Find den manglende notesbog | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Notizbuch ist weg.

   Min notesbog er væk.

   Mein

   min

   Notizbuch

   notesbog

   ist weg

   er væk

   Uddybende forklaring

   Mein står først og betyder “min” her. Det er et possessivt bestemmelsesord, og formen passer til Notizbuch: das Notizbuch er intetkøn, ental og står her i nominativ. Sammenlign fx mein Buch (min bog) med meine Tasche (min taske), hvor formen ændres efter det følgende navneords køn og tal. Notizbuch betyder “notesbog”. Det er et intetkønsord: das Notizbuch. Flertal er die Notizbücher. Som sammensat ord består det af Notiz (notat) og Buch (bog), men den nyttige enhed i denne sætning er hele ordet Notizbuch. ist weg udtrykker, at noget er væk eller ikke længere er til stede. ist er nutidsformen af sein (at være) i tredje person ental: es ist eller das Buch ist. weg betyder her “væk”; konstruktionen weg sein kan genbruges, fx Der Schlüssel ist weg. — “Nøglen er væk.” Den siger ikke i sig selv, hvor tingen er, eller hvorfor den er væk. Sætningen bygges derfor som Mein Notizbuch (“min notesbog”) + ist weg (“er væk”). Hele betydningen er: “Min notesbog er væk.”

2. Es könnte auf dem Tisch sein.

   Den er måske på bordet.

   Es

   det

   könnte

   kunne, måske

   auf

   på

   Tisch

   bord

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Es betyder her “den” og henviser i den givne sammenhæng til notesbogen fra den foregående sætning. Det er et tysk stedord i 3. person ental intetkøn; formen er es, når det fungerer som subjekt i denne konstruktion. Eksempel: Das Buch ist hier. Es ist neu. — “Bogen er her. Den er ny.” könnte er Konjunktiv II-formen af können (“kunne”). Her udtrykker formen en mulighed: “måske kunne den være …” eller mere naturligt på dansk “den er måske …”. Sammenlign kann (“kan”) med könnte (“kunne/måske kunne”): Es kann hier sein. — “Den kan være her.” Es könnte hier sein. — “Den kunne måske være her.” auf betyder her “på”. Ved en placering på en overflade bruges auf med dativ, når der ikke er tale om bevægelse hen på overfladen. I auf dem Tisch viser dem, at Tisch står i dativ. Ved bevægelse hen på bordet bruges derimod ofte akkusativ: auf den Tisch — “på bordet” i betydningen “hen på bordet”. Tisch betyder “bord”. Grundformen er der Tisch, og flertalsformen er die Tische. I den faste sætning står ordet som dem Tisch, fordi den bestemte artikel og kasusformen markerer en bestemt placering: “på bordet”. sein betyder “at være”. Det er infinitiven og står efter modalverbet könnte; efter et tysk modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Sie könnte zu Hause sein. — “Hun kunne måske være hjemme.” Samlet dannes Es könnte ... sein (“Den kunne måske være …”) og auf dem Tisch (“på bordet”). Hele ytringen betyder derfor: “Den er måske på bordet.”

3. Ich habe dort schon nachgesehen.

   Jeg har allerede kigget der.

   Ich habe

   jeg har

   dort

   der

   schon

   allerede

   nachgesehen

   kigget efter

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. habe er nutidsformen af hjælpeverbet haben for ich. Sammen danner de her perfektum: ich habe + et perfektum participium. Eksempel: Ich habe gelernt. — “Jeg har lært.” dort: betyder “der” og angiver et sted. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter et navneord. Eksempel: Das Buch liegt dort. — “Bogen ligger der.” schon: betyder her “allerede” og viser, at handlingen fandt sted før det relevante tidspunkt. Det må ikke forveksles med noch (“stadig” eller “endnu”), som udtrykker fortsættelse eller noget, der ikke er sket endnu. Eksempel: Ich habe schon gegessen. — “Jeg har allerede spist.” nachgesehen: er perfektum participium af det adskillelige verbum nachsehen. Grundformen er nachsehen, og i denne betydning betyder det “at se efter” eller “at kontrollere ved at kigge”. I perfektum bruges haben: ich habe nachgesehen. Verbet står som nachgesehen i slutningen af denne hovedsætning. Eksempel: Sie hat im Schrank nachgesehen. — “Hun har set efter i skabet.” Hele ytringen bygges sådan: Ich habe markerer perfektum, dort angiver stedet, schon tilføjer betydningen “allerede”, og nachgesehen angiver handlingen. Samlet betyder Ich habe dort schon nachgesehen.: “Jeg har allerede kigget der.”

4. Schau unter deine blaue Tasche.

   Se under din blå taske.

   Schau

   se!

   unter

   under

   deine

   din

   blaue

   blå

   Tasche

   taske

   Uddybende forklaring

   Schau betyder her “se!” og er imperativ i 2. person ental af schauen (“at se/kigge”). Det er den uformelle direkte opfordring til én person. I en høflig tiltale bruges for eksempel Schauen Sie! — “Se!” unter betyder “under”. Her indleder det et sted, som blikket rettes mod. Ved en præposition, der kan styre både dativ og akkusativ, bruges akkusativ her: unter deine ... angiver retningen eller området, man skal kigge ind under. Ved en fast placering bruges dativ, som i unter der Tasche — “under tasken”. deine betyder “din” og står sammen med det feminine substantiv Tasche i ental. Formen deine er her akkusativ ental femininum; i denne kategori ser den ud som nominativformen. Sammenlign dativformen deiner i unter deiner Tasche — “under din taske”, når placeringen beskrives. blaue betyder “blå” og er bøjningsformen af adjektivet blau. Det beskriver Tasche og får endelsen -e efter ejestedordet deine i denne form: deine blaue Tasche. Adjektivet ændrer sig altså, mens blau er grundformen. Et andet eksempel er eine blaue Tasche — “en blå taske”. Tasche betyder “taske”. Det er et feminint substantiv i ental; akkusativformen er stadig Tasche, mens bestemt form er die Tasche. Flertalsformen er Taschen — “tasker”. Sætningen bygges således op: Schau er opfordringen, unter angiver området under noget, og deine blaue Tasche er den bestemte reference til den blå taske, som området knytter sig til. Samlet betyder Schau unter deine blaue Tasche.: “Se under din blå taske.”

5. Ich habe es unter der Tasche gefunden.

   Jeg fandt den under tasken.

   Ich habe

   jeg har

   es

   den

   unter

   under

   der Tasche

   tasken

   gefunden

   fundet

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har” og danner sammen med gefunden den tyske perfektum. haben er hjælpeverbet i 1. person ental; subjektet er Ich = “jeg”. I en hovedsætning står hjælpeverbet på anden plads, mens perfektum-participiet kommer til sidst. es betyder her “den/det” og er et personligt pronomen i akkusativ ental, neutrum. Det fungerer som det, der blev fundet. Pronomenets konkrete referent er ikke navngivet i denne sætning; formen viser den grammatiske klasse, ikke nødvendigvis et bestemt substantiv. unter betyder “under”. Ved en fast placering bruges præpositionen med dativ: unter der Tasche = “under tasken”. Ved bevægelse til et sted bruges unter derimod typisk med akkusativ, for eksempel: Ich lege es unter die Tasche. — “Jeg lægger den under tasken.” der Tasche betyder “tasken”. Tasche er et feminint substantiv; grundformen er die Tasche. Efter unter ved placering står det i dativ ental, så die bliver til der: unter der Tasche. Det er derfor ikke et maskulint substantiv, selv om dativformen der også kan forekomme med maskuline og neutrale substantiver. gefunden betyder “fundet” her. Det er perfektum-participiet af finden = “finde”: finden – gefunden. Sammen med habe udtrykker det en afsluttet handling: “har fundet” eller, som i den faste danske oversættelse, “fandt”. Eksempel: Sie hat den Schlüssel gefunden. — “Hun fandt nøglen.” Samlet bygges sætningen sådan: Ich er den, der udførte handlingen, habe ... gefunden angiver, at jeg fandt noget, es er det fundne, og unter der Tasche angiver, hvor det blev fundet. Derfor betyder hele utterancen: “Jeg fandt den under tasken.”

6. Leg es jetzt in deinen Rucksack.

   Læg den i din rygsæk nu.

   Leg

   læg

   es

   den

   jetzt

   nu

   in

   i/ind i

   deinen

   din

   Rucksack

   rygsæk

   Uddybende forklaring

   Leg er bydeformen af legen i 2. person ental: “at lægge” → leg! = “læg!”. Den bruges til en direkte opfordring til én person. I en høflig eller formel henvendelse bruges en anden konstruktion, ikke automatisk denne entalsform. es er det tyske personlige stedord i akkusativ, neutrum ental, og fungerer her som det direkte objekt for legen. I den faste oversættelse svarer det til “den”. Formen es viser ikke i sig selv, hvilket konkret objekt der menes; den grammatiske form er neutrum, mens den konkrete identifikation kommer fra sammenhængen. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på taletidspunktet. Det ændrer ikke selve bydeformen Leg; tilsammen bliver betydningen “læg ... nu”. in betyder “i” eller “ind i”. Ved en bevægelse ind i et sted står målet på tysk normalt i akkusativ: in den Rucksack = “ind i rygsækken”. Ved en placering uden sådan en retning bruges derimod ofte dativ, for eksempel in dem Rucksack = “i rygsækken”. deinen er den maskuline akkusativ ental-form af ejestedordet dein (“din”). Formen skyldes kombinationen af maskulint ental i akkusativ; det er ikke Rucksack, der bøjes i denne form. Sammenlign dein Rucksack som grundled eller efter en konstruktion uden denne akkusativbetingelse og deinen Rucksack her som mål for bevægelsen. Rucksack er et maskulint substantiv og betyder “rygsæk”. Som eksempel: Ich nehme den Rucksack. = “Jeg tager rygsækken.” Her viser den, at det maskuline substantiv står i akkusativ. Mønstret Leg + [direkte objekt] + jetzt + in + [mål] giver en direkte opfordring: Leg es jetzt in deinen Rucksack. Leg angiver handlingen, es angiver det, der skal lægges, jetzt angiver tidspunktet, og in deinen Rucksack angiver bevægelsens mål. Hele sætningen betyder derfor: “Læg den i din rygsæk nu.”

7. Ich bewahre es in der Vordertasche auf.

   Jeg vil opbevare den i forlommen.

   Ich

   jeg

   bewahre … auf

   opbevarer

   es

   den

   in der

   i den

   Vordertasche

   forlomme

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg”. Det er 1. person ental, altså den talende som subjekt. Sammenlign ich med du (“du”) og er/sie/es (“han/hun/den/det”); verbets form følger subjektet. bewahre ... auf kommer fra det delelige verbum aufbewahren (“opbevare, gemme”). I den viste nutidsform hedder det ich bewahre ... auf: stammen bewahr- står ved verbets plads, mens auf står til sidst. Det er derfor vigtigt ikke kun at lære bewahre som et fuldstændigt verbum. Eksempel: Ich bewahre den Schlüssel auf. — “Jeg opbevarer nøglen.” es betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Det er et personligt pronomen i akkusativ, og formen es bruges for et grammatisk intetkønsobjekt; den konkrete genstand er ikke navngivet i denne sætning. Som kontrast er ihn akkusativformen for et grammatisk hankønsord, mens sie kan være akkusativ for et grammatisk hunkønsord eller flertal. in der betyder her “i den” og angiver placering. Ved en fast placering bruger tysk her dativ efter in; der er dativformen af den bestemte artikel for et hunkønsord i ental. Det er ikke selve præpositionen in, der viser kønnet; kønnet kommer fra det efterfølgende substantiv Vordertasche. Ved bevægelse ind i noget kan in i stedet stå med akkusativ, for eksempel Ich lege es in die Tasche. — “Jeg lægger den i tasken.” Vordertasche betyder “forlomme”. Det er et hunkønsord, die Vordertasche, og er sammensat af Vorder- (“forreste”) og Tasche (“taske/lomme” i denne sammensætning). Derfor bliver det efter in ved placering til in der Vordertasche. Som et tilsvarende eksempel: Das Handy ist in der Seitentasche. — “Mobiltelefonen er i sidelommen.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ich er den, der gør noget; bewahre ... auf betyder “opbevarer”; es er det, der opbevares; og in der Vordertasche angiver placeringen. Hele den faste sætning betyder derfor: “Jeg vil opbevare den i forlommen.” Den tyske verbform er grammatisk nutid, mens den faste danske oversættelse gengiver den tilsigtede handling som “vil opbevare”.

8. Benutze das Hauptfach, damit es leicht zu finden bleibt.

   Brug hovedlommen, så den er nem at finde.

   Benutze

   brug

   Hauptfach

   hovedrum

   damit

   så / for at

   leicht

   nem

   finden

   finde

   bleibt

   forbliver

   Uddybende forklaring

   Benutze er imperativ af benutzen (“at bruge”) til én person i du-form. Imperativen bruges her som en direkte anvisning: “Brug …”. Eksempel: Benutze diese Tasche. — “Brug denne taske.” Hauptfach betyder her “hovedrum” eller “hovedlomme”. Det er et intetkønsord: das Hauptfach; flertal er die Hauptfächer. I den faste sætning står das, fordi ordet er akkusativt objekt for Benutze, og den bestemte artikel for intetkøn har samme form i nominativ og akkusativ. damit indleder her en ledsætning, der angiver formålet med anvisningen: “så den …” eller “for at den …”. Ordet står foran ledsætningen, hvor verbet kommer til sidst. Eksempel: Schreib es auf, damit du es nicht vergisst. — “Skriv det ned, så du ikke glemmer det.” es er et intetkønspronomen. Her henviser det til das Hauptfach, altså det hovedrum eller den hovedlomme, der skal bruges. Den tyske form es viser pronomenets grammatiske køn og funktion som subjekt; den danske oversættelse den følger derimod det danske ord lomme, som er fælleskøn. Det er ikke i sig selv en ny deltager. leicht betyder her “nemt” i betydningen “uden besvær”. Det beskriver, hvor nemt noget er at finde, og fungerer adverbielt i forbindelsen leicht zu finden. Sammenlign schwer zu finden — “svær at finde”. finden er infinitiven “at finde”. I mønstret leicht zu finden står zu foran infinitiven og danner betydningen “nem at finde”. Eksempel: Der Schlüssel ist leicht zu finden. — “Nøglen er nem at finde.” bleibt er nutidsformen af bleiben (“at forblive”) for tredje person ental: er/sie/es bleibt. Her betyder det, at hovedrummet fortsat er nemt at finde. Eksempel: Die Tür bleibt offen. — “Døren forbliver åben.” Samlet består sætningen af imperativen Benutze das Hauptfach (“Brug hovedrummet”) og formålsledsætningen damit es leicht zu finden bleibt (“så det forbliver nemt at finde”). Hele betydningen er derfor: “Brug hovedlommen, så den er nem at finde.”