En rolig studieplads | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist dieser Tisch frei?

   Er dette bord ledigt?

   Ist

   er

   dieser

   denne

   Tisch

   bord

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental i nutid af sein — “at være”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Ist ...? svarer til “Er ...?”. Eksempel: Ist der Platz frei? — “Er pladsen ledig?” dieser betyder “denne” og står her i hankøn, ental og nominativ, fordi det bestemmer Tisch, som er hankøn: der Tisch. Demonstrative former ændrer sig efter blandt andet køn, tal og grammatisk funktion; sammenlign dieser Tisch — “dette bord” med diese Lampe — “denne lampe”. Tisch betyder “bord”. Grundformen er ental; flertalsformen er Tische: Die Tische sind frei. — “Bordene er ledige.” frei betyder her “ledig” eller “ikke optaget”. Det er et beskrivende adjektiv, der står efter sein og derfor beskriver bordets tilstand: Der Sitz ist frei. — “Pladsen er ledig.” Det kan også betyde “fri” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser her betydningen “ledig”. Samlet består spørgsmålet af verbet Ist først, subjektet dieser Tisch (“dette bord”) og det prædikative adjektiv frei (“ledig”): “Er dette bord ledigt?” Det er et spørgsmål om, hvorvidt bordet er tilgængeligt.

2. Hier sitzt niemand.

   Der sidder ingen her.

   Hier

   her

   sitzt

   sidder

   niemand

   ingen

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og er et stedsadverbium. Det kan stå først for at fremhæve stedet: Hier ist ein Platz. – “Her er der en plads.” sitzt kommer af grundformen sitzen og er nutidsformen for tredje person ental: “han/hun/den/det sidder”. Formen beskriver her, at nogen sidder et bestemt sted. sitzen kan også bruges om at være siddende generelt. Eksempel: Das Kind sitzt dort. – “Barnet sidder derovre.” niemand betyder “ingen” eller “ingen person”. Det er et ubestemt pronomen og fungerer som subjekt i denne sætning. Selvom betydningen er negativ, står der ikke et ekstra nicht; niemand udtrykker selv fraværet af personer. Verbet står i ental: Niemand wartet. – “Ingen venter.” Sætningen er bygget sådan: Hier angiver stedet, sitzt angiver handlingen eller tilstanden, og niemand angiver, at der ikke er nogen person, som sidder der. Samlet betyder Hier sitzt niemand. “Der sidder ingen her.”

3. Ich brauche einen ruhigen Platz zum Sitzen.

   Jeg har brug for et roligt sted at sidde.

   Ich brauche

   jeg har brug for

   einen

   en/et

   ruhigen

   rolig

   Platz

   sted

   zum Sitzen

   at sidde

   Uddybende forklaring

   Ich brauche betyder her “jeg har brug for”. brauchen er grundformen, og ich brauche er nutid i 1. person ental. Verbet tager normalt det, man har brug for, som direkte objekt: Ich brauche Zeit. — “Jeg har brug for tid.” einen er den ubestemte artikel i maskulinum, akkusativ: einen .... Den står her, fordi Platz er hankøn, og fordi Platz er objekt for brauche. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den markerer en ubestemt plads. ruhigen betyder “rolig” i denne sammenhæng. Grundformen er ruhig; formen ruhigen er adjektivets bøjning foran det hankønnede akkusativiske navneord efter einen: einen ruhigen Platz. Eksempel: Ich suche einen ruhigen Raum. — “Jeg leder efter et roligt rum.” Platz betyder her “sted” eller “plads”, altså et sted, hvor man kan sidde. Det er et hankønsord: der Platz. I akkusativ efter brauchen bliver artiklen einen, mens selve navneordet ikke ændrer form. Eksempel: Der Platz ist frei. — “Pladsen er ledig.” zum Sitzen betyder “at sidde” eller mere bogstaveligt “til det at sidde”. zum er den sammentrukne form af zu dem. Sitzen er det nominaliserede infinitiv af sitzen og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. Konstruktionen Platz zum Sitzen beskriver formålet med stedet: et sted, der egner sig til at sidde. Eksempel: Wir brauchen einen Tisch zum Arbeiten. — “Vi har brug for et bord at arbejde ved.” Samlet består sætningen af behovet Ich brauche, objektet einen ruhigen Platz og formålsangivelsen zum Sitzen: “Jeg har brug for et roligt sted at sidde.”

4. Dieser Tisch steht weit weg von der Tür.

   Dette bord står langt fra døren.

   Dieser

   denne

   Tisch

   bord

   steht

   står

   weit weg

   langt væk

   Tür

   dør

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her “denne” og er et demonstrativt bestemmelsesord: det peger på en bestemt genstand. Formen er maskulinum nominativ singularis og passer til Tisch, som er maskulinum. Sammenlign diese Tür (“denne dør”, femininum) og dieses Buch (“denne bog”, neutrum). Eksempel: Dieser Stuhl ist bequem. — “Denne stol er behagelig.” Tisch er et maskulint navneord og betyder “bord”. Dets grundform er der Tisch; i denne sætning står det i nominativ, fordi det er subjektet. Flertal er die Tische. Eksempel: Der Tisch ist groß. — “Bordet er stort.” steht er nutidsformen af verbet stehen (“at stå”) i 3. person singularis. Her beskriver det bordets placering, ikke en handling, hvor nogen stiller bordet. Eksempel: Die Lampe steht am Fenster. — “Lampen står ved vinduet.” weit weg er en fast, genanvendelig stedangivelse, “langt væk” eller “langt borte”. weit betyder “langt” i denne afstandsbetydning, mens weg fuldender udtrykket. Det står her sammen med von for at angive, hvad afstanden måles fra: weit weg von X — “langt fra X”. Eksempel: Der Bahnhof ist weit weg von hier. — “Banegården er langt herfra.” Tür betyder “dør”. Det er et feminint navneord: die Tür i grundformen. I den fulde sætning står der von der Tür: præpositionen von styrer dativ, og derfor bliver den bestemte artikel die til der. Det er altså artiklen, ikke selve navneordet Tür, der viser denne kasus. Flertal er die Türen. Sætningen bygges sådan op: Dieser Tisch (“dette bord”) er subjektet, steht angiver dets placering, og weit weg von der Tür angiver, at placeringen er langt fra døren. Samlet betyder Dieser Tisch steht weit weg von der Tür.: “Dette bord står langt fra døren.”

5. Dann ist das ein guter Ort zum Lernen.

   Så er dette et godt sted at studere.

   Dann

   så

   ist

   er

   das

   dette

   ein

   en/et

   guter

   god

   Ort

   sted

   zum Lernen

   til at studere

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter udsagnet til noget tidligere. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” ist er 3. person ental nutid af sein — “at være”: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her fungerer ist som forbindelsesverbum mellem das og navneordsgruppen ein guter Ort. das betyder her “dette” og er et demonstrativt pronomen i neutrum ental. Den præcise henvisning fremgår ikke yderligere af sætningen, men oversættelsen fastslår læsningen “dette”. Demonstrativer kan pege på en ting, et sted eller en situation; grammatisk køn og faktisk henvisning er to forskellige forhold. Eksempel: Das ist neu. — “Dette er nyt.” ein er den ubestemte artikel foran Ort. Her markerer den ikke i sig selv et bestemt antal, men præsenterer Ort som et ubestemt sted. ein bruges blandt andet i nominativ maskulinum og neutrum; i femininum hedder den eine. guter betyder “god” og er bøjet fra grundformen gut. Endelsen -er viser her, at adjektivet står foran det maskuline substantiv Ort i nominativ efter ein: ein guter Ort. Det er altså gut, ikke Ort, der har adjektivbøjningen. Sammenlign: ein gutes Buch — “en god bog”, hvor neutrumformen er gutes. Ort betyder “sted”. Det er et maskulint substantiv: der Ort, flertal die Orte. I ein guter Ort står det i nominativ som prædikativ efter ist; det er altså ikke subjektet, men den navneordsgruppe som das identificeres som. Eksempel: Der Park ist ein ruhiger Ort. — “Parken er et roligt sted.” zum Lernen betyder “til at studere” i denne sammenhæng. zum er den sammentrukne form af zu dem, og Lernen er infinitiven lernen brugt som et substantiveret verbum; derfor skrives den med stort begyndelsesbogstav. Konstruktionen angiver formålet med stedet: hvad stedet er til eller egner sig til. Eksempel: Ich brauche Zeit zum Lernen. — “Jeg har brug for tid til at studere.” Samlet bliver strukturen Dann ist das ein guter Ort zum Lernen: “Så er dette et godt sted at studere.” Dann knytter vurderingen til det tidligere sammenhængspunkt, das er det, der vurderes, ist forbinder det med navneordsgruppen ein guter Ort, og zum Lernen angiver, hvad stedet er til.

6. Sprich bitte leise, während du lernst.

   Tal venligst lavt, mens du studerer.

   Sprich

   tal

   bitte

   venligst

   leise

   lavt; stille

   während

   mens

   lernst

   studerer

   Uddybende forklaring

   Sprich betyder her en direkte opfordring: »tal«. Det er imperativ af sprechen (»at tale«) til én person, der tiltales med du. Sammenlign du sprichst (»du taler«) med imperativen Sprich! (»Tal!«). Eksempel: Sprich langsam. — »Tal langsomt.« bitte gør opfordringen høfligere og svarer her til »venligst«. Det er en selvstændig høflighedsmarkør, ikke en del af verbets bøjning. Eksempel: Komm bitte herein. — »Kom venligst ind.« leise beskriver måden, der tales på: »lavt« eller »stille«. Formen kan bruges adverbielt uden særlig endelse efter verbet sprechen. Den tilsvarende sammenligning er leiser (»mere stille/lavere«), fx Sprich leiser. — »Tal lavere.« während betyder »mens« og indleder her en ledsætning, der angiver, hvad der foregår samtidig. I en tysk ledsætning med während står det bøjede verbum normalt til sidst. lernst er 2. person ental i nutid af lernen (»at lære, studere«): du lernst. I ledsætningen står denne form til sidst. Eksempel: Ich höre Musik, während du lernst. — »Jeg hører musik, mens du studerer.« Sætningen bygges således op: Sprich bitte leise er den høflige opfordring »Tal venligst lavt«, og während du lernst tilføjer, at det skal ske, mens du studerer. Hele betydningen er derfor: »Tal venligst lavt, mens du studerer.«

7. Klar, ich werde leise sprechen.

   Selvfølgelig, jeg skal nok tale lavt.

   Klar

   Selvfølgelig

   ich werde

   jeg skal nok

   leise

   lavt

   sprechen

   tale

   Uddybende forklaring

   Klar står alene som en kort, uformel bekræftelse. Her betyder det “selvfølgelig” eller “okay”, ikke nødvendigvis den bogstavelige betydning “klar”. Som svar kan Klar! bruges på samme måde. ich werde består af ich (“jeg”) og den bøjede form werde af werden. werde er 1. person ental i nutid, og sammen med et infinitiv til sidst danner det normalt fremtid: ich werde ... sprechen = “jeg vil/skal ... tale”. Det er werden, ikke sprechen, der er bøjet i denne konstruktion. Andre personer giver for eksempel du wirst og er/sie wird. leise beskriver her måden at tale på: stille eller lavt. Formen fungerer som adverbium foran betydningen “tale lavt”; den ændrer sig ikke her efter personen. Som tillægsord kan leise også beskrive et substantiv, for eksempel eine leise Stimme = “en stille stemme”. sprechen er infinitiven “at tale”. Dens vigtige former er sprechen (infinitiv), spricht (3. person ental i nutid) og sprach (datid). Efter werde står den ubøjede infinitiv til sidst, som i Ich werde morgen sprechen. = “Jeg vil tale i morgen.” Samlet betyder Klar, ich werde leise sprechen.: “Selvfølgelig, jeg skal nok tale lavt.” Klar bekræfter, og ich werde ... sprechen udtrykker talerens fremtidige eller tilsigtede handling; leise angiver, at talen skal foregå lavt. Formen er naturlig og samtalepræget.

8. Das hilft anderen beim Lernen.

   Det hjælper andre med at studere.

   Das

   Det

   hilft

   hjælper

   anderen

   andre

   beim Lernen

   med at studere

   Uddybende forklaring

   Das står alene som et pronomen og betyder her “det”. Formen identificerer ikke i sig selv, hvad “det” henviser til; det må fremgå af konteksten. Den samme form kan også stå foran et substantiv som bestemt kendeord, men det er ikke funktionen her. hilft kommer fra helfen og er nutid, 3. person ental: ich helfe, du hilfst, er/sie/es hilft. Verbet betyder “at hjælpe”. helfen styrer normalt dativ for den person eller gruppe, der modtager hjælpen. Eksempel: Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” anderen betyder her “andre” og betegner modtagerne af hjælpen. Formen er dativ flertal af andere; flertalsformen viser, at der er tale om flere personer, mens dativen skyldes helfen. Sammenlign nominativ flertal andere med dativ flertal anderen: Andere lernen. — “Andre studerer.” beim Lernen er en fast grammatisk sammentrækning af bei dem Lernen. bei står med dativ, og Lernen er et substantiveret infinitiv fra lernen, “at lære/studere”; derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Konstruktionen betyder her “med at studere” eller “under studeringen”. Eksempel: Musik hilft beim Lernen. — “Musik hjælper med at studere.” Hele sætningen bygges sådan: Das er det, der hjælper, hilft er handlingen, anderen angiver dem, der får hjælp, og beim Lernen angiver situationen eller aktiviteten. Den samlede betydning er: “Det hjælper andre med at studere.”