En rolig pause | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wo können wir eine Pause machen?

   Hvor kan vi holde pause?

   Wo

   hvor

   können wir

   kan vi

   Pause

   pause

   machen

   holde (pause)

   Uddybende forklaring

   Wo spørger efter et sted eller en placering. Det adskiller sig fra wohin, som spørger efter bevægelsens mål. Eksempel: Wo ist der Flur? — Hvor er gangen? I können wir betyder können her, at talerne spørger, om noget er muligt eller tilladt. können er grundformen; den bøjede form passer til wir: ich kann, du kannst, wir können, ihr könnt, sie/Sie können. I et tysk spørgsmål står det bøjede verbum foran subjektet: Können wir ...?. wir er pronomenet for første person flertal, altså taleren eller talerne sammen med mindst én anden person. I denne sætning er det wir, der spørger om muligheden for at holde pause. Pause er et navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav. Det betyder en pause; grundformen med artikel er die Pause. Sammen med machen danner det den almindelige forbindelse eine Pause machen, som betyder at holde eller tage en pause. eine angiver her en ubestemt pause, ikke nødvendigvis et bestemt antal. machen er grundformen af verbet og betyder blandt andet at gøre eller lave. I forbindelsen eine Pause machen får det den samlede betydning “holde en pause”. Som modalverbum står können bøjet tidligere i spørgsmålet, mens infinitiven machen står til sidst: Wir können eine Pause machen. — Vi kan holde en pause. Samlet bliver mønstret Wo können wir ... machen? til “Hvor kan vi ... gøre/holde?”. Her udfyldes det med eine Pause, så hele spørgsmålet betyder: “Hvor kan vi holde pause?”

2. Im Flur gibt es einen ruhigen Platz.

   Der er et roligt sted på gangen.

   Flur

   gang

   gibt es

   der er

   ruhigen

   rolig

   Platz

   sted

   Uddybende forklaring

   Flur betyder her “gang” og er et maskulint substantiv: der Flur. I den faste sætning står det efter im, som er en sammentrækning af in dem; ved en fast placering bruger tysk her dativ. Eksempel: Der Flur ist lang. — “Gangen er lang.” gibt es er den genbrugelige tyske konstruktion for “der er” eller “findes”. Den bygger på verbet geben (“give”), men i denne konstruktion skal den forstås som en eksistensangivelse, ikke som en konkret handling, hvor nogen giver noget. gibt er nutidsformen til tredje person ental, mens es er konstruktionens grammatiske element. Eksempel: Hier gibt es ein Café. — “Her er der en café.” ruhigen kommer fra grundformen ruhig (“rolig”). Adjektivet beskriver Platz, og endelsen -en viser her den maskuline akkusativ ental efter den ubestemte artikel einen: einen ruhigen Platz. Eksempel: Ich suche einen ruhigen Raum. — “Jeg leder efter et roligt rum.” Platz betyder her “sted” eller “plads” og er maskulint: der Platz. I konstruktionen es gibt står det som det, der findes, og derfor står det i akkusativ: einen Platz. Den ubestemte artikel angiver et ikke nærmere bestemt sted; den betyder ikke i sig selv et bestemt numerisk antal. Eksempel: Dort gibt es einen freien Platz. — “Der er en ledig plads der.” Samlet består Im Flur af “på/i gangen”, gibt es af “der er”, og einen ruhigen Platz af “et roligt sted”. Hele ytringen betyder derfor: “Der er et roligt sted på gangen.”

3. Gibt es dort eine Bank?

   Er der en bænk der?

   Gibt es

   er der / findes der

   dort

   der

   eine

   en

   Bank

   bænk

   Uddybende forklaring

   Gibt es er den tyske eksistenskonstruktion i et spørgsmål: “findes der / er der”. Den bruger gibt, 3. person ental i nutid af geben, sammen med det formelle es. Her betyder konstruktionen ikke bogstaveligt “giver det”. Mønstret kan genbruges som Gibt es + noget?, for eksempel: Gibt es hier einen Aufzug? — “Er der en elevator her?” dort betyder “derovre” eller “der” og angiver stedet. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter det, der befinder sig dér. Eksempel: Dort ist ein Tisch. — “Der er et bord der.” eine er den ubestemte artikel i akkusativ ental for et feminint substantiv. Den står her sammen med Bank, som er feminin: die Bank. I denne eksistenskonstruktion er eine Bank det, der findes, og står derfor i akkusativ. Formen eine ser dog ens ud i nominativ og akkusativ for feminine substantiver. Sammenlign ein Tisch — “et bord” — hvor Tisch er maskulin, og ein Buch — “en bog” — hvor Buch er neutrum. Artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange bænke der faktisk findes; den markerer blot et ubestemt substantiv i ental i denne konstruktion. Bank betyder her “bænk”. Dens grundform er Bank, og den bestemte artikel er die Bank. Flertal er Bänke, for eksempel: Dort stehen Bänke. — “Der står bænke.” Umlautet og endelsen i Bänke hører til flertalsformen. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Gibt es spørger, om noget findes, dort angiver stedet, og eine Bank er det, der spørges om. Derfor betyder Gibt es dort eine Bank? “Er der en bænk der?”

4. Dort steht eine an der Wand.

   Der står en ved væggen.

   Dort

   der

   steht

   står

   eine

   en

   an

   ved

   Wand

   væg

   Uddybende forklaring

   Dort betyder “der” og peger på et sted, som allerede er relevant i situationen. Det er et stedadverbium og står her først i sætningen. Eksempel: Dort ist ein Tisch. – “Der er et bord der.” steht er nutidsformen af stehen (“stå”). Den beskriver her, at noget befinder sig i oprejst eller fast position et sted; dansk oversætter det naturligt med “står”. stehen bøjes sådan i nutid: ich stehe, du stehst, er/sie/es steht. Formen steht passer til det underforståede entalssubjekt i eine. Eksempel: Die Lampe steht am Fenster. – “Lampen står ved vinduet.” eine er den ubestemte artikel i ental for et feminint ord. Her står den alene, fordi det feminine navneord er udeladt; den betyder derfor “en” med et underforstået feminint navneord. I den foregående sætning nævnes eine Bank, så en bænk er den naturlige fortolkning i denne korte sammenhæng, men selve ordet eine indeholder ikke navnet på det udeladte ord. Sammenlign artiklerne: ein med et intetkønsord eller maskulint ord i nominativ, eine med et feminint ord i nominativ. Eksempel: Eine steht dort. – “En står der.” an betyder her “ved” og indgår i stedangivelsen an der Wand. Ved en fast placering bruges her dativ, hvilket ses på der; ved bevægelse hen til en placering kan den samme præposition bruges med akkusativ. Eksempel: Das Bild hängt an der Wand. – “Billedet hænger på væggen.” Wand betyder “væg”. Det er et feminint navneord: die Wand. Efter an ved fast placering står det i dativ, så die Wand bliver til der Wand. Flertallet er Wände. Eksempel: Die Wand ist weiß. – “Væggen er hvid.” Sammen danner Dort steht eine en sted- og eksistensbeskrivelse: “Der står en …”. an der Wand angiver placeringen: “ved væggen/på væggen”. Hele sætningen betyder derfor: “Der står en ved væggen.” Det udeladte feminine navneord kan i den givne sammenhæng forstås som den bænk, der blev nævnt lige før. Mønstret kan genbruges som Dort steht ein/eine ... an der Wand.

5. Ich möchte sitzen und mich ausruhen.

   Jeg vil gerne sidde og hvile mig.

   möchte

   vil gerne

   sitzen

   sidde

   mich ausruhen

   hvile mig

   Uddybende forklaring

   möchte står her sammen med Ich og udtrykker et ønske: “jeg vil gerne”. Formen hører til verbet mögen og bruges ofte høfligt foran en infinitiv for “gerne ville”. I denne sætning er möchte bøjet til første person ental, fordi subjektet er Ich. Et genbrugeligt mønster er Ich möchte + infinitiv: Ich möchte lernen. — “Jeg vil gerne lære.” sitzen er infinitiven “sidde”. Efter möchte står verbet i infinitiv, og und forbinder her to handlinger, som ønskes: möchte sitzen og mich ausruhen. sitzen beskriver at være siddende eller sidde, mens sich setzen betyder at sætte sig; de to verber er derfor ikke det samme. Eksempel: Ich möchte sitzen. — “Jeg vil gerne sidde.” mich ausruhen betyder her “hvile mig”. ausruhen er et refleksivt, separabelt verbum: i en hovedsætning kan det fx være Ich ruhe mich aus. — “Jeg hviler mig.” Formen mich er den refleksive akkusativform, der passer til subjektet Ich; den skal ikke erstattes af dich, når personen er “jeg”. I infinitivkonstruktionen står mich ausruhen samlet efter möchte. Samlet betyder Ich möchte sitzen und mich ausruhen.: “Jeg vil gerne sidde og hvile mig.” möchte gælder for begge de forbundne infinitiver: personen udtrykker ét ønske om både at sidde og at hvile sig.

6. Lass uns dort zusammen sitzen.

   Lad os sidde der sammen.

   Lass uns

   lad os

   dort

   der

   zusammen

   sammen

   sitzen

   sidde

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå en fælles handling på: “lad os …”. Lass er imperativ af lassen (“lade”), rettet til én person, mens uns betyder “os” og angiver gruppen, der skal udføre handlingen. Den efterfølgende handling står i infinitiv: Lass uns warten = “Lad os vente”. dort betyder “der” og peger på et sted, som er adskilt fra talerens aktuelle sted. Det kan sammenholdes med hier (“her”), men den konkrete placering, som dort henviser til, er ikke nærmere identificeret i sætningen. zusammen betyder “sammen” og viser, at handlingen foregår i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller antal. Eksempel: Wir lernen zusammen. = “Vi lærer sammen.” sitzen betyder “sidde”. Det er infinitiven af sitzen; den står her efter Lass uns. I andre tider ændres verbet, for eksempel Wir sitzen dort. = “Vi sidder der.” Forveksl det ikke med sich setzen, som betyder “sætte sig” og beskriver bevægelsen ind i siddende stilling. Samlet består Lass uns af forslaget, dort af stedangivelsen, zusammen af den fælles måde at gøre det på, og sitzen af selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Lad os sidde der sammen.”

7. Hier ist es ruhig.

   Der er roligt her.

   Hier

   her

   ist

   er

   es

   det

   ruhig

   roligt

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og angiver stedet. Det står først i sætningen; derfor kommer det bøjede verbum før es i den tyske hovedsætning. Sammenlign: Hier ist es ruhig. — “Her er der roligt.” ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental: sein → ist. I denne sætning forbinder det stedet og situationen med beskrivelsen ruhig. Eksempel: Heute ist es warm. — “I dag er det varmt.” es er her et grammatisk subjekt i den upersonlige formulering; det identificerer ikke en bestemt ting eller person. Den tyske konstruktion es ist ruhig svarer derfor naturligt til dansk “der er roligt”, ikke til en påstand om, at en bestemt genstand er rolig. Eksempel: Im Zimmer ist es still. — “Der er stille i værelset.” ruhig betyder her “rolig” eller “fredelig” om situationen på stedet. Det er et adjektiv, der står efter sein, og i denne position får det ingen særskilt endelse efter køn eller tal. Grundformen er ruhig; den modsatte beskrivelse er ofte laut (“larmende”). Eksempel: Der Park ist ruhig. — “Parken er rolig.” Sætningen samles sådan: Hier angiver stedet, ist es danner den upersonlige “der er”-konstruktion, og ruhig beskriver forholdene dér. Hele betydningen er: “Der er roligt her.”

8. Das ist ein guter Ort für eine kurze Pause.

   Det er et godt sted til en kort pause.

   Das ist

   det er

   guter

   god

   Ort

   sted

   kurze

   kort

   Pause

   pause

   Uddybende forklaring

   Das ist består af das, et demonstrativt pronomen i neutrum, og ist, nutidsformen af sein i 3. person ental. Her svarer det samlet til “det er”. Das angiver det, der beskrives, uden at den konkrete reference behøver at være identificeret i selve sætningen. Mønstret Das ist ... kan genbruges, fx Das ist mein Buch. — “Det er min bog.” guter betyder her “god” og er den bøjede attributive form af adjektivet gut. I ein guter Ort står adjektivet i maskulinum, ental og nominativ. Ort er et maskulint navneord, og hele ein guter Ort er prædikativet efter ist; det er altså ikke Ort, der er sætningens subjekt. Formen guter viser her nominativendelsen efter ein; det er ikke Ort, der er grundformen for adjektivet. Sammenlign ein guter Plan — “en god plan”. Ort betyder “sted”. Det er et maskulint navneord; ental er der Ort, og flertal er die Orte. I denne sætning betegner det stedet, som beskrives som godt. kurze er den bøjede form af kurz, “kort”. Det beskriver Pause og står i femininum, ental og akkusativ i für eine kurze Pause, fordi für styrer akkusativ. Efter artiklen eine får adjektivet her endelsen -e. Et genbrugeligt eksempel er für eine kurze Zeit — “i kort tid” eller “i et kort tidsrum”, afhængigt af sammenhængen. Pause betyder “pause”. Det er et feminint navneord: die Pause; flertallet er die Pausen. I den faste sætning er det den pause, som stedet er egnet til. Præpositionen für betyder her “til” og forbinder eine kurze Pause med Ort. Sætningen bygges sådan op: Das ist — “Det er” — efterfølges af ein guter Ort, “et godt sted”. für eine kurze Pause præciserer, hvad stedet er egnet til: “til en kort pause”. Hele betydningen er derfor: “Det er et godt sted til en kort pause.”