Tilbage til arbejdet efter pausen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Fühlst du dich bereit, wieder zu arbeiten?

   Føler du dig klar til at arbejde igen?

   Fühlst du dich

   føler du dig

   bereit

   klar

   wieder

   igen

   zu arbeiten

   at arbejde

   Uddybende forklaring

   Fühlst du dich kommer fra sich fühlen = “at føle sig”. Fühlst er nutidsformen af fühlen for du; dich er det refleksive pronomen i akkusativ, fordi den, der føler, og den, der opleves som følelsens person, er den samme. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Fühlst du dich ...? Eksempel: Ich fühle mich müde. — “Jeg føler mig træt.” bereit betyder her “klar” eller “parat”. Det er et tillægsord; det er ikke en bøjet form af arbeiten. Med en efterfølgende handling bruges mønstret bereit sein, zu + infinitiv: Sie ist bereit, zu lernen. — “Hun er klar til at lære.” wieder betyder “igen” og viser, at handlingen gentages. Det ændrer ikke formen på verbet, men angiver gentagelsen. Eksempel: Wir treffen uns wieder. — “Vi mødes igen.” zu arbeiten består af zu og infinitiven arbeiten, “at arbejde”. Efter bereit angiver denne konstruktion, hvilken handling man er klar til. arbeiten er grundformen; i andre sammenhænge kan verbet bøjes, for eksempel Ich arbeite. — “Jeg arbejder.” Samlet spørger Fühlst du dich bereit, wieder zu arbeiten?, om personen føler sig klar til at genoptage arbejdet: “Føler du dig klar til at arbejde igen?”

2. Mir geht es jetzt besser.

   Jeg har det bedre nu.

   Mir geht es

   jeg har det

   jetzt

   nu

   besser

   bedre

   Uddybende forklaring

   Mir geht es: I tysk udtrykker Mir geht es ... bogstaveligt en tilstand, som opleves af personen i dativ: mir betyder her “for mig”, mens es er det grammatiske subjekt, og geht er 3. person ental af gehen (grundform: gehen). Hele konstruktionen bruges idiomatisk om, hvordan man har det. Den kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel: Mir geht es gut. — “Jeg har det godt.” Pronomenet mir er 1. person ental i dativ; andre personer kræver andre former, for eksempel Dir geht es gut. — “Du har det godt.” jetzt: Dette tidsord betyder “nu” og placerer tilstanden på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå andre steder i tysk afhængigt af fokus, men her kommer det efter konstruktionen Mir geht es og før sammenligningen. besser: Her betyder besser “bedre” og beskriver, at tilstanden er forbedret sammenlignet med et tidligere tidspunkt eller en tidligere tilstand. Det er komparativ af gut: gut — “godt”, besser — “bedre”, am besten — “bedst”. Besser bøjes ikke efter mir eller es i denne konstruktion. Et genbrugeligt eksempel er: Heute geht es mir besser. — “I dag har jeg det bedre.” Sammenlagt betyder Mir geht es jetzt besser. “Jeg har det bedre nu.” Konstruktionen angiver, hvem der oplever tilstanden (mir), selve tilstandsudtrykket (geht es) og den aktuelle forbedring (jetzt besser).

3. Sollen wir zum Schreibtisch zurückgehen?

   Skal vi gå tilbage til skrivebordet?

   Sollen wir

   skal vi

   zum

   til (et bestemt sted)

   Schreibtisch

   skrivebord

   zurückgehen

   gå tilbage

   Uddybende forklaring

   Sollen wir betyder her „skal vi …?“ og danner et forslag eller spørgsmål om en fælles handling. sollen er modalverbet i 1. person flertal: wir sollen; i et ja/nej-spørgsmål står verbet først. Eksempel: Sollen wir anfangen? — „Skal vi begynde?“ Det er ikke selve bevægelsen, der ligger i sollen; den kommer fra verbet til sidst. zum er den faste sammentrækning af zu dem. Her står den foran Schreibtisch, fordi zu styrer dativ, og der Schreibtisch er maskulinum: zu dem Schreibtisch → zum Schreibtisch. zu bruges blandt andet om bevægelse hen til et sted eller en genstand. Eksempel: Wir gehen zum Fenster. — „Vi går hen til vinduet.“ Schreibtisch betyder „skrivebord“. Grundformen med bestemt artikel er der Schreibtisch; flertallet er die Schreibtische. I den faste sætning står ordet efter zum, så det har dativformen, men selve substantivets form ændres ikke her: dem Schreibtisch. zurückgehen betyder „gå tilbage“. Det er et sammensat verbum af zurück („tilbage“) og gehen („gå“). Med modalverbet sollen står infinitiven samlet sidst: Sollen wir zurückgehen? — „Skal vi gå tilbage?“ Uden modalverbum kan verbet stå som et adskilt verbum i hovedsætningen: Wir gehen zurück. — „Vi går tilbage.“ Samlet bliver mønstret Sollen wir + zu(m) + sted + zurückgehen?: „Skal vi gå tilbage til skrivebordet?“ wir angiver, at taleren og mindst én anden person skal udføre handlingen sammen, mens zum Schreibtisch angiver målet for bevægelsen.

4. Die Pause ist vorbei, also legen wir los.

   Pausen er slut, så lad os komme i gang.

   Pause

   pause

   vorbei

   forbi

   also

   så

   legen wir los

   lad os komme i gang

   Uddybende forklaring

   Pause betyder her en pause eller arbejdspause. Substantivet har grammatisk femininum: die Pause; flertal er die Pausen. Eksempel: Die Pause ist kurz. – Pausen er kort. vorbei betyder her, at noget er forbi eller afsluttet. I Die Pause ist vorbei står det efter ist som et prædikativ og beskriver pausens tilstand; vorbei bøjes ikke efter køn eller tal. Eksempel: Der Film ist vorbei. – Filmen er slut. also forbinder her resultatet med det, der lige er sagt: fordi pausen er slut, følger opfordringen om at begynde igen. Det kan ofte oversættes med så eller derfor, afhængigt af sammenhængen. legen wir los er den løse, mundtlige opfordring lad os komme i gang. Det kommer af det adskillelige verbum loslegen – at gå i gang eller begynde. I hovedsætningen står den bøjede del legen på andenpladsen, mens los står til sidst; wir er subjektet og betyder vi. Sammenlign: Wir legen jetzt los. – Vi går i gang nu. Her er wir ikke en imperativform, men første person flertal brugt til en fælles opfordring. Hele sætningen bygges sådan: Die Pause ist vorbei = pausen er slut; also = så; legen wir los = lad os komme i gang. Den samlede betydning er derfor: Pausen er slut, så lad os komme i gang.

5. Ich brauche die Datei für die nächste Aufgabe.

   Jeg skal bruge filen til den næste opgave.

   brauche

   har brug for

   Datei

   fil

   für

   til; for

   nächste

   næste

   Aufgabe

   opgave

   Uddybende forklaring

   brauche er første person ental af brauchen i nutid. Her betyder konstruktionen Ich brauche ... “jeg har brug for ...” eller “jeg skal bruge ...”; den beskriver et behov, ikke nødvendigvis en pligt. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” Datei betyder “fil” og er et feminint substantiv: die Datei. Flertal er die Dateien. I denne sætning er die Datei det, som taleren har brug for. für betyder her “til” og styrer akkusativ. Derfor står den efterfølgende nominalgruppe i akkusativ: für die nächste Aufgabe. Eksempel: Das ist für dich. — “Det er til dig.” nächste er en bøjet form af superlativformen af nah (“nær”): nah – näher – am nächsten; foran et substantiv ses den attributive form nächste. I die nächste Aufgabe bruges den normalt i betydningen “næste” i en rækkefølge, ikke som en direkte sammenligning. Adjektivet har endelsen -e, fordi det står foran det feminine entalssubstantiv Aufgabe efter den bestemte artikel die; für gør hele gruppen til akkusativ, selv om die og denne adjektivendelse ser ens ud her. Aufgabe betyder “opgave”. Det er et feminint substantiv: die Aufgabe; flertal er die Aufgaben. I den faste sætning er det en bestemt, næste opgave, som filen skal bruges til. Samlet er strukturen Ich brauche [die Datei] [für [die nächste Aufgabe]]: Ich brauche angiver talerens behov, die Datei er det nødvendige, og für die nächste Aufgabe angiver formålet. Hele ytringen betyder: “Jeg skal bruge filen til den næste opgave.” Sætningen er neutral og kan bruges i både tale og skrift.

6. Sie liegt auf dem Schreibtisch.

   Den ligger på skrivebordet.

   Sie

   den

   liegt

   ligger

   auf dem

   på

   Schreibtisch

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Sie er her et personligt pronomen i 3. person ental og står i nominativ som sætningens subjekt. Den faste oversættelse viser, at det her henviser til filen, og tysk Datei er femininum; den store begyndelsesbogstavform skyldes også, at ordet står først i sætningen. I andre sætninger skal pronomenets referent findes i konteksten. liegt er 3. person ental i nutid af liegen — “at ligge”. Formen bruges her om noget, der befinder sig et sted i en liggende eller placeret tilstand. Sammenlign legen — “at lægge”, som beskriver, at nogen placerer noget: Ich lege die Datei auf den Tisch. — “Jeg lægger filen på bordet.” auf dem består af præpositionen auf og den bestemte artikel dem. Ved en fast placering uden bevægelse tager auf dativ; fordi Schreibtisch er maskulinum, bliver der til dem: auf dem Schreibtisch. Ved bevægelse hen imod stedet bruges akkusativ i stedet: Ich lege die Datei auf den Tisch. — “Jeg lægger filen på bordet.” Schreibtisch betyder “skrivebord”. Det er et maskulint substantiv: der Schreibtisch. I dativ efter auf står den bestemte artikel derfor som dem: auf dem Schreibtisch. Flertalsformen er Schreibtische. Hele sætningen bygges som subjekt + stedbeskrivende verbum + stedled: Sie + liegt + auf dem Schreibtisch. Den betyder derfor “Den ligger på skrivebordet.”

7. Ich kann mich jetzt besser konzentrieren.

   Jeg kan bedre koncentrere mig nu.

   Ich kann

   jeg kan

   mich

   mig

   jetzt

   nu

   besser

   bedre

   konzentrieren

   koncentrere

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. kann er nutidsformen af modalverbet können i 1. person ental sammen med ich. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Ich kann arbeiten = “Jeg kan arbejde”. Formen kann betyder her mulighed eller evne, ikke en opfordring. mich betyder “mig” og er den refleksive form, der hører til ich. Den bruges, når personen, som koncentrerer sig, er den samme som den, der siger ich. Sammenlign: Ich konzentriere mich. = “Jeg koncentrerer mig.” Her markerer mich den refleksive konstruktion; det betyder ikke, at personen retter koncentrationen mod sig selv som et separat mål. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ich arbeite jetzt. = “Jeg arbejder nu.” besser betyder her “bedre”. Det er komparativformen af gut: gut – besser – am besten (“god” – “bedre” – “bedst”). Her sammenlignes den aktuelle evne til at koncentrere sig med en tidligere eller anden tilstand, uden at sammenligningspunktet bliver angivet nærmere. konzentrieren betyder “koncentrere”. Det er infinitiven, som står efter kann. Verbet bruges i denne betydning refleksivt: sich konzentrieren; med ich bliver den refleksive form mich. Et almindeligt mønster er sich auf etwas konzentrieren = “koncentrere sig om noget”. Samlet er mønstret Ich kann mich ... konzentrieren: subjektet ich kombineres med modalverbet kann, mich viser, at subjektet og det refleksive objekt er den samme person, og infinitiven konzentrieren står sidst. jetzt angiver tidspunktet, og besser angiver den forbedrede grad. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg kan bedre koncentrere mig nu.”

8. Dann fangen wir mit der Datei an.

   Så lad os begynde med filen.

   Dann

   så

   fangen … an

   begynde

   wir

   vi

   mit

   med

   Datei

   fil

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og kan også bruges om “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge. Her står det først og leder ind i den følgende hovedsætning. fangen ... an hører sammen som det adskillelige verbum anfangen, “begynde”. I nutid hedder det wir fangen ... an: den bøjede del fangen står på andenpladsen i hovedsætningen, mens præfikset an står til sidst. Andre nyttige former er ich fange an og infinitiven anfangen. Eksempel: Wir fangen morgen an. — “Vi begynder i morgen.” wir er første persons flertal og betyder “vi”. Det er subjektet, som udfører begyndelsen. I wir fangen an viser verbets form også, at subjektet er første persons flertal. mit betyder “med” og styrer dativ. Mønstret mit + dativ bruges blandt andet til at angive det, man begynder med: mit dem Buch — “med bogen”. Datei betyder “fil”. Ordet er et feminint substantiv; grundformen står her som Datei, mens den bestemte dativform i mit der Datei er der Datei. Det er artiklen der, ikke substantivet Datei, der viser denne dativform. Samlet står Dann først, derefter den bøjede del af anfangen, så subjektet wir, præpositionsleddet mit der Datei og til sidst an. Mønstret er Dann fangen wir mit ... an, altså “Så begynder vi med ...”. Hele ytringen betyder derfor: “Så lad os begynde med filen.”