Lån en bog på biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Diese Bibliothek ist sehr ruhig.

   Dette bibliotek er meget stille.

   Diese

   dette

   Bibliothek

   bibliotek

   ist

   er

   sehr

   meget

   ruhig

   stille

   Uddybende forklaring

   Diese betyder her “dette” og er et demonstrativt bestemmelsesord. Det står i ental og nominativ, fordi det peger på sætningens subjekt; formen passer også til det feminine substantiv Bibliothek. På tysk ændrer demonstrativer form efter blandt andet køn, tal og grammatisk funktion. Eksempel: Diese Schule ist groß. — “Denne skole er stor.” Bibliothek betyder “bibliotek”. Substantivet er feminint på tysk: die Bibliothek; den bestemte artikel og demonstrativet bliver derfor feminine i denne form. Flertal er Bibliotheken. Eksempel: Die Bibliothek ist offen. — “Biblioteket er åbent.” ist er 3. person ental i nutid af sein — “at være”. Formen bruges sammen med et entals-subjekt som Diese Bibliothek. Den tilsvarende form med wir er sind: Wir sind ruhig. — “Vi er stille.” sehr betyder “meget” og forstærker her adjektivet ruhig. Det beskriver graden af stilheden, ikke selve biblioteket som et selvstændigt led. Eksempel: Das Zimmer ist sehr hell. — “Værelset er meget lyst.” ruhig betyder her “stille” eller “roligt”. Det er et adjektiv, der beskriver bibliotekets tilstand. Som prædikativ efter ist får adjektivet ikke en særlig endelse: Die Bibliothek ist ruhig. — “Biblioteket er stille.” Et muligt modstykke er laut — “højlydt” eller “larmende”. Sætningen samles sådan: Diese Bibliothek er subjektet, altså “dette bibliotek”; ist forbinder subjektet med beskrivelsen; og sehr ruhig betyder “meget stille”. Hele betydningen er derfor: “Dette bibliotek er meget stille.”

2. Wir sprechen leise, damit die Leute lernen können.

   Vi taler lavt, så folk kan studere.

   Wir

   vi

   sprechen

   taler

   leise

   lavt; sagte

   damit

   så; for at

   Leute

   folk

   lernen

   lære; studere

   können

   kan

   Uddybende forklaring

   Wir er 1. person flertal af det personlige pronomen: “vi”. Formen bruges som grundled. Sammenlign ich “jeg” og ihr “I” (flertal, uformelt). Her er det de talende, der udfører handlingen. sprechen betyder her “taler”. Det er infinitivformen og også nutidsformen sammen med wir: wir sprechen. I nutid hedder det for eksempel ich spreche, men wir sprechen; verbets form følger altså både person og tal. Eksempel: Wir sprechen Deutsch. — “Vi taler tysk.” leise beskriver måden at tale på: lavt eller stille. Her fungerer ordet som adverbium og ændrer ikke form. Det er ikke det samme som laut “højt”. Eksempel: Bitte sprich leise. — “Tal venligst lavt.” damit indleder her en underordnet formålssætning: “så” eller “for at”. Efter damit står det finitte verbum normalt sidst i den underordnede sætning. Mønstret kan genbruges som ..., damit ... [verb]. Eksempel: Sie schreibt langsam, damit ich alles verstehen kann. — “Hun skriver langsomt, så jeg kan forstå alt.” Leute betyder “folk” og er et pluralisord, selv om det ikke har en almindelig entalsform med samme betydning. I denne sætning er die Leute grundled i underordningen. die er her den bestemte artikel til pluralis, ikke et tegn på grammatisk køn i ental. lernen betyder her “lære” og kan i passende sammenhænge også dække “studere”. Formen er infinitiv. Efter modalverbet können står infinitiven til sidst: lernen können. Eksempel: Die Kinder lernen lesen. — “Børnene lærer at læse.” können betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller evne til noget. Det er modalverbet können; i nutid hedder det for eksempel ich kann, wir können, sie können. I denne underordnede sætning står können efter infinitiven lernen, fordi den finitte del af verbalkæden placeres sidst: die Leute lernen können. Hele sætningen bygges således op: Wir sprechen leise — “Vi taler lavt” — efterfølges af formålssætningen damit die Leute lernen können — “så folk kan lære/studere”. Den samlede betydning er: “Vi taler lavt, så folk kan studere.”

3. Ich möchte dieses Buch ausleihen.

   Jeg vil gerne låne denne bog.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   dieses

   denne

   Buch

   bog

   ausleihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. Ich er 1. person ental, og möchte er Konjunktiv II-formen af mögen; den bruges blandt andet til at udtrykke et ønske på en høflig eller mindre direkte måde. Den står her sammen med infinitiven ausleihen: Ich möchte lesen. = “Jeg vil gerne læse.” Efter möchte står infinitiven normalt samlet sidst i sætningen. dieses betyder “denne” og står foran Buch. Det er her en demonstrativ bestemmelse, som passer til Buch, der er intetkøn, ental og akkusativ, fordi bogen er genstand for handlingen. Sammenlign das Buch og dieses Buch; ved intetkøn er dieses den samme form i nominativ og akkusativ. I denne ytring peger ordet på den bog, som taleren ønsker at låne. Buch betyder “bog”. Grundformen bruges med intetkønsartiklen das: das Buch; flertal er die Bücher. I denne sætning er Buch ental og direkte objekt. Eksempel: Ich lese dieses Buch. = “Jeg læser denne bog.” ausleihen betyder her “låne”, sådan som den faste oversættelse angiver. Verbet kan bruges om forskellige låneretninger, så konstruktionen er vigtig: sich etwas ausleihen betyder at låne noget, mens jemandem etwas ausleihen betyder at låne noget ud til nogen. Et eksempel på udlån er Ich leihe dir das Buch aus. = “Jeg låner bogen ud til dig.” I en konstruktion med möchte står det separable verbum samlet som infinitiv: Ich möchte das Buch ausleihen. Samlet udtrykker Ich möchte talerens ønske, dieses Buch er det bestemte objekt, og ausleihen angiver handlingen. Derfor betyder hele ytringen: “Jeg vil gerne låne denne bog.”

4. Ich kann es für dich am Schalter ausleihen.

   Jeg kan låne den for dig ved skranken.

   Ich kann

   jeg kan

   es

   den/det

   für dich

   for dig

   am Schalter

   ved skranken

   ausleihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Ich kann: Her betyder kann “kan” og er 1. person ental af modalverbet können; subjektet er ich. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Ich kann das machen. = “Jeg kan gøre det.” es: Dette er et personligt pronomen i akkusativ, neutrum ental. Her henviser det til den ting, der skal lånes; sammen med den faste oversættelse og den foregående omtale af en bog er “den” den tilsigtede betydning. es er 3. person ental neutrum i denne form; pronomensystemet har andre former for andre personer, tal, køn eller kasus. Eksempel: Ich nehme es. = “Jeg tager den/det.” für dich: für styrer akkusativ, derfor står 2. persons entalspronomen som dich og ikke du. Udtrykket betyder her, at handlingen udføres til fordel for den person, der tiltales. Den høflige/formelle parallel er für Sie; dich er uformelt ental. Eksempel: Ich kaufe das für dich. = “Jeg køber det til dig.” am Schalter: am er sammentrækningen af an dem. Her angiver præpositionsgruppen stedet: ved skranken. an med dativ bruges her om placering; dem er dativformen af den bestemte artikel for maskulinum eller neutrum ental. I dette udtryk er Schalter et maskulint substantiv. Eksempel: Wir warten am Schalter. = “Vi venter ved skranken.” ausleihen: Dette er infinitiven af ausleihen. I denne sætning betyder verbet at låne noget, og es er det, der lånes. Som modalverbumets infinitiv står ausleihen samlet sidst; derfor er der ingen opsplitning her. Den nært beslægtede konstruktion sich etwas ausleihen bruges, når man tydeligt siger, at man låner noget til sig selv: Ich leihe mir ein Buch aus. = “Jeg låner en bog.” I den givne sætning viser für dich, at lånet foretages til fordel for den anden person. Samlet er strukturen Ich kann + genstanden es + den tiltænkte modtager eller fordelagtige person für dich + stedet am Schalter + infinitiven ausleihen. Den betyder derfor: “Jeg kan låne den for dig ved skranken.”

5. Wo soll ich es zurückgeben?

   Hvor skal jeg aflevere den?

   Wo

   hvor

   soll ich

   skal jeg

   es

   den

   zurückgeben

   aflevere eller give tilbage

   Uddybende forklaring

   Wo betyder her “hvor” og spørger efter stedet for handlingen. Det er et stedsspørgeord, ikke et spørgeord om en person eller en ting. Eksempel: Wo ist der Schalter? — “Hvor er skranken?” Soll ich består af modalverbet sollen i formen soll og subjektpronomenet ich. Sammen udtrykker det her, at taleren spørger, hvad han eller hun bør eller skal gøre: “skal jeg …?” sollen bøjes efter personen: ich soll, du sollst, er/sie/es soll. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” es er et personligt pronomen i akkusativ. I denne samtale henviser det til den genstand, der tidligere blev lånt, og den danske oversættelse gengiver den som “den”. Formen es kan også være nominativ eller akkusativ, men her er den genstand for verbet: taleren skal aflevere den. Eksempel: Ich sehe es. — “Jeg ser den.” zurückgeben er infinitiven af det stærke, adskillelige verbum zurückgeben — “give tilbage” eller “aflevere”. I hovedsætningen står verbet samlet efter modalverbet: soll ... zurückgeben. I en almindelig hovedsætning uden modalverb skilles det ad: Ich gebe es zurück. — “Jeg afleverer den tilbage.” Formen geben er grundverbet, mens zurück- tilføjer betydningen “tilbage”. Hele spørgsmålet samles sådan: Wo spørger efter stedet, soll ich spørger, om taleren skal udføre handlingen, es er den genstand, der afleveres, og zurückgeben angiver at give den tilbage. Derfor betyder sætningen: “Hvor skal jeg aflevere den?”

6. Bring es zum Schalter zurück, wenn du fertig bist.

   Aflever den ved skranken, når du er færdig.

   Bring

   aflever

   es

   den

   Schalter

   skranke

   zurück

   tilbage

   wenn

   når

   du

   du

   fertig

   færdig

   bist

   er

   Uddybende forklaring

   Bring er imperativ af bringen (at bringe/aflevere). Imperativformen bruges til en direkte opfordring; her er opfordringen rettet til én person. I en anden sætning kan du fx sige: Bring das Buch zurück. — “Aflever bogen tilbage.” es er et personligt pronomen i akkusativ. Her henviser det til den genstand, der skal afleveres; den præcise genstand er ikke identificeret i de givne sætninger. Formen es er neutrum i ental, men den danske oversættelses den gør ikke den tyske form til dansk grammatisk køn. Schalter betyder her “skranke”. Sammen med zum danner det zum Schalter, “til skranken”. zum er den sammentrukne form af zu dem, og zu styrer dativ. Schalter er et hankønsord: der Schalter; efter zu står det som dem Schalter. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne en betjeningsskranke eller ekspeditionsluge, men her er betydningen skranken, hvor noget afleveres. zurück betyder “tilbage” og præciserer, at genstanden føres eller afleveres tilbage. Sammen med bringen danner det det genanvendelige mønster etwas zurückbringen — “at bringe/aflevere noget tilbage”. I imperativ kan den adskilte del stå sidst: Bring es zurück. — “Aflever den tilbage.” wenn indleder en underordnet betingelses- eller tidskonstruktion. Med betydningen “når” angiver den her det tidspunkt, hvor afleveringen skal ske. En almindelig genbrugelig rækkefølge er wenn + underordnet sætning, fx wenn du Zeit hast — “når du har tid”. du er pronomenet for én tiltalt person i ental. Det er subjektet i ledsætningen. fertig er et prædikativt adjektiv med betydningen “færdig”. Efter sein beskriver det subjektets tilstand: Du bist fertig. — “Du er færdig.” Her betyder du fertig bist “du er færdig”, altså at den tiltalte har afsluttet det, der skal afsluttes. Adjektivet får ikke en særlig endelse i denne brug efter sein. bist er 2. person ental af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Formen bist passer derfor til du; i en sætning med ich ville formen være bin. I den underordnede sætning står verbet til sidst: wenn du fertig bist. Sætningen bygges således op: Bring es ... zurück er opfordringen til at aflevere genstanden tilbage, zum Schalter angiver stedet, og wenn du fertig bist angiver, hvornår det skal ske. Samlet betyder den: “Aflever den ved skranken, når du er færdig.”

7. Der Platz am Fenster sieht bequem aus.

   Pladsen ved vinduet ser behagelig ud.

   Platz

   plads

   am Fenster

   ved vinduet

   Fenster

   vindue

   bequem

   behagelig

   sieht … aus

   ser ud

   Uddybende forklaring

   Platz betyder her en plads eller et sted, man kan opholde sig på. Det er et hankønsord: der Platz i ental og die Plätze i flertal. I sætningen står Platz i ental som subjekt, og derfor står den bestemte artikel som der. am Fenster betyder “ved vinduet”. am er en sammentrækning af an dem; den bruges her om en placering ved et bestemt vindue. Fenster er et intetkønsord: das Fenster. Formen Fenster er den samme i ental og flertal, så artiklen eller sammenhængen viser antallet. Eksempel: Das Fenster ist offen. — “Vinduet er åbent.” bequem beskriver noget, der føles behageligt eller er rart at sidde på eller i. Her står adjektivet efter aussehen og fungerer som beskrivelse af pladsen, så det får ingen særlig endelse: Der Platz ist bequem. — “Pladsen er behagelig.” sieht ... aus er den adskilte form af verbet aussehen — “at se ud”. sieht er nutidsformen i tredje person ental, mens den adskillelige verbpartikel aus står sidst i hovedsætningen: Der Stuhl sieht bequem aus. — “Stolen ser behagelig ud.” En anden form er ich sehe ... aus, og grundformen er aussehen. Samlet er Der Platz am Fenster subjektet: pladsen ved vinduet. sieht ... aus siger, hvordan pladsen fremtræder, og bequem angiver egenskaben. Hele sætningen betyder derfor: “Pladsen ved vinduet ser behagelig ud.”

8. Du kannst dort sitzen und lesen, bevor du gehst.

   Du kan sidde der og læse, før du går.

   Du kannst

   du kan

   dort

   der

   sitzen

   sidde

   lesen

   læse

   bevor

   før

   gehst

   går

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” og består af pronomenet Du og den bøjede form kannst af können (“at kunne”). kannst er nutid, 2. person ental. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i den samme helsætning: Du kannst lesen = “Du kan læse”. dort betyder “der”. Det er et stedadverbium og angiver et sted uden at navngive det nærmere; teksten fastslår ikke, hvilket sted der menes. sitzen betyder “sidde”. Det er infinitivformen, som her står efter kannst. Eksempel: Ich kann hier sitzen. = “Jeg kan sidde her.” lesen betyder “læse”. Det er også infinitiv og er forbundet med sitzen med und: sitzen und lesen = “sidde og læse”. De to handlinger præsenteres som noget, den samme person kan gøre. bevor betyder “før” og indleder en ledsætning, der angiver, at én handling sker tidligere end en anden. I en tysk ledsætning med bevor står det bøjede verbum normalt sidst. gehst betyder her “går”. Formen kommer af gehen (“at gå”) og er nutid, 2. person ental, der passer til du: du gehst = “du går”. Eksempel: Bevor du gehst, lesen wir. = “Før du går, læser vi.” Samlet bygges udsagnet sådan op: Du kannst angiver, hvad du er i stand til eller har mulighed for; dort sitzen und lesen angiver de to forbundne handlinger og stedet; bevor du gehst angiver, at de skal ske før det tidspunkt, hvor du går. Hele sætningen betyder derfor: “Du kan sidde der og læse, før du går.”