At spørge efter et studierum | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist ein Lernraum frei?

   Er der et studierum ledigt?

   Ist

   er

   Lernraum

   studierum

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental i nutid af sein (at være). I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Ist ...? svarer til “Er ...?”. Eksempel: Ist der Raum frei? — “Er rummet ledigt?” Lernraum betyder “studierum” i denne sætning. Det er et maskulint sammensat substantiv: der Lernraum, flertal die Lernräume. I tysk bestemmes kønnet af det sidste led, her Raum; derfor bruges ein i ental i denne konstruktion. ein udtrykker her en ubestemt reference, ikke nødvendigvis tallet én. frei er et beskrivende adjektiv og betyder her “ledig” eller “tilgængelig”. Som prædikativ efter sein får det ingen endelse: Der Lernraum ist frei. — “Studierummet er ledigt.” Det kan også bruges om at være fri i betydningen ikke optaget, men den faste oversættelse gør betydningen “ledig” relevant her. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Ist + ein Lernraum + frei? Verbets første placering viser, at det er et ja/nej-spørgsmål; ein Lernraum er det, der spørges om, og frei beskriver dets tilgængelighed. Samlet betyder Ist ein Lernraum frei?: “Er der et studierum ledigt?”

2. Einer ist jetzt frei.

   Et er ledigt nu.

   Einer

   én / en af dem

   ist

   er

   jetzt

   nu

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Einer betyder her “én af dem” og henviser i den givne sammenhæng til ét ledigt studierum. Det er den selvstændige, maskuline form af talordet/pronominet einer, ikke den ubestemte artikel ein foran et navneord. Sammenlign: Ein Raum ist frei. = “Et rum er ledigt”; Einer ist frei. = “Ét af rummene er ledigt.” Formen einer viser her ikke nødvendigvis et bestemt antal rum i alt, men udpeger ét rum. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i tredje person ental. Den samme form bruges med forskellige køn i denne konstruktion: Er ist frei, Sie ist frei, Es ist frei; det er især person og tal, der styrer verbets form, ikke køn alene. jetzt betyder “nu” og placerer tilstanden i nutiden. Det kan også stå andre steder i en tysk sætning, for eksempel Jetzt ist einer frei. = “Nu er ét af dem ledigt.” frei er et tillægsord. Her betyder det “ledig” eller “tilgængelig”, altså at rummet kan bruges; det betyder ikke nødvendigvis “fri” i betydningen personlig eller politisk fri. Som prædikativ efter sein får frei ingen særlig endelse: Der Raum ist frei. Samlet bygges sætningen sådan op: Einer udpeger ét studierum, ist forbinder det med en tilstand, jetzt angiver tidspunktet, og frei angiver tilstanden. Derfor betyder Einer ist jetzt frei.: “Et af rummene er ledigt nu.”

3. Kann ich dort lesen?

   Må jeg læse derinde?

   Kann ich

   kan jeg

   dort

   der

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Kann ich består af 1. person ental af können i nutid: ich kann = »jeg kan«. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens subjektet kommer bagefter: Kann ich ...? betyder her »Må jeg ...?« og spørger om tilladelse. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i sætningen. Sammenlign: Kannst du kommen? = »Kan du komme?« Her ændres können til kannst, fordi subjektet er du. dort betyder »der« og angiver et sted. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter det, der henvises til. I denne sætning giver det sammen med lesen betydningen »læse derinde«, sådan som den faste oversættelse angiver. Eksempel: Das Buch liegt dort. = »Bogen ligger der.« lesen er infinitiven »læse«. Den står efter können, fordi können er et modalverbum: ich kann lesen = »jeg kan læse«. I en helsætning uden modalverbum bøjes verbet i stedet: Ich lese dort. = »Jeg læser der.« Samlet er opbygningen Kann ich + dort + lesen?: det bøjede modalverbum står først for at danne ja/nej-spørgsmålet, subjektet ich står lige efter, stedet angives med dort, og infinitiven lesen afslutter verballeddet. Hele ytringen betyder derfor: »Må jeg læse derinde?«

4. Du kannst ihn zum Lesen benutzen und die Tür schließen.

   Du kan bruge det til at læse og lukke døren.

   Du kannst

   du kan

   ihn

   det

   zum Lesen

   til at læse

   benutzen

   bruge

   die Tür

   døren

   schließen

   lukke

   Uddybende forklaring

   Du kannst: können betyder her “at kunne/kan”. Formen kannst er 2. person ental i nutid og bruges med du; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i sin del af sætningen. Eksempel: Du kannst dort lesen. – “Du kan læse der.” ihn: Dette er det personlige pronomen er i akkusativ, hankøn ental. I den faste oversættelse gengives det som “det”, og det er denne betydning, der er relevant her. Den konkrete genstand, som “det” henviser til, er ikke identificeret i det givne materiale. Formen ihm er dativ; ihn bruges her som direkte objekt. zum Lesen: zum er sammentrækningen af zu dem, og Lesen er et substantiveret infinitiv med betydningen “at læse/læsning”. Konstruktionen zu(m) + substantiveret infinitiv angiver her formålet: “til at læse”. Eksempel: Ich benutze das Gerät zum Schreiben. – “Jeg bruger apparatet til at skrive.” benutzen: Grundformen er benutzen, “at bruge”. I denne sætning står det som infinitiv efter kannst; derfor viser det ikke selv person eller tal. Det adskiller sig fra gebrauchen, som også kan betyde “bruge”, men ofte har en anden stilistisk anvendelse. die Tür: Tür betyder “dør”. die er her den bestemte artikel for et feminint substantiv i akkusativ ental, fordi Tür er direkte objekt for schließen. Formen die er den samme i nominativ og akkusativ for feminine substantiver, så artiklens form alene skelner ikke mellem de to kasus. Eksempel: Ich öffne die Tür. – “Jeg åbner døren.” schließen: Grundformen er schließen, “at lukke”. Det står som infinitiv, fordi det er det andet verbum, der styres af kannst. Eksempel: Du kannst die Tür schließen. – “Du kan lukke døren.” Samlet forbindes Du kannst med de to infinitiver benutzen og schließen, som er knyttet sammen med und. ihn zum Lesen benutzen betyder “bruge det til at læse”, mens die Tür schließen betyder “lukke døren”. Hele ytringen betyder derfor: “Du kan bruge det til at læse og lukke døren.”

5. Bleibt es ruhig?

   Bliver der stille?

   Bleibt

   bliver

   es

   det

   ruhig

   stille; roligt

   Uddybende forklaring

   Bleibt er 3. person ental i nutid af bleiben, som betyder “forblive” eller “blive ved med at være”. Formen bruges her om, at en tilstand fortsætter. Nutidsrækken er ich bleibe, du bleibst, er/sie/es bleibt. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Bleibt ...? betyder “Bliver ...?” eller “Forbliver ...?” es er det tyske pronomen i neutrum ental og udfylder subjektpladsen i denne upersonlige formulering. Her identificerer det ikke en bestemt genstand; sammen med bleibt ... ruhig handler det om, hvorvidt situationen fortsat er stille. Det svarer i den faste danske oversættelse til den situationsorienterede formulering “der”. ruhig betyder “stille” eller “rolig”. Her beskriver det den tilstand, som fortsætter efter bleibt. Adjektivet står som prædikativ efter verbet og får derfor ikke en særskilt endelse: Das Zimmer bleibt ruhig betyder “Værelset forbliver stille”. Det kan også bruges om en person eller en handling, for eksempel Bleib ruhig! — “Forhold dig rolig!” Hele spørgsmålet er bygget op som Bleibt es ruhig?: verbet bleibt står først, derefter subjektet es, og ruhig angiver den fortsatte tilstand. Betydningen er “Bliver der stille?” eller mere direkte “Forbliver det roligt?”

6. Die Wände halten den meisten Lärm draußen.

   Væggene holder det meste af støjen ude.

   Wände

   vægge

   halten

   holder

   meisten

   mest

   Lärm

   støj

   draußen

   ude

   Uddybende forklaring

   Wände betyder her “vægge” og er flertal af Wand (“væg”). Formen Wände står som sætningens subjekt; flertallet vises blandt andet med ændringen fra a til ä og endelsen -e. Eksempel: Die Wand ist weiß. — “Væggen er hvid.” halten betyder her “holde” og bruges sammen med draußen i betydningen “holde ude”. Det er nutidsformen for wir og sie i flertal; grundformen er også halten. Sammenlign er hält — “han holder” — med sie halten — “de holder”. meisten er den bøjede superlativform af viel (“meget/mange”). Kæden er viel → mehr (“mere/flere”) → am meisten (“mest”) eller, foran et navneord, der/die/das meiste og her den meisten. Formen den meisten passer her til det maskuline akkusativudtryk den meisten Lärm; den betegner den største del eller mængde, ikke nødvendigvis et bestemt antal. Eksempel: Die meisten Kinder schlafen. — “De fleste børn sover.” Lärm betyder “støj” og er et maskulint navneord: der Lärm. I denne sætning står det i akkusativ efter halten, og artiklen og adjektivformen viser det som den meisten Lärm. Som masseord kan Lärm normalt bruges uden at angive, hvor mange separate lyde der er. draußen betyder “ude” eller “udenfor”. Det er et adverbium og bøjes ikke efter subjektet. I mønstret etwas draußen halten betyder det, at noget holdes udenfor eller ude. Eksempel: Sie hält den Hund draußen. — “Hun holder hunden ude.” Samlet består sætningen af subjektet Die Wände, verbet halten, genstanden den meisten Lärm og stedresultatet draußen: Væggene holder den største del af støjen ude. Den faste oversættelse er derfor: “Væggene holder det meste af støjen ude.”

7. Dieser Raum passt für mich.

   Det her rum passer mig.

   Dieser

   denne

   Raum

   rum

   passt

   passer

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her "denne/det her" og står foran Raum. Formen viser maskulinum ental i nominativ, fordi Raum er subjektet: dieser Raum. Sammenlign fx diese Tür (femininum) og dieses Fenster (neutrum). Demonstrativet peger på et bestemt rum, men teksten forklarer ikke, hvor rummet befinder sig. Raum betyder "rum". Det er et maskulint navneord: der Raum, flertal die Räume. Umlauten i flertalsformen er en del af denne bøjningsform. Et eksempel er Der Raum ist groß. — "Rummet er stort." passt er nutidsformen af passen for tredje person ental: passen → er/sie/es passt. Her er Dieser Raum subjektet, og passen betyder, at noget egner sig eller fungerer for en person. Et eksempel er Der Termin passt mir. — "Tidspunktet passer mig." Formen passt er altså ikke en form af navneordet Raum. für mich betyder "for mig". Præpositionen für styrer akkusativ, så første persons pronomen har formen mich i stedet for nominativformen ich. Mønstret etwas passt für jemanden kan bruges om, hvad der fungerer eller er passende for en person; i denne sætning er personen taleren. Samlet bliver Dieser Raum til "det her rum", og passt für mich til "passer mig/er passende for mig". Hele udsagnet betyder derfor: "Det her rum passer mig."

8. Bitte lass den Raum für andere sauber.

   Lad det være rent for andre.

   Bitte

   venligst

   lass

   lad

   Raum

   rum

   andere

   andre

   sauber

   ren

   Uddybende forklaring

   Bitte gør anmodningen venligere. Her fungerer det som et selvstændigt høflighedsord. lass er imperativ i 2. person ental af lassen. Her betyder lassen “lade noget være i en bestemt tilstand”. Det underforståede subjekt er du, som normalt ikke står i en tysk imperativ af denne type. En nyttig nutidsform er du lässt = “du lader”. Raum betyder her “rum”. I den Raum er Raum et maskulint entalsord, og den er den bestemte artikel i akkusativ; tilsammen markerer de det bestemte objekt for lassen. Flertalsformen er Räume. für andere betyder “for andre”. andere bruges her substantiveret, altså som “andre”, uden at den konkrete gruppe identificeres nærmere. Efter für står denne gruppe i akkusativ; i ubestemt flertal uden artikel har andere her samme synlige form som i nominativ. sauber betyder “ren”. Det beskriver den tilstand, som rummet skal være eller forblive i, i mønstret etwas sauber lassen. Som prædikativt adjektiv efter lassen får sauber ingen endelse. Til sammenligning står adjektivet med endelse foran et substantiv i ein sauberer Raum = “et rent rum”. I sætningen står det betydningsfulde mønster som Bitte + imperativ + objekt + für ... + tilstandsadjektiv: Bitte lass den Raum für andere sauber. Den talende beder altså en person om at lade det bestemte rum være rent for andre. Den faste danske oversættelse “Lad det være rent for andre” gengiver denne anmodning; tyskens den Raum gør rummet eksplicit.