Pas godt på dine værdier i tasken | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wo soll ich meine Brieftasche hinlegen?

   Hvor skal jeg lægge min pung?

   Wo

   hvor

   soll ich

   skal jeg

   meine

   min

   Brieftasche

   pung

   hinlegen

   lægge hen

   Uddybende forklaring

   Wo betyder her “hvor” og spørger efter stedet, hvor noget skal placeres. Det er et stedsspørgeord; sammenlign wo? = “hvor?” med wohin? = “hvorhen?/til hvilket sted?”, når retningen fremhæves. soll ich består af modalverbet sollen i 1. person ental, soll, og subjektet ich = “jeg”. Her udtrykker soll et spørgsmål om, hvad taleren bør eller forventes at gøre: “skal jeg …?” I et hovedsætning-spørgsmål står det bøjede modalverbum før subjektet, mens det andet verbum står til sidst. meine betyder her “min” og hører sammen med Brieftasche. Grundformen er possessivet mein-. Det får endelsen -e, fordi Brieftasche er hunkøn ental og står som direkte objekt i akkusativ. Sammenlign for eksempel: meine Tasche = “min taske”, men meinen Koffer = “min kuffert”, hvor maskulinum akkusativ giver en anden endelse. Brieftasche betyder “pung” og er det, der skal lægges et sted. Det er et hunkønsord: die Brieftasche. Som direkte objekt står det her i akkusativ, men den synlige form er den samme som i nominativ ental. hinlegen betyder “lægge hen” eller “lægge et sted”. Det er et separabelt verbum: hin- angiver bevægelse hen til et sted, mens legen er grundverbet “lægge”. Efter modalverbet soll står infinitiven hinlegen samlet til sidst. I en hovedsætning uden modalverb kan den adskilles, for eksempel: Ich lege die Brieftasche hin. = “Jeg lægger pungen hen.” Hele spørgsmålet bygges således op som Wo + soll ich + objektet meine Brieftasche + infinitiven hinlegen: “Hvor skal jeg lægge min pung?” Det spørger om placeringen af pungen og bruger hinlegen, fordi handlingen indebærer at lægge den hen til et sted.

2. Leg sie in die Innentasche.

   Læg den i den indvendige lomme.

   Leg

   læg

   sie

   den

   in

   i

   Innentasche

   indvendig lomme

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ ental af legen («at lægge»). Formen bruges, når man giver én person en direkte anvisning. legen bøjes fx ich lege («jeg lægger»), du legst («du lægger»), men imperativen er Leg ...!. Eksempel: Leg das Buch auf den Tisch. — «Læg bogen på bordet.» Her er Leg den samme genbrugelige opfordring. sie er her akkusativ ental femininum af stedordet «hun/den» i den funktion, der svarer til «den» på dansk. I den givne sammenhæng peger det på Brieftasche fra det foregående spørgsmål: die Brieftasche er femininum, og derfor bruges akkusativformen sie som genstand for legen. Formen sie kan have andre funktioner i tysk, men her er den ikke subjekt; den er det, der skal lægges. in betyder her «i» og står foran et sted, som noget bevæges ind i. Ved denne bevægelse styrer in akkusativ, så man får in die Innentasche. Ved en ren placering uden bevægelse står samme præposition derimod typisk med dativ: Die Brieftasche ist in der Innentasche. — «Pungen er i den indvendige lomme.» Innentasche er et feminint navneord: die Innentasche, «den indvendige lomme». Det er sammensat af Innen- («indvendig/indre») og Tasche («lomme» eller «taske»). I denne sætning står det efter in i akkusativ, men den feminine form har her stadig artiklen die: in die Innentasche. Sætningen bygges således op: imperativen Leg angiver anvisningen, sie angiver genstanden — pungen fra den foregående replik — og in die Innentasche angiver målet for bevægelsen. Hele betydningen er derfor: «Læg den i den indvendige lomme.»

3. Ist die Vordertasche sicher?

   Er den forreste lomme sikker?

   Ist

   er

   Vordertasche

   forreste lomme

   sicher

   sikker

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). I et tysk ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Ist ...? svarer her til “Er ...?”. I en almindelig udsagnssætning står verbet efter subjektet: Die Vordertasche ist .... Vordertasche betyder her “forreste lomme”. Det er et sammensat tysk substantiv: Vorder- angiver den forreste placering, og Tasche betyder “lomme”. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. I die Vordertasche er substantivet ental og fungerer som subjekt. sicher betyder her “sikker” og beskriver lommen. Efter sein står adjektivet prædikativt, så det får ingen særlig endelse: Die Vordertasche ist sicher. I den følgende kontekst bruges sicherer, som er komparativ af sicher og betyder “mere sikker”. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Ist + die Vordertasche + sicher → “Er den forreste lomme sikker?” Det er et ja/nej-spørgsmål om lommens sikkerhed.

4. Die Innentasche ist sicherer.

   Den indvendige er mere sikker.

   Innentasche

   indvendig lomme

   ist

   er

   sicherer

   sikrere

   Uddybende forklaring

   Innentasche betyder her "indvendig lomme". Det er et tysk sammensat navneord: innen betyder "indvendigt", og Tasche betyder "lomme". Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav, og hele sammensætningen har hunkøn: die Innentasche. I den faste sætning er det den ting, der beskrives. ist er en form af grundverbet sein ("at være"). Her er det 3. person ental i nutid: sie ist — "den/det er" eller "hun er", afhængigt af hvilket navneord pronomenet henviser til. I denne sætning passer formen til die Innentasche; ist ændrer sig ikke efter hunkøn, men person og tal bestemmer formen. Eksempel: Die Tasche ist offen. — "Lommen er åben." sicherer betyder her "mere sikker". Det er komparativformen af tillægsordet sicher ("sikker"): sicher → sicherer — "sikker" → "mere sikker". Endelsen -er hører her til komparationen, ikke til navneordet Tasche. I denne prædikative brug står komparativen efter ist: Die Innentasche ist sicherer. Et eksempel med grundformen er Die Tasche ist sicher. — "Lommen er sikker." Sætningen samles sådan: Die Innentasche er subjektet, ist betyder "er", og sicherer sammenligner den med noget, der allerede er relevant i situationen. Hele betydningen er derfor: "Den indvendige lomme er mere sikker."

5. Ich kann den Reißverschluss schließen.

   Jeg kan lukke lynlåsen.

   Ich kann

   jeg kan

   Reißverschluss

   lynlås

   schließen

   lukke

   Uddybende forklaring

   Ich kann: Ich betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. kann er en bøjet form af können (“kunne”) i nutid, første person ental. Sammen udtrykker Ich kann her evne eller mulighed: “jeg kan”. Efter et modalverbum som können står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Ich kann warten. = “Jeg kan vente.” Reißverschluss: Dette er substantivet for en lynlås. I den fulde nominalgruppe står det med den bestemte artikel den: den Reißverschluss. Formen den viser her maskulinum ental i akkusativ, fordi lynlåsen er det direkte objekt for handlingen. Den bestemte artikel angiver en bestemt lynlås, men siger ikke i sig selv noget om antallet ud over entalformen i denne grammatiske sammenhæng. schließen: schließen er infinitiven “lukke”. Her står den efter kann, fordi modalverbet bøjes, mens hovedverbet står i infinitiv: Ich kann den Reißverschluss schließen. Et nyttigt modsætningspar er öffnen = “åbne” og schließen = “lukke”. Samlet betyder Ich kann + den Reißverschluss + schließen: “Jeg kan lukke lynlåsen.” Ich er den, der udfører handlingen; den Reißverschluss er det direkte objekt, og schließen beskriver handlingen. Konstruktionen kan genbruges som Ich kann [objekt] [infinitiv], for eksempel Ich kann die Tasche öffnen. = “Jeg kan åbne tasken.”

6. Damit sollte sie sicher sein.

   Så burde den være sikker.

   Damit

   med det

   sollte

   burde

   sie

   den

   sicher

   sikker

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Damit betyder her «med det» og peger på noget, der allerede er nævnt eller forstået. Det er dannet af da + mit og fungerer som et samlet henvisende adverbium. Et nyttigt mønster er Damit kann ich ... — «Med det kan jeg ...». sollte er en bøjet form af sollen. Her udtrykker den en forventning eller forsigtig vurdering: «burde». Formen kan også bruges i andre sammenhænge som datidsform af sollen, men i denne sætning handler den om, hvad man forventer nu. Mønstret etwas sollte ... sein betyder «noget burde være ...». sie er et personligt pronomen i ental med grammatisk feminin form på tysk. I den faste oversættelse gengives det som «den»; den konkrete genstand, som pronomenet henviser til, er ikke entydigt navngivet i de givne oplysninger. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, blandt andet flertal eller høfligt «De», så formen skal forstås ud fra sammenhængen. sicher betyder her «sikker» eller «i sikker tilstand». Det er et beskrivende adjektiv. Dets modsætning er unsicher, «usikker». Eksempel: Die Tasche ist sicher. — «Tasken er sikker.» sein betyder «at være». Her står det i grundform efter modalverbet sollte; derfor er det sollte ... sein og ikke en bøjet form af sein i denne placering. I en almindelig nutidskonstruktion hedder det for eksempel Sie ist sicher. — «Den er sikker.» Samlet består ytringen af henvisningen Damit, forventningen sollte, pronomenet sie og beskrivelsen sicher sein: «Med det burde den være sikker.» Den faste danske oversættelse er derfor «Så burde den være sikker.»

7. Mein Handy ist auch da drin.

   Min telefon er også derinde.

   Mein

   min

   Handy

   telefon / mobiltelefon

   ist

   er

   auch

   også

   da drin

   derinde

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her “min” og står foran substantivet Handy. Det er et possessivt ord: mein bruges sammen med et intetkønsord i denne form, som i das Handy; formen kan ændre sig efter det følgende substantivs grammatiske køn, tal og funktion. Eksempel: meine Tasche = “min taske”, hvor Tasche er femininum. Handy er her det tyske ord for en mobiltelefon. Det er et intetkønsord: das Handy, flertal die Handys. Eksempel: Mein Handy ist neu. = “Min mobiltelefon er ny.” ist er en bøjet form af sein (“at være”). Den bruges med tredje person ental, som i Das Handy ist ...; andre former er blandt andet bin med ich og sind med wir eller sie i flertal. Eksempel: Das Handy ist hier. = “Mobiltelefonen er her.” auch betyder “også” og føjer dette udsagn til noget andet, der allerede gælder eller er relevant. Det ændrer ikke, hvem eller hvad der er subjekt; her er det stadig Mein Handy. Eksempel: Meine Tasche ist auch hier. = “Min taske er også her.” da drin er en fast, dagligdags stedangivelse, der betyder “derinde”. da peger på et sted eller en genstand, som er identificerbar i situationen, og drin betyder, at noget befinder sig inden i det. I denne sætning er den præcise beholder eller det præcise sted ikke navngivet i selve udsagnet. Eksempel: Der Schlüssel ist da drin. = “Nøglen er derinde.” Samlet bygges udsagnet op som Mein Handy (“min mobiltelefon”) + ist (“er”) + auch (“også”) + da drin (“derinde”): “Min telefon er også derinde.” Det er et udsagn om mobiltelefonens placering og tilføjer, at den befinder sig derinde sammen med noget andet, der allerede er relevant i situationen.

8. Schau in die Tasche, bevor du gehst.

   Tjek lommen, før du går.

   Schau

   kig på

   in

   i / ind i

   Tasche

   taske

   bevor

   før

   du

   du

   gehst

   går

   Uddybende forklaring

   Schau er imperativ af schauen i 2. person ental: “kig”. På tysk kan subjektet du udelades i en imperativ. Mønstret er Schau ...! = “Kig ...!”. Eksempel: Schau hier! — “Kig her!” in betyder her “ind i” og viser retning, ikke blot placering. Ved en sådan retning står in med akkusativ. Derfor står die Tasche i akkusativ; fordi Tasche er hunkøn, har den samme artikel i nominativ og akkusativ. in der Tasche ville derimod betyde “i tasken/lommen” som placering. Tasche er et hunkønsord og betyder her “lommen” ifølge den faste oversættelse; ordet kan også betyde “taske” i andre sammenhænge. Det nyttige mønster er in die Tasche = “ind i lommen/tasken”. Eksempel: Das Handy ist in der Tasche. — “Telefonen er i lommen/tasken.” Her beskriver in der Tasche placering, ikke bevægelse ind i den. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker tidligere end hovedsætningens handling. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt til sidst: bevor du gehst = “før du går”. du er 2. person ental, “du”. Her er du subjektet i ledsætningen og er den person, der går. Det er samme person, som den udeladte adressat i imperativen Schau. gehst er 2. person ental i nutid af gehen, “at gå”: ich gehe, du gehst, er/sie geht. Endelsen -st markerer her du-formen. Eksempel: Du gehst jetzt. — “Du går nu.” Samlet består ytringen af imperativen Schau in die Tasche (“Kig ind i lommen/tasken”) og tidsledsætningen bevor du gehst (“før du går”). Hele betydningen er derfor: “Tjek lommen, før du går.”