeg har allerede undersøgt det.” in der Vordertasche betyder “i forlommen”. in står her med dativ, fordi der angives et sted, hvor handlingen foregår, ikke en retning ind i noget. der er dativformen af den feminine bestemte artikel die: die Vordertasche → in der Vordertasche. Vordertasche er et sammensat substantiv, hvor Tasche er kerneordet, og Vorder- præciserer, at det er den forreste taske eller lomme. Eksempel: Das Buch ist in der Tasche. = “Bogen er i tasken.” nachgesehen er perfektum-participiet af det adskillelige verbum nachsehen, som her betyder “undersøge” eller “se efter”. I perfektum bruges det med haben: Ich habe nachgesehen. = “Jeg har undersøgt det.” I nutid skilles verbets dele i en hovedsætning: Ich sehe in der Tasche nach. = “Jeg ser efter i tasken.” Ved in er dativ ikke den eneste mulighed: akkusativ bruges, når in angiver en retning ind i et mål, ikke blot et sted. Eksempel: Ich schaue in die Tasche hinein. = “Jeg kigger ind i tasken.” Her er die Tasche akkusativ, fordi blikkets retning går ind i tasken. Samlet består udsagnet af subjektet Ich, hjælpeverbet habe, tidsordet schon, stedleddet in der Vordertasche og participiet nachgesehen. Det betyder: “Jeg har allerede kigget i forlommen.” Udsagnet siger, at taleren allerede har undersøgt forlommen, men angiver ikke i sig selv resultatet.

4. Probier die kleine Tasche neben dem Reißverschluss.

   Prøv den lille lomme ved lynlåsen.

   Probier

   prøv

   kleine

   lille

   Tasche

   lomme

   neben

   ved siden af

   Reißverschluss

   lynlås

   Uddybende forklaring

   Probier er imperativ (bydeform) af probieren, “at prøve”, til én person i du-form. Den korte form uden slutningen -e er almindelig i daglig tysk. Eksempel: Probier das! = “Prøv det!” kleine beskriver Tasche. Grundformen er klein = “lille”; her står adjektivet i formen kleine, fordi det bøjes efter det bestemte kendeord die og det feminine entalssubstantiv Tasche. Hele ledet die kleine Tasche er genstandsled til Probier, altså akkusativ; ved femininum er kendeordet die og adjektivformen kleine her de samme som i nominativ. I denne sætning betyder Tasche “lomme”, som den faste oversættelse angiver. Ordet kan også betyde “taske” i andre sammenhænge, men den betydning er ikke den tilsigtede her. neben betyder “ved siden af” og angiver her placering. Ved en statisk placering tager neben dativ: neben dem Reißverschluss. Det er ikke selve neben, der ændres; det følgende led viser dativformen. Ved en bevægelse hen til en placering kan samme præposition i stedet forbindes med akkusativ. Reißverschluss betyder “lynlås”. Det er et hankønssubstantiv: der Reißverschluss. Efter neben står det her i dativleddet dem Reißverschluss. Eksempel: Die Tasche liegt neben dem Reißverschluss. = “Lommen ligger ved siden af lynlåsen.” Samlet består ytringen af imperativen Probier, genstandsleddet die kleine Tasche og placeringsleddet neben dem Reißverschluss. Den betyder derfor: “Prøv den lille lomme ved lynlåsen.” Formen Probier henvender sig uformelt til én person; en mere høflig tiltale ville bruge en anden tysk imperativkonstruktion.

5. Ich habe sie dort gefunden.

   Jeg fandt den der.

   Ich habe

   jeg har

   sie

   den

   dort

   der

   gefunden

   fundet

   Uddybende forklaring

   Ich habe danner her begyndelsen af tysk perfektum: habe er 1. person ental af haben, og Ich er subjektet. Sammen med perfektumsparticipiet gefunden udtrykker det en afsluttet handling, som på dansk her bliver til præteritum: “jeg fandt”. Et genbrugeligt mønster er Ich habe ... gefunden = “Jeg har/fandt ...”, afhængigt af dansk sammenhæng. sie betyder her “den” og henviser med den faste oversættelse og konteksten til den feminine genstand, altså tasken fra den foregående sætning. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men i denne sætning er den et akkusativobjekt i ental. Den skal derfor ikke læses som subjektet “hun” eller som flertal i denne konkrete betydning. Et eksempel: Ich sehe sie. = “Jeg ser den.” dort er et stedadverbium og betyder “der”. Det angiver stedet for fundet og bøjes ikke efter et navneord. Et eksempel: Die Tasche ist dort. = “Tasken er der.” gefunden er perfektumsparticipiet af finden (“at finde”). Formen finden – gefunden viser den uregelmæssige vokalændring og participiedannelse; gefunden bruges sammen med haben i perfektum. Eksempel: Wir haben den Schlüssel gefunden. = “Vi fandt nøglen.” Samlet består sætningen af subjektet Ich, hjælpeverbet habe, objektet sie, stedsangivelsen dort og participiet gefunden: “Jeg fandt den der.” I tysk står perfektumsparticipiet til sidst i denne hovedsætning.

6. Schließ den Reißverschluss, bevor du gehst.

   Luk lynlåsen, før du går.

   Schließ

   luk

   Reißverschluss

   lynlås

   bevor

   før

   du

   du

   gehst

   går

   Uddybende forklaring

   Schließ er imperativ af schließen for 2. person ental: “luk!”. Den fulde variant Schließe findes også, men den givne sætning bruger den korte imperativform. Eksempel: Schließ die Tür! = “Luk døren!” Reißverschluss betyder her “lynlås”. Det er et maskulint substantiv: der Reißverschluss; efter verbet står det som direkte objekt i akkusativ, derfor den Reißverschluss. Eksempel: Der Reißverschluss ist kaputt. = “Lynlåsen er i stykker.” bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Her kommer derfor du før gehst, mens gehst står til sidst i ledsætningen. du er 2. person ental, altså “du”, og er subjektet i ledsætningen. Formen bruges til én person, som tiltales uformelt; den høflige tiltaleform ville bruge Sie med en anden verbform. gehst er 2. person ental i nutid af gehen (“gå”): ich gehe, du gehst. Her betyder nutidsformen, at personen går på det tidspunkt, som ledsætningen henviser til. Eksempel: Bevor du gehst, ruf mich an. = “Før du går, så ring til mig.” Sætningen samles sådan: Schließ den Reißverschluss er opfordringen “luk lynlåsen”, og bevor du gehst angiver tidspunktet “før du går”. Hele betydningen er derfor: “Luk lynlåsen, før du går.”

7. Ich brauche noch meine Schlüssel.

   Jeg har stadig brug for mine nøgler.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   noch

   stadig

   meine

   mine

   Schlüssel

   nøgler

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der har behovet. Det er 1. person ental. Sammenlign med du for “du” og er/sie for “han/hun” i ental. brauche er nutidsformen af brauchen, “at have brug for”. Formen brauche viser 1. person ental sammen med Ich; infinitiven er brauchen. Eksempel: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” noch betyder her “stadig”. Det viser, at behovet fortsat gælder på dette tidspunkt. I andre sammenhænge kan noch også betyde “endnu”, men her passer betydningen “stadig” med oversættelsen. meine er en form af det possessive ord mein, “min/mine”. Her står det foran Schlüssel og viser, at nøglerne tilhører taleren. Formen meine bruges blandt andet foran flertal, som i meine Bücher — “mine bøger”. Schlüssel betyder “nøgler” her. Ordet har samme form i ental og flertal: der Schlüssel — “nøglen” og die Schlüssel — “nøglerne”. At det her er flertal, fremgår af den faste oversættelse “mine nøgler” og af meine i denne brug. Hele sætningen bygges sådan op: Ich er den, der har behovet, brauche udtrykker behovet, noch tilføjer at behovet fortsat gælder, og meine Schlüssel angiver, hvad taleren har brug for. Derfor betyder Ich brauche noch meine Schlüssel. “Jeg har stadig brug for mine nøgler.”

8. Sie sind in der Seitentasche.

   De er i sidelommen.

   Sie sind

   de er

   in der

   i den

   Seitentasche

   sidelomme

   Uddybende forklaring

   Sie sind: Her betyder Sie “de” og henviser grammatisk til flere personer eller ting; den konkrete reference er ikke navngivet i selve sætningen. Formen sind er nutidsformen af sein (“at være”) for sie i flertal. Sammenlign: sie sind = “de er”, mens er ist = “han er”. Eksempel: Die Bücher sind hier. — “Bøgerne er her.” in der: Her angiver in placering, altså “i”. Ved en fast placering står in normalt med dativ. der er her dativ ental af den feminine bestemte artikel die; det er artiklen, ikke in, der viser denne form. Ved bevægelse ind i noget bruges derimod ofte akkusativ: Ich lege es in die Tasche. — “Jeg lægger den/det i tasken.” Seitentasche: Dette substantiv betyder “sidelomme”. Dets grundform med bestemt artikel er die Seitentasche, så det er feminint og står her i ental; efter in ved placering får artiklen formen der. Ordet er et sammensat substantiv af Seite (“side”) og Tasche (“taske”/“lomme” i relevante sammensætninger). Eksempel: Die Seitentasche ist leer. — “Sidelommen er tom.” Samlet bliver Sie sind til “de er”, og in der Seitentasche angiver, hvor de befinder sig: “i sidelommen”. Hele sætningen betyder derfor: “De er i sidelommen.”