Organisere en taske | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist meine Brille in dieser Tasche?

   Er mine briller i denne taske?

   Ist

   er

   meine

   min

   Brille

   brille

   in

   i

   dieser

   denne

   Tasche

   taske

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental af sein i nutid. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Ist ...? svarer her til “er ...?”. Sammenlign den almindelige ordfølge Meine Brille ist .... meine betyder her “min” og hører sammen med Brille. Formen viser, at ejeren er én taler, og at det ejede ord er feminint ental i nominativ: meine Brille. Den samme ejerskabsform kan se anderledes ud foran andre grammatiske former, for eksempel mein Buch (“min bog”) og meine Bücher (“mine bøger”). Brille er et feminint navneord i ental og betyder “brille”. Flertalsformen er Brillen. I den faste sætning er det denne genstand, der spørges om placeringen af. in betyder “i” og angiver her placering inde i noget, ikke bevægelse ind i noget. Ved tysk in bruges dativ typisk ved en fast placering og akkusativ ved bevægelse eller retning: Die Brille ist in der Tasche (“Brillen er i tasken”) over for Ich lege die Brille in die Tasche (“Jeg lægger brillen i tasken”). dieser betyder “denne” og står her sammen med Tasche. Fordi in beskriver en fast placering, står gruppen i dativ; med det feminine navneord Tasche har demonstrativet formen dieser: in dieser Tasche (“i denne taske”). Ved nominativ hedder det diese Tasche. Tasche betyder “taske” og er et feminint navneord. Her står det i ental og dativ efter in: in dieser Tasche. Flertalsformen er Taschen. Hele spørgsmålet bygges sådan: Ist + meine Brille + in dieser Tasche? Verbet står først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål; derefter kommer den ting, der spørges om, og til sidst dens placering. Den samlede betydning er: “Er mine briller i denne taske?”

2. Sie sind in der Seitentasche.

   De er i sidelommen.

   Sie

   de

   sind

   er

   in der

   i den

   Seitentasche

   sidelomme

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og er et personligt pronomen i 3. person flertal. Formen Sie kan også bruges i en anden funktion som høfligt “De”, men i denne sætning viser den faste oversættelse, at betydningen er “de”. sind er nutidsformen af sein (“at være”) for 3. person flertal: sie sind. Sammenlign ich bin (“jeg er”) og du bist (“du er”). Eksempel: Sie sind hier. — “De er her.” in der betyder her “i den” og indleder stedangivelsen. Ved en placering bruges in med dativ; der er dativformen af den bestemte artikel foran et feminint entalsord. Eksempel: Das Buch ist in der Tasche. — “Bogen er i tasken.” Seitentasche betyder “sidelomme”. Det er et feminint sammensat navneord, dannet af Seite (“side”) og Tasche (“lomme/taske”); i tyske sammensætninger bestemmer det sidste led kønnet, så det hedder die Seitentasche. Her står det i ental efter dativartiklen der. Samlet bliver Sie sind til “de er”, og in der Seitentasche angiver stedet: “De er i sidelommen.”

3. Ich brauche auch mein Notizbuch.

   Jeg har også brug for min notesbog.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   auch

   også

   mein

   min

   Notizbuch

   notesbog

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den personlige stedordform for første person ental. Den står som subjekt, altså den der har behovet. Til sammenligning bruges du om én tiltalt person og wir om første person flertal. brauche er nutidsformen af verbet brauchen i første person ental: ich brauche. Her betyder verbet “have brug for”; det er ikke det samme som blot at eje noget. Et nyttigt mønster er Ich brauche + genstand, for eksempel: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” auch betyder “også” og føjer denne genstand til noget, der allerede er relevant i samtalen. Dets præcise placering kan variere på tysk, men i denne sætning står det efter verbet og før den genstand, som behovet gælder. mein er et possessivt bestemmelsesord og betyder her “min”. Formen passer til Notizbuch: ordet er intetkøn, ental og står som direkte objekt efter brauchen, så formen er mein i både nominativ og akkusativ ental for intetkøn. Sammenlign: mein Buch — “min bog”; ved et hunkønsord hedder det ofte meine, som i meine Tasche — “min taske”. Notizbuch betyder “notesbog”. Det er et intetkønsord: das Notizbuch. I denne sætning er det den konkrete genstand, som taleren har brug for, og derfor står det som objekt. Flertalsformen er Notizbücher: Ich brauche meine Notizbücher. — “Jeg har brug for mine notesbøger.” Hele sætningen bygges således op: Ich angiver taleren som den, der har behovet, brauche udtrykker behovet i nutid, auch betyder “også”, og mein Notizbuch angiver den genstand, der er tale om. Samlet betyder Ich brauche auch mein Notizbuch.: “Jeg har også brug for min notesbog.”

4. Es ist unter deinem Regenschirm.

   Den er under din paraply.

   Es ist

   det er

   unter

   under

   deinem

   din

   Regenschirm

   paraply

   Uddybende forklaring

   Es ist er en kort konstruktion med sein i nutid: ist er 3. person ental af sein. Her betyder den samlede del “det er”, mens es fungerer som pronomen for noget, hvis konkrete referent ikke er identificeret i de givne sætninger. Eksempel: Es ist hier. — “Det er her.” unter betyder “under”. Ved en fast placering styrer præpositionen dativ, mens den ved bevægelse hen imod en placering styrer akkusativ. Eksempel: Das Buch liegt unter dem Tisch. — “Bogen ligger under bordet.” Her er placeringen fast. I den efterfølgende sætning er den Regenschirm akkusativ, fordi bewegen er et transitivt verbum, og paraplyen er det direkte objekt for handlingen. Det er altså ikke selve præpositionen unter, der bestemmer denne akkusativform dér. deinem betyder “din” i den form, der passer til et maskulint eller neutralt substantiv i dativ ental. Det er possessivordet dein, der får denne form; det er ikke Regenschirm, der er grundlaget for formen. Sammenlign: dein Regenschirm — “din paraply” i nominativ ental, deinen Regenschirm — “din paraply” i akkusativ ental, men unter deinem Regenschirm — “under din paraply” ved den faste placering. Et possessivord angiver ejerskab, ikke i sig selv et bestemt antal. Regenschirm er substantivet for “paraply”. Det er et maskulint substantiv: der Regenschirm i grundformen. Efter unter ved en fast placering står det i dativ ental, men i netop denne kombination viser dativformen sig på possessivordet deinem, mens substantivet beholder formen Regenschirm. Eksempel: Ich stehe unter dem Regenschirm. — “Jeg står under paraplyen.” Samlet består ytringen af pronomenet og nutidsformen Es ist, placeringspræpositionen unter, possessivordet i dativ deinem og substantivet Regenschirm: “Det er under din paraply.” Ytringen angiver altså, at noget befinder sig under paraplyen; den angiver ikke, hvad dette “det” konkret er.

5. Kann ich den Regenschirm bewegen?

   Må jeg flytte paraplyen?

   Kann ich

   må jeg

   Regenschirm

   paraply

   bewegen

   flytte

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først som et spørgsmålsmønster: kann er 1. person ental af können og udtrykker her, at taleren spørger om tilladelse. I et tysk ja/nej-spørgsmål kommer det bøjede verbum før subjektet: Kann ich ...? = »Må jeg ...?« Det samme mønster kan bruges med andre verber, for eksempel: Kann ich hereinkommen? — »Må jeg komme ind?« Regenschirm betyder her »paraply«. Det er et sammensat substantiv: Regen + Schirm, men som helhed skal det læres som ét ord. Grundformen har artiklen der: der Regenschirm. I den faste sætning står det som direkte objekt for bewegen, derfor får det maskuline bestemt kendeord akkusativformen den: den Regenschirm. Det er Regenschirm, ikke bewegen, der er substantivet i denne kombination. bewegen er verbets grundform og betyder her »flytte«. Efter det bøjede modalverbum kann står det andet verbum i infinitiv og kommer sidst i spørgsmålet. I andre sammenhænge kan bewegen også bruges om at få noget til at bevæge sig, men i denne sætning fastlægger den danske oversættelse betydningen som at flytte paraplyen. Eksempel: Kannst du den Stuhl bewegen? — »Kan du flytte stolen?« Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Kann ich markerer et spørgsmål om talerens tilladelse, den Regenschirm er den bestemte paraply som direkte objekt, og bewegen er handlingen i infinitiv. Derfor betyder hele ytringen: »Må jeg flytte paraplyen?«

6. Leg ihn neben den Griff, damit er nicht im Weg ist.

   Læg den ved håndtaget, så den ikke er i vejen.

   Leg

   læg

   ihn

   den

   neben

   ved siden af

   Griff

   håndtag

   damit

   så

   er

   den

   nicht

   ikke

   Weg

   vej

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af legen (“at lægge”). Imperativformen bruges til en direkte opfordring til én person; subjektet du står normalt ikke med i selve formen. legen beskriver, at noget placeres et bestemt sted, mens liegen beskriver, at noget allerede ligger der. ihn er akkusativformen af det personlige pronomen er for et grammatisk maskulint entalssubstantiv. Her henviser det, med støtte fra den faste oversættelse og den foregående sætning om paraplyen, til paraplyen: “den”. Pronomenets form viser grammatisk køn, tal og kasus; den danske oversættelse “den” viser ikke disse tyske kategorier. neben betyder her “ved siden af”. Det er en præposition, der kan bruges med både akkusativ og dativ. Efter legen angiver den et mål for placeringen, så akkusativ er passende: neben den Griff. Sammenlign Die Tasche liegt neben dem Griff (“Tasken ligger ved siden af håndtaget”), hvor den allerede eksisterende placering udtrykkes med dativ. Griff betyder “håndtag”. Substantivet er maskulint: der Griff. I den observerede præpositionsforbindelse står det som den Griff, fordi neben her angiver målet for en bevægelse og derfor styrer akkusativ. Et nyttigt mønster er neben den ... legen = “lægge ved siden af ...”. damit indleder her en underordnet formålssætning: “så” eller “for at”. Det forbinder placeringen med det ønskede formål. I en damit-sætning står det finitte verbum normalt sidst, som i damit er nicht im Weg ist. er er nominativformen af det maskuline entalspronomen “han/den”. Her henviser det til den placerede paraply, ikke til håndtaget, og fungerer som subjekt i ledsætningen. Det samme pronomen kan altså bruges om en person eller om et maskulint grammatisk substantiv; den konkrete reference kommer fra sammenhængen. nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den hele tilstanden im Weg sein: objektet skal ikke være i vejen. Placeringen af nicht foran prædikativudtrykket gør den nægtede del tydelig. Weg betyder “vej”. I den faste vending im Weg sein betyder det samlede udtryk “at være i vejen”. Weg er maskulint: der Weg. im er en sammentrækning af in dem; vendingen kan derfor genkendes som in dem Weg sein, selv om den almindelige form er im Weg sein. ist er tredje person ental nutid af sein (“at være”). I ledsætningen står det til sidst på grund af damit: damit ... ist. Formen passer til subjektet er; den beskriver en tilstand, ikke en bevægelse. Hele sætningen bygges sådan: Leg ihn (“læg den”) + neben den Griff (“ved siden af håndtaget”) + damit ... (“så ...”). Den underordnede sætning er nicht im Weg ist betyder “den ikke er i vejen”. Samlet bliver betydningen: “Læg den ved håndtaget, så den ikke er i vejen.”

7. Ich organisiere die Tasche jetzt.

   Jeg organiserer tasken nu.

   Ich

   jeg

   organisiere

   organiserer

   Tasche

   taske

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige pronomen i 1. person ental og står her som subjekt: den, der organiserer noget. Det svarer til jeg. Formen ændres efter funktionen: mich bruges som direkte objekt, mens mir bruges i andre objektsfunktioner. Eksempel: Ich sehe mich. — Jeg ser mig selv. organisiere er nutidsformen af verbet organisieren i 1. person ental. Endelsen -e passer her til subjektet ich; infinitiven er organisieren. Eksempel: Ich organisiere den Schreibtisch. — Jeg organiserer skrivebordet. I denne sætning er handlingen rettet mod die Tasche. Tasche er et substantiv, der betyder taske. I den fulde nominalgruppe die Tasche står det i ental med den bestemte artikel die; artiklen viser her, at der menes en bestemt taske. Tasche er femininum på tysk, og i akkusativ ental har den samme form som i nominativ, mens artiklen stadig er die. Flertal er Taschen: die Taschen — taskerne. jetzt er et tidsadverbium, der betyder nu. Det angiver, at organiseringen foregår på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ich komme jetzt. — Jeg kommer nu. Sætningen bygges sådan op: Ich er subjektet, organisiere er verbet i nutid, die Tasche er det bestemte direkte objekt, og jetzt angiver tidspunktet. Samlet betyder Ich organisiere die Tasche jetzt.: Jeg organiserer tasken nu.

8. Dann ist es leichter, Dinge zu finden.

   Så bliver det lettere at finde ting.

   Dann

   så

   ist es

   er det

   leichter

   lettere

   Dinge

   ting

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og forbinder udsagnet med en forudgående situation eller tanke. Det kan også betyde “derefter”, når rækkefølgen i konteksten gør det tydeligt. Eksempel: “Dann gehen wir.” — “Så går vi.” I ist es er ist 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Es fungerer her som et grammatisk foreløbigt subjekt i konstruktionen es ist …, … zu …; det er ikke et navneord med en bestemt identificeret referent. Eksempel: “Es ist gut, früh aufzustehen.” — “Det er godt at stå tidligt op.” leichter er komparativ af adjektivet leicht (“let”): leicht – leichter – am leichtesten = “let – lettere – lettest”. Her vurderes handlingen som lettere; den konkrete sammenligning er ikke angivet i selve sætningen. Eksempel: “Mit Licht ist es leichter zu lesen.” — “Med lys er det lettere at læse.” Dinge betyder “ting”. Det er flertal af navneordet Ding. Her er Dinge genstanden for finden, altså det, som man finder. Flertalsformen er ens i nominativ og akkusativ: “Dinge liegen dort.” — “Ting ligger der.” og “Ich finde Dinge.” — “Jeg finder ting.” finden er infinitiven (“at finde”) af verbet finden. I zu finden står infinitiven med zu. Sammen med es ist leichter danner det mønsteret Es ist + komparativ +, ... zu + infinitiv, som vurderer, hvor let en handling er. Eksempel: “Es ist schwer, den Schlüssel zu finden.” — “Det er svært at finde nøglen.” Samlet betyder Dann ist es leichter, Dinge zu finden. “Så bliver det lettere at finde ting.” Dann knytter udsagnet til den forudgående situation, ist es leichter vurderer handlingens lethed, og Dinge zu finden angiver handlingen: at finde ting.