At låne en telefonoplader | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich dein Handyladegerät ausleihen?

   Må jeg låne din telefonoplader?

   Kann ich

   Må jeg

   dein

   din

   Handyladegerät

   telefonoplader

   ausleihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først som et ja/nej-spørgsmål: kann er 1. person ental af können og betyder her “må jeg/kan jeg” som en høflig tilladelsesforespørgsel. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst. Sammenlign: Kann ich kommen? — “Må jeg komme?” dein er et possessivt bestemmelsesord med betydningen “din”. Formen retter sig her efter det ejede ord, ikke efter den person, der ejer det. Handyladegerät er intetkøn, og i akkusativ har dein samme form som i nominativ: dein Handyladegerät. Andre former kan være dein (intetkøn), deine (fx flertal) og deinen (maskulinum i akkusativ). Handyladegerät er et sammensat navneord: Handy + Ladegerät, altså en oplader til en mobiltelefon. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. I denne sætning er ordet genstanden for handlingen og står derfor i akkusativ. Eksempel: Ich brauche ein Ladegerät. — “Jeg har brug for en oplader.” ausleihen betyder “låne” i betydningen at få noget til midlertidig brug. Det er et deleligt verbum: i en hovedsætning kan man sige Ich leihe dein Ladegerät aus — “Jeg låner din oplader.” Efter kann bliver det stående som infinitiv, ausleihen, og placeres sidst. Det må ikke forveksles med verleihen, som betyder “låne ud”. Hele spørgsmålet bygges således op: Kann ich + den ejende bestemmelse dein + genstanden Handyladegerät + infinitiven ausleihen. Det betyder: “Må jeg låne din telefonoplader?”

2. Es ist in der Innentasche meiner Tasche.

   Den er i inderlommen på min taske.

   Es ist

   den er

   in

   i

   Innentasche

   inderlomme

   meiner

   min

   Tasche

   taske

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “den er”. Es er et neutralt personligt pronomen og henviser i denne sammenhæng til opladeren, som omtales i den foregående sætning; Ladegerät er et neutralt navneord. ist er nutidsformen af sein for tredje person ental. Eksempel: Das Ladegerät ist hier. — “Opladeren er her.” in angiver her placering inde i noget. Ved en fast placering står in sammen med dativ. Det adskiller sig fra bevægelse ind i noget, hvor in normalt står sammen med akkusativ: Das Kabel ist in der Tasche. — “Kablet er i tasken.” / Ich lege das Kabel in die Tasche. — “Jeg lægger kablet i tasken.” Innentasche betyder “inderlomme” og er sammensat af innen (“inde”) og Tasche (“taske” eller “lomme”). Det er et feminint navneord: die Innentasche. I den faste placering in der Innentasche står artiklen der i dativ ental. Flertalsformen er Innentaschen. meiner betyder her “min” i forbindelsen “på min taske”. Formen hører til ejestedordet mein, ikke til Tasche. meiner Tasche er genitiv ental femininum og udtrykker tilhørsforhold: “min taske” → “på min taske”. Sammenlign meine Tasche som grundform i Meine Tasche ist hier. — “Min taske er her.” Tasche betyder “taske”. Det er et feminint navneord: die Tasche; flertal er die Taschen. Her står det efter meiner som det navneord, der ejes eller identificeres: meiner Tasche — “min taske”. Samlet bygges sætningen sådan: Es ist (“den er”) + in der Innentasche (“i inderlommen”) + meiner Tasche (“på min taske”). Hele betydningen er derfor: “Den er i inderlommen på min taske.”

3. Ist das Kabel auch dabei?

   Er kablet også sammen med opladeren?

   Ist das

   er det ...?

   Kabel

   kabel

   auch

   også

   dabei

   med; inkluderet

   Uddybende forklaring

   Ist das er en ja/nej-spørgsmålsramme: ist er nutidsformen af sein for 3. person ental, og das er her subjektet, der svarer til Kabel. I et tysk ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Ist das ...? = »Er det ...?«. I en konstatering står rækkefølgen typisk Das ist .... Kabel betyder »kabel«. Det er et intetkønsord: das Kabel. Formen Kabel ændres ikke her for ental/flertal i selve ordet; flertal er Kabel med artiklen die: die Kabel. I denne sætning er das Kabel det, der spørges om. auch betyder »også«. Det føjer dette kabel til noget, der allerede er relevant i situationen. Her spørges der derfor, om kablet også følger med opladeren. Placeringen af auch lige før dabei knytter »også« til spørgsmålet om at være med eller inkluderet. dabei betyder her »med« eller »inkluderet«. Det er et adverbium, som ofte bruges om, at en genstand følger med i en pakke, aftale eller situation. Eksempel: Ist das Ladegerät dabei? — »Følger opladeren med?« Denne brug er ikke det samme som den rumlige betydning »derhenne« i alle andre sammenhænge; betydningen afgøres af konteksten. Samlet er strukturen Ist das [ting] auch dabei? — »Er [tingen] også med?« Ist står først, das Kabel er subjektet, auch tilføjer betydningen »også«, og dabei spørger, om kablet er inkluderet. Med den fastsatte oversættelse bliver hele spørgsmålet: »Er kablet også sammen med opladeren?«

4. Das Kabel ist im kleinen Etui.

   Kablet er i det lille etui.

   Das

   det

   Kabel

   kabel

   ist

   er

   im

   i det

   kleinen

   lille

   Etui

   etui

   Uddybende forklaring

   Das står her foran Kabel som den bestemte artikel i nominativ ental. Formen viser ikke i sig selv, hvem eller hvad der omtales; her er den knyttet til Kabel, som er intetkøn: das Kabel. Sammenlign for eksempel das Etui — “etuiet” — med der Koffer — “kufferten”. Kabel betyder “kabel”. Grundformen er das Kabel; flertallet er die Kabel, så flertalsformen ændrer ikke selve substantivet. I denne sætning er Kabel subjektet for ist. ist er tredje person ental i nutid af sein (“at være”): sein — ist. Det bruges med et enkelt subjekt som das Kabel. Eksempel: Das Etui ist klein. — “Etuiet er lille.” im er den faste sammentrækning af in dem. Her angiver in en placering, og derfor står den bestemte artikel efter in i dativ: in dem Etui bliver til im Etui. Ved bevægelse ind i noget bruges derimod typisk akkusativ, for eksempel Ich lege das Kabel in das Etui. — “Jeg lægger kablet i etuiet.” kleinen betyder her “lille” og beskriver Etui. Adjektivets grundform er klein. Formen kleinen skyldes kombinationen af den bestemte artikel, intetkøn ental og dativ efter in; det er adjektivet klein, der bærer denne endelse. Sammenlign das kleine Etui i nominativ med im kleinen Etui i dativ. Etui betyder “etui” eller “foderal”. Det er intetkøn: das Etui. I den faste vending im kleinen Etui står det i dativ, fordi det betegner stedet, hvor noget befinder sig. Flertallet er die Etuis. Sætningen bygges således: Das Kabel er subjektet, ist betyder “er”, og im kleinen Etui angiver placeringen. Hele betydningen er derfor: “Kablet er i det lille etui.”

5. Ich habe beides gefunden.

   Jeg fandt begge dele.

   Ich habe

   jeg har

   beides

   begge dele

   gefunden

   fundet

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Her er habe 1. person ental af haben i nutid: ich habe = “jeg har”. Sammen med et perfektum participium danner det tysk perfektum, som her svarer til “jeg fandt”. I denne konstruktion udtrykker habe altså ikke ejerskab. I en hovedsætning står det bøjede hjælpeverbum tidligt, mens participiet står til sidst. beides: Dette er et pronomen, der betyder “begge dele” eller “begge ting”. Formen bruges om to ting samlet som én ubestemt helhed; den angiver ikke nødvendigvis to personer. Den konkrete identitet af de to dele er ikke angivet i selve sætningen. gefunden: Dette er perfektum participium af finden (“at finde”): finden – gefunden. finden er uregelmæssigt, så participiet dannes ikke som et regelmæssigt *findet. Her viser gefunden den afsluttede findehandling og står efter beides i hovedsætningen. Samlet bliver mønsteret ich habe + objekt + participium: Ich habe beides gefunden. = “Jeg fandt begge dele.” Ich habe markerer perfektum, beides er det, der blev fundet, og gefunden afslutter verballeddet. Udsagnet siger, at taleren fandt begge dele, uden selv at specificere dem nærmere.

6. Leg das Kabel bitte zurück in das Etui.

   Læg kablet tilbage i etuiet, tak.

   Leg … zurück

   læg ... tilbage

   das Kabel

   kablet

   bitte

   tak

   in

   i

   das Etui

   etuiet

   Uddybende forklaring

   Leg ... zurück er den uformelle entals-imperativ af zurücklegen, “at lægge tilbage”. Verbet har et adskilleligt forstavelseselement: i imperativ står Leg først, mens zurück står senere i sætningen. Mønstret kan genbruges med andre genstande: Leg das Buch zurück. — “Læg bogen tilbage.” das Kabel betyder her “kablet”. Kabel er et intetkønsord med grundformen das Kabel; i denne sætning står det som det direkte objekt for legen, derfor er formen stadig das Kabel i akkusativ. Et eksempel med et andet objekt er Leg den Stift zurück. — “Læg pennen tilbage.” bitte gør anmodningen høfligere og svarer her til “tak” i den faste oversættelse. Det ændrer ikke imperativens person eller verbets placering. in das Etui angiver målet for bevægelsen: “i etuiet”. Efter legen bruges her akkusativ, fordi noget lægges ind i et mål. in das kan i daglig tysk forkortes til ins, men den observerede sætning bruger den fulde form. Etui er et intetkønsord: das Etui. Samlet bygges sætningen sådan op: imperativen Leg beder en person lægge noget; objektet er das Kabel; bitte gør anmodningen høflig; og zurück samt in das Etui angiver, at kablet skal lægges tilbage i etuiet. Hele betydningen er derfor: “Læg kablet tilbage i etuiet, tak.”

7. Ich gebe alles zurück, bevor ich gehe.

   Jeg giver det hele tilbage, før jeg går.

   Ich

   jeg

   gebe

   giver

   alles

   det hele

   zurück

   tilbage

   bevor

   før

   gehe

   går

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første person ental. Formen bruges om den talende som subjekt. Sammenlign med du (“du”) og er/sie (“han/hun”) i ental. gebe er første person ental i nutid af geben (“give”). I denne sætning hører gebe sammen med zurück: det separable verbum zurückgeben betyder “give tilbage”. I en hovedsætning står den bøjede del på verbets normale plads, mens zurück står senere i sætningen. Andre former er for eksempel du gibst og er gibt; vokalen ændres altså i nogle former. alles betyder her “det hele” eller “alt det”. Det er et pronomen, ikke et navneord, og henviser til en samlet helhed uden at angive et bestemt navneord. Det kan for eksempel stå i Ich verstehe alles. — “Jeg forstår det hele.” zurück betyder “tilbage”. Her fuldender det betydningen af zurückgeben: noget gives tilbage, ikke blot gives. Det samme ord kan også beskrive bevægelse tilbage, men i denne sætning er det del af verbet “give tilbage”. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning, der angiver, at handlingen i ledsætningen sker senere end handlingen i hovedsætningen. Efter bevor står det bøjede verbum normalt sidst i ledsætningen. Mønstret er bevor + subjekt + øvrige led + verbum, som i bevor ich gehe. gehe er første person ental i nutid af gehen (“gå”). Her betyder det “går” i den betydning, som den faste oversættelse angiver. Eksemplet Ich gehe jetzt. betyder “Jeg går nu.” Hele sætningen bygges sådan: Ich gebe alles zurück = “Jeg giver det hele tilbage”, og bevor ich gehe = “før jeg går”. Samlet betyder den: “Jeg giver det hele tilbage, før jeg går.”

8. Das passt für mich.

   Det passer mig fint.

   Das

   det

   passt

   passer

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Das står her alene som et pronomen og fungerer som sætningens subjekt: “det” eller “det dér”. Formen er neutrum i denne brug, men den konkrete reference bliver ikke angivet i den faste sætning. Som artikel ville das stå foran et substantiv, for eksempel das Buch (“bogen”); her står der ikke noget substantiv efter det. passt kommer fra grundformen passen og er nutidsformen i 3. person ental. Her betyder det, at noget fungerer eller er acceptabelt for en person. Sammenlign passen (“passe/virke”) med nicht passen (“ikke passe”). Eksempel: Der Termin passt für mich. — “Tidspunktet passer mig.” für mich betyder “for mig” eller “i mit tilfælde”. Præpositionen für styrer akkusativ, og mich er akkusativformen af personligt pronomen ich (“jeg”). Den samme form ses i Das ist für mich. — “Det er for mig.” Samlet bliver mønstret Das passt für mich: subjektet Das beskrives med verbet passt, og für mich angiver, hvem eller hvilket perspektiv noget passer for. Hele ytringen betyder derfor “Det passer mig fint.”