At tale stille på biblioteket | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du hier etwas leiser sprechen?

   Kan du tale lidt lavere her?

   Kannst du

   kan du

   hier

   her

   etwas

   lidt

   leiser

   lavere

   sprechen

   tale

   Uddybende forklaring

   Kannst du består af kannst, 2. person ental af modalverbet können (”at kunne”), og du, ”du”. I et spørgsmål står modalverbet først. Sammen med en infinitiv udtrykker det her en mulighed eller en høflig anmodning: Kannst du ... sprechen? = ”Kan du ... tale?” hier betyder ”her” og angiver stedet i denne sætning. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navneord. etwas betyder her ”lidt” eller ”noget”, nærmere bestemt en mindre grad. I denne brug gør det anmodningen mildere: etwas leiser = ”lidt lavere”. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. leiser er komparativ af adjektivet leise, ”lavmælt” eller ”stille”. Her beskriver formen måden at tale på og betyder ”lavere” i lydstyrke. En enkel sammenligning er leise – leiser – am leisesten: ”lavmælt – mere lavmælt – mest lavmælt”. Fordi leiser står sammen med verbet sprechen, fungerer det adverbialt i denne sætning. sprechen er infinitiven af verbet ”at tale”. Efter et modalverbum står det tyske hovedverbum i infinitiv, typisk sidst i en hovedsætning: Ich kann leiser sprechen. = ”Jeg kan tale lavere.” Formen sprechen er altså ikke bøjet efter du her; personbøjningen ligger i kannst. Samlet er opbygningen Kannst du + stedangivelsen hier + graden etwas leiser + infinitiven sprechen: ”Kan du tale lidt lavere her?” Det er et direkte, men almindeligt og forholdsvis høfligt spørgsmål eller en anmodning om at sænke lydstyrken på det angivne sted.

2. Ich wusste nicht, dass ich so laut spreche.

   Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.

   Ich

   jeg

   wusste

   vidste

   nicht

   ikke

   dass

   at

   spreche

   taler

   laut

   højt

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg”. Det er 1. person ental af det personlige pronomen; formen er den samme som grundled i mange nutids- og datidskonstruktioner. wusste er datidsformen (Präteritum) af wissen, “at vide”. Kæden er wissen → wusste (jeg vidste). wissen handler om at have viden, mens kennen normalt bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. nicht nægter udsagnet. Her gælder nægtelsen, at taleren vidste det: “vidste ikke”. Placeringen kan ændre, hvad der især nægtes, så den skal læses sammen med wusste i denne sætning. dass indleder en ledsætning, der fortæller, hvad taleren ikke vidste. Efter dass står det finitte verbum normalt sidst i ledsætningen. Mønstret er: Ich weiß/wusste nicht, dass ... = “Jeg ved/vidste ikke, at ...”. spreche er 1. person ental i nutid af sprechen, “at tale”: ich spreche. I dass-ledsætningen står det efter de øvrige led, fordi tysk normalt placerer det finitte verbum sidst dér. Eksempel: Ich weiß, dass ich langsam spreche. — “Jeg ved, at jeg taler langsomt.” laut betyder her “højt” om måden at tale på. Det er et adjektiv, der fungerer adverbielt og beskriver spreche; formen ændres ikke her for at vise person. Et nyttigt modstykke er leise, “stille/lavt”. so laut betyder “så højt”. so forstærker eller angiver graden af laut; det er altså kombinationen, der betyder “så højt”, ikke laut alene. Hele sætningen bygges sådan: Ich wusste nicht = “Jeg vidste ikke”, og dass ich so laut spreche = “at jeg taler så højt”. Samlet betyder Ich wusste nicht, dass ich so laut spreche.: “Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.”

3. Die Leute lernen am Tisch nebenan.

   Folk studerer ved bordet ved siden af.

   Leute

   folk

   lernen

   studerer; lærer

   Tisch

   bord

   nebenan

   ved siden af

   Uddybende forklaring

   Leute betyder her «folk». Det er et pluralisord; den tilsvarende entalsform er normalt Person («person») eller Mensch («menneske»), ikke *eine Leute*. Die markerer her en bestemt pluralis-subjektgruppe: Die Leute lernen … = «Folkene lærer/studerer …». I den faste oversættelse er den valgte betydning «folk». lernen betyder her «studerer». Grundformen er lernen; i nutid får 3. person pluralis formen lernen, som i Die Leute lernen. Ordet kan også betyde «lære», afhængigt af sammenhængen: Wir lernen Deutsch. = «Vi lærer tysk.» Tisch betyder «bord». Formen Tisch er ental; pluralis er Tische. I am Tisch er am en sammentrækning af an dem, og dem Tisch viser den dativform, som bruges efter denne stedangivelse. Her betyder hele forbindelsen «ved bordet». nebenan er et adverbium med betydningen «ved siden af» eller «i nærheden». I der Tisch nebenan kan det stå efter substantivet og beskrive et bord, der er ved siden af eller i nærheden. Det er ikke en bøjet form af Tisch og ændrer sig ikke efter køn eller tal. Sætningen bygges således: Die Leute er subjektet, lernen er handlingen, og am Tisch nebenan angiver stedet: «Folk studerer ved bordet ved siden af.»

4. Ich werde leiser sprechen.

   Jeg vil tale lavere.

   Ich werde

   jeg vil

   leiser

   lavere; mere stille

   sprechen

   tale

   Uddybende forklaring

   Ich werde står først og kombineres her med infinitiven sprechen for at danne tysk futurum: werden i 1. person ental (ich werde) + infinitiv. I denne sætning udtrykker kombinationen, at taleren vil tale på en bestemt måde fremover eller fra nu af. Det er ikke werden, der bøjes efter verbet; werden er den bøjede del, mens hovedverbet står i infinitiv. leiser beskriver her måden at tale på: taleren vil tale med lavere lydstyrke eller mere stille end før eller end det nuværende niveau. Formen er komparativ af adjektivet leise: leise – leiser – am leisesten. Som adverbial beskriver leiser verbet sprechen, ikke et navneord. Eksempel: Bitte sprich leiser. – “Tal venligst mere stille.” sprechen er infinitiven “at tale”. Den står til sidst, som det er typisk i en tysk infinitivkonstruktion med werden: Ich werde ... sprechen. I andre tider kan verbet bøjes, for eksempel ich spreche – “jeg taler” og ich sprach – “jeg talte”. Samlet bliver mønstret Ich werde + [måde] + infinitiv: Ich werde leiser sprechen. betyder “Jeg vil tale lavere.” Sætningen angiver talerens fremtidige eller fremadrettede handling og den ønskede ændring i talestyrke.

5. Dann können sich alle leichter konzentrieren.

   Så kan alle lettere koncentrere sig.

   Dann

   så

   können

   kan

   sich

   sig

   alle

   alle

   leichter

   lettere

   konzentrieren

   koncentrere

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her "så" eller "derefter" og knytter denne situation til det, der netop er nævnt. Når Dann står først, kommer det finitte verbum ofte før subjektet i en tysk hovedsætning: Dann können alle .... Her står sich dog mellem verbet og subjektet. können er præsensformen for 1. person flertal og 3. person flertal af modalverbet können; her passer den til alle og betyder "kan". Den er ikke infinitiven, selv om den har samme form som infinitiven. Modalverbet står sammen med infinitiven konzentrieren, som kommer til sidst: können ... konzentrieren. Bøjningen er fx ich kann, du kannst, er/sie kann, wir/sie können. Eksempel: Wir können warten. — "Vi kan vente." sich er det refleksive pronomen, der hører sammen med alle som subjekt: alle ... sich konzentrieren. Det viser, at handlingen retter sig tilbage mod den samme gruppe, som udfører den. I denne konstruktion står sich foran infinitiven efter modalverbet. Eksempel: Die Kinder können sich setzen. — "Børnene kan sætte sig." alle betyder "alle" og fungerer her som subjekt, altså den gruppe der kan koncentrere sig. Formen er flertal; den identificerer ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. Eksempel: Alle hören zu. — "Alle lytter." leichter er komparativformen af adjektivet leicht: leicht — "let"; leichter — "lettere". Her bruges formen adverbielt og beskriver, hvordan koncentrationen foregår: alle kan koncentrere sig lettere. Det er ikke substantivet, men leicht, der bøjes i denne sammenligning. Eksempel: So kann ich leichter arbeiten. — "Så kan jeg arbejde lettere." konzentrieren betyder "koncentrere". Sammen med det refleksive sich bruges verbet i betydningen "koncentrere sig": sich konzentrieren. Efter modalverbet können står det i infinitiv. Eksempel: Sie konzentriert sich auf die Aufgabe. — "Hun koncentrerer sig om opgaven." Hele sætningen bygges sådan op: Dann markerer den følgende situation, können udtrykker mulighed eller evne, alle er subjektet, sich konzentrieren er den refleksive handling, og leichter angiver, at handlingen bliver nemmere. Derfor betyder Dann können sich alle leichter konzentrieren.: "Så kan alle lettere koncentrere sig."

6. Ich kann mich näher hinsetzen, dann müssen wir nicht laut sprechen.

   Jeg kan sætte mig tættere på, så vi ikke behøver at tale højt.

   Ich kann

   jeg kan

   mich

   mig

   näher

   tættere

   hinsetzen

   sætte sig

   dann

   så

   müssen wir

   skal vi

   nicht

   ikke

   laut

   højt

   sprechen

   tale

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” i betydningen, at taleren har mulighed for eller er i stand til noget. kann er 1. person ental af modalverbet können; efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” mich er det refleksive pronomen i akkusativ og viser her, at taleren selv er den, der sætter sig: ich og mich henviser til samme person. Formen skelnes blandt andet fra mir, som er dativ: Ich setze mich. — “Jeg sætter mig.” näher betyder “tættere” og er komparativ af adjektivet nah (“tæt”). Sammenlign nah — “tæt”, näher — “tættere” og am nächsten — “tættest”. Her beskriver näher, at taleren vil placere sig tættere på et allerede forstået sted, en person eller et andet referencepunkt; selve referencepunktet er ikke specificeret i sætningen. hinsetzen betyder “sætte sig”. Det er et separabelt verbum med infinitiven hinsetzen; i en finit hovedsætning kan det deles, som i Ich setze mich hin. — “Jeg sætter mig.” Efter modalverbet står det som samlet infinitiv: Ich kann mich hinsetzen. dann betyder her “så” og forbinder den foreslåede handling med dens følge. Det kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge, men her er den naturlige læsning en konsekvens: Hvis taleren sætter sig tættere på, bliver det unødvendigt at tale højt. müssen wir betyder “skal vi” eller i denne sammenhæng “er vi nødt til at”. müssen er modalverbet müssen i 1. person flertal, og wir er subjektet “vi”. Eksempel: Wir müssen gehen. — “Vi er nødt til at gå.” I den givne dann-sætning står dann først, müssen på andenpladsen, og det tilhørende infinitivverbum kommer til sidst. Det er en hovedsætning med verbet på andenpladsen, ikke en ledsætning. nicht nægter den efterfølgende handling. Sammen med müssen ... sprechen betyder det her ikke, at “vi skal tale”, men at nødvendigheden af at tale ikke gælder: “vi behøver ikke at tale”. Det er altså ikke en nægtelse af, at nogen overhovedet kan tale. laut betyder “højt” om lydstyrke. Her beskriver det måden at tale på. Det kan stå sammen med andre verber om lyd, for eksempel laut lachen — “le højt”; i den givne sætning modificerer det sprechen. sprechen betyder “tale” og er infinitiven, som fuldender modalverbet müssen. I en anden sætning kan man for eksempel sige Wir sprechen leise. — “Vi taler sagte.” Infinitiven sprechen ændres ikke efter müssen. Samlet består udsagnet af forslaget Ich kann mich näher hinsetzen — “Jeg kan sætte mig tættere på” — efterfulgt af konsekvensen dann müssen wir nicht laut sprechen — “så behøver vi ikke at tale højt”. Taleren foreslår altså at flytte sig selv tættere på, så gruppen ikke har behov for at bruge høj stemme. Mønstret kan genbruges som Ich kann mich ... hinsetzen, dann müssen wir nicht ....

7. Dann können wir weiterarbeiten, ohne jemanden zu stören.

   Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.

   Dann

   så

   können wir

   kan vi

   weiterarbeiten

   arbejde videre

   ohne

   uden

   jemanden

   nogen

   zu stören

   at forstyrre

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og knytter sætningen til den foregående situation: som følge af det, der er nævnt, kan vi arbejde videre. Ordet kan også betyde “derefter” i en tidsmæssig rækkefølge; betydningen her er den konsekutive “så”. können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können udtrykker mulighed eller evne; i denne sætning betyder det, at det er muligt for “vi” at gøre det næste. Modalverbet bøjes efter person og tal: ich kann, du kannst, wir können. I denne hovedsætning står infinitiven weiterarbeiten efter modalverbet og uden zu: Wir können weiterarbeiten — “Vi kan arbejde videre.” weiterarbeiten betyder “arbejde videre” eller “fortsætte med at arbejde”. Det er et sammensat verbum med weiter- og arbeiten; den viste form er infinitiv. I en hovedsætning uden modalverb kan verbet deles: Wir arbeiten weiter — “Vi arbejder videre.” Efter können bliver det derimod stående som infinitiv: Wir können weiterarbeiten. ohne betyder “uden” og indleder her en konstruktion, der angiver en handling, som undgås samtidig med hovedhandlingen. Når subjektet i den underordnede handling er det samme som i hovedsætningen, bruges ofte mønstret ohne ... zu + infinitiv. jemanden er akkusativformen af det ubestemte pronomen jemand og betyder her “nogen”. Den viste form bruges som direkte objekt; grundformen er jemand, og dativformen er jemandem. Formen angiver altså kasus i denne ordgruppe, ikke hvem personen konkret er. Et eksempel er Ich sehe jemanden — “Jeg ser nogen.” zu stören betyder “at forstyrre”. stören er infinitiven, og zu markerer infinitivkonstruktionen efter ohne. I denne sætning er jemanden objekt for stören; konstruktionen siger ikke, hvem denne person er. Eksempel: Sie ging, ohne mich zu stören — “Hun gik uden at forstyrre mig.” Samlet følger sætningen mønstret Dann können wir weiterarbeiten, ohne jemanden zu stören: “Så kan vi arbejde videre uden at forstyrre nogen.” Dann angiver sammenhængen med det foregående, können wir weiterarbeiten angiver muligheden for at fortsætte, og ohne jemanden zu stören angiver den handling, der undgås.

8. Ich werde ab jetzt leise sprechen.

   Jeg vil tale lavt fra nu af.

   Ich werde

   jeg vil

   ab jetzt

   fra nu af

   leise

   lavt

   sprechen

   tale

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her, at taleren vil gøre noget fremover. Ich er 1. person ental, og werde er 1. person ental af werden. Sammen med en infinitiv kan werden danne futurum: Ich werde lernen = „Jeg vil lære“. Werden kan også betyde „blive“, men det er ikke den betydning, konstruktionen har her. ab jetzt angiver starttidspunktet: fra dette tidspunkt og fremover. Det er en fast, nyttig tidsangivelse. Et nært beslægtet udtryk er ab heute = „fra i dag“. leise beskriver her måden at tale på og betyder „lavt“ eller „stille“. Formen leise fungerer i denne brug som et adverbium og ændrer ikke form efter den person, der taler. Som adjektiv kan det også stå ved et navneord, for eksempel eine leise Stimme = „en lav/stille stemme“. sprechen er infinitiven „tale“. Efter den finitte form werde står infinitiven til sidst i denne tyske futurumskonstruktion. Nutidsformer er for eksempel ich spreche = „jeg taler“ og wir sprechen = „vi taler“. Hele sætningen samles sådan: Ich werde angiver talerens fremtidige handling, ab jetzt angiver, hvornår den begynder, leise angiver måden, og sprechen angiver handlingen. Betydningen er derfor: „Jeg vil tale lavt fra nu af.“