Brug af computer og printer på biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich diesen Computer benutzen?

   Må jeg bruge denne computer?

   Kann ich

   Må jeg

   diesen

   denne

   Computer

   computer

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kann ich består af kann, nutidsformen af verbet können i første person ental, og subjektet ich. I denne sætning bruges können til at spørge om tilladelse: “må jeg?”, sådan som den faste oversættelse viser. I andre sammenhænge kan det også betyde “kan jeg?” om mulighed eller evne. I et tysk ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først, mens subjektet kommer bagefter: Kann ich ...?. diesen betyder “denne” og står foran navnet på det, der spørges om. Formen er hankøn ental i akkusativ: dieser er nominativformen, mens diesen er akkusativformen. Akkusativ bruges her, fordi computeren er direkte genstand for benutzen. Formen skal passe til substantivet Computer og den grammatiske funktion; det er ikke Computer, der bærer denne bøjning. Computer er substantivet for en computer. Det er hankøn på tysk: der Computer. I ental er formen den samme i nominativ og akkusativ, men artiklen eller bestemmelsesordet viser forskellen her: der Computer som subjekt over for diesen Computer som direkte genstand. Flertallet er også Computer, fx zwei Computer. benutzen er infinitiven “bruge” eller “anvende”. Efter et modalverbum som können står det andet verbum i infinitiv, normalt sidst i hovedsætningen: Ich kann den Computer benutzen. Verbet bøjes, når det står alene som finit verbum: ich benutze, men i den faste sætning er kann det finitte verbum, så benutzen bevarer infinitivformen. Samlet bygges spørgsmålet sådan: Kann ich (“må jeg”) + diesen Computer (“denne computer”, direkte genstand) + benutzen (“bruge”). Derfor betyder hele ytringen: “Må jeg bruge denne computer?” Det er et kort og almindeligt spørgsmål om tilladelse.

2. Der Computer ist frei.

   Den computer er ledig.

   Computer

   computer

   ist

   er

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Computer betyder her “computer”. Det er et maskulint tysk substantiv: ental i bestemt form har der Computer, mens flertal har die Computer. Eksempel: Der Computer ist neu. — “Computeren er ny.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein → ist. Formen bruges sammen med et entalsgrundled som der Computer. Eksempel: Der Bildschirm ist hell. — “Skærmen er lys.” frei er et beskrivende adjektiv. I denne sætning betyder det “ledig” eller “tilgængelig”, ikke for eksempel “fri” i betydningen politisk fri. Som prædikativ efter sein står adjektivet i denne form: Der Computer ist frei. Eksempel: Der Platz ist frei. — “Pladsen er ledig.” Sætningen bygges sådan: Der Computer (“computeren”) er grundleddet, ist (“er”) forbinder grundleddet med beskrivelsen, og frei (“ledig”) angiver computerens tilstand. Tilsammen betyder Der Computer ist frei. “Den computer er ledig.”

3. Der Bildschirm ist sehr hell.

   Skærmen er meget lys.

   Bildschirm

   skærm

   ist

   er

   sehr

   meget

   hell

   lys

   Uddybende forklaring

   Bildschirm betyder her “skærm”, altså den synlige skærm på en computer eller lignende. Det er et hankønsord: der Bildschirm i ental og die Bildschirme i flertal. Eksempel: Der Bildschirm ist groß. — “Skærmen er stor.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein → ist. Formen bruges med et subjekt i 3. person ental, som der Bildschirm; med flertal hedder det sind, for eksempel Die Bildschirme sind hell. — “Skærmene er lyse.” sehr betyder “meget” og forstærker adjektivet, der står efter det. Mønstret sehr + adjektiv svarer til “meget + tillægsord”, for eksempel sehr klein — “meget lille”. hell betyder her “lys” eller “kraftigt lysende”. Det er et adjektiv, der står som prædikativ efter sein, så det får ingen endelse i denne konstruktion: Der Bildschirm ist hell. — “Skærmen er lys.” Som modsætning kan man bruge dunkel (“mørk”): Der Raum ist dunkel. — “Rummet er mørkt.” Samlet er mønstret subjekt + sein + sehr + adjektiv: Der Bildschirm (“skærmen”) + ist (“er”) + sehr hell (“meget lys”). Hele sætningen betyder derfor: “Skærmen er meget lys.”

4. Du kannst die Helligkeit hier verringern.

   Du kan skrue ned for lysstyrken her.

   Du kannst

   du kan

   Helligkeit

   lysstyrke

   hier

   her

   verringern

   mindske; skrue ned for

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her, at du har mulighed for at gøre noget. kannst er 2. person ental i nutid af können (»at kunne«), så subjektet er du. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på plads 2, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Du kannst die Tür öffnen. — »Du kan åbne døren.« Modalverbet udtrykker her mulighed for handling, ikke en sikker påstand om, at handlingen faktisk sker. Helligkeit er et substantiv, der betyder »lysstyrke« eller graden af lys. Det hænger sammen med adjektivet hell (»lys«): hell → Helligkeit. Substantivet har grammatisk femininum: die Helligkeit; i den faste sætning står det med den bestemte artikel die. Eksempel: Die Helligkeit ist zu hoch. — »Lysstyrken er for høj.« hier betyder »her« og angiver stedet for handlingen. Det kan normalt placeres flere steder i den tyske sætning, men her står det efter objektet og før infinitiven. Eksempel: Du kannst hier warten. — »Du kan vente her.« verringern betyder »at mindske« eller »at sænke«. Det er infinitiven af verbet verringern, og den har samme form efter forskellige modalverber: Ich kann die Helligkeit verringern. — »Jeg kan sænke lysstyrken.« Verbet bruges her transitivt: noget, nemlig die Helligkeit, bliver gjort mindre. Det er ikke det samme som blot at sige, at lysstyrken selv bliver mindre; til den betydning kan man for eksempel bruge Die Helligkeit nimmt ab. — »Lysstyrken bliver mindre.« Samlet består sætningen af modalverbet Du kannst, objektet die Helligkeit, stedangivelsen hier og infinitiven verringern. Den betyder derfor: »Du kan skrue ned for lysstyrken her.« Mønstret kan genbruges som Du kannst [objekt] [sted] [infinitiv], når man vil sige, at en person kan udføre en handling et bestemt sted.

5. Kann ich auch den Drucker benutzen?

   Må jeg også bruge printeren?

   Kann ich

   må jeg

   auch

   også

   Drucker

   printer

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kann ich betyder her “må jeg?” og består af første persons ental af modalverbet können plus ich. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens subjektet kommer bagefter: Kann ich ...? = “Må/kan jeg ...?”. I en fremsættende sætning står rækkefølgen normalt Ich kann .... auch betyder “også”. Det tilføjer denne mulighed til noget, der allerede er relevant, uden selv at angive hvad den anden mulighed er. Eksempel: Ich kann auch kommen. = “Jeg kan også komme.” Drucker er substantivet “printer”. Den bestemte form i denne sætning er den Drucker, fordi printeren er det direkte objekt for handlingen. Drucker er hankøn på tysk; i ental ændres substantivet ikke her, men artiklen viser akkusativ: der Drucker som grundled over for den Drucker som direkte objekt. Flertal er die Drucker. benutzen betyder “at bruge” i betydningen at anvende noget. Det står i infinitiv efter modalverbet og kommer til sidst i spørgsmålet: Ich kann den Drucker benutzen. = “Jeg kan bruge printeren.” Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Kann ich angiver et spørgsmål om tilladelse eller mulighed, auch føjer “også” til, og den Drucker benutzen angiver handlingen og dens direkte objekt. Hele ytringen betyder derfor: “Må jeg også bruge printeren?”

6. Du kannst den Drucker in der Nähe des Schreibtischs benutzen.

   Du kan bruge printeren i nærheden af skrivebordet.

   Du kannst

   du kan

   Drucker

   printer

   in der Nähe

   i nærheden

   Schreibtischs

   skrivebord

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her, at du har mulighed for eller tilladelse til noget. kannst er 2. person ental af modalverbet können; den fulde række er können – du kannst – er/sie kann. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Du kannst warten. = Du kan vente. Drucker er substantivet for en printer. I den faste sætning er det ental og står som det direkte objekt; artiklen den viser den bestemte maskuline akkusativform. Flertalsformen er også Drucker, men artiklen ændres, for eksempel die Drucker. in der Nähe betyder i nærheden. Det er en fast stedangivelse, som ofte efterfølges af en genitivforbindelse: in der Nähe des ... = i nærheden af ... Her forklarer den efterfølgende forbindelse, hvilket sted der er tale om. Schreibtischs betyder skrivebordets eller af skrivebordet. Formen er genitiv ental af substantivet der Schreibtisch; endelsen -s på substantivet og artiklen des markerer her en tilhørs- eller stedrelation. Eksempel: Das ist die Farbe des Schreibtischs. = Det er skrivebordets farve. benutzen betyder bruge eller anvende. Det er infinitiven, som står efter kannst; modalverbet bærer person- og tidsbøjningen, mens benutzen forbliver i infinitiv. Eksempel: Du kannst den Computer benutzen. = Du kan bruge computeren. Samlet bygges sætningen sådan op: Du kannst angiver mulighed eller tilladelse for du, den Drucker er det, der kan bruges, in der Nähe des Schreibtischs angiver stedet, og benutzen beskriver handlingen. Den samlede betydning er derfor: Du kan bruge printeren i nærheden af skrivebordet.

7. Ich benutze Kopfhörer, wenn ich Audio abspiele.

   Jeg bruger hovedtelefoner, hvis jeg afspiller lyd.

   benutze

   bruger

   Kopfhörer

   hovedtelefoner

   wenn ich

   hvis jeg

   Audio

   lyd

   abspiele

   afspiller

   Uddybende forklaring

   benutze er 1. person ental i nutid af benutzen og betyder her “bruger”. Formen viser, at taleren er den, der udfører handlingen: ich benutze. Sammenlign med du benutzt og sie benutzt. Eksempel: Ich benutze den Computer. — “Jeg bruger computeren.” Kopfhörer betyder “hovedtelefoner”. Formen er flertal; ental er der Kopfhörer, mens flertallet har samme synlige ordform: die Kopfhörer. I denne sætning står ordet som genstand for benutze; tyskens flertalsform ændres ikke her mellem nominativ og akkusativ. Eksempel: Die Kopfhörer liegen auf dem Tisch. — “Hovedtelefonerne ligger på bordet.” wenn ich indleder en underordnet betingelses- eller tidsledsætning og betyder her “hvis jeg”. wenn kan bruges om en betingelse, som i dette eksempel, og også om gentagne eller generelle tidssituationer. I en tysk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst: wenn ich Audio abspiele. Audio er et substantiv for “lyd” eller “audio”. Det er her det, der bliver afspillet, og står uden artikel i den generelle formulering. Eksempel: Ich höre Audio. — “Jeg lytter til lyd.” abspiele er 1. person ental i nutid af det separable verbum abspielen, “afspille”. I en hovedsætning deles verbet normalt: Ich spiele Audio ab. I den underordnede sætning efter wenn samles det i slutningen: wenn ich Audio abspiele. Det er ich, der bestemmer formen abspiele, ikke substantivet Audio. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ich benutze Kopfhörer — “Jeg bruger hovedtelefoner” — og ledsætningen wenn ich Audio abspiele — “hvis jeg afspiller lyd”. Tilsammen betyder det: “Jeg bruger hovedtelefoner, hvis jeg afspiller lyd.”

8. Dann bleibt es im Raum ruhig.

   Så er der stille i rummet.

   Dann

   så

   bleibt

   forbliver

   Raum

   rum

   ruhig

   stille

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter situationen til det, der sker før. Som tidsadverbium står det først i sætningen; derfor kommer det finitte verbum straks bagefter i den tyske hovedsætningsordstilling. bleibt er 3. person ental i nutid af bleiben (“forblive”, “blive ved med at være”). Her betyder formen, at en rolig tilstand fortsætter. Eksempel: Das Wasser bleibt kalt. — “Vandet forbliver koldt.” Raum betyder “rum”. Grundformen er der Raum; i im Raum er im en sammentrækning af in dem, og den bestemte maskuline form står her i dativ efter in med stedbetydning. Eksempel: Die Tasche liegt im Raum. — “Tasken ligger i rummet.” ruhig betyder “stille” eller “rolig”. Her står adjektivet som prædikativ efter bleibt, så det får ingen bøjningsendelse: Der Raum bleibt ruhig. — “Rummet forbliver stille.” es fungerer her som et upersonligt formelt subjekt; det identificerer ikke en bestemt person eller ting. Sammen med bleibt ... ruhig beskriver det, at der fortsat er stille. Mønstret kan genbruges som Dann bleibt es + sted + adjektiv, for eksempel Dann bleibt es draußen warm. — “Så forbliver der varmt udenfor.” Hele sætningen bygges således: Dann (“så”) + bleibt (“forbliver”) + es (formelt subjekt) + im Raum (“i rummet”) + ruhig (“stille”). Den samlede betydning er: “Så er der fortsat stille i rummet.”