Tjek tasken før du går | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Können wir sicherstellen, dass meine Tasche bereit ist?

   Kan vi sikre os, at min taske er klar?

   Können wir

   kan vi

   sicherstellen

   sikre

   dass

   at

   meine

   min

   Tasche

   taske

   bereit

   klar

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Können wir står først som et spørgsmål med modalverbet können og pronomenet wir. können betyder her “kan/være i stand til”; i et hovedspørgsmål står verbet før subjektet. Sammenlign mønstret Können wir anfangen? — “Kan vi begynde?” sicherstellen betyder her “sikre” eller “forvisse sig om”. Det er den selvstændige infinitiv, som følger efter modalverbet können; derfor står det ikke med zu her. I tysk kan verbet også bruges i andre former, for eksempel Wir stellen das sicher — “Vi sikrer det.” Den tyske form indeholder ikke et udtrykt sich, selv om den danske oversættelse naturligt siger “sikre os”. dass indleder en ledsætning og svarer her til “at”. Efter dass står det finitte verbum normalt til sidst. Det gør det muligt at genbruge mønstret ..., dass ... i sætninger som Ich weiß, dass er kommt — “Jeg ved, at han kommer.” meine er possessivet “min” foran Tasche. Her står det i den form, der passer til et feminint entalsord i nominativ: meine Tasche. Possessivet bøjes altså efter det ejede navneords grammatiske egenskaber, ikke efter subjektet wir i hovedsætningen. meine angiver her talerens ejerskab, mens wir betyder “vi”. Tasche er et feminint substantiv og betyder “taske”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver normalt gør. Formen die Tasche er bestemt ental; i denne sætning ses den sammen med possessivet meine. bereit er et adjektiv med betydningen “klar” eller “parat”. Det står efter sein og fungerer som prædikativ, så det får ingen særlig endelse her: Die Tasche ist bereit — “Tasken er klar.” ist er tredje person ental i nutid af sein, “være”. Grundformen er sein, og ist bruges med et entals-subjekt som meine Tasche. I ledsætningen står ist til sidst, fordi den er indledt af dass. Hele strukturen er: Können wir + sicherstellen + dass + meine Tasche bereit ist? Første del spørger, om vi kan sikre noget; dass indleder det, der skal sikres; og meine Tasche bereit ist siger, at min taske er klar. Samlet betyder sætningen: “Kan vi sikre os, at min taske er klar?”

2. Leg die wichtigen Sachen zuerst auf den Tisch.

   Læg de vigtige ting på bordet først.

   Leg

   læg

   wichtigen

   vigtige

   Sachen

   ting

   zuerst

   først

   Tisch

   bord

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ ental af legen og betyder her, at én person bliver bedt om at lægge noget et sted. legen bruges om at placere noget; den tilsvarende tilstand “ligge” udtrykkes med liegen. Eksempel: Leg das Buch auf den Tisch. = “Læg bogen på bordet.” wichtigen er adjektivformen af wichtig (“vigtig”). Her står den foran flertalsordet Sachen i den bestemte nominalgruppe die wichtigen Sachen, så adjektivet får endelsen -en. Formen siger ikke i sig selv noget om, hvem der lægger tingene; den beskriver tingene. Eksempel: die wichtigen Fragen = “de vigtige spørgsmål”. Sachen er flertal af Sache og betyder her “ting”. Entalsformen er eine Sache (“en ting”), mens flertallet er Sachen; den ændrede form skal derfor læres som en almindelig flertalsform. Eksempel: Ich packe die Sachen. = “Jeg pakker tingene.” zuerst er et tidsadverbium, der betyder “først”. Det placerer handlingen før andre handlinger i en rækkefølge. Eksempel: Wir essen zuerst. = “Vi spiser først.” Tisch betyder “bord” og er hankøn: der Tisch. Efter auf bruges her den Tisch, fordi legen beskriver en bevægelse eller placering hen på et sted. Det er altså akkusativ, ikke dativ: auf den Tisch = “på bordet” med retning, mens auf dem Tisch betyder, at noget allerede befinder sig på bordet. Eksempel: Das Buch liegt auf dem Tisch. = “Bogen ligger på bordet.” Samlet er mønsteret Leg + [det, der skal placeres] + zuerst + auf den Tisch: imperativen Leg giver anmodningen, die wichtigen Sachen er det, der skal flyttes, auf den Tisch angiver målet for placeringen, og zuerst angiver, at dette skal ske først. Hele sætningen betyder derfor: “Læg de vigtige ting på bordet først.”

3. Mein Handy ist in der Vordertasche.

   Min telefon er i forlommen.

   Mein

   min

   Handy

   telefon

   ist

   er

   in

   i

   Vordertasche

   forlomme

   Uddybende forklaring

   Mein står foran Handy og betyder her “min”. Det er en possessiv bestemmer i nominativ. Formen mein passer til det neutrale substantiv Handy i nominativ; med andre grammatiske køn eller kasus kan formen ændre sig, f.eks. meine Tasche (“min taske”) og mit meinem Handy (“med min telefon”). Handy betyder her “mobiltelefon”. Det er et tysk hverdagsord, selv om engelsk handy har en anden betydning. Ordet er intetkøn: das Handy. Eksempel: Mein Handy ist neu. — “Min mobiltelefon er ny.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Formen bruges med et entalsgrundled som mein Handy; sammenlign Meine Schlüssel sind ... — “Mine nøgler er ...”, hvor sind er flertal af sein. in angiver her placering inde i noget. Ved en fast placering står in normalt med dativ; ved bevægelse ind i noget står det med akkusativ. Eksempel: Das Buch ist in der Tasche. — “Bogen er i tasken.” Men: Ich lege das Buch in die Tasche. — “Jeg lægger bogen i tasken.” der Vordertasche betyder “forlommen”. Vordertasche er et sammensat substantiv af Vorder- (“forreste/front-”) og Tasche (“taske/lomme”); det er hunkøn, fordi sidste del bestemmer kønnet: die Vordertasche. Her står det i dativ ental efter det stedangivende in, så die bliver til der. Eksempel: Der Schlüssel ist in der Vordertasche. — “Nøglen er i forlommen.” Sætningen bygges således: Mein Handy (“min telefon”) er grundleddet, ist siger, at den befinder sig et sted, og in der Vordertasche angiver den faste placering. Hele betydningen er derfor: “Min telefon er i forlommen.”

4. Wo hast du deine Schlüssel hingelegt?

   Hvor lagde du dine nøgler?

   Wo

   hvor

   hast du

   har du

   deine

   dine

   Schlüssel

   nøgler

   hingelegt

   lagt (ned)

   Uddybende forklaring

   Wo spørger her efter stedet, hvor noget blev lagt: “hvor”. I andre sammenhænge kan wo også spørge om, hvor noget eller nogen befinder sig. Et nyttigt mønster er Wo ist ...? — “Hvor er ...?” hast du består af hjælpeverbet haben i formen hast for du og subjektet du — “har du”. Sammen med hingelegt danner det perfektum: hast ... hingelegt betyder, at handlingen er afsluttet. I et spørgsmål står hjælpeverbet før subjektet: Hast du ...? deine er et possessivt bestemmelsesord med betydningen “din/dine”. Her står det foran Schlüssel, som ifølge den faste oversættelse og den efterfølgende kontekst forstås som flertal, så betydningen er “dine”. Formen deine alene beviser dog ikke flertal, fordi den også kan bruges foran et feminint substantiv i ental i nominativ eller akkusativ. Schlüssel betyder her “nøgler”. Formen er flertal i denne sætning; ental og flertal har samme skrivemåde (der Schlüssel — “nøglen”, die Schlüssel — “nøglerne”), så antallet fremgår her af deine, den faste oversættelse og konteksten. Som objekt står flertallet her i akkusativ, men Schlüssel ændrer ikke form. hingelegt er perfektum participium af det separable verbum hinlegen — “lægge/placere ned”. Verbet består af hin- og legen; i perfektum står participiet samlet som hingelegt, mens hjælpeverbet haben bærer person- og tidsmarkeringen. Eksempel: Ich habe das Buch hingelegt. — “Jeg har lagt bogen.” Hele spørgsmålet følger mønstret Wo + haben + subjekt + objekt + participium?: Wo hast du deine Schlüssel hingelegt? betyder “Hvor lagde du dine nøgler?” Det spørger altså efter stedet for den afsluttede placering af nøglerne. Situationen er almindelig og neutral i samtale.

5. Sie liegen neben meinem Handy.

   De ligger ved siden af min telefon.

   Sie

   de

   liegen

   ligger

   neben

   ved siden af

   meinem

   min

   Handy

   telefon

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og er subjektet. Den faste oversættelse viser, at det er 3. person flertal, ikke høflighedsformen Sie = “De”. Fordi ordet står først i sætningen, kan begyndelsesbogstavet alene ikke skelne mellem de to former; her afgør betydningen, at det er flertalspronomenet sie. Eksempel: Sie kommen morgen. – “De kommer i morgen.” liegen er grundformen “at ligge”. Formen i sætningen er nutid, 3. person flertal: sie liegen. Den beskriver en placering eller tilstand, ikke selve handlingen at lægge noget et sted. Eksempel: Die Bücher liegen auf dem Tisch. – “Bøgerne ligger på bordet.” neben betyder “ved siden af”. Ved en statisk placering styrer denne præposition dativ. Ved en bevægelse hen til en placering kan den derimod styre akkusativ: Das Buch liegt neben dem Handy. – “Bogen ligger ved siden af telefonen”; Ich lege das Buch neben das Handy. – “Jeg lægger bogen ved siden af telefonen.” meinem er en bøjet form af possessivordet mein (“min”) og betyder her “min” foran et intetkønsord i dativ ental. Endelsen -em hænger sammen med dativen efter det stedlige neben; det er meinem, ikke Handy, der bærer denne bøjning. Eksempel: Ich sitze neben meinem Bruder. – “Jeg sidder ved siden af min bror.” Handy betyder på tysk en mobiltelefon. Det er et intetkønsord: das Handy. I denne sætning står det efter meinem, og hele udtrykket meinem Handy betyder “min telefon”. Eksempel: Mein Handy liegt hier. – “Min telefon ligger her.” Sætningen samles sådan: Sie liegen angiver, at de omtalte personer eller ting ligger; neben angiver nabopositionen; og meinem Handy angiver, at referencepunktet er min telefon. Den samlede betydning er derfor: “De ligger ved siden af min telefon.”

6. Brauchst du auch deine Wasserflasche?

   Har du også brug for din vandflaske?

   Brauchst

   har brug for

   du

   du

   auch

   også

   deine

   din

   Wasserflasche

   vandflaske

   Uddybende forklaring

   Brauchst betyder her “har brug for” og er 2. person ental af brauchen (“at have brug for”). Formen er du brauchst; i et direkte ja/nej-spørgsmål står verbet først: Brauchst du ...? Verbet tager her det, man har brug for, som objekt: Ich brauche meine Wasserflasche. — “Jeg har brug for min vandflaske.” du er det personlige pronomen for én person, som tiltales direkte. Det er grundformen i nominativ og er subjektet til brauchst. Sammenlign du med høflighedsformen Sie, som skrives med stort begyndelsesbogstav. auch betyder “også”. Det lægger betydningen “ligeledes” til spørgsmålet: spørgsmålet gælder, om den tiltalte også har brug for flasken. Dets præcise placering kan ændre fokus, men her står det efter verbet og subjektet. deine er den possessive bestemmer, der betyder “din” i denne sammenhæng. Den hører sammen med du og angiver, at flasken tilhører den person, der tiltales. Formen deine bruges med et feminint entalsord som die Wasserflasche; den er den samme i nominativ og akkusativ for dette køn og tal. For eksempel: dein Handy — “din telefon”, men deine Flasche — “din flaske”. Wasserflasche betyder “vandflaske”. Det er et sammensat navneord af Wasser (“vand”) og Flasche (“flaske”), men hele ordet betegner én vandflaske. Det er feminint: die Wasserflasche. Efter brauchen står det som objekt i akkusativ; med den possessive bestemmer bliver det deine Wasserflasche. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Brauchst + du danner et direkte ja/nej-spørgsmål, auch tilføjer “også”, og deine Wasserflasche er det, som personen eventuelt har brug for. Derfor betyder Brauchst du auch deine Wasserflasche? “Har du også brug for din vandflaske?”

7. Ja, sie ist schon im Hauptfach.

   Ja, den er allerede i hovedlommen.

   Ja

   ja

   sie

   den

   ist

   er

   schon

   allerede

   im

   i det

   Hauptfach

   hovedrum

   Uddybende forklaring

   Ja er et bekræftende svar: “ja”. Det kan stå alene eller først i en hel sætning, som her. sie er her et personligt pronomen i ental. Formen er 3. person ental femininum; den konkrete genstand, som pronomenet henviser til, er ikke navngivet direkte i den tyske sætning. Den faste oversættelse gengiver den som den på dansk. Sammenlign sie ist ... med er ist ... og es ist ...; valget følger det ord eller den reference, pronomenet erstatter, ikke automatisk det nærmeste substantiv. ist er en bøjet form af sein (“at være”). ist bruges med 3. person ental: er ist, sie ist, es ist. Eksempel: Sie ist hier. — “Hun/den er her.” Den præcise danske reference afhænger af sammenhængen. schon betyder her “allerede”. Det placerer tilstanden eller placeringen som noget, der gælder på det relevante tidspunkt. Eksempel: Sie ist schon da. — “Hun/den er allerede der.” im er den sammentrukne form af in dem: in plus bestemt artikel dem. Her indleder det en angivelse af placering. im betyder derfor “i det” i denne forbindelse. Det er ikke i sig selv en tidsmarkør; betydningen “allerede” kommer fra schon. Hauptfach er et intetkønsord, der betyder “hovedrum” eller “hovedfag” alt efter sammenhæng. I denne sætning er den faste oversættelse “hovedlommen”, altså et hovedrum i den omtalte genstand. Formen efter im er Hauptfach; den bestemte form kan ses i hele forbindelsen in dem Hauptfach → im Hauptfach. Sætningen bygges således op: Ja bekræfter, at noget er tilfældet; sie ist siger, at den omtalte genstand befinder sig et sted; schon tilføjer “allerede”; og im Hauptfach angiver stedet. Samlet betyder Ja, sie ist schon im Hauptfach.: “Ja, den er allerede i hovedlommen.”

8. Dann hast du, was du brauchst.

   Så har du det, du har brug for.

   Dann

   så

   hast du

   har du

   was du brauchst

   det, du har brug for

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her „så“ og markerer et resultat, der følger af noget tidligere nævnt. I andre sammenhænge kan ordet også markere rækkefølge, men den betydning er ikke den relevante her. hast du består af hast, 2. person ental i nutid af haben („at have“), og du („du“). haben har blandt andet formerne ich habe, du hast og er/sie/es hat. Eksempel: Du hast Zeit. — „Du har tid.“ was du brauchst betyder „det, du har brug for“. Her fungerer was som et relativt ord med betydningen „det, som“, og du er subjektet i ledsætningen. brauchst er 2. person ental i nutid af brauchen („at have brug for“): du brauchst. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst, derfor står brauchst efter du. Eksempel: Du bekommst, was du brauchst. — „Du får det, du har brug for.“ Hele sætningen følger mønstret Dann hast du, was du brauchst: Dann markerer resultatet, hast du udtrykker, at du har noget, og was du brauchst præciserer, hvad dette er. Den samlede betydning er: „Så har du det, du har brug for.“