En kort pause ved vinduet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich fühle mich an meinem Schreibtisch müde.

   Jeg føler mig træt ved mit skrivebord.

   Ich

   jeg

   fühle mich

   føler mig

   Schreibtisch

   skrivebord

   müde

   træt

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er subjektet, altså den person, der oplever tilstanden. Som kontrast bruges du om én samtalepartner og wir om “vi”. fühle mich kommer fra fühlen (“føle”) og er her den refleksive konstruktion sich fühlen (“føle sig”). Med ich bliver verbet fühle, mens pronomenet bliver mich: Ich fühle mich … = “Jeg føler mig …”. Det er ikke det samme som blot Ich fühle …, hvor der normalt følger noget, man føler, for eksempel Ich fühle den Wind = “Jeg mærker vinden”. an meinem Schreibtisch angiver stedet: “ved mit skrivebord”. Schreibtisch er et hankønsord, og efter an med en fast placering bruges her dativ: meinem er dativformen af det possessive ord, der svarer til “mit” foran et hankøns- eller intetkønsord. Schreibtisch betyder “skrivebord”; det sammensatte ord består af schreiben (“skrive”) og Tisch (“bord”), men bruges som ét navneord. Ved bevægelse hen til et sted kan an i stedet forbindes med akkusativ, for eksempel Ich gehe an den Schreibtisch = “Jeg går hen til skrivebordet”. müde er et beskrivende adjektiv med betydningen “træt”. Efter sich fühlen står adjektivet her uden en særlig endelse: Ich fühle mich müde. Det beskriver subjektets tilstand, ikke skrivebordet. Grundformen er müde; den almindelige komparativ er müder (“mere træt”), og superlativformen er am müdesten (“mest træt”) i tilsvarende prædikativ brug. Samlet bygges sætningen sådan: Ich er den, der oplever noget, fühle mich udtrykker “føler mig”, an meinem Schreibtisch placerer oplevelsen ved skrivebordet, og müde angiver tilstanden. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg føler mig træt ved mit skrivebord.”

2. Lass uns kurz das Fenster öffnen.

   Lad os åbne vinduet et øjeblik.

   Lass uns

   lad os

   kurz

   kort; et øjeblik

   Fenster

   vindue

   öffnen

   åbne

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordringskonstruktion: lass er imperativ af lassen til én person, og uns betyder “os”. Sammen svarer den til “lad os …” og bruges til at foreslå en fælles handling. Det følgende verbum står i infinitiv: Lass uns warten. = “Lad os vente.” kurz er her et adverbium og betyder “kortvarigt” eller “et øjeblik”. Det beskriver, hvor kort handlingen skal vare, ikke vinduets størrelse. Adjektivet kurz kan også stå foran et navneord: ein kurzer Weg = “en kort vej”. Fenster er navneordet “vindue”. Den observerede form står i das Fenster, hvor das er den bestemte artikel i ental; i sætningen er vinduet det, der åbnes. Flertal har samme ordform: die Fenster = “vinduerne”. öffnen er infinitiven “åbne”. Efter Lass uns bruges netop infinitiven uden et ekstra infinitivmærke. Nutidsformer af verbet er for eksempel ich öffne = “jeg åbner” og sie öffnen = “de åbner”. Hele sætningen bygges således op: Lass uns markerer en fælles opfordring, kurz begrænser varigheden, das Fenster er genstanden, og öffnen er handlingen. Derfor betyder Lass uns kurz das Fenster öffnen. “Lad os åbne vinduet et øjeblik.”

3. Ich brauche etwas frische Luft.

   Jeg har brug for lidt frisk luft.

   brauche

   har brug for

   etwas

   lidt noget

   frische

   frisk

   Luft

   luft

   Uddybende forklaring

   brauche er formen af verbet brauchen i nutid, 1. person ental: ich brauche. Den bruges her om at have behov for noget. I tysk står det, man har brug for, normalt som verbets akkusativobjekt. Eksempel: Ich brauche Wasser. – Jeg har brug for vand. etwas betyder her en ubestemt lille mængde, altså lidt/noget, og fungerer ikke som et talord med en præcis mængde. Det er et ubøjeligt mængdeord. Eksempel: Ich möchte etwas Tee. – Jeg vil gerne have lidt te. frische er adjektivet frisch i betydningen frisk. I etwas frische Luft beskriver det Luft. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står foran det feminine entalsord Luft i akkusativ uden en bøjet artikel; etwas ændrer ikke selv form. Sammenlign: frische Luft – frisk luft; frischer Wind – frisk vind. Luft er et feminint navneord: die Luft. Her står det som akkusativobjekt efter brauchen; med en bestemt artikel ville man sige Ich brauche die Luft i en passende kontekst. Navneordet skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Hele sætningen bygges sådan: Ich er subjektet, brauche betyder, at subjektet har behov for noget, og etwas frische Luft er det, behovet gælder. Derfor betyder Ich brauche etwas frische Luft.: Jeg har brug for lidt frisk luft.

4. Die Luft draußen fühlt sich kühl an.

   Luften udenfor føles kølig.

   Luft

   luft

   draußen

   udenfor

   fühlt sich … an

   føles

   kühl

   kølig

   Uddybende forklaring

   Luft betyder her “luft” og er et hunkønsord på tysk: die Luft. Flertalsformen er die Lüfte, men ental bruges i denne sætning. I konteksten forbindes ordet naturligt med luft udenfor, uden at sætningen siger noget om en bestemt mængde. draußen er et biord, der betyder “udenfor” eller “udendørs”. Det beskriver stedet og ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: Es ist draußen kalt. — “Det er koldt udenfor.” fühlt sich ... an er den adskilte, refleksive konstruktion fra grundformen sich anfühlen, “at føles”. I nutid står fühlt tidligt i sætningen, mens præfikset an står til sidst: Die Luft fühlt sich ... an. fühlt er 3. person ental af fühlen; sich er den refleksive form, der passer til dette subjekt. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — “Stoffet føles blødt.” kühl betyder “kølig” og står her som et prædikativt adjektiv efter konstruktionen sich anfühlen. Derfor får det ingen særlig endelse i denne placering. Det er mildere end kalt (“kold”) i mange almindelige sammenhænge, men den konkrete temperaturforskel afhænger af situationen. Samlet bygges sætningen sådan op: Die Luft er det, der opleves, draußen angiver stedet, og fühlt sich kühl an beskriver, hvordan luften opleves ved berøring eller sansning. Hele betydningen er: “Luften udenfor føles kølig.”

5. Können wir uns am Fenster ausruhen?

   Kan vi hvile os ved vinduet?

   Können wir

   kan vi

   uns

   os

   am

   ved

   Fenster

   vindue

   ausruhen

   hvile

   Uddybende forklaring

   Können wir betyder her “kan vi”. können er grundformen og er et modalverbum; i nutid hedder det wir können for første person flertal. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Können wir ...? Sammenlign med udsagnet Wir können ... — “Vi kan ...”. uns betyder “os” her og er det refleksive pronomen, der hører til sich ausruhen — “at hvile sig”. Formen uns bruges både som akkusativ og dativ for “vi” i første person flertal; i denne konstruktion er den akkusativ. Det er ikke det samme som det almindelige objektspronomen uns i enhver mulig brug; her viser det, at de handlende hviler sig selv. am er en sammentrækning af an dem. Her betyder det “ved” og angiver et sted. an med dem står i dativ, fordi placeringen er fast, ikke en bevægelse hen til stedet. Den fulde form er derfor an dem Fenster, men i naturligt tysk bliver den normalt til am Fenster. Fenster betyder “vindue”. Det er et intetkønsord: das Fenster; efter an i denne betydning står det som dem Fenster i dativ. Eksempel: Wir stehen am Fenster. — “Vi står ved vinduet.” ausruhen betyder “hvile” eller “hvile sig”. Det er et refleksivt, deleligt verbum: sich ausruhen; med wir bliver det wir ruhen uns aus i en hovedsætning uden modalverbum. Efter modalverbet können står infinitiven samlet til sidst uden zu: Wir können uns ausruhen. — “Vi kan hvile os.” Hele spørgsmålet bygges således: Können wir + det refleksive objekt uns + stedangivelsen am Fenster + infinitiven ausruhen. Det betyder: “Kan vi hvile os ved vinduet?” Spørgsmålet udtrykker mulighed eller tilladelse uden i sig selv at fastslå, hvilken af de to betydninger der er ment.

6. Wir können hier eine kurze Pause machen.

   Vi kan holde en kort pause her.

   Wir können

   vi kan

   hier

   her

   kurze

   kort

   Pause

   pause

   machen

   holde

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. Wir er 1. person flertal, altså “vi”. können er nutidsformen af können for wir; verbet udtrykker her mulighed eller evne. Som modalverbum står det bøjede verbum på andenpladsen, mens hovedverbet kommer til sidst i infinitiv: Wir können ... machen. Sammenlign fx: Wir können warten. — “Vi kan vente.” hier betyder “her” og angiver stedet. Det ændrer ikke form efter person eller tal. I denne sætning placeres det efter den indledende verbalkonstruktion og før den øvrige handling. kurze betyder “kort” og beskriver Pause. Grundformen er kurz; kurze er den bøjede form i eine kurze Pause. Fordi Pause er et feminint navneord, og hele udtrykket står som genstand for machen, får adjektivet denne endelse efter den ubestemte artikel eine. Sammenlign: eine lange Pause — “en lang pause”. Pause betyder “pause”. Det er et feminint navneord: die Pause; med ubestemt artikel: eine Pause. I dette udtryk er det den pause, som man holder eller tager. Pause skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske navneord gør. machen betyder grundlæggende “gøre” eller “lave”. I den faste og meget almindelige forbindelse eine Pause machen betyder det samlet “holde en pause” eller “tage en pause”; den danske betydning kommer altså fra hele forbindelsen, ikke kun fra verbet isoleret. Som infinitiv står machen sidst efter modalverbet können. Eksempel: Ich mache eine Pause. — “Jeg holder en pause.” Hele sætningen bygges således: Wir können (“vi kan”) + hier (“her”) + eine kurze Pause (“en kort pause”) + machen (“holde/lave” i forbindelsen). Den samlede betydning er: “Vi kan holde en kort pause her.”

7. Ich fühle mich jetzt weniger müde.

   Jeg føler mig mindre træt nu.

   Ich fühle mich

   jeg føler mig

   jetzt

   nu

   weniger

   mindre

   müde

   træt

   Uddybende forklaring

   Ich fühle mich betyder her “jeg føler mig”. fühle er 1. person ental i nutid af fühlen (“at føle”); med subjektet ich får verbet denne form. mich er den refleksive form, der viser, at følelsen gælder taleren selv. Mønstret Ich fühle mich + adjektiv kan genbruges: Ich fühle mich gut. = “Jeg har det godt.” jetzt betyder “nu” og placerer følelsen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå andre steder i sætningen, men her kommer det efter den refleksive verbforbindelse. weniger betyder “mindre” i betydningen en lavere grad. Det er komparativformen af wenig (“lidt”): wenig → weniger. Her sammenligner ordet graden af træthed med en anden, ikke nærmere angivet grad. Det er ikke det samme som nicht, som blot benægter noget. Eksempel: Ich arbeite weniger. = “Jeg arbejder mindre.” müde betyder “træt”. Det er et adjektiv, der står efter fühlen i den prædikative konstruktion og derfor beskriver, hvordan personen føler sig. Eksempel: Sie fühlt sich müde. = “Hun føler sig træt.” Sammen danner weniger müde udtrykket “mindre træt”. Hele sætningen Ich fühle mich jetzt weniger müde. betyder derfor: “Jeg føler mig mindre træt nu.”

8. Lass uns bald wieder an die Arbeit gehen.

   Lad os snart gå tilbage til arbejdet.

   Lass uns

   lad os

   bald

   snart

   wieder

   tilbage

   Arbeit

   arbejde

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en opfordring: lass er imperativ af lassen i 2. person ental, og uns betyder “os”. Sammen danner de mønsteret Lass uns + infinitiv, altså “lad os …”. Det er talerens forslag om, at taleren og mindst én anden skal gøre noget. Eksempel: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” bald betyder “snart” og angiver, at handlingen forventes i nær fremtid. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter andre ord. wieder betyder her “igen” eller, i denne sammenhæng, “tilbage”. Det viser, at handlingen med at gå på arbejde genoptages. Det skal ikke forveksles med weiter, som typisk betyder “videre” eller “fortsæt”. Eksempel: Wir sehen uns wieder. — “Vi ses igen.” Arbeit er et feminint substantiv med grundformen die Arbeit i ental. I an die Arbeit står det efter an i akkusativ, fordi udtrykket beskriver en retning eller overgang til arbejdet; for dette feminine substantiv ser den bestemte artikel i ental dog ud som die både i nominativ og akkusativ. an die Arbeit gehen er et almindeligt udtryk for at gå i gang med arbejdet eller vende tilbage til arbejdet. gehen er infinitiven “gå”. Efter imperativkonstruktionen Lass uns står det som infinitiv: Lass uns gehen — “Lad os gå.” I det faste udtryk an die Arbeit gehen bidrager det til betydningen “gå på arbejde” eller “gå i gang med arbejdet”, ikke kun til fysisk bevægelse. Sætningen bygges således op: Lass uns — “lad os”, bald — “snart”, wieder — “tilbage/igen”, og an die Arbeit gehen — “gå tilbage til arbejdet”. Den samlede betydning er derfor: “Lad os snart gå tilbage til arbejdet.”