En kort pause | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich brauche eine kurze Pause.

   Jeg har brug for en kort pause.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   kurze

   kort

   Pause

   pause

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her "jeg" og er 1. person ental. Formen bruges, når taleren omtaler sig selv som den, der har behovet. Sammenlign ich med du ("du") i en enkel sætning: Ich brauche Wasser. — "Jeg har brug for vand." brauche er nutidsformen af verbet brauchen ("have brug for" eller "behøve") i 1. person ental. Den valgte form passer til subjektet Ich: ich brauche, mens du brauchst har en anden endelse. Her udtrykker verbet et aktuelt behov; det er ikke det samme som det mere generelle benötigen, som også kan betyde "have brug for", men ofte lyder mere formelt. eine og kurze hører sammen med Pause. Pause er et feminint substantiv, og efter brauchen står det, man har brug for, i akkusativ. For dette feminine substantiv har den ubestemte artikel samme form i nominativ og akkusativ: eine. Adjektivet kurze beskriver Pause og betyder "kort" her. Det er formen af adjektivet kurz; efter eine får det i denne form endelsen -e: eine kurze Pause. Som kontrast hedder det for eksempel ein kurzer Moment — "et kort øjeblik" — hvor adjektivets form følger det maskuline substantiv og den tilhørende artikel. Pause betyder "pause" eller et tidsrum, hvor man midlertidigt holder op med en aktivitet. Det er et feminint substantiv: die Pause; flertal er die Pausen. Eksempel: Wir machen eine Pause. — "Vi holder en pause." Den konkrete pause i den faste sætning beskrives som kort; sætningen angiver ikke, hvor lang den faktisk er. Hele sætningen bygges sådan: Ich er den, der har behovet, brauche udtrykker behovet, og eine kurze Pause er det, der er behov for. Derfor betyder Ich brauche eine kurze Pause. "Jeg har brug for en kort pause."

2. Setzen wir uns auf das Sofa.

   Lad os sætte os i sofaen.

   Setzen wir uns

   Lad os sætte os

   auf

   på

   Sofa

   sofa

   Uddybende forklaring

   Setzen wir uns er en almindelig tysk måde at foreslå en fælles handling på: setzen betyder her “sætte sig”, wir er subjektet “vi”, og uns er det refleksive pronomen “os”, som viser, at handlingen gælder subjektet selv. Formen står først i en 1. persons flertals-opfordring, med mønsteret Verb + wir + refleksivt pronomen: Gehen wir! = “Lad os gå!”. setzen er grundformen. I den refleksive brug sich setzen betyder det at sætte sig eller gå fra stående til siddende position. Skeln mellem setzen = “sætte sig” og sitzen = “sidde”: Wir setzen uns. = “Vi sætter os.”, mens Wir sitzen. = “Vi sidder.” auf betyder her “på” og indgår i stedudtrykket auf das Sofa. Sammen med setzen angiver det målet for bevægelsen, altså hvor man sætter sig hen; derfor står das Sofa i akkusativ. Ved en placering uden bevægelse bruges normalt dativ: Wir sitzen auf dem Sofa. = “Vi sidder på sofaen.” Sofa er substantivet “sofa”. Det har intetkøn: das Sofa. Efter auf i den retningsbestemte konstruktion ses akkusativformen das Sofa, mens dativformen er dem Sofa. Flertallet er die Sofas. Samlet består sætningen af opfordringen Setzen wir uns og destinationsudtrykket auf das Sofa. Den tilsigtede betydning er “Lad os sætte os i sofaen.” Tysk bruger her bogstaveligt auf (“på”), mens dansk naturligt gengiver denne betydning med “i sofaen”.

3. Kann ich etwas Kaffee haben?

   Kan jeg få noget kaffe?

   Kann ich

   kan jeg

   etwas

   noget

   Kaffee

   kaffe

   haben

   have

   Uddybende forklaring

   Kann ich: Her er kann den bøjede form af können med subjektet ich. können betyder blandt andet “kunne”, og i spørgsmålet Kann ich ...? bruges det her til at spørge, om taleren kan få noget. I et tysk ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, efterfulgt af subjektet: Kann ich ...?. etwas: Her betyder det “noget” eller “lidt”, fordi det står foran et stofnavn. Det angiver en ubestemt mængde og er ikke i sig selv et præcist antal. Den samme form kan også betyde “noget” i andre sammenhænge, men her knytter den sig til kaffe. Kaffee: Kaffee er substantivet “kaffe”. Når der tales om kaffe som et stof eller en ubestemt mængde, kan det stå uden artikel, som i etwas Kaffee. Et eksempel er Ich trinke Kaffee. — “Jeg drikker kaffe.” haben: haben er infinitiven “have”. Efter det bøjede modalverbum kann står det andet verbum i infinitiv til sidst: Kann ich ... haben? Isoleret betyder haben “have”, men sammen med Kann ich ...? gengiver dansk naturligt hele spørgsmålet som “kan jeg få noget?”. Samlet består spørgsmålet af Kann ich + etwas Kaffee + haben: “Kan jeg få noget kaffe?” Mønstret Kann ich ... haben? kan genbruges til at spørge, om man kan få noget, for eksempel Kann ich Wasser haben? — “Kan jeg få vand?”

4. In der Küche gibt es Kaffee.

   Der er kaffe i køkkenet.

   In

   i

   Küche

   køkken

   gibt es

   der er

   Kaffee

   kaffe

   Uddybende forklaring

   In betyder her “i” og angiver et sted. På tysk kan præpositionen også indgå i en retning, men her viser der Küche, at der er tale om en fast placering, ikke bevægelse ind i køkkenet. Küche betyder “køkken”. Det er et feminint substantiv: die Küche i grundformen, der Küche i denne sætning og die Küchen i flertal. Formen der skyldes altså både bestemthed og substantivets kasus i denne stedangivelse; der er ikke selve ordet for køkken. gibt es er den almindelige tyske eksistenskonstruktion “der er” eller “der findes”. gibt er tredje person ental nutid af geben, men i denne konstruktion skal man lære es gibt som et fast mønster for at præsentere noget som eksisterende eller tilgængeligt. Eksempel: Es gibt heute keine Milch. — “Der er ingen mælk i dag.” Kaffee betyder “kaffe”. Det er her brugt uden artikel, fordi kaffe omtales som et stof eller en ubestemt mængde, ikke som én bestemt kop. Det samme mønster ses ofte med drikkevarer og andre masseord, men en artikel kan bruges, hvis betydningen er mere specifik, for eksempel der Kaffee auf dem Tisch — “kaffen på bordet”. Samlet består sætningen af stedangivelsen In der Küche (“i køkkenet”), eksistenskonstruktionen gibt es (“der er”) og det, der findes, Kaffee (“kaffe”). Den betyder derfor: “Der er kaffe i køkkenet.”

5. Ich hole etwas, nachdem ich mich ein bisschen gedehnt habe.

   Jeg henter noget, efter at jeg har strakt mig lidt.

   hole

   henter

   etwas

   noget

   nachdem

   efter at

   mich

   mig

   ein bisschen

   lidt

   gedehnt habe

   har strakt (ud)

   Uddybende forklaring

   hole er den observerede form af holen i nutid, 1. person ental: ich hole = “jeg henter”. I andre personer ændres formen, for eksempel du holst = “du henter”. etwas betyder her “noget” og fungerer som et ubestemt stedord for en ikke nærmere bestemt ting. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ich sehe etwas. — “Jeg ser noget.” nachdem betyder “efter at” og indleder en ledsætning om en handling, der allerede er afsluttet før handlingen i hovedsætningen. I en tysk ledsætning med nachdem står det finitte verbum til sidst; her står hjælpeverbet habe derfor sidst i ledsætningen. mich er 1. person entals refleksive pronomen i akkusativ og henviser grammatisk til subjektet ich: ich dehne mich = “jeg strækker mig”. Formen svarer altså til den, der udfører handlingen, ikke til et selvstændigt navneord i sætningen. Sammenlign: Du dehnst dich. — “Du strækker dig.” ein bisschen er et fast, almindeligt udtryk for en lille grad eller mængde: “lidt”. Her angiver det, hvor meget personen strakte sig. Eksempel: Ich bin ein bisschen müde. — “Jeg er lidt træt.” gedehnt habe består af perfektum participium gedehnt fra grundformen dehnen (“strække”) og hjælpeverbet habe fra haben. Sammen med det refleksive mich danner det her mich gedehnt habe = “har strakt mig”. I denne ledsætning står hjælpeverbet efter participiet, fordi den finitte del af verbalkonstruktionen står sidst. Dehnen hilft. — “Det hjælper at strække ud.” Hele sætningen bygges sådan: Ich hole etwas betyder “Jeg henter noget”. nachdem ich mich ein bisschen gedehnt habe betyder “efter at jeg har strakt mig lidt”. Samlet: “Jeg henter noget, efter at jeg har strakt mig lidt.”

6. Dehnen hilft, wenn du dich müde fühlst.

   At strække ud hjælper, når du føler dig træt.

   Dehnen

   at strække ud

   hilft

   hjælper

   wenn

   når

   du

   du

   dich

   dig

   müde

   træt

   fühlst

   føler

   Uddybende forklaring

   Dehnen er her et substantiveret infinitiv og fungerer som sætningens subjekt: “det at strække ud”. Som udsagnsord står grundformen dehnen; med stort begyndelsesbogstav bruges den som navneord. Et eksempel er: Dehnen ist gut. — “Det er godt at strække ud.” hilft kommer fra helfen og betyder her “hjælper”. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet Dehnen behandles som ental. Formen helfen bruges som grundform, mens hilft er den ændrede entalsform i nutid: Dehnen hilft. — “Det hjælper at strække ud.” wenn indleder en betingelses- eller tidssætning og svarer her til “når”. I en sådan ledsætning står det bøjede udsagnsord typisk til sidst. Mønstret er wenn + subjekt + øvrige led + udsagnsord, som i wenn du dich müde fühlst. du er 2. person ental, altså “du”. Det er subjektet i ledsætningen. Den tilhørende objektsform er dich, ikke dir: du er subjektform, mens dich er akkusativformen af det samme personlige pronomen. dich er her det refleksive pronomen i 2. person ental og henviser grammatisk tilbage til du: “dig selv”. Verbet sich fühlen bruges om, hvordan nogen har det eller føler sig. I den konkrete form står pronomenet som dich, fordi subjektet er du: Du fühlst dich müde. — “Du føler dig træt.” müde er et beskrivende adjektiv og betyder “træt”. Her står det efter fühlen som en beskrivelse af personen; det får derfor ikke en særlig endelse i denne brug. Et tilsvarende eksempel er Ich fühle mich müde. — “Jeg føler mig træt.” fühlst kommer fra fühlen og er nutid, 2. person ental: du fühlst. Grundformen er fühlen; endelsen -st markerer her “du”. I ledsætningen står fühlst til sidst på grund af wenn-konstruktionen. Samlet bygges udsagnet sådan op: Dehnen hilft betyder “det at strække ud hjælper”, og wenn du dich müde fühlst betyder “når du føler dig træt”. Hele sætningen betyder derfor: “At strække ud hjælper, når du føler dig træt.”

7. Dieser Raum ist ruhig.

   Dette rum er stille.

   Dieser

   dette

   Raum

   rum

   ist

   er

   ruhig

   stille

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her “dette” og peger på et bestemt enkelt rum. Det er den maskuline entalsform i nominativ af det demonstrative pronomen/determiner dieser; formen følger Raum, som er maskulinum. Andre former findes fx diese ved femininum eller flertal og dieses ved neutrum. Raum betyder “rum”. Grundformen er substantivet der Raum, og flertallet er die Räume. Eksempel: Der Raum ist groß. — “Rummet er stort.” ist er 3. person ental i nutid af verbet sein (“at være”). Formen bruges med et enkelt subjekt som dieser Raum; sammenlign Die Räume sind ruhig. — “Rummene er stille.” Her er sind flertalsformen. ruhig betyder her “stille” eller “roligt” om rummet. Adjektivet står efter sein som prædikativ og får derfor ingen særlig endelse i denne placering. Grundformen er ruhig; den komparative form er ruhiger (“mere stille/rolig”). Eksempel: Der Ort ist ruhig. — “Stedet er stille.” Sammen danner Dieser Raum subjektet “dette rum”, ist forbinder subjektet med en beskrivelse, og ruhig giver beskrivelsen. Hele sætningen betyder derfor: “Dette rum er stille.”

8. Wir können uns hier eine Weile ausruhen.

   Vi kan hvile her et stykke tid.

   Wir können

   vi kan

   uns

   os

   hier

   her

   eine Weile

   et stykke tid

   ausruhen

   hvile

   Uddybende forklaring

   Wir können: wir betyder “vi” og er subjektet, mens können er modalverbet “kunne”. I denne sætning udtrykker det mulighed eller evne: “vi kan”. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir können warten = “Vi kan vente”. uns: Dette er det refleksive pronomen i 1. person flertal, “os”. Det viser, at handlingen retter sig tilbage mod subjektet wir: “vi hviler os”. Formen uns bruges her som akkusativ; den samme form kan også bruges i dativ, så funktionen bestemmes af konstruktionen. hier: “Her”, altså på det sted, hvor taleren placerer sig eller peger hen. Eksempel: Wir arbeiten hier. = “Vi arbejder her.” eine Weile: Weile er et navneord, der betyder “et stykke tid” eller “en stund”. eine er den ubestemte artikel i den form, der passer til dette navneord; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Udtrykket eine Weile bruges som en tidsangivelse: Warte eine Weile. = “Vent et stykke tid.” ausruhen: Grundformen er det refleksive verbum sich ausruhen, “at hvile sig”. Her står ausruhen som infinitiv efter modalverbet können, mens det refleksive pronomen allerede står som uns. Uden modalverb kan konstruktionen fx være Wir ruhen uns aus. = “Vi hviler os.” Verbet ausruhen er et deleligt verbum; i en sådan finit sætning står aus derfor til sidst. Samlet bygges sætningen sådan: Wir können = “vi kan”, uns ausruhen = “hvile os”, hier angiver stedet, og eine Weile angiver varigheden. Hele betydningen er: “Vi kan hvile her et stykke tid.”