Fühlst
Fühlst betyder her «føler» i spørgsmålet «Fühlst du dich bereit, wieder zu arbeiten?». Formen hører sammen med «du dich bereit» og bruges, når man spørger én person, om vedkommende føler sig klar til noget.
du
du er pronomenet for den person, der tiltales, i «Fühlst du dich bereit, wieder zu arbeiten?». Det står efter «Fühlst», fordi spørgsmålet begynder med verbet; mønstret «Fühlst du ...?» bruges til at spørge én person direkte.
dich
dich betyder «dig» og viser i «Fühlst du dich bereit» tilbage til den person, der omtales som «du». Formen bruges her i forbindelsen med at føle sig klar, for eksempel når man spørger om parathed til at arbejde.
bereit
bereit betyder «klar» eller «parat» i «Fühlst du dich bereit, wieder zu arbeiten?». Det beskriver personens parathed, og mønstret «dich bereit» kan bruges, når man taler om at være klar til en aktivitet.
wieder
wieder betyder «igen» og viser, at arbejdet skal genoptages i «wieder zu arbeiten». Det står foran aktiviteten og bruges, når noget sker på ny efter en pause eller afbrydelse.
zu
zu markerer infinitiven i «wieder zu arbeiten» og svarer her til «at» på dansk, ikke til en retning. Forbindelsen «bereit, wieder zu arbeiten» bruges til at sige, at man er klar til at begynde en aktivitet igen.
arbeiten
arbeiten betyder «arbejde» i «wieder zu arbeiten». Det er infinitiven efter «zu», og «zu arbeiten» bruges til at omtale selve aktiviteten, som personen er klar til at udføre.
Mir
Mir betyder «mig» i udtrykket «Mir geht es jetzt besser», hvor man beskriver, hvordan taleren har det. Formen angiver den person, hvis tilstand vurderes, og «Mir geht es ...» kan genbruges, når man fortæller, hvordan man har det.
geht
geht betyder her ikke fysisk «går», men indgår i «Mir geht es jetzt besser» om, hvordan det går eller føles for taleren. Formen bruges i dette udtryk til at beskrive en persons tilstand, for eksempel når man fortæller, at det går bedre.
es
es fungerer som det formelle subjekt i «Mir geht es jetzt besser», som betyder, at taleren har det bedre nu. Det henviser ikke her til en bestemt genstand; «Mir geht es ...» bruges som en fast måde at beskrive ens tilstand på.
jetzt
jetzt betyder «nu» og placerer forbedringen i «Mir geht es jetzt besser» på det aktuelle tidspunkt. Det bruges, når man vil angive, at noget gælder på dette tidspunkt, her efter pausen.
besser
besser betyder «bedre» i «Mir geht es jetzt besser» og viser en forbedring i forhold til tidligere. Forbindelsen «geht es ... besser» bruges, når man fortæller, at ens tilstand er blevet forbedret.
Sollen
Sollen betyder her «skal vi» eller «bør vi» i spørgsmålet «Sollen wir zum Schreibtisch zurückgehen?». Det indleder et forslag til en fælles handling og bruges til at spørge den anden person, om man skal gøre noget sammen.
wir
wir betyder «vi» og omfatter taleren og den person, der tales til, i «Sollen wir zum Schreibtisch zurückgehen?». Det bruges som subjekt, når en fælles handling foreslås.
zum
zum betyder «til det» i «zum Schreibtisch» og er sammentrækningen af «zu dem». Det står foran målet for bevægelsen og bruges her til at angive, at de går hen til skrivebordet.
Schreibtisch
Schreibtisch betyder «skrivebord» i «zum Schreibtisch» og «auf dem Schreibtisch». Det betegner både stedet, de går tilbage til, og den overflade, hvor filen ligger.
zurückgehen
zurückgehen betyder «gå tilbage» i «zum Schreibtisch zurückgehen». Det beskriver en bevægelse tilbage til et tidligere sted, og det kan bruges med et mål som «zum Schreibtisch».
Die
Die er den bestemte artikel i «Die Pause ist vorbei» og betyder her «pausen». Den står foran navneordet «Pause» og bruges, når man taler om en bestemt pause, som nu er slut.
Pause
Pause betyder «pause» i «Die Pause ist vorbei». Det er den pause, som personerne netop har holdt, og udtrykket bruges til at fortælle, at en pause eller anden afgrænset periode er slut.
ist
ist betyder «er» i «Die Pause ist vorbei» og forbinder «Die Pause» med tilstanden «vorbei». Konstruktionen bruges til at sige, at en bestemt periode eller begivenhed er overstået.
vorbei
vorbei betyder «forbi» eller «ovre» i «Die Pause ist vorbei». Sammen med «ist» beskriver det, at pausen er afsluttet, og udtrykket kan bruges om en periode eller begivenhed, der ikke længere varer.
also
also betyder her «så» eller «derfor» og forbinder «Die Pause ist vorbei» med opfordringen «also legen wir los». Det bruges til at markere en konsekvens og føre videre til den næste handling.
legen
legen indgår i «also legen wir los», hvor «legen» og «los» sammen betyder, at man kommer i gang. Her betyder det derfor ikke alene «lægge»; hele udtrykket bruges som en opfordring til at starte.
los
los er partiklen i «also legen wir los» og bidrager sammen med «legen» til betydningen «komme i gang». Den står til sidst i denne sætning, og udtrykket bruges, når man vil opfordre sig selv og andre til at starte.
Ich
Ich betyder «jeg» og er subjektet i «Ich brauche die Datei für die nächste Aufgabe». Det bruges, når taleren fortæller om sit eget behov, her behovet for en fil til den næste opgave.
brauche
brauche betyder «har brug for» i «Ich brauche die Datei für die nächste Aufgabe». Det står efter «Ich» og følges af det, man har brug for; udtrykket bruges, når man beder om eller angiver behovet for noget.
Datei
Datei betyder «fil» i «die Datei» og «mit der Datei». Det betegner det arbejdsdokument, som taleren har brug for, og ordet kan bruges, når man taler om et digitalt dokument i forbindelse med en opgave.
für
für betyder «til» eller «for» i «für die nächste Aufgabe» og angiver, hvad filen skal bruges til. Forbindelsen bruges til at knytte en genstand til dens formål, her den næste opgave.
nächste
nächste betyder «næste» i «die nächste Aufgabe». Det præciserer, at der er tale om den opgave, som kommer efter den aktuelle, og bruges her til at beskrive filens formål.
Aufgabe
Aufgabe betyder «opgave» i «für die nächste Aufgabe». Det er den arbejdsaktivitet, filen skal bruges til, og ordet kan bruges sammen med «für», når man angiver en opgaves formål.
Sie
Sie henviser her til «die Datei» i «Sie liegt auf dem Schreibtisch» og betyder derfor «den» eller «den ligger» på dansk. Det er ikke den høflige tiltaleform «Sie»; i denne samtale henviser det til filen, og konstruktionen bruges til at fortsætte omtalen af en fil.
liegt
liegt betyder «ligger» eller «befinder sig» i «Sie liegt auf dem Schreibtisch». Det beskriver filens placering, og udtrykket bruges til at fortælle, hvor en genstand er placeret.
auf
auf betyder «på» i «auf dem Schreibtisch» og angiver filens placering på en overflade. Forbindelsen bruges, når man fortæller, at noget befinder sig på et bestemt sted eller en bestemt overflade.
kann
kann betyder «kan» i «Ich kann mich jetzt besser konzentrieren». Det viser talerens mulighed eller evne til at fokusere, og modalverbet står sammen med infinitiven «konzentrieren».
mich
mich betyder «mig» i «Ich kann mich jetzt besser konzentrieren» og viser, at taleren selv er den, der koncentrerer sig. Det bruges sammen med «konzentrieren» i denne refleksive forbindelse, når man taler om sit eget fokus.
konzentrieren
konzentrieren betyder «koncentrere sig» i «mich ... konzentrieren». Det står som infinitiv efter «kann», og forbindelsen bruges, når man beskriver evnen til at rette sin opmærksomhed mod en opgave.
Dann
Dann betyder «så» eller «derefter» i «Dann fangen wir mit der Datei an». Det markerer, at den næste handling følger efter den bedre koncentration, og bruges ofte som begyndelse på en sætning, der fører samtalen videre.
fangen
fangen indgår sammen med «an» i «Dann fangen wir mit der Datei an», hvor hele forbindelsen betyder «begynder». «fangen» står før subjektet i dette forslag, og forbindelsen bruges til at angive, hvad man starter med.
mit
mit betyder «med» i «mit der Datei» og angiver det materiale eller den genstand, man starter med. Forbindelsen bruges her til at sige, at arbejdet begynder med filen.
an
an er partiklen, der afslutter den delte konstruktion «Dann fangen wir mit der Datei an», som betyder «så begynder vi med filen». Den står til sidst i sætningen, og placeringen er typisk for denne delte verbalkonstruktion i hovedsætningen.